|
Appel 23-LK-1Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite |
Appellen er fra 1. division. 2023-11-19.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 1.
Forhistorien er, at hold Q og hold X sidst i weekendens tredje kamp får
præsenteret en TL-kendelse i en vanskelig sag. Da hold X skulle hurtigt
hjem, og sagen som sagt er kompliceret, forlænger jeg (med bemyndigelse i
§ 92B ), appelfristen, så spillerne kan nå at snakke sammen.
Min besked var: "Da sagen er svær, får I appelfrist til i morgen. Ja, lad
os sige mandag aften, men så skal jeg også have fået besked.."
Og hold Q fik samme besked: "Måske appellerer hold X. Jeg har giver dem
frist til i morgen aften. Det har I naturligvis også."
..................
Da den givne frist udløb mandag midnat, anså jeg sagen for afsluttet.
Onsdag formiddag får jeg så en mail fra AK's formand om, at hold X har
skrevet direkte til AK, at de ønsker at appellere. Den besked havner
angiveligt i en spamfilter hos AK. Surt; men så meget desto vigtigere, at
appellanten som krævet havde skrevet til TL.
Da hverken TL eller modstanderholdet har fået besked inden udløbet af
appelfristen, meddeler jeg AK's formand, at jeg ikke ønsker at acceptere
den for sent indgivne appel.
Holdene orienteredes om denne TL-afgørelse, og har hold X derpå appelleret
selve afvisningen.
----------------------------------------------------
Efter min opfattelse bør man ikke dispensere fra reglerne, når
modstanderholdet ikke bliver orienteret inden for tidsfristen.
Den relevante lovtekst er helt klar. Og der bør være særlige
omstændigheder til stede, før klare lovbestemmelser omgås.
Lovenes § 92C siger:
Fremgangsmåde.
Alle appeller om fornyet gennemgang af en afgørelse skal indgives gennem
turneringslederen
Disse regler er ikke lavet til glæde for TL. Reglerne findes - efter min
opfattelse - fordi TL skal sikre, at diverse formalia opretholdes.
Blandt andet skal det noteres i resultatoversigten at der foreligger en
appel. Arrangøren skal orienteres. TL skal producere en appelskrivelse med
baggrunden for den aktuelle kendelse/besluting
SAMT - det allervigtigste - modstanderholdet skal have at vide, at
resultatet af kampen endnu ikke er endeligt.
Alt sammen forhold, der orienterer alle deltagerne om, at resultatet
stadig kan ændres - og det er så TL's ansvar, at disse formalia er
opfyldt.
Som nævnt mener jeg at det vigtigste punkt er, om modstanderholdet er
orienteret.
Og hvis hold Q havde modtaget en kopi af appellantens mail direkte til AK,
ville jeg nok have anbefalet at AK gav en dispensation. Nu mener jeg, det
er forsent.
Appellen er ikke indgivet rettidigt gennem turneringslederen. Den kan derfor ikke behandles.
Turneringslederens afgørelse er appelleret af hold X.
Appellen tages til følge. |
Sagen optages til realitetsbehandling. |
Depositum returneres. |
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig. |
Det er en kendsgerning at appellen ikke som foreskrevet er indgivet via
turneringslederen (§ 92C), men i stedet direkte til appelkomiteen. Dette
er dog sket inden for den forlængede frist, som turneringslederen havde
meddelt parterne.
Lovkommissionen finder, at retten til at give en forlænget frist jf. § 92B er tildelt turneringsarrangøren og ikke turneringslederen.
Appelfristen burde derfor have været 30 minutter efter afslutningen på
halvlegen i overensstemmelse med § X92A1, eller 30 minutter efter
meddelelse af afgørelsen, hvis dette var efter spilletidens udløb
(§ X92A2).
Lovkommissionen vurderer, at der var blevet indgivet appel i
overensstemmelse med denne frist, såfremt turneringslederen havde
meddelt denne frist til parterne. Lovkommissionen finder derfor, at
sagen skal optages til realitetsbehandling, hvilket vil ske som sag
23-AU-5.
Partsindlæg
Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.
nr. | modtaget materiale | dato | pr. | fra |
---|---|---|---|---|
1 | Partsindlæg | 2023-11-24 | Hold X | |
2 | Partsindlæg | 2023-11-04 | Hold Q |