LKU-6 Fejlgreb og ændring af fortrudt melding

			LKU-6 Fejlgreb og ændring af fortrudt melding Fortolkning af § 25
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 6 - 6. udgave - november 2021

Indhold

1. Indledning
2. § 25A: Rettelse af et fejlgreb
2.1 Eksempler på hvornår § 25A anvendes
2.2 Eksempler på hvornår § 25A ikke kan anvendes
2.3 Hvornår kan et fejlgreb rettes?
2.4 Hvad indebærer rettelsen af et fejlgreb?
2.5 Hvordan afgør TL om der virkelig er tale om et fejlgreb?
2.6 Det er ikke obligatorisk at rette et fejlgreb
3. § 25B: Ulovlig ændring af en melding
4. Andre uregelmæssigheder ved meldekasser
5. Ændringer

1. Indledning

Her er ordlyden af bridgelovenes § 25:

§ 25. Lovlige og ulovlige ændringer af melding

A.	Uagtsomt afgivet melding

	1.	Hvis en spiller opdager, at spilleren ikke har afgivet den melding, spilleren havde i sinde, og makker endnu ikke har meldt, må spilleren rette den uagtsomt afgivne melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene. Udspilsbegrænsningerne i § 26 skal ikke anvendes.

	2.	Hvis spillerens oprindelige hensigt var at afgive den valgte eller udtalte melding, står den melding ved magt. En ændring kan tillades, når årsagen er en mekanisk fejl eller en fortalelse, men ikke, når årsagen er manglende koncentration om hensigten med meldingen.

	3.	En spiller må rette en uagtsomt afgivet melding, hvis betingelserne i § 25A1 er opfyldt, uanset hvordan spilleren måtte have opdaget fejlen.

	4.	Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes.

	5.	Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (se § 17D).

	6.	Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og MTV har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for modstanderne.

B.	Meldingen var tilsigtet

	1.	En ændring, som ikke er tilladt i henhold til § 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV forsætligt melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage, ændringen betragtes som en afgivet melding, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).

	2.	Når hverken § 25A eller § 25B1 finder anvendelse, annulleres den anden melding. Den første melding står ved magt, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).

	3.	§ 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) anvendes for enhver melding, der tages tilbage eller annulleres i henhold til § 25B.

Da stort set al turneringsbridge i DBf-regi bruger meldekasser, kommer denne fortolkning ikke nærmere ind på de få situationer hvor der skal en særlig fortolkning til når der bruges mundtlige meldinger.

2. § 25A: Rettelse af et fejlgreb

Når et kort spilleren tager op af meldekassen, ikke svarer til den melding spilleren havde tænkt sig at afgive, er der tale om et fejlgreb (§ 121C2). § 25A handler om hvordan fejlgreb skal håndteres.

2.1 Eksempler på hvornår § 25A anvendes

Spilleren har tænkt sig at melde 1, men det er 1 der kommer op af kassen. Det er et fejlgreb.
Spilleren har tænkt sig at passe, men der kommer et dobler-skilt op af kassen. Det er et fejlgreb.
Spilleren har tænkt sig at lægge et stopskilt frem, men der kommer et passkilt op af kassen. Det er et fejlgreb.
Spilleren har tænkt sig at alertere makkers melding vha. alertskiltet, men han tager redobler-skiltet frem. Det er et fejlgreb.

I alle disse tilfælde anvendes § 25A.

2.2 Eksempler på hvornår § 25A ikke kan anvendes

Øst åbner 1. Syd har tænkt sig at melde ind i , men overser at det kræver en melding på 2-trækket. Syd tager derfor 1 op af kassen. Nogen ved bordet gør opmærksom på at 1 er utilstrækkelig. Det er ikke et fejlgreb, for Syd havde faktisk tænkt sig at melde 1. § 25A kan ikke anvendes. Hvad enten Syd forsøger at ændre sin melding eller ej, anvendes § 27.
Øst åbner 1. Syd har 5-5 i og , og beslutter at melde efter København-konventionen. Syd tager 3 op af kassen, og besinder sig så, da han indser at det er 3 der viser hans hånd. Det er ikke et fejlgreb, for Syd havde besluttet sig for at melde 3 da han tog meldingen frem. Syd kan ikke ændre sin melding.
Nord åbner 1, som Syd støtter til 2. Nord inviterer til udgang med 3 (langfarvetrialbid), og Syd overvejer situationen. Syd beslutter sig for ikke at tage imod invitationen, og tager et passkilt frem. I denne situation havde Syd godt nok tænkt sig at 3 skulle være slutkontrakten, men Syd havde glemt at 3 endnu ikke var meldt. Syd havde således faktisk besluttet at melde pas, ikke at melde 3. Derfor er pas en egentlig fejlmelding, ikke et fejlgreb, og § 25A kommer ikke i betragtning. Syd kan ikke ændre sin melding.

2.3 Hvornår kan et fejlgreb rettes?

Et fejlgreb kan rettes når der gøres opmærksom på det i tide:

Fejlgrebet kan rettes når makkeren til den der begår fejlgrebet, ikke har meldt efter ham (§ 25A1, § 25A4). [Hvis fejlgrebet er pas, og meldingerne slutter inden det bliver makkers tur til at melde, udløber fristen når åbningsudspillet er vist (§ 25A5).]

Hvis fejlgrebet ikke opdages i tide, håndteres det som om det drejer sig om en melding der er afgivet med vilje.

2.4 Hvad indebærer rettelsen af et fejlgreb?

Først og fremmest retter spilleren fejlgrebet til den melding han havde tænkt sig at afgive da han tog meldingskortene frem.

Der skal ikke ske anden berigtigelse når man retter et fejlgreb. Det er den rettede melding der anses for afgivet, mens den melding som fejlgrebet henviste til, efter rettelsen stort set håndteres som om fejlgrebet ikke havde fundet sted. Rettelsen af fejlgrebet betragtes altså ikke som en melding der tages tilbage, så bestemmelserne i § 16C (ubeføjede oplysninger) og § 26 (udspilsbegrænsinger) om tilbagetagne meldinger kommer ikke på tale hvad angår fejlgrebet.

MTV kan imidlertid have nået at afgive en melding efter fejlgrebet. MTV tager så sin melding tilbage og erstatter den af en ny. Den melding MTV afgav oven på fejlgrebet, bliver i givet fald en ubeføjet oplysning for den side der begik fejlgrebet, mens den er en beføjet oplysning for modstanderne (§ 25A6).

Et fejlgreb er en uregelmæssighed, og det er i sagens natur meget svært at rette det uden at henlede opmærksomheden på det. § 9B1a fastslår at turneringslederen bør tilkaldes ved ethvert fejlgreb der skal rettes. Langt de fleste fejlgreb bliver imidlertid opdaget umiddelbart efter at meldingskortene er taget ud af kassen, og de bliver rettet med det samme uden videre. Det ligger i ordet bør at det ikke er nogen alvorlig fejl hvis spillerne i denne situation undlade at kalde på turneringslederen. Men hvis der er nogen som helst tvivl om hvorvidt der er tale om et fejlgreb, eller hvis fejlgrebet ikke blev opdaget med det samme, er det vigtigt at turneringslederen tilkaldes.

2.5 Hvordan afgør TL om der virkelig er tale om et fejlgreb?

Det springende punkt for brugen af § 25A er hvad spilleren havde besluttet at melde da meldingskortet kom ud af kassen. Det er naturligvis ikke muligt for turneringslederen at læse spillerens tanker, så turneringslederen skal i praksis foretage et skøn over hvad spilleren havde i sinde.

Hvis spilleren har fået skiltet 1 frem, kan turneringslederen tage spilleren væk fra bordet og spørge "Hvad tænkte du på da du valgte 1?" Hvis spilleren faktisk havde i sinde at melde 1, vil man nu som regel få et ærligt svar, og ellers vil man typisk få et svar i stil med "Jeg ville slet ikke melde 1; jeg ville melde 1."

Hvis det er nødvendigt, kan turneringslederen eventuelt se på spillerens hånd, men kun hvis det foregår væk fra bordet og på en sådan måde at spillerne ikke får indtryk af at turneringslederen har godkendt meldingen.

2.6 Det er ikke obligatorisk at rette et fejlgreb

Nord åbner 1 og Øst passer. Syd lægger 2 frem og siger: "Hov, jeg har for korte fingre. Jeg mente 2." Turneringslederen kommer til stede og konstaterer at der er tale om et fejlgreb. Syd siger nu: "Jeg har bestemt mig for at jeg hellere vil melde 2." Turneringslederen fastslår 2 som den afgivne melding og fortæller at oplysningen om at Syd først havde tænkt sig at melde 2, er ubeføjet for Nord (§ 16B).

Syd er altså ikke forpligtet til at rette et fejlgreb selv om turneringslederen er kommet til stede og har forklaret reglerne i § 25A. Se også § 9B1c.

3. § 25B: Ulovlig ændring af en melding

Det er ikke lovligt at ændre en melding man har afgivet, fordi man efterfølgende fortryder den.

Normalt bliver en melding afgivet ved at meldingskortene er taget ud af meldekassen i den hensigt at afgive meldingen (§ 121C2), men en melding der afgives ved et fejlgreb der ikke rettes i tide, kan heller ikke fortrydes. Når der spilles med skærme, anses meldingen dog først for afgivet når meldingskortene er placeret på slæden og sluppet (§ 124C4).

Hvis en spiller forsøger at ændre en melding som vedkommende har fortrudt, benytter turneringslederen § 25B.

4. Andre uregelmæssigheder ved meldekasser

Her er nogle eksempler på nogle uregelmæssigheder ved meldekasser som ikke umiddelbart falder ind under § 25 da der hverken er tale om fejlgreb eller forsøg på at rette afgivne meldinger.

Vest åbner 1, Nord passer, og Øst melder 2. Syd tager stopskiltet op af kassen og melder 2ut. Meldingen 2ut er afgivet, mens stopskiltet er en uregelmæssighed der ikke skal berigtiges (§ 123C2). Det er en ubeføjet oplysning for Nord at Syd troede at 2ut blev afgivet med spring, så Nord skal iagttage § 73C. Det kan blive særligt relevant hvis betydningen af 2ut afhænger af om den er afgivet med spring eller ej.
Syd er kortgiver. Syd trækker lidt i forskellige kort i meldekassen, før han beslutter sig for at melde pas. Det er en ubeføjet oplysning for Nord at Syd overvejede noget andet end pas, så Nord skal iagttage § 73C. Hvis turneringslederen bliver opmærksom på problemet, skal han påtale over for Syd at det er en overtrædelse af § 121C1 at røre ved meldekassen før han har besluttet sin melding.
Syd er kortgiver. Syd lægger stopskiltet frem, efterfulgt af 1. Turneringslederen kommer til stede. Syd forklarer at han hele tiden havde til hensigt at melde 1, og at stopskiltet bare var en fejl, hvilket turneringslederen fastlægger som kendsgerning. Naturligvis er det ubeføjet for Nord at Syd brugte stopskiltet, men da det er vanskeligt at se hvordan den oplysning kunne have indflydelse på Nords efterfølgende handlinger, er der næppe mere at foretage i sagen (§ 123C2).
Efter et passpil i spil 2 glemmer Syd at lægge sit passkilt tilbage i meldekassen. I næste spil (spil 3) er Syd kortgiver. Efter at Syd har sorteret sine kort og sidder og overvejer sin melding, åbner Vest 1, da han tror at Syd allerede har passet som kortgiver. Syd gør opmærksom på at han endnu ikke har meldt, og turneringslederen kommer til stede. Turneringslederen dømmer at Syd faktisk ikke har meldt, da han ikke har taget noget meldingskort op af meldekassen i den hensigt at afgive en melding. Det efterladte skilt på bordet er en uregelmæssighed (§ 121B1), og den bedømmes på samme måde som hvis Syd havde taget et passkilt frem ved et fejlgreb. Bemærk at det ikke er korrekt at dømme at Syd har passet som kortgiver i spil 3, og at det heller ikke kommer på tale at behandle Vests åbning efter § 31.

5. Ændringer

I 2007-udgaven af bridgelovene er § 25 blevet stærkt forenklet, først og fremmest fordi det ikke længere er lovligt at ændre en melding man har fortrudt. 3. udgave af denne udtalelse er tilsvarende forenklet. Den udkommer i anledning af at 2007-udgaven af bridgelovene træder i kraft 1. januar 2008.
I 4. udgave er referencerne til turneringsreglementet bragt ajour, så de nu henviser til Spillerhåndbogen.
Typografiske ændringer uden ændring af indholdet, juli 2012.
5. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2017.
6. udgave: Afsnit 2.3 opdateret efter korrespondance med WBf. Afsnit 2.6 tilføjet.