LOVE FOR THISTED BRIDGEKLUB
§1
Foreningen er stiftet den 1. september 1945 under navnet Thisted Bridgeklub.
Klubben er hjemmehørende i Thisted (Kontaktadressen er formanden).
§2
Klubbens formål er at samle klubbens medlemmer til en ugentlig spilleaften og ved turneringer
o.l. af dygtiggøre klubbens medlemmer i kontraktbridge.
Sæsonen varer fra september til april/maj.
§3
Kontingenten fastsættes på den årlige generalforsamling.
Klubben stiller kort og regnskaber m.v. til disposition.
§4
Enhver bridgespiller kan optages som medlem af klubben.
Eksklusion af et medlem kan kun ske ved en lovlig indvarslet generalforsamlingsbeslutning
med almindeligt stemmeflertal.
§5
Thisted bridgeklubs øverste myndighed er generalforsamlingen, denne er åben for alle medlemmer,
og her vælges årligt 5 bestyrelsesmedlemmer ved almindelig afstemning.
Derudover vælges en suppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer, sekretær og 2 menige medlemmer.
Bestyrelsen har tegningsret for klubben i alle forhold, der ikke direkte er underlagt generalforsamlingens afgørelse.
§6
Klubturneringerne spilles i rækker efter antallet af tilmeldte spillere
§7
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april eller maj og indvarsles mindst 14 dage forud.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af klubbens medlemmer er mødt.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes med en uges varsel efter bestyrelsenses bestemmelse,
eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt stiller krav derom.
En ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig efter samme regler som den ordinære.
§8
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Formanden aflægger beretning
- Kasseren fremlægger det revidere regnskab for det forløbne år til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelse og suppleant
- Valg af revisor
- Eventulet
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
§!9
Overholdelse af bridgens etiketteregler anses for en selvfølge, og højrøstet diskussion under spillet er forbudt.
Et medlem er pligtig ved eget forfald til de almindelige spilleaftener at stille substitut.
Et medlem kan kun spille ved substitut i højst een halvsæson.
§10
Klubben kan kun opløses, såfremt 2/3 af medlemmerne skriftligt stemmer derfor, og der skal da indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling, og klubbens eventuelle midler skal herefter tilfalde almennyttige formål.
§11
Lovændringer kan på en ordinær generalforsamling vedtages med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, når mindst
halvdelen af klubbens medlemmer har givet møde. I modsat fald må der indkaldes til ny generalforsamling, som da er
beslutningsdygtig uanset antallet af de mødte medlemmer.
Lovændringen kan da foretages, når 3/4 af de mødte medlemmer stemmer herfor.
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2001
Orla Andersen Ole Bidstrup Svend Erik Eriksen
Privatlivspolitik for Thisted Bridgeklub.
Senest ændret 20. maj 2018
Bridgeklubbens dataansvar
Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun indsamler og behandler personoplysninger der er relevante for klubbens drift.
Vi sletter dine oplysninger på anmodning når de ikke længere er nødvendige.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Thisted Bridgeklub er dataansvarlig, og vi sikrer at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Kontaktoplysninger:
Kontaktperson: Bo Birkely Adresse: Østergade 28, 7700 Thisted Telefon: 23329067 Mail: bo.birkely@youmail.dk Website: www.bridge.dk/4388
Behandling af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger:
- Medlemsoplysninger:
- Almindelige personoplysninger:
- Registrerings- og kontaktoplysninger som navn, adresse, telefon, mail, fødselsdato, indmeldelsesdato mv.
Bridgefaglige oplysninger: Mesterpoint- og handicapposteringer og -saldi.
- Oplysninger om medlemmer med særlige opgaver eller tillidshverv, samme som Medlemsoplysninger, samt:
- Almindelige personoplysninger:
- Andre oplysninger: Oplysninger om hvervet, bankkontonummer mv.
- Oplysninger om deltagere i åbne aktiviteter:
- Almindelige personoplysninger:
- Registrerings- og kontaktoplysninger som navn, adresse, telefon, mail, fødselsdato mv.
Bridgefaglige oplysninger: Mesterpoint- og handicapposteringer og -saldi.
Her indsamler vi oplysninger fra
Normalt får vi oplysningerne fra dig selv og fra Danmarks Bridgeforbund. Oplysninger vi modtager fra Danmarks Bridgeforbund er foruden almindelige registrerings- og kontaktoplysninger sportslige oplysninger om fx spillestyrke samt eventuelle udelukkelser.
Vores formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.
Lovlige grunde til at behandle personoplysninger er særligt:
- Bridgeklubbens berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen).
At det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt med dig.
At der sker som følge af et lovkrav.
At der sker med dit samtykke.
Formålene:
- Vi behandler medlemsoplysninger:
- For at kunne gennemføre almindelig medlemshåndtering, kommunikation, kontingentopkrævning mv.
For at kunne gennemføre bridgeaktiviteter i en korrekt sportslig kontekst.
For at kunne udstrække værdien af medlemskabet overfor Danmarks Bridgeforbund og overfor forbundets øvrige medlemsklubber.
- Vi behandler oplysninger om medlemmer med særlige opgaver:
- For at kunne opfylde de forpligtelser vi har overfor hinanden i relation til din særlige opgave.
- Vi behandler oplysninger om deltagere i åbne aktiviteter:
- For at kunne identificere og kommunikere med deltagerne i relation til aktiviteten.
For at kunne gennemføre bridgeaktiviteten en korrekt sportslig kontekst.
Vi behandler som hovedregel kun personoplysninger ud fra legitime interesser:
- For at kunne gennemføre turneringsaktiviteter – herunder offentliggøre start- og resultatlister samt MP- og handicapposteringer.
For at kunne håndtere dine medlemsrettigheder korrekt, fx i forhold til generalforsamlingen.
For at kunne håndhæve dine medlemsforpligtelser korrekt, fx i forhold til kontingentbetaling.
For at kunne afholde sociale arrangementer, fester mv. – herunder invitere hertil på mail, sms eller telefon.
For at kunne vise indholdet og ånden i vores klubliv til udenforstående – herunder offentliggøre billeder der illustrerer aktiviteten desuagtet at enkeltpersoner vil kunne genkendes herpå.
Videregivelse af dine almindelige personoplysninger til Danmarks Bridgeforbund for at sikre en korrekt håndtering af vores medlemskab heraf samt for at sikre opfyldelsen af dine rettigheder overfor DBf og DBf’s øvrige medlemsklubber i kraft af dit medlemskab hos os.
For at kunne dokumentere vores foreningsstatus overfor legitime interessenter, fx for opnåelse af kommunal lokalestøtte eller private fondes tilskud.
For at kunne dokumentere vores aktiviteter i statistisk eller historisk kontekst.
Videregivelse af dine personoplysninger
- Vi videregiver dine personoplysninger til Danmarks Bridgeforbund.
Vi videregiver dine personoplysninger til andre samarbejdspartnere i det omfang det har naturlig relevans for en særlig opgave eller et tillidshverv, du har påtaget dig – fx oplyser vi dine kontaktoplysninger på vores hjemmeside, hvis du er klubbens formand.
Vi videregiver dine personoplysninger til myndigheder efter deres lovlige krav herom.
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemands marketingsformål.
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
- Medlemmer:
- Vi opbevarer dine personoplysninger til du anmoder om at få dem slettet og dertil i op til 3 år efter det kalenderår, hvor du har meldt dig ud af klubben.
- Medlemmer med særlige opgaver: som medlemmer.
Deltagere i åbne aktiviteter:
- Vi opbevarer dine personoplysninger indtil aktiviteten er endeligt afsluttet, og du anmoder om at få dem slettet.
Vi opbevarer dog oplysninger der skal anvendes i en historisk eller statistisk kontekst så længe de har værdi i denne kontekst – fx opbevarer og offentliggør vi navnene på årets klubmestre eller vinderne af vores åbne turneringer gennem hele klubbens levetid.
Dine rettigheder
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:
- Retten til at blive oplyst om behandlingen af data (retten til at indsigt i nærværende politik).
Retten til indsigt i dine egne personoplysninger (se hvad vi har registreret om dig).
Retten til berigtigelse.
Retten til sletning.
Retten til begrænsning af behandling.
Retten til dataportabilitet (retten til at få udleveret de oplysninger, vi har registreret om dig i et læseligt format).
Retten til indsigelse.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os. Du kan finde kontaktoplysninger først i dette dokument.
Vær opmærksom på, at dine rettigheder ikke er ubetingede. Fx vil vi typisk have mere ret til at registrere dig end du har ret til at blive slettet så længe dit medlemskab af klubben består eller så længe du deltager i vores aktiviteter. Og selv efter at dit medlemskab er ophørt kan vi have en legitim ret til at afvise at slette dig, fx for at kunne opstille lovlig krævet dokumentation for et opnået kommunalt tilskud.
Hvis du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, vil vi hurtigst muligt tage stilling til, om vi finder der er et væsentligt og legalt hensyn i vores klubdrift der vejer tungere end din rettighed til rettelse eller sletning – og finder vi ikke sådan et hensyn vil vi gennemføre ændring eller sletning hurtigst muligt derefter.
Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsesmyndighed, fx til Datatilsynet.
Revidering af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik. Du kan se øverst i dokumentet hvornår denne udgave senest er ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside og vil kunne fås i udskrift ved henvendelse til kontaktpersonen.
Vedtaget af Thisted Bridgeklubs bestyrelse 20/5 2018.
Bo Birkely
|