Appellen er fra 3. division V, 2001-11-11.
 

Spil 20  V/Alle D B 9 8 7 2 5 9 8 2 E K 10 E K 6 B 10 6 3 K B 6 B 9 2 - E K D 9 7 2 E D 7 5 3 6 5   10 5 4 3 8 4 10 4 D 8 7 4 3

Meldinger S V N Ø    1nt1 22 33 pas pas pas 1: 12-16 2: DONT mod stærke, Pottage mod svage; S ved ikke om 12-16 betragtes som stærk eller svag 3: Mod DONT: rundekrav uden hold i ; mod Pottage: invit med langfarve i .

Resultat
7 stik	NS: +200

Turneringslederens afgørelse

1. Syd har forklaret, at 2 kan være såvel en del af DONT som en del af Pottage (§85A).
2. Syd har med denne forklaring levet op til sin oplysningspligt (ej §40C).
3. Der er ikke sket noget ulovlig = intet grundlag for scorejustering eller straf.

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Øst spørger til betydning af 2 inden egen melding, og hører svaret: " + yderligere en farve" (altså DONT).

Trods at Øst kun hører DONT-varianten, hævder S at have redegjort for, at 2 kan være en DONT ( + en til) eller en Pottage (ubekendt enfarvet).

I ØV's system viser 3 forskelligt: Mod DONT viser 3 god hånd, der kræver 3NT fra makke med klørhold - alt. længste farve (aktuelt skulle V have svaret 3), mod Pottage er 3 invit til 3nt med langfarve i .

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Jeg mener derfor, at Øst har mulighed for at besidde den samme viden om N's hånd som Syd har fra makkerskabsaftalen (men naturligvis bortset fra sat S selv sidder med 5-farve i ).

Et unøjagtigt kendskab til Nords hånd ville oftest skade NS.  Der er uheldigt, at det aktuelt skader ØV, men det er efter min mening ikke ulovligt, da Østs kendskab til Nords hånd ud fra dennes meldinger er det samme som Syds.  Jeg ankerkender dog, at såfremt Syd havde svaret (eller essensen af hans svar havde været): "Det kan jeg ikke huske", så havde Øst haft krav på at være bedre oplyst end Syd aktuelt ville være, men Syd kunne jo netop huske det hele - deres aftale var blot ikke specifik nok til at Syd kunne vide og ej heller redegøre for, hvilken variant Nord havde.

Da jeg således finder, at Syd har opfyldt sine pligter, er der naturligvis intet grundlag at korrigere, kompensere, eller justere på.

I øvrigt har jeg meddelt spillerne, at:

• Jeg finder, at det er beskæmmende, at et 3. div par, der spiller et differentieret sans-forsvar, ikke ved, på hvilket grundlag de differentierer.
• Jeg finder det underligt, at et 3. div. par, der spiller et differentieret forsvar mod forsvaret samt en usædvanlig sansåbning, ikke undersøger hvilket sansforsvar deres modstandere spiller.

Tidligere appelinstans: MAK

Afgørelse

Appellen tages til følge. NS har undladt at oplyse forud om sit de facto tvetydige forsvar mod 1NT (§40B), hvorved ØV har lidt skade. Scoren justeres som balanceret score (§40C, §12C2), således at  ØV tildeles +650, svarende til 4, 11 stik, og NS tildeles -650.

Appeludvalget og Lovkommissionen i forening finder

• at det må anses for en fastlagt kendsgerning at Syd har forklaret udtømmende at han ikke kan afgøre om NS bruger DONT eller Pottage mod en 12-16 sans, herunder at Syd har forklaret om kriterierne for at vælge.  I denne forbindelse støtter appelkomiteen sig til turneringslederens sonderinger og argumentation, hvorefter §85A finder anvendelse.
• at det må betragtes som en overtrædelse af §40B at det ikke fremgår af systemkortet hvilket forsvar NS spiller mod åbningen 1NT når den kan vise 12-16 hp.  Derved har NS ikke levet op til kravet i §40B om at forklare om anvendelsen af deres konventioner i overensstemmelse med den arrangerende organisations bestemmelser, hvorfor ØV kan få afhjulpet deres skade vha. justeret score iht. §40C.
• at den justerede score for den fejlende side baseres på at 4 vinder 11 stik, hvilket anses for den dårligste score for NS der på nogen måde er sandsynlig.  ØV tildeles samme score, som er det bedste resultat for dem der rimeligvis kunne forekomme.

Appelkomiteen bemærker om begrundelsen for sin afgørelse

at der i afgørelsen ikke er tale om at straffe NS for mangler i deres aftale.  Eventuelle mangler i NS's aftaler er ikke i sig selv en årsag til at kompensere ØV for en skade de måtte have lidt i den anledning.

at der i afgørelsen heller ikke er tale om at straffe NS for mangelfulde forklaringer ved bordet.  Det er klart at NS er forpligtet til at redegøre fyldestgørende for deres aftaler ved bordet, og det anses for en fastlagt kendsgerning at det har de faktisk gjort.

at det forhold der udløser kompensation til ØV, er at ØV ikke har fået rimelig lejlighed til at forberede et modforsvar mod det sansforsvar som NS faktisk viste sig at spille.  Appelkomiteen betragter dette som en uagtsom overtrædelse af §40B, som udløser kompensation i henhold til §40C.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

• at turneringslederen i sin dom har givet udtryk for at NS's manglende aftale er beskæmmende.  Appelkomiteen foretrækker at nøjes med at notere at en mangel i NS's aftale, som normalt ville være til størst ulempe for dem selv, nu tilfældigvis har skadet modstanderne, hvorfor alle ville være bedre tjent med at NS havde haft styr på denne detalje.
• at turneringslederen har fundet det underligt at ØV ikke havde undersøgt inden spillet hvilket at NS's forsvar der måtte være gældende mod deres sansinterval.  Appelkomiteen ser ingen grund til at fremsætte udsagn der af ØV kunne opfattes som kritik i den forbindelse.  ØV har ingen pligt til at forberede sig mod modstandernes forsvar mod deres åbning 1NT; hvis de vælger at lade være, risikerer de en meldemisforståelse, men det er deres valg.
• at det ikke er acceptabelt at NS vælger ikke at deltage i behandlingen i den mundtlige appelkomite.  TR 8.1.7 fastlægger proceduren for mundtlige appelkomiteers funktion i forbundsturneringer.  Appelkomiteen fortolker disse procedurer på en sådan måde at det må betragtes som et brud på reglementet at en deltager nægter at deltage i appelbehandlingen.  Det ville således være på sin plads i sådanne situationer at turneringslederen tildelte NS en straf iht. §90 - eller i yderste fald iht. §91A - fx ved fradrag af 2 kamppoint.
• at selv om turneringslederen med rette kan pålægge NS at deltage i den mundtlige appelkomites behandling, så har TL ikke beføjelser til at fratage NS retten til at appellere MAK's afgørelse til DBF's appelkomite.  Spillernes ret til videre appel til DBF's appelkomite er formuleret på en sådan måde i turneringsreglementet, at det ikke kan forsvares at fratage en deltager en appelret på grund af dennes opførsel.  Denne fejl fra TL's side har imidlertid ikke haft nogen indflydelse på sagen.
• at turneringslederen heller ikke er beføjet til at fratage NS retten til at kommentere deres sag over for DBF's Appelkomite ved en evt. videre appel.  Det er appelkomiteens egen opgave at bestemme hvem der skal høres i en appelsag der indbringes for appelkomiteen.  Det ligger appelkomiteen stærkt på sinde at enhver deltager i en appelsag har ret til at fremføre sin sag.  Det er derfor vigtigt for appelkomiteen at turneringslederens kendelse om dette emne hermed bliver korrigeret.
• at mundtlige appelkomiteer ifølge vejledningen for mundtlige appelkomiteer er forpligtet til i enhver sag faktisk at træffe en afgørelse.  Der er ifølge §83, jf. §93B3, mulighed for at den mundtlige appelkomite selv indbringer en sag for DBF's AK når de - som i denne sag - finder det vanskeligt at afgøre et principspørgsmål - men det er værd at understrege at selv i den situation er den mundtlige appelkomite forpligtet til at træffe en afgørelse.  Det er derfor uheldigt at den mundtlige appelkomite i nærværende sag ikke traf nogen egentlig afgørelse.

Appelkomiteens efterskrift (2001-12-09)

Foranlediget af denne sag, men yderligere begrundet i et mindre antal tidligere sager hvor deltagerne har haft rejsereservationer der gjorde det vanskeligt for dem at deltage i behandlingen af en appelsag i en mundtlig appelkomite, agter appelkomiteen at sikre klarere regler på dette punkt.  Appelkomiteen forventer at klarere regler vil kunne være gældende pr. 2002-09-01.