Klubregler for bridgeklubben Spar 2

Klubregler for bridgeklubben Spar- 2, Rønne


Udover Danmarks Bridgeforbunds spilleregler m.m. gælder følgende klubregler i bridgeklubben Spar-2, Rønne.



Pkt. 1. Etikette


God etikette før, under og efter spillet forventes af medlemmerne. Enhver spiller bør ved sin optræden tilstræbe, at alle får den størst mulige glæde ved spillet i klubben og


ved klublivet i øvrigt.



Der beregnes 7 minutter pr. spil og dette bør overholdes.



Der skal være ro under spillene.



Pkt. 2. Aktivitet.


Ved sæsonstart udarbejder og udleverer bestyrelsen en aktivitetskalender over klubbens turneringer og øvrige aktiviteter.



Pkt. 3. Turneringsafvikling


Turneringslederen bør tilkaldes, så snart opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed. Tilkald af turneringsleder er en naturlig del af turneringens korrekte


afvikling.



Systemkort kan medbringes ved alle turneringer og fremlægges på spillebordet.



Pkt. 4. Afløsere


Det påhviler et medlem, der er forhindret i at møde på en spilleaften, selv at skaffe en afløser. I tilfælde  hvor det ikke er muligt, vil klubbens turneringsleder være


behjælpelig. Det skal tilstræbes, at en afløser har nogenlunde samme spillemæssige niveau som den spiller, der skal afløses.



Har en spiller en afløser med til en parturnering, kan han/hun ved henvendelse til turneringslederen ønske at spille på middel denne aften. Ved dobbelt afløsning kan der


højst opnås middelscorer.



Beregning af middelscore: Middel er lig med middel af parrets hidtil opnåede score i omhandlende turnering, dog højst rækkens middelscore.



Hvis turneringslederen skønner, at en afløser er væsentlig stærkere end niveauet i rækken, kan resultatet blive korrigeret herfor.



Ved langtidsafløsning aftales afløserens situation nærmere med turneringslederen.



Når der bruges afløsere på hold i klubbens holdturneringer er følgende regler gældende: Modstander holdkaptajn orienteres om afløsningen tidligst muligt. I 1. division kan


der frit bruges afløsere i tilfælde af afbud. I efterfølgende divisioner må afløsere ikke være en væsentlig forstærkning af det tilmeldte hold. Turneringslederen afgør


tvivlstilfælde.



Godkendt på generalforsamling mandag den 10. april 2017.



BridgeCentral, 13. juli 2021