Spillested

OK-Klubben

Ålegården 3

6000 Kolding


Klubbens bankforbindelse er Sydbank Reg 7040 konto 0001634186


Spilleaften

Bridgeklubben af 1945, Kolding (Tirsdag aften kl. 19.00)


Klubregler


       

                                                                                                                                                                                                


                                                                                                                                                          


                                                                                                             







Klubregler


for 


Bridgeklubben af 1945

BK 45


Kolding


Spilletid


Klubbens spilleaften er tirsdag. Sæsonen starter den første tirsdag i september og sidste spilleaften (Top 16) er normalt den første tirsdag i april.


Formål og etiske regler


Et af formålene er at få et godt spil bridge og at føle sig godt tilpas, såvel når man kommer, som når man tager hjem.


Tal f.eks. ikke hen over hovedet på dine modspillere, som om de slet ikke sad ved bordet.


Støt din makker ved at undlade at kritisere eller nedgøre hende. Dog kan god humor være en farbar vej.


Systemkort og spilleregler.

 

Systemkort (”meldekort”) er obligatorisk og skal uopfordret fremlægges på bordet til brug for modspillerne ved starten af kampen/runden. Mangler et par deres systemkort tilkaldes turneringslederen.


Uregelmæssigheder


Bridgereglerne skal principielt følges, dvs. at turneringslederen skal tilkaldes  men stille og roligt - når der opstår uregelmæssigheder. Turneringslederen har samme funktion som enhver anden dommer i andre sportsgrene.


Turneringslederens afgørelse kan appelleres til klubbens Appelkomite senest ved en spilleaftens afslutning.


Rygning


Det er ikke tilladt at ryge i OK-HUSET.


Bridgemate


Med henblik på, at det endelige resultat så vidt muligt skal være kendt samme aften som turneringen er færdigspillet gælder følgende regler:


  • Det er altid NORD der indfører resultatet i Bridgemate.


  • Det er altid ØST der godkender resultatet i Bridgemate.


Fejl der opstår ved bridgebordet:


  • Fejl der opdages efter at Øst har godkendt resultatet, skal rettes ved henvendelse til den ansvarlige for Bridgemate, inden næste spil går i gang.


  • Måtte der opstå fejl i ovennævnte procedure, er man forpligtet til snarest belejligt at kontakte den ansvarlige for Bridgemate, således at de har mulighed for at rette evt. fejl. Hvis det er fejl, som kan rettes efter at runden er afsluttet, noteres spillet ned og afleveres til de(n) ansvarlig(e) for Bridgemate.


Fejl der opdages efter turneringens afslutning:


  • Den ansvarlige for Bridgemate retter efterfølgende automatisk åbenlyse fejltastninger, når disse opdages.


  • Hvis det er en spiller, der opdager fejlen, kontakter denne modparten angående det konkrete spil. Når der er enighed om, at der er forekommet en fejl, så kontakter man den Bridgemate-ansvarlige og informerer om det korrekte resultat. Korrektioner skal meddeles som tidligt som muligt og senest fredagen i samme uge.


Oprydning


Medlemmerne rydder op hver aften  dvs. at flasker, glas, m.m. ryddes på plads, ligesom puder bæres på plads og stole ”rettes ind” etc.


Substitutter


Medlemmerne har mødepligt. Ved nødvendigt afbud påhviler det derfor det enkelte medlem at finde en substitut. 

Man bør så vidt muligt forsøge at finde en substitut af nogenlunde samme styrke, specielt hvis der er substitutter for begge spillere, da substitutternes score er gældende for parret, de erstatter.


Medlemmerne har pligt til, i god tid, enten pr. mail eller telefon - senest kl. 17.00 på spilledagen at oplyse om substitutter - p.t. til Tim Christensen: jenstimchristensen@gmail.com - tlf. 53 652088  


                                                                                       Tidsforbrug og overskridelser.


Man starter normalt kl. 19.00. Kaffepausen starter normalt kl. 20.50 og skal være afsluttet kl. 21.05, således at spilleaftenen er afsluttet kl. 23.00. Er et par eller hold ikke parat til at begynde til tiden, vil dette par/hold som udgangspunkt blive tildelt straffen, såfremt man ved bordet ikke er færdige til tiden.


I BK 45 spiller man med ur, og der er afsat 7 min. pr. spil samt 1 minut til rundeskift.


Holdturnering: De første 5 min. overskridelse straffes ikke for hver 15-16 spil. Yderligere tidsoverskridelse straffes med 1 KP pr. 5 min. i tidsoverskridelse. Dette gælder for begge hold, hvis ingen vedkender sig ansvaret for forsinkelsen eller turneringslederen ikke kan bedømme ansvaret herfor (det forventes, at man tilkalder tu-lederen for at gøre opmærksom på, at modparten bruger for meget af den tildelte tid, således at tu-lederen har et udgangspunkt i bedømmelsen af ansvaret for en tidsoverskridelse, således at kun det forsinkende hold derved frakendes kamppoints).  


Parturnering: I turneringer, der afvikles med runder á 10 eller flere spil pr. runde, straffes en overskridelse af spilletiden med op til 5 min. med en advarsel første gang. Ved mere end 5 min. tidsoverskridelse - samt i gentagelsestilfælde - nedsættes scoren for de(t) forsinkende par med 2 point - man kan altså få minus 2 point for et spil - medens resultatet står ved magt for det evt. ikke forsinkende par. Hvis man ikke er gået i gang med et spil/spil ved rundens afslutning, så spilles spillet/spillene ikke, og begge par får 40 % - 40 %, hvis man er lige gode om tidsoverskridelsen, og er det kun det ene par, der er skyld i tidsoverskridelsen gives der 40 % - 60 %.

 

Ved turneringer, der afvikles med 3 - 4 spil pr. runde er ovennævnte tidsramme nedsat til 3 min. pr. runde.   


Tilskudsregler.


BK 45 betaler deltagergebyret for det deltagende hold i ”DM for Klubhold”  normalt klubmestrene fra holdturneringen (indledende, semifinale, finale og evt. DM-finale). P.t. er der fri tilmelding til klubhold, men klubben betaler kun deltagergebyr for 1 hold, dog 2 hold hvis klubben har min. 60 medlemmer.


Der ydes ikke tilskud til parturneringer, så længe DM-finalerne spilles i Vingsted og er uden udgift for den enkelte deltager. For juniorer vil der være særlige muligheder. 


Mobiltelefoner.


Mobiltelefoner skal slukkes eller stilles på ”lydløs”, ellers straffes dette på linie med en tidsoverskridelse.


Bluff, alert og stop m.v.


”Stop og alert” indgår i klubbens regler i h.t. Dansk Bridgeforbunds klubhåndbog.

Se mere her: Stop og alert (§ 9.2 og 9.3)


Bluff er en del af spillet jf. DBFs klubhåndbog. Se mere her: Bluff (§ 9.4)

Men det anses som upassende at bluffe mod klart svagere spillere.


Det er væsentligt for BK 45s klubliv, at man ikke tager glæden fra klubspilleren, der spiller mere for hyggens end for konkurrencens skyld.


Juniorer


Status som juniorer har medlemmer, der ikke er fyldt 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.


Juniorer betaler kun 50 % i klubkontingent.


Kolding Bridge        


Bestyrelsen udpeger de 2 personer fra BK 45, der repræsenterer klubben i bestyrelsen for "Kolding Bridge".


Dansk Bridge Forbund


I øvrigt følges i det store og hele DBFs klubregler, som de er nedfældet i DBFs klubhåndbog. Denne håndbog kan lånes ved henvendelse til bestyrelsen  eller ses her.


Den 22. april 2010

       


Vedtægter





  Vedtægter

  for

     Bridgeklubben af 1945



§ 1. Navn og hjemsted.

Klubbens navn er ”Bridgeklubben af 1945” og klubben er hjemmehørende i Kolding kommune.

Klubben er stiftet den 04. september 1945. 


§ 2. Formål.

Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge.


§ 3. Tilhørsforhold

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed ”Distrikt Sydjylland, og er som sådan underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer.


Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.


§ 4. Medlemskab.

Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen.


Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og regler og i øvrigt at leve op til klubbens formålsbestemmelse.

       

Medlemmernes pligter og rettigheder er beskrevet i Klubregler for Bridgeklubben af 1945.               


Endelig afslag på medlemskab af klubben skal efter anmodning af den, der ønsker medlemskab, forelægges generalforsamlingen.


Bestyrelsen kan optage passive medlemmer. 

Passive medlemmer har ikke adgang til at deltage i den primære aktivitet.

Passive medlemmer har ikke stemmeret, men er valgbare til bestyrelsen.


Indmeldelse sker til bestyrelsen og er bindende for hele sæsonen, dog kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter 1/2 sæson, når omstændighederne taler for det.


For medlemmer under 18 år skal indmeldelsen underskrives af forældre eller værge.


Medlemskab overføres automatisk fra en sæson til næste sæson


Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen med mindst en måneds varsel til udgangen af en sæson.


I forbindelse med udmeldelsen skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværender med klubben afvikles.


Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag forslag udpeges af generalforsamlingen. Udpegningen kræver normalt samme majoritet, som foreskrevet til vedtægtsændringer.


§ 5. Kontingent

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen, men dte normale er, at kontingentet betales i 2 rater.


Juniorer under uddannelse betaler halvt kontingent.


Er et medlem på trods af påmindelse fortsat i restance kan medlemmet slettes af medlemslisten, uden at dette forelægges generalforsamlingen.


§ 6. Udelukkelse og eksklusion.

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.


I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.


I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endelig afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som særligt punkt.


En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedtægter.


En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til forbundets vedtægter §§ 13 & 14.


§ 7. Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. 


Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af maj måned.


Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted skriftligt / ved opslag / på hjemmesiden / pr. mail med tre ugers varsel. 


Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag og det reviderede regnskab kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.


Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. 


Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, se dog §§ 15 & 16.


§ 8. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:


  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Godkendelse af budget
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand (lige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af sekretær (ulige år)
  10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (lige/ulige år)
  11.  Valg af suppleanter
  12.  Valg af revisor og revisorsuppleant
  13.  Evt. valg til distriktets generalforsamling
  14.  Eventuelt


§ 9. Generalforsamlingens ledelse.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke er medlem af bestyrelsen.


Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf. .§§ 15 og 16.


Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det og altid ved personvalg

Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.


§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.


Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.


§ 11. Bestyrelsen.

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. 


Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, en formand, en kasserer, en sekretær og mindst 

2 bestyrelsesmedlemmer og vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år, mens kassereren, sekretæren og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år.


Bestyrelsen kan nedsætte udvalg (f.eks. spilleudvalg, appelkomite m.v.) til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.


Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Der føres en protokol over bestyrelsens forhandlinger.


De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.


Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer, der er fyldt 15 år og har stemmeret. 


Bestyrelsen udarbejder klubregler der skal godkendes på generalforsamlingen


§ 12. Regnskab

Klubbens regnskabsår er 1. april  31. marts. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Regnskabet fremlægges for klubbens medlemmer senest en uge inden den ordinære generalforsamling.


§ 13. Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant.

Revisoren skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at beholdningerne er til stede. 


§ 14. Tegning og hæftelse

Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr. 2.000.- eller ved låneoptagning kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg eller pantsætning af evt. fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. 


Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som på hviler klubben.


§ 15. Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.


§ 16. Opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.


For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en ekstraordinær generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.


Eventuel formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal tilgå Danmarks Bridgeforbund eller en anden almennyttig dansk forening.


Vedtaget på generalforsamlingen den 4. september 1945, og ændret på generalforsamlingen den 30. april 1974, den 23. april 2002, den 24. april 2007 og den 21. april 2009.




       

       Formand                                Dirigent





         (Mogens Rerup)                       (Thorkil Engel)        


Klubbens konto.nr

Sydbank

Reg.nr. 7040

Konto nr. 0001634186

BridgeCentral, 28. april 2013