Turneringsregler


Turneringsregler i Ringsted Bridgeklub:




Gennemførelse af klubbens turneringer sker efter Love for turneringsbridge 2017 med senere rettelser/tillæg, samt efter DBFs turneringslederhåndbog

(begge kan ses på DBFs hjemmeside  - turneringer/MP regler).



Gennemførelse af klubbens turneringer sker efter Love for turneringsbridge 2017 med senere rettelser/tillæg, samt efter DBFs turneringslederhåndbog (begge kan ses på DBFs hjemmeside - turneringer/MP regler).

Ud fra dette har turneringslederen, som supplement til Klubreglerne, påpeget følgende regler for turneringernes afholdelse:

Kortmapper:

En spiller må kun berøre egne kort dvs. tage kortene ud af mapperne og lægge dem tilbage

Hvis de tilbagelagte kort bliver fejlplaceret, kan turneringslederen tildele strafpoint.

Meldekassen:

Det er ikke tilladt at berøre flere meldinger, før man vælger.

En melding er i princippet afgivet, så snart meldekortet er taget ud af meldekassen med den tydelige hensigt at afgive en melding.    

Spillet kort

Et kort betragtes som spillet, når det er taget helt op fra hånden ”har forladt flokken”.

Et kort fra bordet er spillet, når spilfører har bedt om det.

Tidsoverskridelser

Hver runde i parturnering spilles på tid, og for ikke at sinke afviklingen og dermed genere andre spillere bestemmes,

at sidste spil i runden skal være påbegyndt inden 5 minutter før udløb af rundetid

i modsat fald pakkes kortene sammen, og spillet tastes som ”ikke spillet” (0 på Bridgematen).

Påbegyndes spillet alligevel, og den fastsatte spilletid overskrides, kan turneringslederen kræve at spillet stoppes og at spillet registreres som ”ikke spillet”. 

Hvis spillet ikke stoppes, kan turneringslederen tildele en advarsel, og evt. tildele strafpoint ved gentagelser.

Ved holdturneringer skal alle spil spilles. Der kan dog blive tale om tildeling af strafpoint.

Uregelmæssigheder

Når en uregelmæssighed opstår skal turneringslederen tilkaldes.

Turneringslederens afgørelse kan til enhver tid appelleres til klubbens appeludvalg.

Rettelser

Rettelse af resultater skal som hovedregel ske samme aften og godkendes af begge parter. 

Da det imidlertid først er muligt at se nærmere på spillene meget sent mandag aften,

kan tydelige og indlysende fejltastninger ved henvendelse til systemadministrator ske tirsdag formiddag inden kl. 12.00

det skal stadig godkendes af begge parter.

Rettelser af resultat ved brug af substitutpar kan komme på tale i visse situationer iht. DBfs regler.

Generelt

Hvis der er oversidderbord som følge af ”lovligt fravær” f. eks. pludselig opstået sygdom - tildeles scoren 50% til begge par ved oversidderbordet.

Ved udeblivelse uden besked bliver scoren til det udeblevne par fastsat til 40 %, mens oversidderne tildeles 60 % eller 50 % afhængigt af turneringsformen.

Appeludvalg: Sus Bøg, Gorm Jensen, Kristian Hermansen

TILKALD ALTID TURNERINGSLEDER VED UREGELMÆSSIGHEDER -


BridgeCentral, 23. april 2024