Klubben

Store Heddinge Bridgeklub startede 11.09.1946 og har været aktiv lige siden.


Klubbens medlemmer spiller hver tirsdag aften fra kl. 18.30 til kl. ca. 22.00 på Parkvej 2. Store Heddinge - den nye Stevnshal.


Sæsonen starter første tirsdag i september og slutter sidste tirsdag i april.


Hver sæson begynder med opvarmning de første spilleaftener. Siden går vi over til kvalifikationsturneringer, holdturneringer og frie turneringer.

Klubmesterskabet spilles i marts/april og sæsonen afsluttes med top 16.

Ved flere af turneringerne spiller vi om vinpræmier.


Desuden arrangeres sommerbridge i maj og juni for alle - både medlemmer og ikke medlemmer af Store Heddinge Bridgeklub.
Tilmelding af ikke-medlemmer skal ske parvis til Peter tlf. 4297 2555 senest søndagen før inden kl. 17.00.


Store Heddinge Bridgeklub tilbyder undervisning i sæsonen fra september til maj i vores klublokale i den nye Stevnshal, Parkvej 2, mødelokale 1.

Fast kursusdag er mandag kl. 18:30 til ca. 21:30.
Hvert modul indeholder både gennemgang af teori og praktisk øvelse ved spillebordet.

Undervisningen starter 1. mandag i september, men nye interesserede kan fortsat henvende sig herefter.

Se også fanen "Undervisning"


Klik på fanerne på forsiden. Her kan du finde alle relevante oplysninger om klubben, incl. kontingent.

Skulle du alligevel have yderligere spørgsmål, kan du kontakte bestyrelsen - som står under fanen "Kontakt os"

BridgeCentral, 22. april 2026