|
Appel 15-MAK-1Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra en åben sølvturnering, Dansk Bridgefestival, 2015-07-04.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 24.
Spil 24 V/ingen uden skærm |
E 2 T 8 4 2 E 8 7 K D 5 4 |
|
9 7 6 5 4 3 9 6 5 K T 6 B |
K D B 8 7 B 5 4 E 9 8 3 2 |
|
T E K D B 3 D 9 3 2 T 7 6 |
Meldinger | |||
---|---|---|---|
V | N | Ø | S |
Kontrakt: ØV 4-X |
|||
|
Resultat | |
---|---|
10 stik, ØV 590 |
I turneringen spilles der med Bridge+More-maskiner, som giver kortene. Da spillet var slut, opdagede Nord at han ikke havde taget E ud af maskinen, og at NS derfor ikke har sat kontrakten. Nords hånd blev taget ud af maskinen af en ansat fra Bridge+More, der bad turneringslederen kontrollere hvilket spil Nords hånd stammede fra. Turneringslederen konstaterede at de kort han så, kun kunne stamme fra Nords hånd i spil 24, men talte ikke kortene. Turneringslederen konstaterer også at der var meget forvirring ved opstarten af spillet, og at dette let kan have forvirret Nord, så han glemte at tælle sine kort.
Turneringslederen nåede ikke at tjekke om Nord havde lavet kulørsvigt ved ikke at bekende med E, og desværre kunne spillet ikke rekonstrueres.
Resultatet står ved magt.
Spillet afgøres i henhold til § 14B2 som om det manglende kort hele tiden har siddet på Nords hånd.
Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.
Under appelbehandlingen fastlagde chefturneringslederen som kendsgerning at det havde været svært at få spil 23 ud af maskinen, og at spillerne havde opgivet at få spil 24 ud af maskinen og i stedet havde kaldt på hjælp. Den tilkaldte hjælp, som var til stede for at sikre driften af Bridge+More, åbnede maskinen og tog fire hænder ud og lagde dem foran hver af spillerne. For en sikkerheds skyld bad han turneringslederen, som havde en udskrift af fordelingerne, om at bekræfte Nords hånd, så man kunne være sikker på at det faktisk var spil 24 der var tale om. Turneringslederen bekræftede at fordelingen passede med spil 24, og spillerne spillede spillet. Spillerne havde ingen praktisk mulighed for at konstatere at der var et kort der ikke var kommet ud af maskinen.
Uregelmæssigheden ville have været afværget hvis Nord havde talt sine kort. Den ville også have været afværget hvis maskinen havde været mere driftsikker, eller hvis turneringslederen havde opdaget at der kun var 12 kort.
Chefturneringslederen vurderer at problemerne med maskinen er den væsentlige årsag til at der ikke kunne gennemføres normalt spil af spil 24, og at der ikke kan finde en berigtigelse sted der udbedrer den situation. Chefturneringslederen tildeler derfor justeret score i henhold til § 12C2. Begge sider anses for ikke-fejlende. Hvis Nord havde vidst at han havde E, ville meldeforløbet være forløbet meget anderledes, og det er ikke muligt at forudsige resultatet af spillet. der tildeles derfor kunstig score med middel plus til begge sider.
Nord har undladt at tælle sine kort (§ 7B2). For denne procedurefejl tildeles Nord en advarsel (§ 90A).
Depositum returneres.
Chefturneringslederens afgørelse er endelig. |
Appelkomiteen er enig i at der på grund af uregelmæssigheden ikke kan opnås et normalt resultat på spillet, så det bliver nødvendigt at tildele en kunstig score (§ 12C2a).
Da Nord ikke har talt sine kort (§ 7B2), må NS anses for delvist (men kun delvist) skyldig i uregelmæssigheden, mens ØV på ingen måde er skyld i uregelmæssigheden. Derved bliver den kunstige score middel til NS (50 %) og middel plus til ØV (60 %).
Det er i strid med turneringsreglementet at tildele Nord en advarsel når hans sides score afgøres som justeret score (§ 214C1).