Appellen er fra Dansk Bridgefestival, sølvturnering, 2016-07-13.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 20.

Spil 17  N/ingen uden skærm	x x
x B		9 K
	D 6

Meldinger
V	N	Ø	S
		((4))

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Slutkontrakten er 4 til Øst som har fået 8 stik. NS har fået 3 stik. Vest (bordet) er inde og spiller B. Nord spiller til, Øst kaster spar 9 af, og Syd - i den tro at stikket er trumfet - sidder og vipper med sine to kort (holder forneden og vipper dem frem og tilbage) mens han overvejer hvilket han vil spille til. Øst har set 6, og makker har måske mulighed for at se kortet. Syd beslutter sig for at spille D. Øst tilkalder TL.

Jeg beder Syd om at vise hvordan han vipper med kortene mens jeg stiller mig så jeg nogenlunde ser hvad Nord kan se. Syd viser hvad han gjorde, og spillerne bekræfter at det var nogenlunde rigtigt. Jeg kan se oversiden af 6 - kan se at det ikke er en honnør. Jeg kan ikke se D som holdes for 'lodret'.

Turneringslederens afgørelse

6 skal spilles til stik 12 (§ 45C1), og spilfører får de to sidste stik.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Jeg vurderer at Nord havde mulighed for at se 6 før Syd spillede D.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.

Den mundtlige appelkomites afgørelse med begrundelser

Syd spiller D til stik 12 og vinder dermed stikket.

MAK'en bad Syd vise hvordan han havde håndteret kortene. På det grundlag vurderede MAK'en at Nord ikke havde haft mulighed for at se 6, og at D derfor er spillet (§ 45C1).

DBf's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen

Her har både turneringslederen og den mundtlige appelkomite korrekt benyttet § 45C1 til at afgøre om modspillerens kort skal spilles fordi det er holdt på en måde så modspillerens makker havde mulighed for at se dets billedside. Det er usædvanligt, men på ingen måde forkert eller ulovligt, at MAK'en skønner anderledes end turneringslederen gjorde.