Appellen er fra DM for åbent par, A-finale, 2009-07-11.
 

Spil 17  N/ingen uden skærm 10 5 D 8 4 3 E K 5 2 B 8 5 E D 4 2 10 6 5 B 7 3 K 10 7 K 9 8 7 3 B 9 2 D 4 E 4 2   B 6 E K 7 10 9 8 6 D 9 6 3

Meldinger V N Ø S pas 2 pas ...pas1 pas 1: pause før passen

Resultat
8 stik	ØV: +110

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

TL tilkaldes rettidigt i pausen efter sektionen. 2 = præcis 5 og 7-11 HP, stort set uanset fordeling og offensivt/defensivt orienteret hånd i øvrigt; benægter dog 4-farve i . V har holdt en pause før sin pas til 2. NS mener 15-30 sekunder, ØV mener 10-15 sekunder. N føler sig "skræmt ude" af pausen, der kunne indikere styrke og misfit. V overvejede at melde 3 som spærreinvit - åbner melder normalt pas, men hæver til 4 med en god 5-5 hånd. V havde i øvrigt tidligere i turneringen meldt 3 på DB97 E93 BT65 B5, dog alene u.z. efter en åbning i 1. hånd. TL vurderer, at pausen er velegnet til at skræmme N ude, men at Vest må overveje dels mulighederne for, at N vil passe 2S ud, samt om han vil konkurrere i 3S ellers, og om han i så fald bør melde 3S direkte. 4S er god over for Kxxxx xx x EDxxx, men dårlig over for en tilsvarende hånd med ruder. 

Yderligere bemærkninger: 14 af 20 borde havde passet spillet ud.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.

Den mundtlige appelkomites afgørelse med begrundelser

Vægtet score (§ 12c1): 

• 50% Ø 2 8 
• 25% NS 3 8 
• 25% Ø 3 8

DBF's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen

En sag som denne, hvor turneringslederen og appelkomiteen skal skønne om scoren skal justeres efter § 73F, opstår når en spiller (her Vest) med sit tempo, sin opførsel eller lignende har vildledt en modstander (her Nord). Det er væsentligt at forstå at selv om man skønner at Vest har vildledt Nord, så indebærer et sådant skøn ikke nogen stillingtagen til om Vest bevidst har forsøgt at vildlede Nord, og en beslutning om at justere scoren kan på ingen måde udlægges som en beskyldning mod Vest om bevidst at forsøge at vildlede sin modstander.

For at scoren skal justeres efter § 73F, skal følgende betingelser (der fremgår af  § 73F) alle være opfyldt:

1. Nord har draget en fejlagtig slutning ud fra Vests pause.
2. Nord er uskyldig.
3. Vest har ikke nogen påviselig bridgemæssig grund til sin pause.
4. Vest kunne - på tidspunktet for pausen - have vidst at pausen kunne falde ud til egen fordel.
5. Nord er skadet af situationen (se nærmere definitionen i § 12B1).

Ved vurderingen af om betingelserne er opfyldt, skal man tage hensyn til hvilket niveau spillet foregår på.

MAK har skønnet at de 5 betingelser alle var opfyldt:

1. MAK skønner at Nord drog en fejlagtig slutning og handlede derefter.
2. MAK skønner at Nord er uskyldig, hvilket indebærer at man har skønnet at Nords fejlagtige slutning er nærliggende under omstændighederne.
3. MAK skønner (i modsætning til turneringslederen) at Vest ikke havde nogen påviselig bridgemæssig grund til at være så længe om at beslutte sin melding som han faktisk var.
4. MAK skønner at Vest kunne have vidst at der var mulighed for at pausen kunne bevirke at modstanderne drog slutninger der kunne falde ud til Vests fordel.
5. MAK skønner at Nord er skadet - altså at Nord ville have fået et bedre resultat på spillet hvis Vest ikke havde holdt nogen pause.

Turneringslederen skønnede, i modsætning til MAK, at betingelse 3 ikke var opfyldt, hvilket er tilstrækkeligt til at scoren ikke skal justeres. Turneringslederen har derfor ikke skullet tage stilling til de øvrige 4 punkter.

MAK har valgt at justere med en vægtet score, givetvis for at give udtryk for hvor usikkert det er hvad der videre ville være sket hvis Syd ikke havde holdt nogen pause inden sin pas.