Turneringslederen bør straks tilkaldes:
Når der bliver gjort opmærksom på en uregelmæssighed. §9
Den blinde makkers rettigheder:
Den blinde spiller bordets kort, som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger, og må holde tal på vundne og tabte spil.
Hvis spilfører ikke bekender, må den blinde spørge spilfører om denne har et kort i den udspillede farve.
Den blinde må forhindre spilfører i at begå enhver uregelmæssighed, men må først gøre opmærksom på den efter spillets afslutning. §42
Meldinger, gentagelse og forklaring:
Spilfører og begge modspillere kan kræve alle tidligere meldinger gentaget indtil første gang den pågældende skal spille et kort, der er i tur. Efter udspil kan man kun anmode om en forklaring på modstandernes meldinger. §20
|