Appellen er fra en distriktsfinale i åben par, 2003-12-14.
 

Spil 9 N/ØV K D 5 B 9 8 7 5 E D 3 10 5 B K 10 2 B 9 7 6 E K B 8 7 9 8 7 6 2 E D K 10 4 D 6 4   E 10 4 3 6 4 3 8 5 2 9 3 2

Meldinger S V N Ø 1 1 2 dbl1 pas ...2 pas 2ut pas 3ut pas pas pas 1: Responsiv dobling (minor og styrke)

Resultat
9 stik	ØV: 600

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

Nord mente at pausen inden valget af 2 antyder at der enten er et bedre sted at spille, eller at der er tillæg, hvilket i begge tilfælde er ubeføjede oplysninger, og at pas til 2 er et logisk alternativ.

Tidligere appelinstanser

Distriktets appelkomite: Den mundtlige appelkomites afgørelse står ved magt.

Afgørelse

Appellen afvises.

Den justerede score, 2 8 stik, opretholdes.

Depositum returneres.

Appeludvalgets afgørelse er enstemmig.

Appeludvalget finder

• at (1) Østs lange tænkepause inden meldingen 2 er en ubeføjet oplysning for Vest.
• at (2) den ubeføjede oplysning antyder over for Vest at pas til 2 sandsynligvis ville føre til et dårligere resultat for ØV end at melde videre.
• at (3) selv om 2ut måske nok er den melding de fleste spillere i Vests situation med Vests aftaler ville vælge, så ville flere end et ubetydeligt mindretal faktisk vælge at passe til 2.
• at (3) pas til 2 således er et logisk alternativ til 2ut.
• at 2 ut således er et lovbrud.
• at (4) NS har opnået et dårligere resultat på spillet end de ville have fået hvis Vest ikke havde begået lovbruddet.
• at (4) NS således er blevet skadet af Vests lovbrud.
• at de fire betingelser for at scoren skal justeres, således er opfyldt.
• at selv om NS ville have sat 3ut med åbne kort, så der det modspil der fører til at 3ut vinder, slet ikke i nærheden af at kunne forstås som vildt satsende eller irrationelt, hvorfor det slet ikke kommer på tale fratage NS kompensation for skaden ved Vests lovbrud gennem en ensidig korrigeret score.

Appelkomiteen fremfører i øvrigt

• Vests 2ut er et ganske naturligt valg af melding, som givetvis ville forekomme hyppigt i samme situation uden ubeføjede oplysninger.  Den ubeføjede oplysning gør den imidlertid til et lovbrud i den konkrete situation.
• Man må gerne tænke i bridge, men makker (her Vest) bliver begrænset i sine valgmuligheder når Øst ved at tænke sig længe om stiller ubeføjede oplysninger til rådighed for Vest.  Østs tænkepause er ikke i sig selv noget lovbrud.
• NS ville givetvis ikke have tilkaldt turneringslederen hvis de havde fundet det sættende modspil mod 3ut.  Men så ville de jo heller ikke have været skadet, og så ville det ikke have været nødvendigt for turneringslederen at justere scoren.  
• Det er ikke selve lovbruddet der bliver straffet i denne sag.  Hvis lovbruddet ikke havde skadet NS, ville der næppe have været nogen sag overhovedet, og det ville under alle omstændigheder have været meget usædvanligt at straffe lovbruddet.  Det der er sket i denne sag, er alene at NS er blevet holdt skadesløse for den skade som lovbruddet viste sig at påføre dem.
• Turneringsledere og appelkomiteer skal dømme efter bridgelovene, hvilket de jo også har gjort i den konkrete sag.  Spillere der melder sig til en officiel turnering organiseret af DBF, forventes som en selvfølge at forstå at turneringen spilles efter bridgelovene.  
• Det er forståeligt at Vest ikke opfattede 2ut som et lovbrud da meldingen blev afgivet, men det ændrer ikke ved at 2ut faktisk var et lovbrud.  Vests lovbrud bliver derefter bedømt på samme måde som enhver anden deltagers tilsvarende lovbrud ville skulle bedømmes.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

• at det fremgår af både tone og indhold i partsindlæggene at begge parter tilsyneladende har haft svært ved at opføre sig høfligt i forbindelse med selve spillet, og at tonen ved behandlingen i den mundtlige appelkomite heller ikke har været den allerbedste.
• at spillerne forventes at kunne håndtere uregelmæssigheder ved på fredelig vis at overlade sagen til turneringslederen og en evt. efterfølgende appelkomite uden at det skulle være nødvendigt at benytte gloser som "uetisk" (§ 74B5).
• at beslutningen om at tilbagebetale depositum selv om der nu foreligger fire instansers enslydende bedømmelse af sagen, skal ses i lyset af at de tidligere instanser ikke har begrundet deres afgørelser særligt detaljeret.