§ 1. Kortenes og farvernes rang
 
Til turneringsbridge anvendes et spil kort, der består af 52 kort, fordelt i fire farver med hver 13 kort. Farvernes rang er med højestgældende farve nævnt først: spar (S), hjerter (H), ruder (D) og klør (C). Kortenes rang i hver farve er fra oven og nedefter: es, konge, dame, bonde, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2.
 
 
 
§ 2. Mapperne
 
Til hvert spil anvendes en mappe med et spil kort. Hver mappe er nummereret og forsynet med fire lommer, én til hver af de fire hænder, der betegnes som Nord, Øst, Syd og Vest.
 
Kortgiver og zonestilling er fastsat på følgende måde:
 
Kortgiver Mappe nr.
Nord 1 5 9 13
Øst 2 6 10 14
Syd 3 7 11 15
Vest 4 8 12 16
 
I farezonen Mappe nr.
Ingen 1 8 11 14
Nord-Syd 2 5 12 15
Øst-Vest 3 6 9 16
Alle 4 7 10 13
 
Den samme orden gentages for mapperne 17-32 samt for hver efterfølgende serie a 16 mapper.
 
En mappe, som ikke opfylder disse betingelser, bør ikke anvendes. Hvis en sådan mappe alligevel anvendes, gælder de på mappen anførte vilkår for den pågældende sektion.
 
 
 
§ 3. Bordenes opstilling
 
Fire spillere spiller ved hvert bord, og bordene nummereres i den orden, turneringslederen bestemmer. Turneringslederen fastlægger Nords placering, og de øvrige verdenshjørner retter sig på normal vis efter Nord.
 
 
 
§ 4. Makkere
 
De fire spillere ved hvert bord udgør to par eller sider: Nord-Syd mod Øst-Vest. Til par- eller holdturneringer deltager spillerne som henholdsvis par eller hold, og de samme parsammensætninger bibeholdes i en sektion, bortset fra de tilfælde, hvor en substitut træder ind med turneringslederens tilladelse. Til enkeltmandsturneringer deltager spillerne enkeltvis og skifter makkere inden for en sektion.
 
 
 
§ 5. Spillernes placering
 
A. Startplacering
 
Ved en sektions begyndelse tildeler turneringslederen hver deltager (enkeltperson, par eller hold) en startplacering. Medmindre der gives anden anvisning, kan spillerne på hvert par eller hold efter indbyrdes aftale vælge mellem de pladser, de bliver tildelt. Har en spiller først valgt verdenshjørne, må spilleren kun ændre det i den pågældende sektion efter anvisning eller tilladelse fra turneringslederen.
 
B. Ændring af verdenshjørne eller bord
 
Spillerne ændrer deres oprindelige verdenshjørne eller går til et andet bord efter turneringslederens anvisninger. Turneringslederen er ansvarlig for, at anvisningerne er tydelige. Hver spiller er selv ansvarlig for at skifte plads som anvist, når der gives besked om det, og for at indtage den rigtige plads efter hvert skift.
 
 
 
§ 6. Blanding og kortgivning
 
A. Blanding
 
Før spillet begynder, blandes hvert spil kort grundigt. Der tages af, hvis en af modstanderne anmoder om det.
 
B. Kortgivning
 
Kortene skal gives fordækt med ét kort ad gangen til fire hænder med hver 13 kort. Hver hånd anbringes derpå med billedsiden nedad i hver sin af mappens fire lommer. Den anbefalede fremgangsmåde er, at kortene gives efter tur i rækkefølge med uret.
 
C. Tilstedeværelse af begge par
 
En spiller fra hver side bør være til stede under blanding og kortgivning, medmindre turneringslederen bestemmer andet.
 
D. Omgivning
 
  1. Hvis det konstateres, før det første meldeforløb begynder for et spil, at kortene er givet ukorrekt, eller at en spiller kunne have set billedsiden af et kort, der hører til en anden hånd, mens kortene blev blandet og givet, skal kortene blandes og gives på ny. Når det er for sent at give kortene om, benyttes § 16C, hvis en spiller kommer til at se et kort, der tilhører en anden spiller, før spillet er forbi (se også § 24). Fejl i kortfordelingen håndteres i henhold til § 87, og andre uregelmæssigheder håndteres med de relevante lovbestemmelser.
 
  2. Medmindre formålet med turneringen er at spille tidligere givne kort, er resultatet af et spil ugyldigt, hvis et sorteret*) spil kort gives uden at være blandet, eller hvis spillet har været spillet med samme fordeling i en anden sektion. (Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at mapperne, når dette ønskes, vandrer mellem bordene).
 
  3. Under hensyntagen til § 22A (omgivning ikke tilladt, selv om spillet er passet rundt) kan turneringslederen kræve, at kortene skal blandes og gives på ny af en hvilken som helst grund, som er forenelig med disse love (se dog § 86C – omspil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager).
 
E. Turneringslederens valg af blanding og kortgivning
 
  1. Turneringslederen kan bestemme, at blanding og kortgivning finder sted ved hvert bord umiddelbart før spillets begyndelse.
 
  2. Turneringslederen kan selv foretage blanding og kortgivning i forvejen.
 
  3. Turneringslederen kan lade blanding og kortgivning foretage i forvejen af sine assistenter eller af andre udpegede hjælpere.
 
  4. Turneringslederen kan kræve kortgivningen eller en forudgående kortgivning foretaget på en anden måde, som bevirker samme fuldstændigt tilfældige kortgivning som § 6A og § 6B.
 
F. Duplikering
 
Hvis turneringsformen kræver det, kan de oprindeligt givne spil duplikeres nøjagtigt en eller flere gange efter turneringslederens anvisninger. Duplikerede kort gives normalt ikke om (men turneringslederen kan dog kræve, at duplikerede kort gives om).
 

 
*) Et sorteret spil kort er et spil kort, som ikke er blevet korrekt blandet.
 
 
 
§ 7. Håndtering af mapper og kort
 
A. Placering af mappen
 
Når en mappe skal spilles, anbringes den midt på bordet, hvor den forbliver, til spillet er afsluttet.
 
B. Udtagning af kort fra mappen
 
  1. Hver spiller tager sin hånd fra den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne.
 
  2. Hver spiller tæller sine kort fordækt for at kontrollere, at der er nøjagtigt 13. Derefter skal spilleren se billedsiden af sine kort, før den pågældende melder.
 
  3. Under spillet tager hver spiller selv vare på sine kort og må ikke tillade, at de blandes sammen med nogen anden spillers. Ingen spiller må berøre andre end sine egne kort under eller efter spillet, medmindre turneringslederen tillader det (men spilfører må dog spille bordets kort i overensstemmelse med § 45).
 
C. Placering af kort i mappen efter spillet
 
Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne. Derefter må ingen hånd tages ud af mappen, medmindre en spiller fra hver side eller turneringslederen er til stede.
 
D. Ansvaret for den korrekte fremgangsmåde
 
Enhver deltager, der er placeret ved et bord gennem en hel sektion, er hovedansvarlig for, at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet.
 
 
 
§ 8. Rundeskift
 
A. Flytning af mapper og spillernes vandring
 
  1. Turneringslederen instruerer spillerne om den korrekte flytning af mapperne og deltagernes vandring.
 
  2. Medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse, er Nord ved hvert bord ansvarlig for at flytte de ved bordet netop færdigspillede mapper til det rigtige bord for den følgende runde.
 
B. Rundens afslutning
 
  1. En runde er normalt forbi, når turneringslederen giver signal til begyndelse på den følgende runde. Hvis spillet ved et bord ikke er færdigt på dette tidspunkt, fortsætter runden for dette bords vedkommende, indtil spillerne går videre til næste runde.
 
  2. Når turneringslederen benytter sin ret til at udsætte et spil, er runden først forbi for de involverede spillere, når spillet er spillet, og den score, der er opnået enighed om, er indført i regnskabet, eller når turneringslederen annullerer det udsatte spil.
 
C. Afslutning på sidste runde og på sektionen
 
Den sidste runde i en sektion – og dermed hele sektionen – slutter ved det enkelte bord, når alle spil bestemt for dette bord er færdigspillet, og alle scorer er indført i regnskabet uden protest.
 
 
 
§ 9. Fremgangsmåden efter en uregelmæssighed
 
A. Henledning af opmærksomheden på en uregelmæssighed
 
  1. Medmindre disse love forbyder det, må enhver spiller henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten den pågældende er i tur eller ej.
 
  2. Medmindre disse love forbyder det, må spilfører og begge modspillere henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed, som indtræffer i spilleperioden. Se § 65B3 angående kort, der lægges i den forkerte retning.
 
  3. Når der er sket en uregelmæssighed, må den blinde ikke henlede opmærksomheden på den under spilleperioden, men kan gøre det, når spillet af kortene er afsluttet. Enhver spiller – også den blinde – må forsøge at forhindre en anden spiller i at begå en uregelmæssighed (men den blinde er underkastet bestemmelserne i § 42 og § 43).
 
  4. En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se § 20F5 angående makkers tilsyneladende forkerte forklaring).
 
B. Fremgangsmåden, efter at opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed
 
  1. a. Turneringslederen bør straks tilkaldes, når opmærksomheden henledes på en uregelmæssighed.
 
    b. Enhver spiller – også den blinde – må tilkalde turneringslederen, når opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed.
 
    c. Tilkaldelse af turneringslederen bevirker ikke, at en spiller mister nogen rettighed, som denne ellers er berettiget til.
 
    d. Det påvirker ikke modstandernes rettigheder, at en spiller henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af spillerens egen side.
 
  2. Ingen spiller må foretage sig videre, før turneringslederen har forklaret alt om berigtigelse af uregelmæssigheden.
 
C. Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden
 
Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden af den fejlende kan udløse yderligere berigtigelse (se udspilsbegrænsningerne i § 26).
 
 
 
§ 10. Berigtigelse af uregelmæssigheder
 
A. Retten til at berigtige uregelmæssigheder
 
Kun turneringslederen har ret til at bestemme, hvordan uregelmæssigheder skal berigtiges, når dette er aktuelt. Spillerne har ingen ret til at fastsætte (eller give afkald på – se § 81C5) berigtigelse på eget initiativ.
 
B. Annullering af berigtigelse eller afkald på berigtigelse
 
Turneringslederen kan godkende eller annullere enhver berigtigelse eller ethvert afkald på berigtigelse, som spillerne har bestemt uden turneringslederens anvisninger.
 
C. Valgmuligheder efter en uregelmæssighed
 
  1. Når disse love giver mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal turneringslederen forklare alle de foreliggende valgmuligheder.
 
  2. Hvis en spiller har mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal spilleren gøre det uden at rådføre sig med sin makker.
 
  3. Når disse love giver den uskyldige side en valgmulighed efter en uregelmæssighed begået af en modstander, er det korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed.
 
  4. Efter at en uregelmæssighed er blevet berigtiget, er det korrekt af de fejlende at afgive en hvilken som helst melding eller spille på en hvilken som helst måde, som måtte være fordelagtig for deres side, også selv om de derved tilsyneladende drager fordel af deres eget lovbrud. Dog gælder bestemmelserne i § 16D2 (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil). Men se § 27 (utilstrækkeligt bud) og § 50 (strafkort).
 
 
 
§ 11. Fortabelse af retten til berigtigelse
 
A. Handling af den ikke-fejlende side
 
Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke-fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Turneringslederen dømmer fx på denne måde, hvis den ikke-fejlende side kan have haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden.
 
B. Straf, efter at retten til berigtigelse er mistet
 
Selv efter at retten til berigtigelse er mistet efter denne paragraf, kan turneringslederen fastsætte en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).
 
 
 
§ 12. Turneringslederens beføjelse til at skønne
 
A. Retten til at tildele en justeret score
 
Efter henvendelse fra en spiller inden for den frist, der er angivet i § 92B, eller på eget initiativ kan turneringslederen tildele justeret score, når disse love giver bemyndigelse til det (se § 86 angående holdturneringer). Dette omfatter:
 
  1. Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis turneringslederen skønner, at disse love ikke holder en ikke-fejlende deltager skadesløs for det pågældende lovbrud begået af en modstander.
 
  2. Turneringslederen tildeler en kunstig score, hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal gennemførelse af spillet (se § 12C2 nedenfor).
 
  3. Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis der er foretaget en forkert berigtigelse af en uregelmæssighed.
 
B. Formålet med justeret score
 
  1. Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke-fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted (se også § 12C1b).
 
  2. Turneringslederen må ikke tildele en justeret score med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.
 
C. Tildeling af en justeret score
 
  1. a. Når der foreligger en uregelmæssighed, som disse love bemyndiger turneringslederen til at berigtige med en justeret score, og turneringslederen er i stand til at tildele en korrigeret score, gør turneringslederen dette. Den korrigerede score erstatter den score, som blev opnået ved bordet.
 
    b. Hvis den ikke-fejlende side, efter at uregelmæssigheden fandt sted, har bidraget til sin egen skade ved en alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved vildt satsende handlinger, får denne side ikke kompensation for den del af skaden, som anses for selvforskyldt. Den fejlende side bør tildeles den score, som den ville have fået tildelt alene som følge af eget lovbrud.
 
    c. For at opnå et retfærdigt resultat kan en korrigeret score fremkomme ved, at et antal mulige resultater vægtes sammen på en måde, der afspejler sandsynlighederne for de enkelte resultater. Den regulerende myndighed kan vælge at sætte denne bestemmelse ud af kraft.
 
    d. Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score.
 
    e. Den regulerende myndighed kan vælge at benytte dele af eller hele den efterfølgende procedure i stedet for § 12C1c:
 
  i. Den score, som den ikke-fejlende side tildeles i stedet for den faktiske score, er det mest fordelagtige resultat, som rimeligvis kunne opnås, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted.
 
  ii. Den score, som den fejlende side tildeles, er det mest ufordelagtige resultat, som på nogen måde var sandsynligt.
 
    f. De scorer, som tildeles de to sider, behøver ikke at balancere.
 
  2. a. Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet (se også § 12C1d), tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:
 
  Middel minus (i parturneringer højst 40 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.
 
  Middel (i parturneringer 50 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.
 
  Middel plus (i parturneringer mindst 60 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.
 
    b. Når turneringslederen tildeler en kunstig score på middel plus eller middel minus i en turnering med imp-beregning, er den tildelte score normalt +3 imp, henholdsvis -3 imp, men dette kan ændres efter bestemmelserne i § 86A.
 
    c. Når en ikke-fejlende deltager opnår et bedre resultat end 60 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), eller når en fejlende deltager opnår et dårligere resultat end 40 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), reguleres middel plus og middel minus til de procentvise resultater, som deltagerne faktisk opnåede i de andre spil i den pågældende sektion (eller tilsvarende i imp).
 
  3. I enkeltmandsturneringer skal turneringslederen håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse og tildelt justeret score ligeligt over for begge spillere på den fejlende side, også selv om kun en af dem måtte være ansvarlig for uregelmæssigheden. Men turneringslederen skal undlade at idømme den fejlendes makker en eventuel straf for fejl i fremgangsmåden, hvis turneringslederen skønner, at makkeren på ingen måde er ansvarlig for lovbruddet.
 
  4. Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.
 
 
 
§ 13. Forkert antal kort
 
A. Turneringslederen lader spillet spille normalt
 
Når turneringslederen fastslår, at en eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (se dog § 14, når ingen hænder har for mange kort), og en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, og turneringslederen mener, at hænderne kan korrigeres og spilles uden ændring af allerede afgivne meldinger, kan turneringslederen lade spillet, således korrigeret, gennemføre. Efter spillet kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).
 
B. Justeret score og eventuel straf
 
I andre situationer, hvor en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og turneringslederen kan straffe en fejlende spiller (§ 90).
 
C. Spillet af kortene gennemført
 
Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort (se dog § 13F), skal resultatet af spillet annulleres, og der skal tildeles en justeret score (§ 12C). Benyttelse af § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) kan komme på tale. En fejlende deltager kan straffes (§ 90).
 
D. Ingen melding afgivet
 
Hvis en spiller viser sig at have et forkert antal kort, men spilleren endnu ikke har meldt, gælder følgende:
 
  1. Turneringslederen skal korrigere fejlen. Hvis ingen spiller efter korrektionen har set en anden spillers kort, skal turneringslederen kræve spillet gennemført normalt.
 
  2. Hvis turneringslederen konstaterer, at en eller flere lommer i en mappe indeholdt et forkert antal kort, og en spiller har set et eller flere kort fra en anden spillers hånd, efter at spillet er rekonstrueret, gælder følgende:
 
    a. Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger næppe vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, tillader turneringslederen, at spillet gennemføres og scoren fastsættes normalt. Hvis turneringslederen derefter skønner, at de ubeføjede oplysninger har haft indflydelse på spillets resultat, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).
 
    b. Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger er så væsentlige, at de vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).
 
E. Et flyttet kort
 
Når turneringslederen kræver spillet fortsat i henhold til denne paragraf, er det en ubeføjet oplysning for makkeren til den spiller, hvis hånd indeholdt et ukorrekt antal kort, at et kort er blevet flyttet, og hvorfra og hvortil kortet er blevet flyttet.
 
F. Uvedkommende kort
 
Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter, som om intet var hændt. Hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik, kan det komme på tale at justere scoren (§ 12C).
 
 
 
§ 14. Manglende kort
 
A. Ufuldstændig hånd opdaget, før spilleperioden begynder
 
Hvis det, før åbningsudspillet bliver vendt, viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:
 
  1. Hvis kortet findes, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd.
 
  2. Hvis kortet ikke findes, rekonstruerer turneringslederen spillet med et andet spil kort.
 
  3. Meldeforløbet og spillet fortsætter normalt uden ændring af de meldinger, der er afgivet, idet de kort, der er blevet givet tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd.
 
B. Ufuldstændig hånd opdaget på et senere tidspunkt
 
Hvis det, efter at åbningsudspillet er vendt (inden for rettelsesfristen (§ 79C)), viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:
 
  1. Hvis kortet findes blandt de spillede kort, anvendes § 67 (ukorrekt stik).
 
  2. Hvis kortet findes andetsteds, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).
 
  3. Hvis kortet ikke kan findes, rekonstruerer turneringslederen spillet ved hjælp af et andet spil kort, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).
 
  4. Et kort, der i henhold til § 14B gives tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. Det kan blive et strafkort (§ 50), og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.
 
C. Oplysninger om et kort, der gives tilbage
 
Når et kort gives tilbage til en spiller, hvis hånd havde et forkert antal kort, er dette en ubeføjet oplysning for spillerens makker.
 
 
 
§ 15. Spil af forkert spil
 
A. Ingen ved bordet har tidligere spillet det pågældende spil
 
Hvis der spilles et spil, som spillerne ikke skulle spille i den pågældende runde, gælder følgende (men se § 15C):
 
  1. Hvis ingen ved bordet tidligere har spillet spillet, tillader turneringslederen normalt, at scoren står ved magt.
 
  2. Turneringslederen kan kræve, at de to par spiller det rigtige spil mod hinanden på et senere tidspunkt.
 
B. En eller flere ved bordet har tidligere spillet det pågældende spil
 
Hvis nogen spiller et spil, den pågældende tidligere har spillet mod de rigtige modstandere eller mod andre, annulleres scoren i anden omgang for begge sider. Turneringslederen skal derpå tildele en kunstig score (§ 12C2) til de deltagere, der blev frataget muligheden for at opnå en gyldig score.
 
C. Fejltagelsen opdaget under meldeperioden
 
Hvis turneringslederen under meldeperioden opdager, at en deltager er i færd med at melde i et spil, som denne deltager ikke skulle spille i den pågældende runde, skal turneringslederen annullere meldeforløbet og sikre sig, at de korrekte deltagere sætter sig ved bordet. Turneringslederen skal derpå informere deltagerne om deres rettigheder både nu og i følgende runder. Derpå begynder et nyt meldeforløb. Spillerne skal gentage de meldinger, de tidligere har afgivet. Hvis nogen melding på nogen måde afviger fra den tilsvarende melding i det første meldeforløb, skal turneringslederen annullere spillet. I modsat fald fortsætter meldeforløbet og spillet på normal vis. Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) (og tildele justeret score (§ 12C)), hvis turneringslederen skønner, at en eller flere spillere bevidst har forsøgt at forhindre, at spillet blev spillet normalt.
 
 
 
§ 16. Beføjede og ubeføjede oplysninger
 
A. Spillernes brug af oplysninger
 
  1. En spiller må bruge oplysninger fra meldeforløbet og spillet, hvis:
 
    a. Oplysningerne stammer fra lovlige meldinger, ud- og tilspil (herunder ulovlige meldinger, ud- og tilspil, som en modstander har accepteret) uden påvirkning af ubeføjede oplysninger fra en anden kilde; eller
 
    b. Oplysningerne er beføjede oplysninger fra en handling, der er taget tilbage (se § 16D); eller
 
    c. Det drejer sig om oplysninger, som udtrykkeligt er beføjede i henhold til disse love eller turneringsbestemmelserne, eller som, når det ikke er specificeret nærmere, er forankret i den fremgangsmåde, der er autoriseret af disse love eller turneringsbestemmelserne.
 
    d. Det drejer sig om oplysninger, som spilleren kendte, før spilleren tog sin hånd ud af mappen (§ 7B), og som disse love ikke forbyder spilleren at bruge.
 
  2. Spillerne må også bruge deres skøn over deres egen score, deres opfattelse af deres modstandere og ethvert krav, som stilles i turneringsbestemmelserne.
 
  3. Ingen spiller må basere en melding, et udspil eller et tilspil på andre oplysninger. (Sådanne oplysninger betragtes som uvedkommende).
 
  4. Hvis en overtrædelse af denne paragraf forårsager skade, justerer turneringslederen scoren i henhold til § 12C.
 
B. Uvedkommende oplysninger fra makker
 
  1. a. Når en spiller har givet sin makker uvedkommende oplysninger, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, må spillerens makker ikke blandt logiske alternativer vælge et, der påviseligt kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet*) eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.
 
    b. Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle heraf faktisk ville vælge.
 
  2. Hvis en spiller mener, at en modstander har givet uvedkommende oplysninger til sin makker, og at dette muligvis kunne skade spillerens side, har spilleren lov til straks at gøre opmærksom på, at spilleren forbeholder sig ret til senere at tilkalde turneringslederen, medmindre den regulerende myndighed forbyder en sådan fremgangsmåde (og i stedet kræver, at turneringslederen skal tilkaldes med det samme). (Hvis modstanderne er uenige i, at der kunne være givet ubeføjede oplysninger, bør de straks tilkalde turneringslederen).
 
  3. Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en melding eller et ud- eller tilspil, som kunne være antydet af uvedkommende oplysninger fra modstanderens makker, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi**). Turneringslederen skal tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.
 
C. Andre uvedkommende oplysninger
 
  1. Hvis en spiller ved et tilfælde modtager ubeføjede oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst af den spiller, der har fået oplysningerne. De ubeføjede oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeperioden begynder.
 
  2. Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne kunne influere på spillets normale gennemførelse, og meldeperioden endnu ikke er begyndt for nogen af siderne, kan turneringslederen vælge mellem følgende:
 
    a. Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd.
 
    b. Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1).
 
    c. Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at tildele justeret score, hvis turneringslederen skønner, at de ubeføjede oplysninger kan have haft indflydelse på resultatet.
 
    d. Turneringslederen kan tildele en kunstig score (§ 12C2).
 
  3. Hvis sådanne ubeføjede oplysninger modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, benytter turneringslederen § 16C2c.
 
D. Oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil
 
Når en melding eller et ud- eller tilspil tages tilbage i henhold til bestemmelserne i disse love, gælder følgende:
 
  1. For en ikke-fejlende side gælder, at den har lov til at bruge alle oplysninger fra en tilbagetaget melding eller et tilbagetaget ud- eller tilspil, hvad enten meldingen henholdsvis ud- eller tilspillet tages tilbage af egen eller modstandernes side.
 
  2. For en fejlende side gælder, at den ikke har lov til at bruge oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil hverken fra egen eller den ikke-fejlende side. En spiller fra en fejlende side må ikke blandt logiske alternative handlinger vælge en, der påviseligt kunne anses for antydet af de ubeføjede oplysninger frem for en anden mulighed.
 

 
*) Dvs. uventet i forhold til baggrunden for makkers handling.
 
**) Det er ikke et lovbrud at tilkalde turneringslederen tidligere eller senere.