|
Turneringsreglement for Distrikt Vestjylland.
1. Parturneringer
Turneringerne er åbne for alle par, hvor mindst den ene spiller er medlem af en klub under vestjysk distrikt. Begge spillere skal være medlemmer af en klub under DBF. I seniorpar skal begge spillere være født i 1961 eller tidligere (ændres hvert år)
For turneringerne gælder, at en spiller kun må deltage i én indledende runde i den samme turnering. Heri medregnes også indledende runde i andre distrikter.
Parturneringer planlagt til varighed på 2 dage.
Hvis en 2-dags-parturnering ikke opnår 29 tilmeldte par gennemføres den som 1-dags-turnering udelukkende på søndagen med start kl. 10:00
Hvis der er tilmeldte som i forbindelse med deres tilmelding har ønsket kun at deltage netop den ene dag (underforstået søndag) kan de selvfølgelig deltage i turneringen.
Hvis en 2-dags planlagt turnering skal gennemføres som en 1-dags-turnering og det skulle vise sig at der nu er mere end 28 tilmeldte deltagere (fordi flere par har ønsket kun at spille søndag) tildeles de første pladser til de par, der har tilmeldt sig hele turneringen, uden forbehold. De resterende pladser tildeles de øvrige i den rækkefølge de har tilmeldt sig, rækkefølgen fremgår af den elektroniske tilmeldingsliste. Altså princippet om først til-mølle-princippet
Turneringerne afvikles af distriktets klubber efter retningslinier udstukket af distriktets tu-ansvarlige. Alle klubber kan søge distriktet om at afholde de annoncerede turneringer.
Tilmeldinger skal for at have gyldighed foretages inden tilmeldingsfristens udløb til den tilmeldingsansvarlige i distriktet (kan ses på hjemmesiden www.bridge.dk/4300 eller oplyses af klubformand / distriktsbestyrelse). Tilmelding er bindende, og parret hæfter herefter for turneringsgebyret og betalingen til klubben for forplejning mm. Ved forfald skal parret selv skaffe substitutter, som ikke må være tilmeldt den samme turnering. Det skal understreges, at hvis en substitut har spillet mere end halvdelen af en runde, tilhører pladsen i næste runde substitutten. Har hele parret forfald, har man pligt til hurtigst muligt at give den tu-ansvarlige besked.
Hvor starttidspunktet i en turnering er kl. 12:00 eller senere, kan deltagerne ikke forvente nogen forplejning ud over eftermiddagskaffe med brød. Hvor starttidspunktet er før kl. 12:00, er der i deltagerindskuddet indregnet frokost.
I alle parturneringer spilles med EDB-givne kort og barometeropgørelse for hver runde. Turneringen ledes normalt af en ikke-spillende TU-leder. Ved et bordantal på 4-5 kan dog tillades spillende TU. Der spilles om sølvpoint, og derfor skal der som minimum spilles 42 spil.
I alle parturneringer kan sidste års distriktsvindere gå direkte i finalen, hvis parret giver besked til den tu-ansvarlige inden tilmeldingsfristens udløb. Par, der på grund af andre DBF turneringer (altså ikke klubarrangerede turneringer) er forhindret i at deltage i alle de indledende runder, kan efter ansøgning til den tu-ansvarlige inden tilmeldingsfristens udløb gå direkte i distriktsfinalen.
Direkte adgang til distriktsfinalerne, har følgende spillere:
1. divisionsspillere i åben række har direkte adgang til finalen i åben par.
1. divisionsspillere i damerækken har direkte adgang til finalen i damepar.
Begge spiller skal spille i 1. division.
Det er den arrangerende klub, der sørger for alt det praktiske med hensyn til spillested, borde, meldekasser, mad, præmiekøb osv. TU-lederen er ansvarlig for startlister, resultatudregning og den sportslige afvikling af turneringen. Efter spillet sørger han for, at der bliver uddelt præmier og tildelt sølvpoint i Bridgecentral.
Turneringslederen tilstræber at par fra samme klub ikke mødes i sidste runde.
TU-lederen giver besked til de par, der går videre, og sender umiddelbart efter turneringen resultatlisten til den tu-ansvarlige. Denne giver oplysningerne videre til næste rundes ansvarlige.
Ved deltagelse i DM-finaler betaler distriktet turneringsindskuddet. Modtagelse af turneringsindskud sker under forventning af, at man deltager i hele den DM-turnerinng man er kvalificeret til. Skulle man vælge deltagelse i en evt. B-finale fra, vil distriktet forlange deltagergebyret tilbagebetalt. Modtagelse af deltagergebyret kræver således at man deltager i hele turneringen, og ikke dropper ud inden B-finalen. Da det nu kun er mixpar der direkte kvalificerer til DM gælder det førnævnte kun her. For øvrige DM-finaler er der lavet regler for returneret indskud som kan ses under knappen "tilskud til DM-finaler".
Distrikt Vestjylland har bestemt at man ikke kan ændre ved en slutstilling efter appeltiden ved afslutningen af en distriktturnering.
1.2 Sølv- og guldturneringer
Klubber, som er medlem af DBf kan søge om at arrangere én guldturnering hvert femte år, som dermed kaldes en jubilæumsturnering. Har klubben flere spilledage kan der dog søges om lige så mange guldturneringer i femåret som man har spilledag til. Altså to guldturneringer i løbet af fem år, hvis man har to spilletidspunkter i klubben. Ansøgningen sendes til distriktet (p. t. Steven Basnov), som så sender den videre med evt. anbefaling til sekretariatet. Ansøgningen skal sendes så betids, at der kan komme en annonce i Dansk Bridge senest 14 dage før tilmeldingsfristens udløb.
Guldturneringer skal være på mindst 55 spil og annonceres i Dansk Bridge med mindst en kvart sides annonce. Afgørelsen på ansøgningen sendes normalt direkte til klubben med kopi til distriktet.
Klubberne kan søge om en fuld og en halv sølvpointturnering hvert år for hvert spilletidspunkt i klubben. Afholdes der guldturnering tages disse dog af kvoten for sølvturneringer.
Sølvturneringer skal være på mindst 42 spil for en fuld turnering og mindst 27 spil for en halv. Turneringen skal være åben og annonceres i enten Dansk Bridge eller ved mail rundt til samtlige klubber i distriktet.
Ansøgning om disse turneringer indsendes til distriktet mindst to måneder forud med angivelse af turneringsform. Der skal være mindst fem klubber repræsenteret og højst halvdelen fra egen klub. De to sidstnævnte krav kan fraviges, hvis alle tilmeldte kommer med.
De specifikke regler findes i MP-reglementet under pkt. 1.2.
2. Holdturneringer
Serie 1 og klubhold
Turneringsform og spilantal afgøres af antallet af tilmeldte hold. Turneringerne er i de sidste år blevet afviklet over en enkelt dag, men ved et forhåbentlig stort antal deltagende hold kan det blive nødvendigt med flere spilledage.
Alle holdets spillere (og dermed også substitutterne) skal være medlemmer af en klub under DBF.
For at holde turneringsindskuddet nede spilles turneringerne kan turneringen evt. være med spillende TU.
Appeller
Det er vedtaget, at der i forbindelse med distriktsturneringerne skal indbetales et depositum på 400 kr., såfremt man ønsker at appellere turneringslederens afgørelse til den mundtlige appelkomite. Pengene refunderes, hvis appellen skønnes berettiget.
Appelkomite:
Karsten Jensen (formand), Karsten nedsætter udvalg efter behov.
|