Appellen er fra 3. division vest, 2020-03-07/08.

Sagsfremstilling

I forbindelse med divisionsweekenden 7-8/3 (runde 9, 10 og 11) møder hold A op. Holdkaptajnen meddeler turneringslederen, at en af spillerne sidder i bilen og er syg (hoster). Pga. frygten for at udsætte andre personer på spillestedet for smittefare med alvorlig sygdom vælger turneringslederen at sende alle holdets spillere hjem.

Turneringslederen meddeler inden spillestart for weekendens første kamp, at hold A’s kampe er ikke skal spilles pga. sygdom, og at kampene mod holdene X, Y og Z vil få resultatet 13-10. Der tages i den forbindelse forbehold for anden afgørelse fra DBf.

9/3 udsender DBf’s turneringsadministrator en mail til alle holdkaptajner i rækken, som bekræfter resultatet 13-10 i favør af det fremmødte hold.

10/3 meddeler hold Y og Z ønske om appel af denne afgørelse.

Tidligere appelinstanser

Der har ikke været andre appelinstanser.

Afgørelse

Begrundelse

De to appeller er ankommet inden for appelfristen

Appelfristen for en afgørelse af turneringslederen er 30 minutter efter spilletids ophør, dvs. umiddelbart udløb fristen søndag aften 8/3 jf. § X92A1. Appelkomiteen mener dog, at turneringslederen i sin formidling af afgørelsen har skabt berettiget tvivl om, hvorvidt der var tale om en endelig afgørelse fra turneringslederens side. Spillerne har dermed fået det indtryk, at turneringslederen havde til hensigt at henvise sin afgørelse til en anden instans, som kunne være arrangøren, Turneringskomiteen eller Appelkomiteen jf. de sidste 7 ord i § 83. Det er derfor ikke urimeligt at de afventer en behandling af en sådan instans. Det fører til at meddelelsen fra DBf’s turneringsadministrator udløser en appelfrist, som er 48 timer fra udsendelse af mail fra turneringsarrangøren, jf. § 255C2. Appellerne er begge indgivet inden for denne frist.

For hold Z skal scoren i kamp 11 rettes til 13,81 KP

Se § 202C1b.

Scoren for kamp 9 og 10 ændres ikke, men nedrykningen fra rækken afgøres ikke af den derved fremkomne stilling

Appelkomiteen finder det ikke berettiget, at turneringslederen 24 timer inden kampen søndag (kamp 11) besluttede at der ville være tale om straffri udeblivelse (§ 244A), uden det var undersøgt, om der kunne findes det nødvendige antal spillere til at gennemføre denne kamp. Appelkomiteen er opmærksom på at overholdelse af § 321D ville komplicere opgaven.

Vedr. kamp 9 og 10 er der i Appelkomiteen ikke enighed om hvorvidt turneringslederen også her skulle have bedt hold A undersøge muligheden for at gennemføre kampene med andre spillere. Det er på dette punkt, at afgørelsen ikke er enstemmig.

Appelkomiteen finder det dog forståeligt, at hold A ikke foretog sig yderligere i lyset af turneringslederens afgørelse.

Hvis hold A i mindst en af weekendens kampe dømmes som strafbart udeblevet, vil holdet skulle rykke ned som konsekvens af den tildelte score jf. § 202C2. Såfremt Appelkomiteen opretholder afgørelsen fra turneringslederen, vil hold B i stedet rykke ned.  Situationen er ikke direkte beskrevet i reglementet, og Appelkomiteen vurderer efter omstændighederne, at det ikke vil være retfærdigt for de to hold, hvis Appelkomiteen skal vælge mellem de to løsninger.

Den retfærdigste løsning må derfor være en omkamp mellem hold A og hold B.

Appelkomiteens bestemmer derfor følgende:

• Der skal spilles én kamp mellem hold A og hold B. Vinderen af kampen forbliver i 3. division. Taberen af kampen rykker ud.
• Kampen spilles efter reglerne i § 323C. Der er ingen overført score til kampen.
• Kamptidspunktet og spillestedet fastsættes af DBf.
• Der ydes rejserefusion efter reglerne i § 321B.
• Såfremt ét af holdene ikke stiller op til kampen (uanset om dette evt. er pga. straffri udeblivelse), rykker dette hold ud af 3. division. Såfremt ingen af holdene stiller op til kampen, rykker begge hold ud af 3. division og vakancen løses vha. § 326C.

Depositum

Depositum returneres til både hold Y og Z.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.