|
|
|
LKU-2
|
|
| DBf's
Lovkommission - Udtalelse nr. 2 - 4. udgave - marts
2022 |
|||
Her er bridgelovenes § 16B1:
| Alle uvedkommende oplysninger fra makker, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, er ubeføjede. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer. |
Og her er bridgelovenes § 16B1a:
| Når ubeføjede oplysninger påviseligt antyder en melding eller et ud- eller tilspil frem for en anden mulighed, må spilleren ikke vælge den antydede mulighed, hvis den anden mulighed er et logisk alternativ. |
Og her er § 16B3:
| Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en mulighed, som er antydet af ubeføjede oplysninger, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi. Turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel. |
Turneringslederen skal altså justere scoren hvis modstanderne er skadet
af denne slags lovbrud. For at scoren skal justeres, skal
turneringslederen svare bekræftende på alle fire nedenstående spørgsmål:
| 1 | Foreligger der en ubeføjet oplysning fra makker? | Fastlæggelse af kendsgerning |
| 2 | Antyder den ubeføjede oplysning påviseligt at den valgte mulighed er bedre end andre? | TL skønner |
| 3 | Er de fravalgte muligheder logiske alternativer? | TL skønner |
| 4 | Har det skadet modstanderne at netop denne mulighed blev valgt? | TL skønner |
TL bør gøre det helt klart, helst ved at formulere det nøjagtigt, hvilken ubeføjet oplysning der ligger til grund for kendelsen. Her er nogle typiske eksempler på hvilke ubeføjede oplysninger makker kan have givet:
Hvis TL ikke kan fastlægge hvori den ubeføjede oplysning består, kan der ikke være grundlag for at justere scoren.
Her er nogle eksempler:
-3; men makker er 20 sekunder om at bestemme sig
for 3, som er invitation til udgang; åbner har en hånd der er på
grænsen til at tage imod invitationen. Pausen antyder at 3 ikke er en
oplagt melding på hånden, men medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, kan man ikke sige at pausen påviseligt antyder at 4
ville være bedre end pas, og ej heller at pas ville være bedre end 4.
Der vil derfor som regel ikke være grundlag for at justere scoren i
dette tilfælde.
. I dette tilfælde antyder pausen at
doblingen ikke er oplagt, så der kan være grundlag for at justere scoren
hvis doblingen bliver taget ud, men der er som regel ikke grundlag for
at justere scoren når doblingen ikke bliver taget ud - også selv om det
viste sig at det var en rigtig beslutning at stå i 5 doblet.-3*; 4NT*-5
*; ... 5. 3 er en limitstøtte
med 4+ og 8 tabere. 4NT spørger efter esser, men spillerne har ikke
nået at aftale om de spiller med at K tæller som et femte es. 5
viser 1 es (af 4 eller 5). 5 blev meldt efter en længere tænkepause.
Svarhånden har EB98 DBT54 BT 
D2. Pausen antyder at åbner
overvejer at melde slem, og at der således ikke er fare for at der
mangler to esser. Hvis svarer nu melder 6, kan der være basis for at
justere scoren. - (1) - ... pas - (2). Åbner overvejer at
konkurrere i 3 på sin gode -farve. Selv om pausen ikke direkte
antyder at makker har noget som helst i , antyder pausen dog at makker
ikke har en værdiløs hånd, hvilket betyder at risikoen ved at konkurrere
bliver mindre end den ellers ville have været. Hvis åbner nu
konkurrerer, kan der være basis for at justere scoren.Turneringslederen bør klart påvise i sin afgørelse på hvilken måde den ubeføjede oplysning kan siges at antyde den valgte mulighed.
Bemærk at hvis man finder at en ubeføjet oplysning påviseligt antyder at
mulighed A ville være bedre end mulighed B, så er det logisk set umuligt
at dømme at den samme ubeføjede oplysning skulle antyde at mulighed B
ville være bedre end mulighed A. Når en spiller har modtaget en ubeføjet
oplysning fra makker, vil der derfor altid være en valgmulighed til
rådighed som ikke er ulovlig, og som derfor ikke kan give anledning til
justeret score. I eksempel 2 ovenfor medfører denne overvejelse netop at
det ville være forkert at tildele en justeret score selv om det skulle
vise sig at være en korrekt beslutning at stå 5 doblet.
Dette spørgsmål er ofte det vanskeligste at tage stilling
til. Problemet er at afgrænse hvad logisk alternativ betyder. Det er
defineret i bridgelovenes § 16B1b:
| Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle ville vælge. |
Vi tager dem baglæns
Man overvejer en melding seriøst når man uden straks at forkaste muligheden direkte overvejer om man skal vælge denne melding eller en anden.
Turneringslederen er nødt til at sætte sig ind i hvordan makkeraftalerne
har indflydelse på valgmulighederne. Det er ikke et logisk alternativ at
sige pas til en kravmelding. Og hvis makkerparret faktisk har aftalt at
meldeforløbet 1NT-3 er krav til udgang, så er det sagen uvedkommende
hvis TL skulle skønne at det en bedre aftale at spille med 3 som
invitation. Turneringslederen er i den forbindelse også nødt til at tage
stilling til den foreliggende situation, herunder hele det foregående
meldeforløb og evt. spil og de (beføjede) oplysninger der derved
fremkommer.
Divisionsspillere og almindelige klubspillere træffer ikke samme valg. Det kan derfor sagtens forekomme at en handling der er et logisk alternativ for en divisionsspiller, er utænkelig for en almindelig klubspiller, og omvendt. Turneringslederen skal tage højde for sådanne forskelle i handlemåde. Når en appelkomite skal bedømme sager på højt niveau, er det derfor vigtigt at et eller flere medlemmer af komiteen selv spiller på højt niveau.
Turneringslederen kan gå ud fra en generel bedømmelse af feltets styrke når det felt der er tale om, er sammensat på en måde der sikrer en vis homogenitet. En sådan homogenitet er klart til stede når det drejer sig om turneringer med op- og nedrykning. Eksempler på den slags turneringer kunne være kredsenes mellemrækker der giver mulighed for oprykning til 3. division, og B-finalen i DM for mixed par. I disse tilfælde kan turneringens gennemsnitshandicap tjene som retningslinje.
I felter der har væsentlig større spredning i spillestyrke, kan det være relevant at turneringslederen også skeler til spillernes individuelle styrke. I den forbindelse kan spillernes aktuelle handicap spille en rolle.
I en monradturnering der er kommet forbi de første runder, er det rimeligt at bedømme spillestyrken ud fra deltagernes stilling i turneringen.
Lovkommissionens fortolkning er at en betydelig andel er 25 % eller mere.
Det er vigtigt at forstå at en betydelig andel er et meget lavere tal end et flertal. En handling kan altså sagtens være et logisk alternativ selv om et overvejende flertal uden videre ville vælge en anden handling.
Når turneringslederen skal skønne over om nogen faktisk ville vælge en handling, og om en betydelig andel af spillerne ville overveje handlingen seriøst, kan man ofte med fordel spørge et antal spillere af tilsvarende spillestyrke. Hver spiller der deltager i rundspørgen, behandles efter disse retningslinjer:
Ved på den måde at interviewe fx 6 spillere, får turneringslederen ofte et bedre grundlag for at udøve sit skøn. En melding som ingen af de adspurgte ville vælge, er næppe noget logisk alternativ. En melding som højst 1 enkelt af 6 adspurgte ville overveje seriøst, er næppe noget logisk alternativ. Men hvis 2 af 6 adspurgte seriøst overvejer en melding og 1 af dem faktisk vælger den, peger det på at der er tale om et logisk alternativ.
Tilsvarende rundspørger kan også gennemføres når sagen drejer sig om spillet af kortene.
Brugt rigtigt er en rundspørge en meget fin støtte når turneringslederen
skal træffe en beslutning. Det er dog værd at minde om at det stadig er
turneringslederens ansvar at skønne over om betingelserne for at der er
tale om et lovbrud, er opfyldt. Turneringslederen bør gøre sig klart
hvordan beslutningen er truffet, og hvilken rolle resultatet af
rundspørgen spiller i beslutningen. Turneringslederen skal også være parat
til at håndtere at de adspurgtes svar ikke altid uden videre kan tælles
sammen: Ved bordet er spilleren tvunget til at vælge en handling, men i en
rundspørge kan man få svar som "måske pas, måske 2 – jeg ved det ikke
rigtigt".
Definitionen på skade står i bridgelovenes § 12B1:
| Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted. |
Her er et eksempel der belyser begrebet skade:
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
1 viser 5-farve. 3 (omvendt Bergen) viser 10-12 og 4-kortsstøtte i
. 4ut spørger efter nøglekort. 5 viser 1 eller 4 esser af 5 mulige
(K tæller som es). Syd er længe om at beslutte sig for at melde
5.
Syds pause før 5 antyder at Syd overvejer at melde 6. Pas til 5 er
et logisk alternativ for Nord. Derfor er Nords 6 et lovbrud. Herefter er
der to muligheder for det videre forløb:
ud. Derved giver Vests K det sættende stik når Vest
kommer ind på E. ØV har dermed et bedre resultat end de ville have
haft hvis Nord ikke ulovligt havde meldt 6. ØV er ikke skadet, og
scoren skal ikke justeres. ud. Spilfører får nu tempo til at rejse sit 12.
stik i . ØV har dermed fået et dårligere resultat end de ville have
fået uden Nords ulovlige 6, og scoren skal justeres.I tilfælde 2, hvor ØV er skadet, vil man somme tider høre NS argumentere for at ØV i virkeligheden ikke er skadet. Argumenterne kunne fx være:
(eller 3) for at anvise klørudspillet. ØV
er skadet af Østs passivitet.Ingen af disse argumenter er en gyldig grund til ikke at justere scoren.
Det er rigtigt, som det anføres i argument (1), at ØV kun har grund til at kalde på turneringslederen hvis de er skadet af lovbruddet, og at de kun får kompensation hvis de er skadet. Men det er netop sådan reglerne virker. Det fremgår direkte af lovenes definition på skade. Først spiller man spillet inklusive lovbruddet. Derefter ser man om den ikke-fejlende side er skadet af lovbruddet.
Det er rigtigt, som det anføres i argument (2), at det havde været
lettere for Vest at spille ud hvis Øst havde doblet udspilsdirigerende.
Det ændrer ikke ved at Nords melding er ulovlig, og at ØV har fået et
dårligere resultat som følge af Nords lovbrud, sådan som der står i
lovenes definition på skade.
I sjældne tilfælde kan det komme på tale at fratage den ikke-fejlende side kompensation for en del af modstandernes lovbrud.
Det står der om i bridgelovenes § 12C1e:
| Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke-fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende: | |
| i. | Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet. |
| ii. | Den ikke-fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt. |
Her er et eksempel på selvforskyldt skade:
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
1 viser 5-farve. 3 (omvendt Bergen) viser 10-12 og 4-kortsstøtte i
. 4ut spørger efter nøglekort. 5 viser 1 eller 4 esser af 5 mulige
(K tæller som es). Syd er længe om at beslutte sig for at melde
5.
Syds pause før 5 antyder at Syd overvejer at melde 6. Pas til 5 er
et logisk alternativ for Nord. Derfor er Nords 6 et lovbrud.
Vest spiller 5 ud. Spilfører trækker to gange trumf, men Vest svigter
kulør ved at spille 8 til anden runde trumf, og kulørsvigten bliver
etableret. Øst får senere stik for E og K, men berigtigelsen af
kulørsvigten (§ 64A2) betyder at NS har vundet 12 stik.
12 stik fordi NS har fået en fordel ved Nords
ulovlige melding. Denne score gælder for NS. 12, idet den selvforskyldte skade er større end
kompensationen (se § X78A4).En almindelig bridgemæssig beslutning som efterfølgende viste sig at give et dårligt resultat, er hverken en satsende handling eller en særdeles alvorlig fejl.
Brugen af ensidig korrigeret score er nærmere belyst i LKU-16.
Detaljerne i beregningen af scoren i dette tilfælde er behandlet i
turneringslederbogen § X78A4.
Når der foreligger et muligt lovbrud af denne slags, skal turneringslederen altid forlange at spillet fortsætter (efter at have forklaret spillerne om hvordan de skal håndtere ubeføjede oplysninger fra makker). Først efter spillet skal turneringslederen tage stilling til om der faktisk foreligger noget lovbrud, og om nogen er blevet skadet.
K D 3 
T 7 3 2
T 6 5 3
E D