Appel 13-AU-12

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra Seriemesterskapet, Norge, 2013-02-08.

 
Spil 24 
V/ingen
med
skærm
sp T 6 4
hj E 8 3
ru E K B 9 5 2
kl B
sp K B 9 7 5 3
hj K 6 5 4
ru 4
kl 6 2
sp 2
hj B 2
ru D 8 6 3
kl K D T 9 5 3
  sp E D 8
hj D T 9 7
ru T 7
kl E 8 7 4
Meldinger
V N Ø S
pas
1d
pas
1h
1s
dbl
1ut1
dbl
2s
3d
pas
3ut
pas
pas
pas


1:  Øst til Nord: Ikke aftalt i denne position, men i analogt tilfælde viser det c. Syd får ingen alert og beder ikke om nogen forklaring.
Resultat
7 stik ØV: 100

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Nord tilkalder mig og mener at Vest ved at 1ut betyder c, eftersom han spiller c6 fra en doubleton.

Turneringslederens afgørelse

Resultatet ved bordet står ved magt. Ingen misinformation. § 20F6 og § 47E2b kommer ikke i betragtning.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Jeg finder ikke at c6 ud er unaturlig i dette spil og dømmer at resultat ved bordet står ved magt.

Ved gennemgang af kortene og meldingerne ser jeg at Syd har medt hjerter og at slutkontrakten er 3ut selv om Vest har meldt s to gange. Nord har meldt d to gange, så c ud virker naturligt. Runderesultatet viser 27 stk. 3 ut i Syd. resultaterne er:
2 gange 9 stik med c ud.
7 gange 9 stik med s ud.
1 gang 9 stik med d ud.
10 gange 9 stik med lille h ud.
6 nedgange med c6 ud.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

Ingen tidligere appelinstanser. Appellen behandles af Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite efter opfordring fra Norsk Bridgeforbund. Det skyldes at der ville være problemer med at sammensætte en appelkomite i Norge som ikke ville være inhabil.

Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet ved bordet står ved magt.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Hvis ØV har en aftale i kraft af deres makkerskabserfaring, som betyder at Østs 1ut eventuelt kunne dække over en hånd med en c-farve, er Vest forpligtet til at forklare denne eventualitet til Syd. Da den mulighed er konventionel, betyder det i så fald at Vest skal alerte 1ut til Syd. I givet fald er den manglende alert et lovbrud (§ 20F5a), og hvis lovbruddet har skadet Syd, skal scoren justeres. Det er ikke let på det foreliggende grundlag at afgøre om Vest har været opmærksom på en sådan eventualitet, og Appelkomiteen har ikke taget endelig stilling til det spørgsmål.

Hvis der er tale om en manglende alert, mener Appelkomiteen ikke at NS er blevet skadet i meldeforløbet af at Syd ikke fik nogen alert (§ 21B3 kommer ikke i brug). Grundlaget for Syds afsluttende 3ut ville ikke ændre sig væsentligt selv om Syd havde vidst at Øst muligvis har en c-farve. Hvis 1ut er naturlig, er det tværtom mere sandsynligt at d-farven ikke uden videre kan rejses.

Hvis der er tale om en manglende alert, mener Appelkomiteen heller ikke at NS er blevet skadet i spillet af kortene (§ 47E2b kommer ikke i brug). Når spilfører er faldet fra to gange i c, ved spilfører under alle omstændigheder hvordan c-farven sidder. Den vindende spilleplan indebærer at spille Øst, der har meldt 1ut bag på ruderåbningen, for dDxxx. Appelkomiteen finder at den vindende spilleplan ikke ville være mere nærliggende hvis 1ut alerteres og forklares som "klørfarve", end uden en alert.

Alt i alt betyder dette at selv om 1ut måske skulle have været alertet af Vest til Syd, så er NS ikke skadet af denne manglende alert.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Vest er frit stillet i sit valg af åbningsudspil. Det at Vest ikke alerter 1ut, begrænser på ingen måde Vests ret til at vælge hvilket udspil han ønsker. Ubeføjede oplysninger fra Øst til Vest ville kunne medføre en sådan begrænsing af Vests valgmuligheder, men det er der slet ikke tale om her.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Modtaget materiale Dato pr. fra
 1. Partsindlæg    -- NS
 2. Partsindlæg    -- ØV