LKU-3 Vægtet score Fortolkning af § 12C1c
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 3 - 5. udgave - september 2017

Indhold

• 1. Indledning
• 2. Gyldighed inden for DBf
• 3. Vægtet score i praksis
• 4. Hvordan tildeler man en vægtet score?
• 5. Eksempler på vægtet score
• 5.1 Eksempel 1
• 5.2 Eksempel 2
• 5.3 Eksempel 3
• 5.4 Eksempel 4 (vægtene til fordel for den ikke-fejlende side)
• 5.5 Eksempel 5 (begge sider ikke-fejlende)

1. Indledning

Her er ordlyden af bridgelovenes § 12C1c:

En score der er fastlagt efter hjemmelen i § 12C1c, kaldes en vægtet score.

2. Gyldighed inden for DBf

Bridgelovenes bestemmelser om vægtet score gælder på alle niveauer: klubturneringer, distriktsturneringer, kredsturneringer og forbundsturneringer.

3. Vægtet score i praksis

Når turneringslederen (TL) eller en appelkomite ((M)AK) tildeler en justeret score i stedet for det resultat, der aktuelt blev opnået ved spil efter en uregelmæssighed, skal man overveje, hvad der ville være sket, hvis uregelmæssigheden ikke var forekommet.

Der vil ofte være flere mulige resultater, og den dømmende kan ofte med fordel foretage en rundspørge blandt tilsvarende spillere. Herved kan man både få et overblik over de mulige resultater og et fingerpeg om relevante vægte. Her er nogle anbefalinger til en sådan rundspørge:

• De adspurgte bør have nogenlunde samme niveau som spillerne ved bordet.
• Det vil ofte være passende at lade 6 adspurgte svare på en sådan rundspørge.
• De adspurgte sættes til at træffe et valg i en situation der ligger efter det tidspunkt hvor uregelmæssigheden forekom (typisk lige efter), men præsenteret som om der ikke var nogen uregelmæssighed.
• De adspurgte orienteres om det hidtidige hændelsesforløb, inklusive egen makkeraftale og modstandernes forklaringer af deres aftaler.
• Hvis spilleren ved bordet havde glemt sin aftale, fortælles den adspurgte ikke om makkeraftalen som sådan, men i stedet om hvordan spilleren ved bordet på det tidspunkt troede aftalen var.
• Hvis den adspurgte stiller spørgsmål (evt. yderligere spørgsmål) til modstandernes aftaler, besvarer turneringslederen spørgsmålene.
• Man kan have glæde af at stille supplerende spørgsmål om hvad de adspurgte vil gøre både undervejs til det kritiske sprøgsmål og senere i spillet.

Den dømmende når derved frem til et skøn af denne karakter:

• Er der én eller flere muligheder for resultatet?
• Hvis der er flere muligheder, hvad er så i grove træk sandsynlighederne for de enkelte muligheder?

4. Hvordan tildeler man en vægtet score?

Lovkommissionen anbefaler følgende fremgangsmåde:

• Man skønner over, hvilke resultater der rimeligvis kunne forekomme, hvis den uregelmæssighed, der skal berigtiges, ikke var forekommet.
  
• Hvis der kun er ét muligt resultat i den forbindelse, justeres scoren til dette resultat.
  
• Hvis der er mere end ét muligt resultat, skønnes der for hvert resultat en vægt, der udtaler sig om sandsynligheden for at resultatet faktisk ville forekomme.
• Vægtene kan udtrykkes i runde procenttal eller enkle brøker (fx 60% og 40% – eller 1/3 og 2/3).
  
• Skønnene behøver ikke at være millimeterretfærdige; evt. usikkerhed skal afgøres til fordel for den ikke-fejlende side, så det er oplagt, at afgørelsen ikke er til ulempe for den ikke-fejlende side. Dog må højst 1/6 (16,7 procentpoint) af vægtene bruges til at tage hensyn til den ikke-fejlende side på denne måde (§ X12A1).
  
• Meget usandsynlige udfald kan ignoreres; som oftest tages kun 2-4 hovedvarianter med i betragtning.
• Begge sider tildeles det sammenvægtede antal imp hhv. parpoint, passende afrundet til hele imp eller parpoint. Benyt de afrundingsregler der gælder for den pågældende turnering (afhængigt af regnskabssoftwaren enten § X78C eller § X78D7).
  
• Hvis begge sider er fejlende, sker valget af usikre vægte og efterfølgende afrunding til ulempe for begge sider, hvilket kan betyde at de to scorer ikke kommer til at balancere.
• Hvis begge sider er ikke-fejlende, sker valget af usikre vægte og efterfølgende afrunding til fordel for begge sider, hvilket kan betyde at de to scorer ikke kommer til at balancere.

5. Eksempler på vægtet score

5.1 Eksempel 1

Spillet er fra Bridgeolympiaden i Maastricht i september 2000.

Spil 5  N/NS D 3  E K B 8 7 4 K D 10 K 6 E 7 5 4 D 10 3 B 9 8 6 3 D 9 6 9 2 7 5 2 10 9 8 7 5 3   K B 10 8 2 6 5 E 4 E B 4 2

Meldinger S V N Ø     1* 1* pas pas 2 pas 2 pas 2ut pas 3ut pas pas pas

1 var kunstig, stærk. 1 blev alertet på begge sider af skærmen og forklaret som Robinson: "nonsensindmelding, der ikke lover noget som helst, heller ikke spar"; der blev afgivet samme forklaring på begge sider af skærmen. Syd kaldte efter spillet og forklarede, at hun ikke var forberedt på dette forsvar mod 1. ØV forklarede, at de kun spiller dette forsvar i gunstigste zonestilling, og at de ikke havde nævnt det på deres systemkort, som de havde indleveret i forvejen. NS hævdede, at de ville have haft mulighed for at melde 6ut, hvis de havde fået mulighed for at forberede et forsvar mod forsvaret. Resultatet ved det andet bord var NS +660.

Appelkomiteen noterede sig at aftalen om betydningen af Østs 1 i og for sig er tilladt i den pågældende turnering. Appelkomiteen fandt imidlertid at ØV havde overtrådt reglerne for forlods indlevering af systemaftaler (som foreskrevet ved særlige regler fastlagt iht. § 40A1b) ved at fortie denne del af deres forsvar mod stærke -åbninger. Appelkomiteen fandt, at NS derved kunne være blevet skadet, og justerede scoren. Appelkomiteen lod scoren afspejle, at det er usikkert, om man ville være i stand til at melde slemmen. Man fastsatte derfor en vægtet score (svarende til § 12C1c i de nuværende bridgelove), idet man anlagde følgende vægte:
 

Resultat	NS's score	IMP	vægt	vægtede IMP
NS 3ut, 12 stik	+690	1	25 %	0,25
NS 6ut, 12 stik	+1440	13	75 %	9,75
sum			100 %	10,0

ØV blev derudover idømt en administrativ straf på 3 imp iht. § 90B7 for forseelsen mod turneringsbestemmelserne om offentliggørelse af makkeraftaler.

5.2 Eksempel 2

Spillet er fra kvalifikationsturneringen til de svenske mesterskaber i sæsonen 1995-96. Afgørelsen er truffet af Svenska Lagkommissionen under anvendelse af den fodnote til § 12 i 1987-lovene som var en forløber for den nugældende § 12C1c.

Spil 1  N/ingen D x x  E E B x x K D x x x E K B 10 x x x x x x x E B x x D B x x x K 9 8 10 x x   x K 10 9 x x D 10 x x x x x

Meldinger S V N Ø     1 pas 1 2* dbl 2 pas 2 pas pas pas

2 blev alerteret og forklaret som en god indmelding i . Da Vest siden hen meldte 2, blev forklaringen rettet til, at det var en god indmelding i . Med den forkerte forklaring er det blevet noget sværere for NS at finde deres fit og konkurrere i , hvorfor NS er skadet af den forkerte forklaring. Scoren justeres af TL. Resultatet ved det andet bord var NS -140 (9 stik i 3)

Den højeste appelinstans fandt at NS var skadet, men at det var usikkert om man havde fundet ud af at konkurrere til 4 hvis lovbruddet ikke var forekommet. På det grundlag fandt man det retfærdigt at justere scoren iht. § 12C1c (dengang fodnoten), og anlagde følgende vægte:
 

Resultat	NS's score	IMP	vægt	vægtede IMP
NS 3/4, 10 stik	+130	7	60 %	4,2
ØV 3, 8 stik	+50	5	20 %	1,0
ØV 3, 9 stik	-140	0	20 %	0,0
sum			100 %	5,2

De 5,2 imp rundes op til 6 (afrunding til fordel for den ikke-fejlende side, § X78D7).

5.3 Eksempel 3

Spillet er bearbejdet efter eksempel 12C i Endicott og Keith Hansen: Commentary on the Laws of Duplicate Contract Bridge, 1992.

Spil 6  Ø/ØV E 4  B 9 4 3 8 6 3 2 E B 9 D 9 7 6 D 2 10 9 4 7 5 4 2 K B 8 10 6 K D B K 10 8 6 3   10 5 3 2 E K 8 7 5 E 7 5 D

Meldinger S V N Ø     1 dbl rd* 2* pas 2 pas pas 3 pas pas 3 pas pas pas

Redoblingen blev alerteret og forklaret som -støtte og 10+ point. 2 var kunstigt, generelt rundekrav. Kontrakten vandt 11 stik efter -udspil. Vest mente, at redoblingen skulle vise en svag hånd med -støtte. Da der ikke var belæg for at Østs forklaring faktisk svarede til makkeraftalen, dømte TL, at NS havde modtaget misinformation (§ 21B1b).

Appelkomiteen fandt, at NS var skadet, da den forkerte forklaring havde gjort det sværere for dem at finde deres udgang. Man fandt dog også at det var usikkert om NS havde fundet ud af at melde udgang selv med korrekt forklaring. På det grundlag fandt man det retfærdigt at justere scoren iht. § 12C1c (dengang fodnoten), og anlagde følgende vægte:
 

Resultat	NS's score	Parpoint	vægt	vægtede parpoint
NS 3, 11 stik	+200	-2	75 %	-1,50
NS 4, 11 stik	+450	+11	25 %	+2,75
sum			100 %	+1,25

Det vægtede resultat afrundes til fordel for den ikke-fejlende side til +2 (§ X78D7).

Appelkomiteen nøjedes med at vægte 2 resultater sammen og så derved bort fra muligheden af 10 stik i en -kontrakt. Det er en afgørelse, som kommer den ikke-fejlende side til gode, og som underbygges af, at der faktisk blev spillet  ud mod 3. Appelkomiteen så også bort fra 2-3 forskellige mulige resultater af modspillet mod en doblet eller udoblet -kontrakt. Der blev således tale om en vægtet score baseret på to mulige udfald og ikke på 6-7 mulige udfald, hvilket Appelkomiteen anså for et passende udtryk for retfærdighed i sagen. 

5.4 Eksempel 4 (vægtene til fordel for den ikke-fejlende side)

Appelsag 14-AU-5 viser et eksempel hvor en af vægtene i en vægtet score er valgt til fordel for den ikke-fejlende side.

5.5 Eksempel 5 (begge sider ikke-fejlende)

Spillet er fra en imp-parturnering blandt danske elitespillere (barometer).

Spil 8  V/Ingen B 7 5 4  8 7 2 T 4 2 7 5 D 6 T 4 K B 7 E K B T 8 6 E T 9 8 3 3 E D 5 9 4 3 2   K E K D B 9 6 5 9 8 6 3 D

Meldinger S V N Ø    1 pas 1 4 pas pas 5 pas pas pas

Udspil: 7. Syd tager for E og skifter til 8, som Vest vinder med B. Vest trækker to gange trumf og trumfer en . Derefter trækker Vest to  gange . Ved et nabobord taler spillerne højt om spillet og siger "Man kan faktisk vinde 6, hvis man kan finde ud af at fælde den blanke *K". Vest kalder på turneringslederen og fortæller at han mener at have fået en brugbar oplysning om det spil han er i gang med, fra samtalen ved nabobordet. Turneringslederen beder spillerne om at spille spillet færdigt og kalde igen efter spillet (§ 16D2c). Vest topper K ud og får 12 stik.

Frekvenstavlen viser at 60% er 24 imp, V 5 11 stik er 30 imp til ØV, og V 5 12 stik er 36 imp til ØV. Turneringslederen skønner at Vest har to reelle chancer for overstikket, nemlig at K sidder blank (i givet fald hos Syd), eller at K sidder i plads, og B samtidig sidder blank hos Syd. Turneringslederen skønner at de to spilleplaner har samme sandsynlighed for succes, således at en neutral justeret score ville være:

• 50% af scoren for V 5 11 stik, 50% af scoren for V 5 12 stik, i alt 33 imp til ØV.

Imidlertid er begge sider ikke-fejlende, og der er tvivl om hvad de rette vægte ville være. Turneringslederen justerer derfor scoren ubalanceret, idet vægtene forskubbes med 1/6 (§ X12A1):

• ØV får 1/3 af scoren for V 5 11 stik, 2/3 af scoren for V 5 12 stik, i alt 34 imp.
• NS får 2/3 af scoren for V 5 11 stik, 1/3 af scoren for V 5 12 stik, i alt -32 imp.

Læg mærke til at det ikke kommer på tale at justere med en kunstig score, da allerede meldingerne har betydet at ØV ender med et bedre resultat end middel plus, og NS tilsvarende ender med et dårligere resultat end middel minus. Det hænger sammen med at over halvdelen af feltet spiller i S 4-X, typisk med 8 stik.

2. udgave udkommer i anledning af 2007-udgaven af Love for turneringsbridge.