Appellen er fra 1. division, sæson 2023-24
Sagsfremstilling
DBf er blevet gjort opmærksom på, at spiller N på hold X ikke har været
medlem af en DBf-klub i forbindelse med de første 6 kampe i 1. division.
TUK og DBf’s sekretariat har herefter afgjort, at Hold X skal taberdømmes
i de pågældende kampe pga. brug af ulovlig spiller samt udgå af
turneringen (§ 301A1, § 241D1, § 202C2, § 216E1).
Denne afgørelse er appelleret af hold X.
Afgørelse
Appellen tages ikke til følge. |
Afgørelsen fra TUK/DBf’s sekretariat står ved magt. |
Depositum returneres. |
Afgørelsen er ikke enstemmig. |
Begrundelse
I arbejdsopgaverne for turneringskomiteen (TUK) står der som 2. pkt:
Fortolke DBf’s særlige turneringsbestemmelser og afgøre tvister af
turneringsteknisk karakter inden for disse bestemmelser, herunder afgøre
sådanne sager, der ikke direkte er omhandlet heri, og i særlige tilfælde
give dispensation fra bestemmelserne.
I § 93C3 i bridgelovene er det bestemt at en appelkomite kan udøve de
samme beføjelser som bridgelovene giver turneringslederen. I samme ånd
finder appelkomiteen derfor, at appelkomiteen i denne sag har samme
mulighed for i særlige tilfælde at give dispensation fra bestemmelserne.
I denne sag er det en kendsgerning, at spiller N ikke havde betalt
kontingent, da hold X spillede de første 6 kampe i 1. division. Dermed har
spiller N ikke været berettiget til at deltage i disse kampe (§ 301A1).
Konsekvensen af ovenstående er, at hold X skal betragtes som udeblevet i
disse kampe (§ 241D1) og scoren i de pågældende kampe fastsættes derfor i
overensstemmelse med § 202C1 hhv. § 202C2. Desuden skal hold X betragtes som
udgået jf. § 216E1.
Turneringsbestemmelsernes § 301A3 lyder således:
Hvis § 301A1 ikke er opfyldt, gives normalt dispensation, hvis spilleren
kan dokumentere indbetalt kontingent i form af en netbankoverførsel
eller en giroindbetaling. Andre former for dokumentation er ikke
tilstrækkelige til at udløse dispensation.
Da kontingent først betalt efter afviklingen af de første 6 kampe, er
denne dispensationsmulighed ikke relevant. Spørgsmålet er herefter, om der
foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal gives en
dispensation som beskrevet i TUK’s arbejdsopgaver.
Et flertal i appelkomiteen finder efter en vurdering af sagsmaterialet, at
der ikke er grundlag for en sådan dispensation. Det er på dette punkt, at
afgørelsen ikke er enstemmig. Afgørelsen fra TUK skal derfor stå ved magt.
TUK har ikke angivet det i den appellerede afgørelse, men appelkomiteen
skal for god ordens skyld slå fast, at hold X vil være spilleberettiget i
2. division i den kommende sæson, hvis holdet i øvrigt iagttager § 321C1 i
forhold til de spillere, der lovligt har spillet på hold X i de 6 kampe.
Appelkomiteen bemærker i øvrigt
Appelkomiteen har overvejet rækkevidden af den dispensationsmulighed,
der er givet TUK, og har konkluderet, at enten er sanktionen som i denne
sag, eller også er der ingen sanktion. Hvis man ønskede andre
sanktionsmuligheder i sager af denne karakter, må det antages, at det
allerede var blevet indført i turneringsbestemmelserne.
Selv om konsekvensen i denne sag naturligvis må siges at være hård, kan
man af fornævnte årsag ikke sige, at den er utilsigtet hård.