Gode meldinger fra Bridgeklubben

Skanderborg Bridgeklub har mange gode meldinger for tiden. For det første har foreningen 25 års jubibæum. For det andet har både formand og kasserer samtidig 25 års jubilæum i foreningen, og for det tredie bliver det hele fejret ved en jubilæumsfest 26. januar.

Erik E. Han har holdt ved både kort og formandspost i 25 år.

Bridgeklubben har 60 medlemmer, og det er et ret enestående antal. Ingen andre klubber i byer af tilsvarende størrelse har så mange medlemmer.

Medlemstallet har hele tiden været pænt. Inden der var gået tre år fra starten, var der 60 medlemmer - og det har der været siden.

- Aldersgruppen er ved at være lige høj nok, siger Erik E. Hoved­parten af medlemmerne er omkring 60 år. Der er selvfølgelig en del unge med, men de er i mindretal.

- Jeg synes imidlertid, at flere kunne have fornøjelse af spillet - så jeg vil gerne tilbyde at lære et hold at spille bridge i løbet af 10 aftener. I løbet af den tid når de at lære grundreglerne, så er man fanget af det og bliver ved.

Bridgeklubben holder festen på en lidt forkert dato, da klubben i sin tid blev stiftet den første tirsdag i februar i 1955. At festen holdes lidt for tidligt, generer ikke medlemmerne - de fejrer begivenheden både med et slag kort og selskabelighed på Capri.