Appellen er fra en klubturnering 2007-10-03.
 

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

Tidligere appelinstanser

Klubbens bestyrelse

Straffen nedsat til 2 kp.

Distriktets appelkomite

(Her gengives distriktets afgørelse i sin helhed, idet navnene på personer mv. er anonymiseret)

4. Sagsbehandling

1. Spillerens påstand om, at der ikke er hjemmel i DBF’s love for at idømme en administrativ straf for
overtrædelse af den korrekte fremgangsmåde

• Det er ikke korrekt. § 90A omtaler netop TU-lederens ret til at fastsætte straffe for ”…
overtrædelse af korrekt fremgangsmåde”. Det er uddybet i § 90B-8 ”Undladelse af straks at rette
sig efter turneringsbestemmelser eller enhver anvisning fra TU-lederen”

• Klubben har netop fastsat turneringsanvisninger for korrekt udfyldelse af multiholdregnskabet
og meget præcist angivet hvilken straf, der er, for ikke at følge anvisningen. Det var både
fremlagt på bordet og kommunikeret verbalt (selv om spilleren påberåber sig ikke at kunne høre det)

• Yderligere har reglementet været i kraft i 3 sæsoner (det blev ganske vist rettet som følge af
denne sag) – det kan spilleren selvfølgelig ikke vide, da han er nyt medlem i klubben; men han kan
altså ikke påberåbe sig ret til forudgående at få det op på en generalforsamling (i øvrigt er det
ikke nødvendigvis en generalforsamlingsbeslutning, klubben kan godt udgive et
turneringsreglement uden – hvis det derimod ønskes ændret af et klubmedlem uden om
turneringsledelsen, må det op på en generalforsamling)

• Hvis spilleren havde været i nød, kunne han have henvendt sig til TU-ledelsen umiddelbart efter
turneringen og forklaret problemet med sit manglende kendskab til modstandernes navne.

• Klubledelsen refererer selv meget præcist til Klubhåndbogens § 6.2.3.1 ”Hvert hold har pligt til, når
kampen (halvlegen) er færdigspillet, og udregning er tilladt, straks at udregne kampens resultat
og kontrollere det med modstanderne. Det påhviler hjemmeholdet senest 15 min. efter spilletids
ophør at aflevere resultatet med modstandernes underskrift til turneringslederen. Foretages der
multiholdberegning eller lignende i turneringen, påhviler det begge hold, ligeledes inden 15 min.,
at aflevere det nødvendige regnskab til denne beregning, idet N-S ved hvert bord er ansvarlig for
at føre samt aflevere et regnskab, der er korrekt udfyldt (spillernes navne, runde-nr., halvleg,
bordnummer, IMP-score pr. spil og total for halvlegen). Overtrædelse af disse regler medfører
fortabelse af 1/2 KP. Turneringslederen kan i øvrigt udfærdige yderligere bestemmelser for
resultatopgørelse og -aflevering.

Der er altså klar dækning for klubbens anvendelse af en administrativ straf for enhver mangelfuld
udfyldelse af regnskabet.

2. Spillerens påstand om, at en så streng straf ikke er i overensstemmelse med DBF´s love og ikke kan
idømmes uden vedtagelse på en generalforsamling, og slet ikke uden høring af de(n) implicerede part(er).

• Klubledelsen refererer som nævnt Klubhåndbogens § 6.2.3.1. Men Klubhåndbogens § 6.0 giver i andet
afsnit uddybende anbefalinger for turneringslederens brug af yderligere bestemmelser således,
”Udformningen af turneringsbestemmelserne tager som nævnt sigte på DBF’s egne
turneringer…. De enkelte klubber må selv afgøre og fastslå – fx i klubregler – hvilke af
bestemmelserne klubben ønsker at indordne sig under på klubplan. Det må dog anbefales, at
reglerne følges i videst muligt omfang”

Da § 6.2.3.1 fastsætter en straf på ½KP for overtrædelse af den korrekte udfyldelse, må det siges, at 2KP er
en meget streng straf. Det er imidlertid ikke appelkomiteens opgave at diktere en klub at rette en sådan
forskel; Appelkomiteen skal dog her gøre opmærksom på, at der er en væsentlig forskel mellem klubbens og
DBF’s praksis på dette område, og anmode klubben om at overveje en bedre overensstemmelse med DBF’s
turneringsreglement..

3. Klubbens påstand om, at straffen, der er af administrativ karakter, er afgivet i henhold til § 90A, og derfor
inappellabel.

• § 92A omhandler éntydigt en deltagers ret til at appellere enhver kendelse, som TU-lederen har
afsagt ved deltagerens bord til fornyet behandling. I dette tilfælde, hvor der er tale om en
klubturnering, må afgørelsen, som hvis den er afgivet på ethvert tidspunkt efter turneringen, og
efterfølgende anket på ethvert tidspunkt inden næste spilleaften inden for det tidspunkt, hvor den
straffede er blevet gjort bekendt med straffen, betragtes som værende inden for tidsrammen. I
dette tilfælde er der foregået en løbende kommunikation om sagen, der imidlertid har trukket ud.
Udvalget vælger at betragte anken som lovligt foretaget.

• Klubhåndbogens § 6.8.1 er helt tydelig på dette område: ”I henhold til lovenes § 81-85 og § 90-
92 er TU-lederen den, som under turneringen fortolker og dømmer efter gældende love og
regler, når der forekommer uregelmæssigheder. Den (de) dømte kan appellere TU-lederens
afgørelse iht § 92 (Retten til appel)”

• Klubhåndbogens § 6.8.1.8 beskriver ankerækkefølgen således for sager, der omhandler
fortolkning af love og bestemmelser:
1. TU-lederen eller (TU-arrangøren, hvis sagen ikke rejses i forbindelse med spillet
2. Evt chef TU-leder
3. Evt mundtlig appelkomite
4. Evt lovfortolkende komite på klubplan
5. Evt lovfortolkende komite på distrikts- eller kredsplan
6. DBF’s appelkomite
Distrikts- eller kredskomiteer træder i funktion ved sager, der stammer fra klubber, …

Det er helt éntydigt den dømtes ret at appellere enhver dom, der er pådømt ham af TU-lederen eller af
klubben. Det er dog ikke i alle tilfælde, at det Lov- og regelfortolkende udvalg har ret til at ændre en
afgørelse truffet på klubplan. Det var det, et distriktsbestyrelsesmedlem gav udtryk for i sin korrespondance; men et medlem har altid
ret til at anke en dom videre i systemet.

4. Vurdering af hvorvidt anken er ”unødig trætte”

Det er udvalgets opfattelse, at anken er berettiget i den forstand, at et almindeligt medlem af DBF ikke kan
antages at have et detaljeret kendskab til love og paragraffer i henholdsvis De Internationale Love og
Klubhåndbogen. Det indbetalte depositum refunderes derfor.

5. Konklusioner

Det konkluderes, at bridgeklubben har klar dækning i sit turneringsreglement for den tildelte straf. Der er forlods
givet tilstrækkelig fornøden instruktion. Hvis spilleren havde haft et problem kunne han have henvendt sig til TUledelsen
på spilleaftenen. Straffen er funderet i klubbens turneringsreglement. Der er ikke taget stilling til, om
sagen kunne have været håndteret mere smidigt

Det konstateres, at det er klubbens ret at tildele den tilmålte straf. Udvalget vil derfor ikke blande sig i
straffens størrelse, blot nøjes med at konstatere, at den er væsentlig større, end straffen for en tilsvarende
forseelse i en forbunds- eller distriktsturnering.

Det er den dømtes ret at anke under klagesystemet. Det er en umistelig ret at få sin sag pådømt ved en
højere instans.

I henhold til samme ankesystem kan begge parter anke sagen videre til DBF’s appelkomite mod indbetaling
af fornyet depositum. Det allerede indbetalte depositum refunderes.

Afgørelse

Lovkommissionen finder

• at Distriktets sagsbehandling og konklusioner er udtømmende og korrekt.
• at den appellerende i den forbindelse har fået en grundig redegørelse for følgende punkter:
  • Straffe for fejl i regnskabet er hjemlet i bridgelovenes § 90.
  • DBF's turneringsreglement (TR 2.3.1) redegør for at fejl i udfyldelse af et sideløbende multiholdsregnskab også kan straffes.
  • DBF's turneringsreglement (TR 8.1.2) redegør for at turneringsarrangøren (her klubben) kan fastlægge ændringer og tilføjelser til reglerne i turneringsreglementet, herunder at sådanne ændringer endda kan fastlægges ud fra tidligere praksis.
  • Turneringslederen er bundet af de bestemmelser arrangøren har fastlagt (§ 81B2).
• at der ikke stilles særlige krav til hvilken beslutningsproces en turneringsarrangør skal benytte ved fastlæggelse af ændringer og tilføjelser til turneringsreglementet, hvorfor arrangørens (her klubbens) valg af beslutningsproces ikke har betydning for lovligheden af ændringerne i reglement.
• at hverken selve bridgelovene eller DBF's turneringsreglement bliver fastlagt ved en procedure hvori der indgår fremlæggelse for alle involverede spillere, hvilket understreger at en bestemmelses lovlighed ikke afhænger af om de involverede spillere har været involveret i beslutningen om bestemmelsen.
• at turneringsbestemmelserne dog ikke må stride mod bridgelovene (§ 80F), hvilket de heller ikke gør. 
• at appellen til DBF's appelkomite går på at den appellerende føler et klart behov for at få fastlagt hvad en (klub)bestyrelse eller turneringsleder kan tillade sig uden klar lovhjemmel.
• at de handlinger som klubben eller turneringslederen har begået, og som den appellerende klager over, har klar hjemmel i bridgelovene og DBF's turneringsreglement.
• at det må være klart for den appellerende efter Distriktets afgørelse af appellen til Distriktet at denne hjemmel foreligger.
• at den appellerende derfor måtte kunne indse at en videre appel til DBF's appelkomite ville være udsigtsløs.
• at appellen således er urimelig, hvorfor depositum for den videre appel til DBF's appelkomite fortabes (TR 8.1.13).

Lovkommissionen bemærker i øvrigt

• at alle referencer til bridgelovene er til 1997-lovene, som var i kraft da sagen var aktuel.
• at 2007-udgaven af bridgelovene ikke ville have gjort nogen forskel for sagens afgørelse.
• at de straffe som klubben havde fastlagt i det reglement der gjaldt da den oprindelige straf blev idømt, er væsentlig hårdere end de straffe DBF bruger i sine egne turneringer og har beskrevet i turneringsreglementet; men dette forhold ændrer ikke ved at straffen er lovlig og derfor gyldig.
• at den efterfølgende ændring af de pågældende regler som klubben har gennemført, muligvis som konsekvens af denne sag, er lovlig - helt på samme måde som fastlæggelsen af de oprindelige regler er lovlig.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Bemærkninger fra Lovkommissionen i forbindelse med partsindlæg

Den appellerende finder at straffe for forkert udfyldelse af multiholdregnskaber og den måde klubben administrerer straffene på, hverken er rimelig eller retfærdig. Lovkommissionen understreger at den uenighed der foreligger mellem spilleren og klubbens bestyrelse om dette emne, er et internt klubanliggende, som bridgelovene ikke giver Lovkommissionen eller andre appelinstanser hjemmel til at blande sig i.