|
Appel 10-MAK-8Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra DM åben par, A-finale, Vingsted, 2010-07-17.
|
|
Resultat | |
---|---|
9 stik | NS: 600 |
Jeg blev kaldt bordet ved Syds utilstrækkelige bud 1ut.
Jeg redegjorde for Vests muligheder i situationen: 1) Vest kunne acceptere 1ut-meldingen. 2) Vest kunne forlange, at 1ut blev taget tilbage, og i så fald: 2a) Hvis Syd ændrede til en melding (herunder en dobling) med samme eller snævrere betydning, ville Nord kunne melde videre uden begrænsning (jf. § 27B1b); jeg ville umiddelbart tillade ændringen til en dobling. 2b) Hvis Syd ændrede til en anden melding, ville Nord være tvunget til at passe resten af meldeforløbet (jf. § 27B2).
Vest accepterede herefter det utilstrækkelige bud. NS meldte herefter 3ut, som vandt 9 stik.
Efter rundens afslutning bliver jeg tilkaldt af ØV, som føler sig skadet af min vejledning, da de mener det ville være forkert at tillade en dobling i Syd. Under disse omstændigheder ville det være attraktivt ikke at acceptere Syds 1ut, så Syd i stedet ville være tvunget til at skyde på slutkontrakten og ikke kan strafdoble 1ut.
Jeg opsøger NS og spørger, hvad de vil gøre med 20 HP efter fjendens 1ut-åbning. Dette får jeg ikke noget klart svar på.
Hvis Vest ikke accepterede Syds 1ut, kunne denne ikke have været rettet til en dobling (ej § 27B1b), og Syd kunne derfor ikke have doblet (§ 27B3).
Scoren justeres med begge sider som ikke-fejlende på basis af situationen efter Syds utilstrækkelige melding (§ 82C).
Justeret score: Middel plus (mindst 60%) for begge sider (§ 12C1d).
(1ut)-D har normalt en bredere betydning end åbning 1ut (kan have ubegrænset styrke), og ud fra NS's svar mener jeg ikke, at en dobling kunne have været tilladt under § 27B1b.
Vejledningen af Vest har derfor været forkert, hvilket har skadet ØV.
Det er umuligt at fastslå, hvad der ville været sket, hvis Vest ikke havde accepteret 1ut.
Frekvenstabel for spillet:
Antal |
Res |
Point |
1 |
1100 |
18 |
6 |
630 |
11 |
1 |
60/60 |
4 |
1 |
500 |
4 |
1 |
180 |
2 |
9 |
170 |
-8 |
1 |
150 |
-18 |
Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.
Med korrekt vejledning vil Vest utvivlsomt forlange, at Syds 1ut tages tilbage. Herefter vil Syd normalt passe, selvom man kan forestille sig 3ut som et vildt skud.
Justeret score: For ØV's vedkommende: 1/3 af Ø 1ut 3 = +200, 2/3 af Ø 1ut 4 = +150 (§ 12C1c).
For NS's vedkommende: 60% (§ 12C1d).
Ved fastlæggelse af scoren for NS har MAK taget hensyn til, at Syd faktisk kunne finde på at melde 3ut.
Depositum retur.
Den mundtlige appelkomites afgørelse er endelig. |
Det er rigtigt vurderet af turneringslederen at hans oprindelige vejledning, der ville tillade Syd at ændre sit utilstrækkelige bud (1ut) til en dobling, var forkert vejledning. Situationen er beskrevet detaljeret i Lovkommissionens udtalelse om utilstrækkelige bud.
Turneringslederen berigtiger herefter korrekt sin egen fejl ved at justere scoren med begge sider som ikke-fejlende side (§ 82C). Appellen fra ØV handler derefter om hvorvidt middel plus (60 %) er tilstrækkelig kompensation, eller om det er overvejende sandsynligt at ØV allerede stod til at opnå en bedre score end 60 % på spillet hvis Vest ikke accepterede Syds melding. Den mundtlige appelkomite har skønnet at dette er tilfældet og tildelt ØV en bedre score end middel plus.