Lån af lokaler og husregler

                                              Lån af lokaler


Private aktiviteter

Lån af KBCs lokaler til private arrangementer.

Som medlem er du velkommen til at låne KBC til fejring af mærkedage/fester.

Det koster 50 kr. pr. deltager, dog max. 2000 kr.

Skal der spilles bridge er der afregning for lagte kort og bronzepoint.

Booking kan ske ved at kontakte Karin Korup Jungdal, mail: kk@koldingbridgecenter.dk , tlf. 5193 0063.

Nøgle udleveres af Karin der også sender dig en mail omkring det praktiske, og gerne svarer på spørgsmål.

Bridge aktivitet

Udenfor de normale spilletider kan KBC´s medllemmer benytte bridgecenterets lokaler til:

§ Bridgesnak

§ Bridgetræning/spil

§ Diverse holdturneringer under Distriktet/Danmarks bridgeforbund.

Det koster 20 kr. pr. person, inkl. Kaffe/the.

Lagte kort og bronzepoint afregnes.

Booking kan ske ved  at kontakte Karin Korup Jungdal, mail: kk@koldingbridgecenter.dk ., tlf. 5193 0063.

Nøgle udleveres af Karin der også sender dig en mail omkring det praktiske, og gerne svarer på spørgsmål.


                                                              Husregler


1) Opvaskemaskine (mange problemer/ reparationer pga. affald i kopper.) 
Nogle spillere kommer brugte servietter og brugte the-breve ned i deres kop efter brug og de, der fylder opvaskemaskinen, glemmer eller opdager ikke, at koppen skal tømmes. 

Affald skal i affaldsspande. Problemer med opvaskemaskiner meldes til Bengt Burkal. Tlf. 6019 4100.


2) Elevator. 
Overhold reglerne, der fremgår af skilte. Specielt er det forbudt at stå på den skrå rampe ved garderoben og læne sig ind over lågen, for at starte turen op! Gå op til kontoret, og tryk på knappen på den etage. 

Husk altid at efterlade elevatoren nede! Ved problemer kontakt Kurt Holm. Tlf. 2194 5679.


3) Kaffe: 

Filterposerne er meget tynde og svære at adskille. Det er vigtigt, at der kun bruges en pose af hensyn til kvaliteten af den færdige kaffe. Kaffemaskinen skal selvfølgelig slukkes efter brug. Er du på “kaffe-holdet, er de opgaver, som det forventes udført, beskrevet med et opslag på opslagstavlen i køkkenet. 


4) Vinglas må IKKE transporteres på rullevogne. De vælter simpelthen, når rullevognen kører ned af rampen ved køkkenet, eller ned af rampen fra elevatoren. Bær dem på bakker.

Når rullevogne gøres klar, må der max. være to glas eller kopper ovenpå hinanden, ellers er der også risiko for, tingene vælter. Det kan så være nødvendigt at fordele kopper/ glas på en vogn ekstra.


5) Indeklima. 
Der kan blive varmt i spillelokalet, når vi er mange. Lad os hjælpes ad med at huske, at få luftet ud (gerne inden vi starter og i pausen). I mange vinduer er der ventilationskanaler. De er ret effektive, hvis de bruges rigtigt. Hvis det er meget koldt udenfor, er de måske for effektive og giver kulde og træk. Så vær opmærksomme på, at åbne/lukke efter behov. Husk, at alle vinduer skal lukkes inden KBC forlades.

Vi har undersøgt, om et klimaanlæg kunne være en mulighed. Det vil give træk- og støjgener og er derfor valgt fra.


6) Affald.
Der er affaldssortering på adressen. Grønt affald SKAL ved slutrengøring placeres i den grønne container udenfor (der er ikke lås på) . Der er i køkkenet og gangen ved køkkenet plastik-beholdere til itu porcelæn/glas og pap. Papkasser skal foldes sammen.


7) Dåser og flasker.

Vi opfordrer til at drikkevarer købes i KBC.

Dåser/flasker uden pant må ikke puttes i sækken til returpant, men skal smides i relevant glas/metal affaldsbeholder.


8) Krummer på gulv og stole.

Der er indkøbt en ledningsfri støvsuger som er anbragt i spillelokalet. Hvis der krummes meget i forbindelse med indtagelse af wienerbrød eller andet bedes man lige tage det værste.


7) Frivillige hjælpere:
Vi vil meget gerne have flere frivillige hjælpere, som vi kan kontakte i forbindelse med arrangementer. Det kan være hjælp til borddækning, kaffebrygning, kagebagning, oprydning….

Det vil altid være frivilligt, og det er selvfølgelig tilladt at sige nej, hvis man ikke kan den dag, der er behov. Man kan tilmelde sig via hjemmesiden (under punktet tilmelding/substitutliste), eller til eks@koldingbridgecenter.dk



BridgeCentral, 20. juni 2024