Bridgespillet skal være en fornøjelse for alle. Unødige og kedelige diskussioner ved bordet undgås lettest, hvis alle følger spillets simple regler, der bl.a. siger:
Du må ikke:
• Glemme at se efter om du sidder rigtigt og spiller de rigtige kort.
• Glemme at tælle dine kort. • Starte melding, hvis der er mindre end 5 minutter til runde-slut.
• Vise at en melding, et udspil eller tilspil ikke passer dig – heller ikke med dit kropssprog.
• Pille ved meldekassen før du har besluttet hvad du vil melde.
• Benytte dig af makkers tøven før der meldes pas.
• Tøve unødvendigt med et tilspil (fx med singleton eller lutter småkort).
• Fjerne meldekort før udspil.
* Forstyrre spilfører under spillet med unødig snak.
• Trække spillet i langdrag fx ved unødige tænkepauser.
• Forlade bordet før runden er slut.
• Som blind røre bordets kort, før spilfører giver besked derom
eller bruge signaler som kan opfattes som vejledende for spilfører.
• Samle kort sammen før der er konstateret enighed om antal stik. • Lægge kortene op efter spillet – se det hele på nettet, når du kommer hjem.
* Begynde at pakke sammen efter sidste spil før end der står SLUT på bridgeuret, medmindre du kan se, at alle er færdige.
Du må gerne:
• Stille spørgsmål til modstanders melding, når du skal melde, spille ud eller
til, men kun når når det er din tur
• Som blind, tilkalde turneringsleder ved uregelmæssigheder
og hindre spilfører i at svigte kulør eller spille ud fra forkert hånd
STOPKORT: Hvis der lægges et stopkort eller bliver sagt ”STOP”, skal den efterfølgende spiller vente mindst 5 sekunder, inden et meldekort lægges.
ALERTKORT: Makker skal give signal, når melder anvender en kunstig melding. Dette gøres ved at lægge alertkortet eller banke. Signalet afgives, før næste spiller melder. Hvis dette ikke er sket, fordi modstanderen har meldt meget hurtigt, må modstanderen melde om.
OPGAVEFORDELING OM TORSDAGEN: Ingvild planlægger turneringen, Klaus er turneringsleder og Erik Borgen tager sig af Bridgemate-problemer.
Et medlem kan ønske en bestemt substitut ved makkers fravær. Det vil dog altid være planlæggeren, der træffer den endelige beslutning når turneringen laves, hvorefter der gives besked til medlemmet.
|