|
|
Appel 05-MAK-4
Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra 1. division, damer, 2006-03-19.
Spil 9
N/ØV
uden
skærm |
2
10 3
K B 9 7 6
E B 9 8 6 |
E
D B 10 4 3
E K 7 5 2
5
3 |
|
8
7 6
D B 6
D 10 2
10 7 4 2 |
|
K 9 5
9 8 4
E 8 4 3
K D 5 |
|
Meldinger |
V |
N |
Ø |
S |
|
pas |
pas |
1ut1 |
22 |
dbl3 |
2 |
pas |
2 |
3 |
pas |
pas |
pas |
|
|
|
1: 12-14
2: begge majorfarver
3: forklaret som styrke med ønske om straf af mindst én major, men
ment som styrke med |
|
Turneringslederens afgørelse
Forklaringen af doblingen er forkert, men ØV er skadet af Vests passive
melding og ikke af forklaringen (§ 40C). Ej oplagt for Nord, at hun ville
tjene på ikke at tilkalde turneringslederen efter den afsluttende pas (§
72B1). Ingen justering.
Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse
for afgørelse
1ut = 12-14, 2 = begge major, doblingen forklaret som styrke med ønske om
straf af mindst én major, men ment som styrke med -farve.
Vest melder pas, da hun frygter at blive strafdoblet - 2 lovede allerede en
god hånd alene i zonen. Med korrekt forklaring havde hun meldt 3/ og
var muligvis blevet hævet til den vindende game.
Turneringslederen vurderer, at Vest burde have meldt igen på sin gode
4-taberhånd. Jf. fodnoten til §75D2 vurderer jeg, at der skal dømmes
forkert forklaring, da NS ved bordet "holdt på hver sit" vedrørende
betydningen af doblingen.
Da Nord mente, at makkers forklaring var forkert, burde hun have tilkaldt
turneringslederen efter det afsluttende pas. Vest kunne i så fald have
ændret sin melding, men jeg vurderer, at Nord ikke kunne forudse at ØV ville
blive skadet af denne undladelse, som utvivlsomt skyldes, at Nord ikke var klar
over, at hun skulle kalde på dette tidspunkt. Det kunne let ende med 3x
vundet (fx)
Den mundtlige appelkomites afgørelse med begrundelser
Vest burde have meldt meget kraftigere med denne hånd uanset
forklaringen. Hun er derfor ikke skadet af den forkerte forklaring.
Game er god over for Dx og ikke meget andet. Nord burde have hjulpet ØV
ved at tilkalde TL rettidigt, og hun har måske heller ikke set bort fra makkers
forklaring ved 3-meldingen. Tildeler derfor NS en administrativ straf
på 3 imp. (§90B)
Den mundtlige appelkomites afgørelse er endelig.
|
DBF's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen
Appelkomiteen har følgende kommentarer til den administrative straf på 3
imp som den mundtlige appelkomite har tildelt:
- Appelkomiteen foretrækker en linje hvor
administrative straffe for undladelse af at følge korrekt fremgangsmåde kun tildeles ved grove eller gentagne forseelser, idet
Appelkomiteen tager udgangspunkt i WBF's
forskrift for appelkomiteers fremgangsmåde, der er udgivet som officiel
lovfortolkning i DBF-regi. I den konkrete situation ville Appelkomiteen
ikke have tildelt nogen administrativ straf for ikke at tilkalde
turneringslederen på det rette tidspunkt..
- En eventuel administrativ straf bør være udmøntet i kamppoint, ikke i
imp (TR 2.13). Den tildelte
straf på 3 imp burde have været en straf på ½ kamppoint.
- MAK begrunder endvidere en administrativ straf i at Nord måske ikke har
set bort fra Syds forklaring (ubeføjet oplysning) ved sit valg af meldingen
3. En sådan forseelse skal i givet fald håndteres ved at scoren
justeres hvis lovbruddet skader ØV. En selvstændig straf i form af
fradrag af kamppoint kommer kun på tale i grove eller gentagne tilfælde.
- Når MAK
finder at lovbruddene ikke har skadet ØV, er det rigtigt at undlade at justere
scoren.
Appelkomiteen har ikke taget stilling til det bridgemæssige skøn der ligger
til grund for ikke at justere scoren.
På turneringslederens opfordring
har komiteen imidlertid taget stilling til en hypotetisk forespørgsel
vedrørende sagen, som turneringslederen fremsatte i forbindelse med
indberetningen af sagen. Derfor har Appelkomiteen tilføjet følgende ekstra punkt:
- Hvis man havde anlagt den bridgemæssige vurdering at der var en
årsagssammenhæng mellem den forkerte forklaring og ØV's dårlige score,
skulle man have justeret scoren. I den forbindelse skulle man så også
overveje om Vests passivitet udgør et vildt sats eller en meget grov
fejl, hvilket kunne begrunde en ensidig
korrigeret score i dette tilfælde. Appelkomiteen skønner at
Vests passivitet slet ikke er et vildt sats, og at det heller ikke er
en meget grov fejl. Appelkomiteen ville derfor i dette
hypotetiske tilfælde have justeret scoren for begge sider på sædvanlig
vis.