Bridgeundervisning på nettet

Online begynderundervisning i bridge


Vi er glade for at kunne præsentere et helt nyt tiltag i DBf – online begynderundervisning i

bridge.

Formålet med projektet er at ramme mennesker, som gerne vil se bridge lidt an, inden de

tilmelder sig undervisning i en klub. Samtidig kan online-undervisning være interessant for

eksempelvis småbørnsforældre med en travl hverdag. Målet er naturligvis at gøre flere

interesserede i at blive medlemmer i klubberne. Kurset kan således både ses som et

selvstændigt studie, men også som et supplement til den undervisning, man får, hvis man er

tilmeldt et begynderkursus i en klub.


Undervisningen vil foregå via Microsoft Teams og BBO. Lektionerne er bygget op med lidt teori

på teams suppleret med spil på BBO. Online-kurserne kommer til at foregå søndage fra kl.

15.00 til ca. 16.30. På denne måde sikrer vi os, at vi ikke kommer i konflikt med undervisning

i klubberne. Det første kursus er for begyndere og får plads til 24 deltagere. Både medlemmer

og ikke-medlemmer er velkomne, og uanset om man er medlem eller ej, er kurset gratis at

deltage i. Første lektion er søndag den 20. september 2020 kl. 15.00. Efter jul vil vi

sandsynligvis følge op med et fortsætter-kursus.


Online-undervisningen er en del af DBf's strategi om en øget digital tilstedeværelse - en

strategi, som er blevet yderligere aktualiseret af corona-krisen. Da det er første gang, vi

forsøger os med et projekt af denne type, må alle involverede være forberedt på

begynderfejl, som vil blive rettet til hen ad vejen. Det kan heller ikke udelukkes, at kurset vil

udvikle sig, når vi kommer i gang, da det også er en læringsproces, vi er i.

Vi har netop åbnet for tilmeldingen til online-kurset, og som altid foregår det via flexbillet

her: https://flexbillet.dk/dbf

BridgeCentral, 16. februar 2021