Begæringen om en kendelse fra turneringslederen er indgivet for sent
(TR 1.5.17). Rettelses- og appelfristen udløb da resultatblanketten
blev skrevet under.
Tidligere appelinstanser
Ingen
Appelkomiteens formands resume
De appellerende ønsker en bedømmelse af tre uregelmæssigheder.
Spil 1 (1. runde af 5 runder)
Spilfører gør opmærksom på at han/hun selv har
svigtet kulør (etableret). Ø siger pyt med det. Ø
undersøger efter spillet hvad det ville have kostet hvis Ø
ikke havde sagt pyt med det. Efter kampen opdager Østs holdkaptajn
hvad der er passeret, og ønsker en turneringslederafgørelse.
Spil 38 (5. runde)
En modspiller svigter kulør (ikke etableret) fordi han/hun har hørt
forkert da spilfører har bad om et kort fra bordet. De andre
tre spillere er enige om at det kort bordet har lagt som spillet også
er det der blev bedt om. Modspilleren får lov at korrigere
sin kulørsvigt uden at det spillede kort bliver et strafkort.
Efter rundens (og dermed kampens) afslutning ønsker den appellerende
sides holdkaptajn at få en TL-kendelse.
Spil 37 (5. runde)
En modspiller lægger ned for rest med planen "Jeg tager to trumfstik
og afgiver
D". Imidlertid har den anden modspiller
E. Man dømmer ved bordet at den anden modspiller ikke kan
få stik for
E. Efter at resultatblanketten er underskrevet (med forbehold)
kommer den appellerende i tvivl om afgørelsens rigtighed, og beder
i sagsfremstillingen til turneringledelsen også om en afgørelse
i dette tilfælde.
Afgørelse ved Lovkommissionen
Anmodningen om en turneringslederbedømmelse af spil 1 og spil 38
er ikke forældet ved at appelblanketten underskrives med forbehold
herfor (§92B,
TR 1.5.17). Denne delafgørelse er enstemmig.
At spillerne ikke tog initiativ til at skaffe en turneringslederafgørelse
under selve spillet, udelukker ikke at turneringslederen bør bedømme
sagen (§81C6,
§9B1a).
Denne delafgørelse er ikke enstemmig.
Spil 37 har efter det foreliggende ikke været omfattet af det forbehold,
der er udtrykt ved underskrivelsen af resultatblanketten. Fristen for at
anmode om en bedømmelse er dermed udløbet for dette spils
vedkommende. (§92B,
TR 1.5.17). Denne delafgørelse er enstemmig.
ØV gav afkald på at straffe en etableret kulørsvigt
i spil 1. Appelkomiteen godkender dette afkald på straf (§10B),
idet ønsket om alligevel at få kulørsvigten straffet
ikke blev fremsat inden 1. rundes afslutning (se bestemmelserne i §64B5).
Denne delafgørelse er enstemmig.
Ved den ikke-etablerede kulørsvigt i spil 38 skulle 2
retteligt have været et stort strafkort (§50B2).
Spilfører gav afkald på denne straf ved bordet. Appelkomiteen
godkender dette afkald på straf (§10B),
idet en korrekt straf ikke ville have haft indflydelse på det løbende
stik, og da spilfører herefter tog resten af stikkene, ville et
strafkort slet ikke kunne have ændret resultatet. Denne delafgørelse
er enstemmig.
Resultatet af kampen på den foreliggende resultatblanket ændres
således ikke. Depositum returneres.
Lovkommissionen finder (om forbeholdet på resultatblanketten)
at parterne kan være i god tro når de underskriver resultatblanketten
med forbehold for en TL-bedømmelse.
at en tilkendegivelse om konkrete forbehold for turneringslederens godkendelse
ved underskriften af resultatblanketten er tilstrækkeligt til at
fristen i §92B
er overholdt, hvis den detaljerede sagsbehandling efterfølgende
finder sted uden unødig forsinkelse. En sådan fortolkning
svarer nøje til praksis for indgivelse af appeller.
at §81C6
pålægger turneringslederen at berigtige en uregelmæssighed
som han bliver opmærksom på inden rettelsesfristens udløb.
Lovkommissionen finder (om at tage initiativ til en turneringslederafgørelse
under spillet)
at der har været tradition for at holdkaptajnerne ved sådanne
privatafviklede kampe i vid udstrækning skulle ordne lovspørgsmål
i mindelighed. Reglerne er nu ændret på dette punkt,
men det fremgår ikke tydeligt af reglerne at man aktivt skal søge
en TL-kendelse under kampen eller ved dens afslutning. På dette
grundlag finder lovkommissionens flertal det ikke rimeligt at håndhæve
§9B1a
så strikst at det fører til at man afviser en bedømmelse
på det grundlag.
at bestemmelserne i §81C6
derfor bør vægtes højere end bestemmelserne i §9B1a
i den konkrete sag.
at Turneringskomiteen bør overveje at revidere turneringsreglementet,
så det fremgår mere tydeligt hvornår og i hvilken udstrækning
spillerne skal søge kontakt til en turneringsleder ved sådanne
privatafviklede kampe
Lovkommissionen finder (spil 37)
at når et forhold der ønskes bedømt, først drages
frem efter at resultatblanketten er underskrevet - selv med forbehold -
så har forbeholdet ikke omfattet dette forhold, hvorfor fristen i
TR 1.5.17 jf. §92B
er indtruffet.
at det således ikke kan komme på tale at ændre ved scoren
i spil 37.
Lovkommissionen finder (spil 1)
at når parterne ved en rundes afslutning er enedes om ikke at forfølge
en kulørsvigt, så er det rimeligt at turneringslederen godkender
dette afkald på straf (§10B)
og dermed ligestiller situationen med den situation at der på dette
tidspunkt slet ikke havde været gjort opmærksom på kulørsvigten
(§64B5).
at kulørsvigten således er straffri.
Lovkommissionen finder (spil 38)
at et evt. strafkort ikke kunne have haft indflydelse på det løbende
stik hvori den ikke-etablerede kulørsvigt blev rettet.
at da spilfører tog alle efterfølgende stik, så er
den ikke-fejlende side ikke blevet skadet af det manglende strafkort.
at det under disse omstændigheder er rimeligt at turneringslederen
godkender at spilfører gav afkald på strafkortet (§10B).