Bridgeundervisning for begyndere: Vi STARTER mandag den 04. november fra 18.30-21.00
Hjerter Es i Skagen tilbyder bridgeundervisning til begyndere, hvor vi underviser ud fra systemet ”Nordisk Standard bog 1”. PRIS: 550 kr. inkl. undervisningsmateriale og kaffe.
Begynderbridge starter ved begyndelsen, hvor du først og fremmest skal spille bridge, og så skal du og din makker lære at kommunikere sammen ud fra bridgebogen Nordisk Standard bog 1.
Til hvert kapitel knytter der sig et spilleteknisk afsnit om, hvordan melder man sine kort? og hvordan spiller man sine kort? For det hjælper jo ikke meget at kunne melde sig frem til den rigtige kontrakt, hvis man ikke bagefter kan tage stikkene hjem. (Villy Dam, Bridgevejen – bog 1)
”Og ligesom i andre spil gælder det i bridge om at vinde – dog ikke for enhver pris, for man må ikke lave numre, som fx at knipse med kortene eller klaske dem i bordet. Bridge er spillet, hvor man tager hensyn til såvel makker som modstanderne, så spillet bliver en fornøjelse for alle. Derfor afslutter man i bridge altid en runde med at sige: ”Tak for spillet”.” (Villy Dam, Bridgevejen – bog 1)
Vi glæder os til at give dig nogle kort i hænderne, og undervisningsplanen får du den første mødegang.
KIG gerne ind til os en aften . Det er aldrig for sent at komme med.
Bridgeundervisning for LET ØVEDE starter mandag den 6. januar 2025 kl. 18.30 - tag en veninde, ven, kæreste, mand under armen:
Du kender det grundlæggende bridgespil. Du og din makker oplever måske, at I ind imellem ikke kommer i den rigtige kontrakt eller ikke får sat modstanderne i et modspil. I ender måske ofte i en delkontrakt, som skulle have været i udgang. Det er især, når modstanderne blander sig, at det driller jer. Og hvem skal man tro på? Makker eller modstanderne, når det ser ud til at der er over 40 point på bordet? Hvorfor melder makker videre, når man har meldt PAS? I er med andre ord klar til at få udvidet både jeres meldinger, kommunikation og spilføring. For husk på – makker gør altid sit bedste. Og hvis man gerne vil være den lidt ”skarpe kniv” ved spillebordet er det vigtigt, at man indimellem får ”slebet sine knive”.
Vi gennemgår nogle skarpe meldekonventioner, meldeteknik samt kommunikation med makker, som vil gøre jer skarpere og mere præcis i både meldingerne, når modstanderne blander sig, men også i jeres spilføring og modspil. Det er blanding af teori og spil samt efterfølgende gennemgang efter hvert spil! Hvordan gik meldingerne? Hvem fik meldingen og var det den rigtige? Kom meldingen på den rigtige hånd? Fik I det antal meldte stik eller fik I overstik? Vi STEPPER lidt op fra det mere basale til lidt mere avancerede strategier og teknikker, så I kan give modstanderne noget MODSPIL og jer selv bedre MEDSPIL! 12
I pausen vil der hver gang være indlagt en lille quiz, der understøttet aftenens emne, og som gennemgås efter pausen.
Vores undervisning er baseret primært på Nordisk Standard kombineret med lidt guf fra Lars Blaksets ”Moderne Bridge”.
Undervisere: Hanne Salling Norberg og ind imellem interessant gæsteunderviser.
Undervisningen: Start fra mandag den 6. januar til mandag den 24. marts – 11 undervisningsgange.
Spillested: Virkelyst, Drejerstien 9
Pris: 350 kr. inkl. undervisningsmateriale, betaling til DBf + kaffe. Hvis man har bøgerne, vil prisen være 150 kr.
Turnering: Der vil være indlagt 3 turneringer i forløbet, og vi afslutter forløbet med at kåre en letøvet mester.
Kontakt: Hanne Salling Norberg, mail: skagenbridge@gmail.com eller mobil 21 56 57 76.
Tilmeldingsfrist: Gerne omkring den 9. december, så julefreden kan sænke sig. 12
Send en mail på skagenbridge@gmail.com. Du er også meget velkommen til at sende en SMS eller ringe til underviser Hanne Salling Norberg på 21 56 57 76.
Hvad er bridge?
Som det står skrevet på Danmarks Bridgeforbunds hjemmeside, så spilles bridge:
”…Af fire spillere, fordelt på to par. Der spilles med 52 kort, 13 kort til hver.
Bridge består af to dele - meldefasen og spil. Bridge er et makkerspil - det vil sige, at du via meldinger sammen med din makker skal finde frem til, hvor mange stik I kan tage tilsammen.
I meldefasen meldes der efter tur. Den, der afgiver den højeste melding, vinder kontrakten. Kontrakten danner grundlag for spillets anden del.
I den anden del, spillet, skal du eller din makker tage det antal stik, I har meldt.
Lykkes det, får jeres side point. Lykkes det ikke, er det modparten, som får point. Det vil sige, at hvis den anden side har vundet kontrakten, skal du og din makker forhindre modspillerne i at få det antal stik, de har meldt – altså sætte kontrakten.
Der er desuden mulighed for at doble en kontrakt, hvis du ikke tror, den kan vinde. Og hvis den faktisk går ned, er der ekstra point til dig.
Der er bonus for at melde højt, det vil sige forpligte sig til at tage mange stik. Men melder I FOR højt, er der selvfølgelig risiko for, at kontrakten går ned. Spillet går altså ud på at finde ud af, hvor meget kortene kan bære og melde til grænsen.” ( https://www2.bridge.dk/)
Og som det også er skrevet på Bridgeforbundets Hjemmeside, så er der ikke noget med held i bridge, da mange ”er af den opfattelse, at det i bridge - som i mange andre kortspil - handler om at få gode kort. Dette er langt fra korrekt - især ikke, hvis du spiller turneringsbridge.
De fire spillere er placeret efter verdenshjørnerne nord, syd, øst og vest. Nord og Syd spiller sammen, og det samme gør Øst og Vest. Kortene ligger i en lille mappe. Under spillet beholder hver spiller sine kort, som altså ikke samles i stik. Når spillet er slut, lægges kortene tilbage i mappen og sendes videre til næste bord. Således spiller alle i turneringen nøjagtigt de samme kort. Derved elimineres heldet i at få gode eller dårlige kort. I stedet bliver du sammenlignet med andre, som har spillet præcis de samme kort. Efter en turnering lægges resultaterne fra hvert spil sammen og giver et slutresultat for hele turneringen.
Der spilles normalt mellem 24 og 32 spil i en turnering - eller en klubaften. En turnering varer tre-fire timer.” (https://www2.bridge.dk/)
|