|
Appel 21-LK-2Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra 1. division, 2022-01-15.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 2.
Sektionen blev afviklet på RealBridge. I kampen mellem hold X og hold Y havde en spiller på hold Y et defekt kamera. I første halvleg havde kameraet kun fungeret kortvarigt. Ved starten af anden halvleg blev turneringslederne tilkaldt da kameraet fortsat ikke fungerede.
Fortsæt spillet. Vi vil efterfølgende bede DBf's turneringskomite om at tage stilling til sagen.
TUK har besluttet, at der ikke skal gøres yderligere vedr. det defekte
kamera i kampen i lørdags. Dvs. kampens resultat står ved magt, og der
tildeles ingen straf.
TUK har lagt vægt på, at kampen ser ud til at være afviklet uden
problemer, og afgørelsen skal på ingen måde ses som et carte blanche til
ikke at have et fungerende kamera i turneringer med online-afvikling, når
dette kræves.
Jeg har først lige set mailen nu, da den desværre var røget i et spamfilter. Er der nogen appelmulighed for afgørelsen?
Jeg burde muligvis have skrevet om en appelmulighed. Standardfristen er 48 timer, hvis intet andet fremgår (jf. http://www.bridge.dk/lov/love17/n22.htm#law255C), og ellers ville jeg have skrevet den 23.01.2021 kl. 23.59.
Så som udgangspunkt er fristen overskredet – men jeg kan jo ikke sige, om AK ville acceptere en forklaring om, at man havde overset mailen fx pga. et spamfilter. Personligt synes jeg ikke, at de skal, men det skal jo ikke afholde dig fra at skrive til dem og spørge.
Turneringskomiteens afgørelse er appelleret af hold X (2022-01-25)
Ingen. Appeller fra Divisionsturneringen behandles direkte af DBf's Appelkomite.
Appellen tages til følge. |
Kampens resultat står ved magt. Hold Y idømmes en straf på 1 KP. |
Depositum returneres. |
Appelkomiteens afgørelse er ikke enstemmig. |
Selvom appellen er blevet indsendt efter appelfristen som fastsat i
§ 255C2, mener et flertal i Lovkommissionen, at overskridelsen af
tidsfristen er minimal, og årsagen til overskridelse er undskyldelig,
således at sagen skal behandles. Det er på dette punkt, at afgørelsen ikke
er enstemmig.
Når en kamp er henlagt til afvikling på RealBridge er det rent objektivt
til ulempe for en deltager, hvis modstanderens kamera ikke er
funktionsdygtigt. Det skyldes at man ikke har mulighed for at aflæse mimik
etc.
Der er derfor bl.a. til afviklingen af kampene på RealBridge fastsat et
krav om, at man skal have et funktionsdygtigt kamera. Det er den enkelte
spillers ansvar, at dette er opfyldt. Det er således også spillerens
ansvar, hvis der opstår kamerasvigt under kampen.
Lovkommissionen mener, at straffen til hold Y for regelbruddet passende
kan fastsættes til 1 KP jf. § 90B.
Partsindlæg
Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.
nr. | modtaget materiale | dato | pr. | fra |
---|---|---|---|---|
1 | Partsindlæg | 2022-01-27 | hold X | |
2 | Partsindlæg | 2022-01-28 | hold Y |