(Nyt afsnit)


Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på klubbens sidste spilleaften i sæsonen.

  • Valg af dirigent


Axel Kvist, blev opfordret af vores formand, han modtog opfordringen, da andre ikke gav sig til kende.

Gennemgik, at alle for maliere er blevet overholdt og gav derefter igen ordet til Ole W.

  • Formandens beretning


Ole Wittenkamp afgav beretning,



Formandens beretning. (2024)

Det forgangne klubår har været meget anderledes end sædvanligt. Vi har mistet tre medlemmer, der er afgået ved døden. Først Kalle Mørup, så Niels Ole Jensen og sidst Christian Nielsen. Æret være deres minde.

Heldigvis var der tre, som var villige til at træde ind i stedet. Tak for det. Det er vi meget glade for, da vi så kunne fortsætte med et spille i tre rækker med fuldt hold.

Vi er fortsat så heldige at kunne låne ti spilleborde af Ikast Bridgeklub.

Det er vi meget taknemmelige over, og en stor TAK til dem.

Vi har i årets løb fået skænket nogle bridgeborde, hvilket vi er meget taknemmelige over. Tak for det, men vi er stadig interesserede i borde, så vi kan aflevere de lånte borde. Men TAK for det.

John Hove har repareret og lagt ny beklædning på nogle borde. Stor Tak for det.

Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at Ikast Bridgeklub i august måned har åbent hus bridge, så se på nettet, og tilmeld der, hvis nogen skulle have lyst.

I Herning er der i år EM i bridge slut juni. Hvis man er interesseret i at hjælpe der, så gå ind og meld jer.

Vi blev som sagt fuld hold, også fordi vi kunne sige velkommen tilbage til Annemarie Sandgaard, Gitte og Keld Skov og Lisbeth Søndergaard, og velkommen som nye til Helle Jakobsen, Mette-Lise Lauridsen, Birgit Thorsted og Karin Pedersen.

Jeg håber, at I alle har følt jer godt tilpas i vort selskab og at alle har taget godt imod jer.

Vi spiller nu på andet år i disse gode lokaler, og har som medlemmer i Aktivitetshuset her mulighed for at deltage i andre aktiviteter.

Vi har brugt mange substitutter. Mange tak for jeres hjælp. Husk medlemmer, at de kommer og hjælper os, så det er vigtigt, at vi tager godt imod dem.

Der har været fin disciplin af jer medlemmer, og Helle Fyenbo og Inge Stridbæk er vore hjælpere som turneringsledere. Husk, at de hjælper os, når noget er gået galt ved et bord. Tak til dem.

Også tak til Annette Kalhøj, der har styret minuturet præcist. Det er jo også for at hjælpe os alle, at vi har maxtider på spillene.

Jeg vil gerne takke alle jer for den positive indstilling, I har udvist overfor klubben. Også når I havde opgaven med opstilling af bridgebordene. Det har fungeret fint, og er jo ingen sag, når alle hjælper til.

Flemming, vores IT ekspert har styr på EDBén, og nu er Carl Erik Fyenbo udlært, så også han kan nu klare dette svære job. Stor tak til jer begge.

Vi har i dette klubår spillet med maskinblandede kort, og det har været en kæmpe fordel for os alle

. Dels er kortene dejlige at have i hånden, især hvis de er gode, men man kan efter hver aften på nettet se, hvordan fordelingen var, og hvad man evt. kunne have gjort anderledes, og dermed fået en bedre placering.

Stor tak til de personer, der har påtaget sig opgaven med at blande kortene hjemme og tage dem med til tirsdag aften. Det er Carl Erik, Jørgen Bundgaard, Hans Henrik, Frank Niebuhr og Kaj Krogstrup

Stor tak til Inge Stridbæk for din store indsats med indkøb af gevinster m.m. og for dit store arbejde for klubben. Desværre ønsker Inge ikke at fortsætte i bestyrelsen.

Også stor Tak til Dora for kyndig regnskabføring , og til Mogens for fint sekretærarbejde.

Når der er så gode personer på posterne, er det jo ingen sag at være formand. Mange TAK.

Vi får jo i sæsonen Dansk Bridge, Ikke et ord mere om det.

Næste sæson, der starter i uge 43, er næsten fuldtallig, , hvilket vi i bestyrelsen er glade og taknemmelige over , så vi også fremover kan spille i 3 rækker uden oversidderbord.

Vi har også spillet om mesterskab, og vindere i blå og gul række, men det får vi først at vide noget om under eventuelt.

Dette var ordene. 



Regnskab blev gennemgået og accepteret af medlemmerne

Regnskab vedhæftes nedenfor.

  • Indkomne forslag


Bestyrelsen har ikke modtaget forslag.

  • Valg af 2/3 bestyrelsesmedlemmer


Inge udgår af bestyrelsen og erstattes med Linda Michalski

Ole, Dora modtager genvalg, Flemming og Mogens fortsætter.

  • Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant


Anette Kalhøj, modtager genvalg som revisor

Margrethe, modtager genvalg som suppleant.

  • Eventuelt


Opfordring til fødselsdagssang for Jørgen Bundgaard, han kvitterede med en lille en til alle.

Axel, takkede af for valget og fortalte at han ikke kom fra næste sæson, da han flyttede Nord på.

Men var glad for at Ole W. havde fundet en ny makker til næste sæson.

Linda, bad om ordet og takkede bestyrelsen for deres arbejde og bestyrelsen modtog en erkendtlighed for arbejdet.

Inge takkede for tiden i bestyrelsen, men vil gerne fortsætte samme med Helle som dommer



Præmieoverrækkelse og udnævnelse af årets klubmestre


Rød


1. Plads & Klubmester:         Anne Grethe og Frank

2. plads:                 Ole og Axel


Blå:


1. Plads:                 Birgit og Jytte

2. Plads:                 Sonja og Ole


Gul:


1. Plads:                 Anette og Mogens

2. plads:                 Rigmor og Helle








BridgeCentral, 12. december 2024