LKU-4 Justeret score
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 4 - 6. udgave  - september 2017

Indhold

• 1. Formål
• 2. Generelt
• 3. Kunstig score
• 3.1 Når der ikke kan opnås et resultat på spillet
• 3.2 I mangel af bedre muligheder
• 3.3 Situationer, hvor kunstig score ikke må anvendes
• 4. Korrigeret score
• 4.1 Balanceret eller ubalanceret
• 4.2 Vægtet score
• 4.3 Traditionel justeret score
• 4.4 Ensidig korrigeret score
• 5. Turneringsarrangørens beføjelser

1. Formål

Dette er en vejledning i fortolkning af § 12C, der handler om justeret score. Hovedformålene er:

• at fastlægge en ensartet sprogbrug - især til brug for kommunikation mellem turneringsledere og appelkomiteer. De begreber der defineres her, er

• kunstig score
• korrigeret score
• vægtet score
• balanceret score
• ubalanceret score
• ensidig korrigeret score
• traditionel justeret score (historisk)

• på ét sted at forankre de varianter af justerede scorer, som spillerne, selv på topplan, møder så sjældent, at de let kan være i tvivl om deres lovlighed: ubalanceret score og ensidig korrigeret score.

2. Generelt

En justeret score kan kun tildeles efter en udtrykkelig bemyndigelse i lovene, hvor det står nævnt, at der i tilfælde af netop den slags uregelmæssighed skal tildeles justeret score. Appelafgørelser, der ender med justeret score, skal altid henvise til den paragraf, der giver bemyndigelsen til at justere scoren.

3. Kunstig score

Somme tider er det ikke muligt at opnå et resultat på spillet, eller det er vanskeligt at forudse, hvad resultat der ville være opnået på spillet, hvis der ikke havde være nogen uregelmæssighed. § 12C2 foreskriver i disse situationer en kunstig score, som udtrykkes som middel plus, middel, eller middel minus. Disse begreber oversættes stort set til 60 %, 50 % og 40 %, eller ved imp-regnskab til +3 imp, 0 imp og -3 imp.

3.1 Når der ikke kan opnås et resultat på spillet

Kunstig score anvendes først og fremmest, når det ikke er muligt at opnå et resultat på spillet, fx:

• Spillet er ikke spillet, fordi der manglede et par.
• Spillet er ikke spillet, fordi det ene par allerede havde spillet det tidligere.
• Mappen indeholdt ikke den samme fordeling som den alle andre spillede.
• Spillet er allerede spillet ved ét bord i en holdkamp, men det kan ikke gennemføres ved det andet bord, fordi kortene ligger forkert i mappen. Her skal turneringslederen dog være opmærksom på, at en kunstig score kan fratage et ikke-fejlende hold et tilsyneladende fordelagtigt resultat ved det bord, hvor spillet allerede er spillet. I givet fald skal turneringslederen tildele en korrigeret score (se § 86B1 og § X86A). Turneringslederen bør så vidt muligt støtte sig til de resultater der er opnået i andre holdkampe der har spillet samme fordeling ved denne vurdering.
  

3.2 I mangel af bedre muligheder

Kunstig score bruges også i stedet for korrigeret score hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå.

• Eksempel: En side har brugt ubeføjede oplysninger så tidligt i meldeforløbet, at det ikke let kan forudses, hvad der ellers ville være hændt.
• Eksempel: En side er skadet af misinformation så tidligt i meldeforløbet, at det ikke let kan forudses, hvad der ellers ville være hændt.
• Eksempel: En side er skadet af ulovlig vildledning så tidligt i meldeforløbet, at det ikke let kan forudses, hvad der ellers ville være hændt.
• Eksempel: En side er skadet af at modstanderne tidligt i meldeforløbet har brugt en konvention som er forbudt i turneringen.
• Eksempel: Spillerne var kommet til at høre en højlydt diskussion om spillet inden de var begyndt på spillet, og turneringslederen har derefter vurderet at der ikke er andre muligheder for at redde spillet (§ 16D2d).

Her skal kunstig score betragtes som en sidste udvej, og turneringslederen bør søge at finde frem til en korrigeret score, hvis det overhovedet er muligt. Appelsag 16-MAK-9 viser et eksempel hvor man tyede til en kunstig score fremfor en korrigeret score.

3.3 Situationer, hvor kunstig score ikke må anvendes

Kunstig score benyttes ikke, hvor der faktisk foreligger et resultat af spillet, og den kunstige score ville stille den ikke-fejlende side dårligere end det opnåede resultat. I de situationer bør turneringslederen bruge korrigeret score i stedet. Hvis der er tale om en holdkamp, og der foreligger et resultat fra det andet bord i kampen, som efter turneringslederens skøn ville være fordelagtigt for den ikke-fejlende side (§ 86B1), skal turneringslederen undgå at fjerne denne fordel ved at tildele en kunstig score, og i stedet tildele en korrigeret score. I denne situation bruges korrigeret score, også selv om det ikke er muligt at opnå et resultat på spillet ved det bord i kampen hvor scoren justeres. Den nærmere procedure er fastlagt i § X86A. Appelsag 12-AU-10 viser et eksempel.

4. Korrigeret score

Korrigeret score findes i flere afskygninger:

• Vægtet score (§ 12C1c).
• Balanceret eller ubalanceret justeret score.
  
• Ensidig korrigeret score, hvor den ikke-fejlende side fratages kompensation.

4.1 Balanceret eller ubalanceret

En balanceret score er en korrigeret score, hvor den fejlende side og den ikke-fejlende side får samme score med modsat fortegn. Hvis der indgår en fejlende side og en ikke-fejlende side i forbindelse med justeringen, skal der som hovedregel bruges en balanceret score (§ X12A2). Undtagelserne fremgår af næste afsnit.

En ubalanceret score er en korrigeret score, hvor de to sider ikke får samme resultat med modsat fortegn. Ubalancerede scorer optræder i følgede situationer:

• Når begge sider er ikke-fejlende og der er tale om en vægtet score, kan vægtene i tvivlstilfælde være justeret til fordel for hver af de ikke-fejlende sider (§ X12A1).
• Når bridgelovene direkte foreskriver at den justerede score kun gælder for den ikke-fejlende side, mens den fejlende side bevarer resultatet ved bordet (§ 11A, § 43B3).
  
• Når der bruges endsidig korrigeret score.
  

4.2 Vægtet score

En vægtet score (§ 12C1c, § X12A2) bestemmes ud fra en antagelse om, at den uregelmæssighed, der udløser justeringen, ikke havde fundet sted. Man skønner over, hvilke resultater der ville være sandsynlige, og den endelige score dannes som et vægtet gennemsnit af disse sandsynlige resultater.

Lovkommissionen har udgivet LKU-3, som er en detaljeret vejledning i hvordan vægtet score beregnes. Her kan man også se hvordan en rundspørge kan bruges som støtte ved fastlæggelse af vægtene.

Hvis der er en fejlende side og en ikke-fejlende side, tildeles den vægtede score som en balanceret score (§ X12A2).

Eksempler på appelsager hvor der er brugt vægtet score: 07-AU-5, 08-AU-5,  07-MAK-11, 10-MAK-2, 10-MAK-4.

• Man kan ikke bruge vægtet score til at gradbøje et lovbrud. De udfald, der vægtes sammen, skal alle være mulige udfald hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
• Eksempel: I en appelsag har Vest to logiske alternativer ved åbningsudspillet mod 3ut. Med ud får spilfører 8 stik, og med ud får spilfører 10 stik. En ubeføjet oplysning fra Øst kunne måske indikere for Vest, at det er fordelagtigt at spille ud. Appelkomiteen vurderer med stemmerne 2 mod 1, at -udspillet vil være et lovbrud i situationen. Appelkomiteen kunne nu fristes til at give en vægtet score med 1/3 vægt til -udspillet og 2/3 vægt til -udspillet, men en sådan score ville ikke være lovlig, da den i så fald medtager et udfald, der er baseret på, at Vest nyder en fordel ved sit lovbrud. Appelkomiteen skal her vælge, om er et lovbrud (justeret score med 8 stik til spilfører (vægt 100 %)), eller om -udspillet er lovligt (resultatet, som blev opnået ved bordet, står ved magt).
• Man kan ikke bruge vægtet score i forbindelse med krav eller afgivelser, der bestrides. Ifølge bridgelovene bruger man ikke justeret score til at berigtige sådanne situationer, men derimod den procedure som er fastlagt i § 70. Når justeret score ikke kommer på tale, kommer vægtet score heller ikke på tale.
• Det er muligt at fratage den ikke-fejlende side kompensation (ensidig korrigeret score) i forbindelse med en vægtet score. Man kan derimod ikke bruge en vægtet score til at gradbøje, hvor meget kompensation man fratager den ikke fejlende side i forbindelse med en ensidig korrigeret score (se sag 10-MAK-7).

4.3 Traditionel justeret score

4.4 Ensidig korrigeret score

Somme tider har den ikke-fejlende side efter lovbruddet har skadet sig selv på en af disse måder:

• enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre)
• eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket.

I disse situationer skal den ikke-fejlende side miste kompensationen ved den justerede score for den del af skaden der er selvforskyldt (§ 12C1e). I sådanne situationer lader turneringslederen den fejlende side beholde sin ufordelagtige justerede score, mens den ikke-fejlende side får en score som er dårligere end den fejlende sides score med modsat fortegn. Denne variant af en justeret score kaldes en ensidig korrigeret score.

Eksempel på en appelsag, hvor der er brugt ensidig korrigeret score: 09-MAK-8.

Eksempel på appelsager, hvor ensidig korrigeret score var på tale: 08-AU-1, 08-AU-3.

5. Turneringsarrangørens beføjelser

Reglerne om hvordan man justerer score, gælder i alle turneringer i DBf's regi: forbundsturneringer, kredsturneringer, distriksturneringer og klubturneringer.

5. udgave er en opdatering i anledning af 2014-udgaven af DBf's Turneringsbestemmelser, som samtidig indarbejder seks års erfaringer med 2007-udgaven af Love for turneringsbridge.

6. udgave er en opdatering som afspejler udgivelsen af Love for turneringsbridge 2017.