|
|
Appel 09-AU-5
Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra 2. division, 2009-11-01.
Spil 32
V/ØV
med
skærm |
K T 2
B 9 7
D T 7
E 9 8 5 |
D B 9 6 5 3
E T 8
K 6 3
4 |
|
8 7 4
D 5 2
B 4 2
K T 6 3 |
|
E
K 6 4 3
E 9 8 5
D B 7 2 |
|
Meldinger |
V |
N |
Ø |
S |
1 |
pas |
1ut |
dbl |
2 |
pas1 |
pas1 |
dbl |
pas |
pas |
pas |
|
1: Vest observerer at slæden kom langsommere tilbage end
forventet efter Nords og Østs to passer. |
|
Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger
Sagen omhandler mulig udnyttelse af uvedkommende information fra makker
(§ 16).
Pga. de særlige forhold, hvor spillerne ikke kunne få direkte vejledning
af- og uddybning fra TL, vil jeg her udpensle kendelsens præmisser, så I har
et bedre grundlag for stillingtagen i forb m evt appel. [Jeg har desuden pr.
mail fra en spiller modtaget anmodning om en sådan uddybning.]
Alle meldinger er "naturlige" og af "normal" betydning
Efter spillets afslutning beder Vest om at se Syds hånd, idet hun ønsker at
kontrollere styrke mv., angiveligt fordi hun mistænker, at Syds 2. dobling
kunne være "inspireret" af en forsinkelse af slædens tilbagekomst
efter pas og pas i anden runde.
Man vedtager ved bordet pga. tidsnød at udskyde TL-tilkald til efter
halvlegens afslutning.
Efter halvlegen ( inden for 30-min-fristen ) tilkaldes TL, som godkender at
behandle sagen ( § 81C3 og (gængs fortolkning af ) § 79C ).
TL fastlægger som fakta:
- Nord brugte ifølge eget udsagn ca. 15-20 sek til at fravælge en svar-D
og at beslutte sig for pas-meldingen i anden runde
- Syd havde ikke opfattet nogen nævneværdig forsinkelse i
"slæde-rytmen".
- Vest følte, at slæden kom langsommere tilbage (~en tænkepause) end
"vanligt" ( og spurgte derfor til styrke mv. af Syds hånd ).
Turneringslederens afgørelse
TL's kendelse er, at scoren justeres til Øst 2 m. 6 stik ~ NS 200 pga Syds
overtrædelse af § 73C.
Turneringslederens begrundelse
for afgørelse
TL behandler sagen som en (mulig) udnyttelse af ubeføjet information (UI)
fra makker og benytter den af DBF's Lovkommision offentliggjorte udtalelse ang.
ubeføjede oplysninger http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/lku-2.htm
. Her opregnes 4 betingelser ("De fire spørgsmål"), som alle skal
være opfyldt, før TL skal give en justeret score. I dette tilfælde har TL
vurderet, at alle 4 betingelser er opfyldt.
TL (AK) skal således kunne svare ja til følgende spørgsmål ( jvf. især
§ 16B1 ):
- Foreligger der ubeføjede informationer?
- Har makkeren valgt en melding, som "påviseligt kunne anses for
antydet af UI"?
- Findes der et "logisk alternativ" (LA) til den valgte
melding?
- Er modparten blevet skadet af den valgte melding?
TL vurderer, at punkterne 2, 3 og 4 uden videre er opfyldt (dvs. skal
besvares med et ubetinget 'Ja').
Uddybning:
(2)) En pausering fra N vil klart vise S, at N har "værdier", som
gør det mere attraktivt at "holde åbent", fx via en D.
(3)) NS anfører, at de altid konkurrerer (~den første D fra S) meget
hårdt. Og at S derfor har så megen ekstrastyrke, at den anden dobling er
oplagt (~uden LA). TL vurderer/anfører bl.a., at
- a) Syds hånd er kun marginalt stærkere end en min.-hånd, fx er værdien
af ?K tvivlsom.
- b) Det er ikke det implicerede pars stil, som er væsentlig (med mindre
den kan "sikkert dokumenteres", fx vhja system-noter - og så
ville det ofte kræve separat alert). TL skal gå ud fra en
"normal-praksis" for et par af denne styrke (stor!) med de
relevante aftaler ("normal").
- c) Selve det faktum, at meldingerne ved det andet bord i kampen gik helt
tilsvarende, men uden pauser og uden den sidste dobling fastlægger
for TL, at "på det niveau" er det et LA at passe i 4.hånd.
(4)) Der er ingen grund til formode, at spillet af kortene ville være
forløbet anderledes uden den sidste dobling, så doblingen har åbenlyst skadet
ØV.
Det eneste tvivlsomme punkt er - ifølge TL -, hvorvidt pausen/forsinkelsen
af slædens tilbagekomst (1) hidrører fra Nord eller Øst (eller en kombination….).
TL vurderer:
- a) -at slæden har "opholdt sig" længere end normalt på N+Ø's
side af skærmen.
- b) -at forholdet, at S angiveligt ikke har registreret nogen
"nævneværdig forsinkelse" i melderytmen, ikke er udslagsgivende,
når de tre andre ved bordet har registreret en pause.
- c) -at TL derfor ifølge praksis skal dømme efter, at S har haft mulighed
(evt. ubevidst) for at registrere pausen ( inkl muligt indeholdende UI
).
- d) -at der med to passer (fra N+Ø) er en overvejende grund til at
formode, at pausen kommer fra N, idet Ø næppe vil have melde-problemer i
denne sekvens.
- e) -at S derfor ikke har undladt '..omhyggeligt.. ' at '.. drage nogen som
helst fordel af disse ubeføjede oplysninger.' (§ 73C).
Da TL således vurderer, at der skal svares 'Ja' til alle 4 spørgsmål, er
meldingen D kendt ulovlig og TL har ( efter 2 scoren for spillet justeret fra 2-X
6 stik (NS 500) til 2 (udoblet) 6 stik (NS 200), gældende for begge parter.
(jvf. § 12C1e). TL finder ingen grund til at formode, at antallet af stik kunne
have været anderledes end det aktuelt opnåede, hvis kontrakten havde været 2
(udoblet).
Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.
Tidligere appelinstanser
Da tilkaldelsen af turneringslederen skete efter at weekendens spil var ophørt,
og turneringslederen først efterfølgende har afgjort sagen, har det ikke
været muligt at behandle sagen i en mundtlig appelkomite (§ 251B).
Afgørelse
Appellen afvises. |
Justeret score, Vest 2 6, NS 200. |
Depositum returneres |
Appeludvalgets afgørelse er enstemmig. |
Appeludvalget finder
- at sagen handler om ubeføjede oplysninger fra makker, hvorfor
behandlingen følger den detaljerede vejledning
i håndteringen af ubeføjede oplysninger, hvor der stilles fire spørgsmål
(tallene i parentes nedenfor henviser til disse fire spørgsmål).
- (1) at det er en fastlagt kendsgerning at Nord varierede sit tempo ved at
være længe om at passe til doblingen af 2.
- (1) at slæden kom retur til Syd og Vest efter et tidsrum som mærkbart
overstiger de 20 sekunder der nævnes i § 125C3.
- (1) at det var en spiller på den modtagende side (Vest) der henledte
opmærksomheden på at slæden kom tilbage efter lang tid (§ 125B
kommer ikke på tale).
- (1) at det hidtidige meldeforløb har en sådan karakter (især fordi Øst
har svaret 1ut), at Syd let vil kunne indse at tidsforbruget på den anden
side af skærmen næppe hidrører fra Østs valg af melding og næppe heller
fra forklaringer af de hidtidige meldinger.
- (1) at Syd derfor - selv om der bruges skærme - i denne situation
er i besiddelse af den ubeføjede oplysning at makker efter al sandsynlighed
har været længe om at vælge sin melding.
- (2) at pausen antyder at det ikke er i NS's interesse at lade ØV
få spillet i 2 udoblet .
- (3) at en anselig andel af spillerne i 2. division faktisk ville vælge at passe til
2, hvorfor pas er
et logisk alternativ.
- (1, 2, 3) at Syds dobling derfor er et lovbrud.
- (4) at Syds lovbrud skader ØV, som ville have fået et bedre resultat i
den udoblede kontrakt.
- at scoren derfor skal justeres (§ 12C1e).
Appeludvalget bemærker i øvrigt
- at selv om brugen af skærme i de fleste tilfælde forhindrer at en
spiller kommer i besiddelse af ubeføjede oplysninger fra makker, havde
skærmen ikke den virkning i den konkrete situation.
- at det korrekte tidspunkt for tilkald af turneringslederen i en sag som
denne er umiddelbart efter spillets afslutning (§ 16B3, § 125C1).
- at spillernes beslutning om at vente med at tilkalde turneringslederen til
efter halvlegens afslutning er uheldig fordi der derved er en risiko for at
turneringslederen får sværere ved at fastlægge kendsgerningerne
vedrørende spillet.
- at beslutningen om at vente med at tilkalde turneringslederen imidlertid
ikke er et lovbrud (fodnoten til § 16B3) og ikke forhindrer sagens
behandling (§ 81C3).
Partsindlæg
Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen,
bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af
sagen.
Modtaget materiale |
Dato |
pr. |
fra |
Kommentarer |
2009-11-03 |
e-mail |
NS |
Kommentarer |
2009-11-04 |
e-mail |
ØV |
Flere kommentarer |
2009-11-04 |
e-mail |
NS |
Bemærkninger fra Appelkomiteen i forbindelse med partsindlæg
(ingen)