[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

FTL-nyt nummer 1, sommer 1992

Denne side indeholder alle de artikler fra FTL-nyt nummer 1 som kan have generel interesse.

Indhold:

Turneringsledere i Forbundsturneringer.
Klagerubrikken.
Rapporter fra Turneringslederne.
Rygereglerne anses for veletablerede.

Turneringsledere i Forbundsturneringer

DBF stiller særlige krav til de turneringsledere, der har ansvaret for forbundsturneringer, dvs. de turneringer, som sorterer direkte under forbundet via DBF's turneringskomite (TUK). Kravene stilles med henblik på følgende målsætninger:

Turneringslederafgørelser i turneringer, der spilles tidsmæssigt eller geografisk spredt, bliver så ensartede som muligt.
Turneringslederafgørelser i forbundets vigtigste turneringer bliver så fejlfrie som muligt.
Afviklingen af forbundets turneringer sker med størst muligt hensyn til de involverede parter; især spillerne, men tillige sponsorer, tilskuere mv.

Kvalifikationer

Turneringsledere i DBF's forbundsturneringer skal principielt opfylde følgende kvalifikationer:

Lovkendskab: Grundigt kendskab til de internationale love for turneringsbridge, DBF's turneringsreglement, og principielle afgørelser i appelsager. Baggrunden for dette krav er naturligvis, at turneringslederen så vidt muligt skal dømme korrekt.

Myndighed: Turneringslederen må kunne træffe og fremlægge sine afgørelser på en sådan måde, at alle spillere som en selvfølge accepterer afgørelserne, men samtidig sådan, at ingen spillere derfor opgiver deres ret til fornyet vurdering ved appel.

Fleksibilitet: Turneringslederen bør indrette hele sin adfærd på, at turneringen er til for spillernes skyld, således at spillerne opfatter turneringslederen som deres hjælper, når de støder på problemer.

Kendskab til forretningsgange: Turneringslederen skal være bekendt med de forretningsgange, der knytter sig til arrangementet af forbundsturneringer, herunder bl.a. appeller, kortduplikering, indretning af spillelokaler, kortdeling og kortbytning samt regnskabsprincipper.

Forbundsturneringsledere

TUK vedligeholder en liste over forbundsturneringsledere (FTL'er), som opfylder foranstående krav, og som endvidere er aktive og villige til at påtage sig turneringslederopgaver. Liste over FTL'er offentliggøres til interesserede turneringsarrangører i FTL-nyt.

Aktivitet

Tommelfingerreglen for mindstekrav til aktivitet er, at en FTL skal have ledet en turnering på distrikts-, kreds- eller forbundsplan inden for de seneste to år.

Villighed

En FTL skal i princippet være villig til at påtage sig turneringslederopgaver på forbundsniveau et par gange om året. FTL'er må også påregne, at de undtagelsesvis kan blive indkaldt med kort varsel, når andre turneringsledere pludseligt får forfald.

Modydelse

FTL'er anerkendes af DBF på følgende måder:

FTL'er modtager højere honorar, når de leder turneringer.
TUK holder jævnligt kontakt med FTL'erne, fx med henblik på udbredelse af kendskab til lovændringer og appelafgørelser.
Turneringskomiteen søger at planlægge turneringsledelsen af de enkelte arrangementer for ét år ad gangen i så god tid som muligt.

Udpegning af turneringsledere

Visse turneringer på forbundsniveau (fx DM-finalen for par) arrangeres for forbundet af distrikterne. Det er således også distrikterne, der udpeger turneringslederen. Et arrangerende distrikt skal i hvert enkelt tilfælde sørge for at indhente DBF's turneringskomites forhåndsgodkendelse af, at turneringslederen har de kvalifikationer, der kræves til et sådant arrangement.

Andre turneringer på forbundsniveau (fx divisionsturneringerne) arrangeres af forbundets turneringskomite. Turneringslederne til disse turneringer udpeges af turneringskomiteen, idet der så vidt muligt benyttes FTL'er.

Kriterier for vurdering af turneringsledere

Turneringsledere på distriktsniveau eller lignende udøver deres hverv i stor offentlighed; deres adfærd er genstand for kritisk
iagttagelse fra spillere, distriktsbestyrelser og appelkomiteer.

Turneringskomiteens godkendelse af turneringsledere til forbundsturneringer bygger især på pålidelige iagttagelser af denne slags.

Der optages løbende nye FTL'er, fortrinsvis på disses eget initiativ. Ved anerkendelse som FTL lægges følgende kriterier til grund:

Lovkundskaber o.l. opnås eller dokumenteres gennem deltagelse i særlige kurser for "viderekomne" turneringsledere, når det er muligt. I øvrigt baseres vurderingen på turneringslederens praksis på distriktsniveau eller højere.
Myndighed og fleksibilitet dokumenteres ved, at turneringslederen fungerer i en turnering som "føl" i samarbejde med en FTL.
Kendskab til forretningsgange opnås ligeledes gennem "føl"-ordningen.

Senest ændret 1997-12-28.

Klagerubrikken

TUK modtager fra tid til anden klager over turneringslederes optræden. TU-reglementet bestemmer, at sådanne klager kun kan indgives gennem turneringslederen. I praksis læser TUK alligevel "ureglementerede" klager, blandt andet for at kunne gengive den lektie, der kan uddrages af klagen i anonymiseret form i denne rubrik. Det er selvfølgelig utænkeligt, at en klage indgivet uden om den officielle kanal (som er gennem turneringslederen inden for appelfristen) kan have indflydelse på resultatet af en turnering.

TUL underholder for meget

Flere spillere har, tilsyneladende uafhængigt af hinanden, klaget over turneringsleder A. Ved en parfinale om et DM annoncerede A højlydt midt i en runde at et spil havde samme resultat ved alle borde. Spillerne følte sig forstyrret og mistede koncentrationen.

TUK understreger, at denne løsslupne stil, som bidrager til at gøre et åbent hus hyggeligt, ikke er velvalgt til en forbundsturnering. FTL'erne opfordres til ikke at give anledning til sådanne klager.

Turneringslederen kan ikke lovene

Turneringsleder B har i en holdkamp haft problemer med at huske fortolkningen af § 64's "finurligheder". Når den fejlende side ikke vandt det stik hvori der blev svigtet kulør, men den fejlende spiller senere vandt et stik med et kort, som lovligt kunne være spillet da der blev svigtet kulør, så overføres der et stik mere, hvis der er flere stik at overføre ...

Det er godt nok indviklet, men vi har jo allesammen styr på det. Eller har vi? Hvis det er spilfører, som svigter kulør, og bordet, som siden vinder et stik, er bordet så "samme spiller" som spilfører?

Svaret er nej. Bordet og spilfører er forskellige spillere; det siger autoriteterne. Lad som om der står "hånd" i stedet for spiller.

B dømte først forkert, kom så i tvivl, kontaktede en anden FTL pr. telefon, besluttede efter telefonsamtalen (korrekt) at dommen skulle ændres - og så er der bare tilbage at rette resultatet (medmindre selvfølgelig én af spillerne blev vildledt af den forkerte dom; i så fald må man justere scoren for fejldom (60%-60%)).

Klagen går (desværre) på, at B ikke på stående fod kunne lovene og deres fortolkninger perfekt, selv om netop dette eksempel har været gennemgået på FTL-kurset. TUK mener klagen er urimelig; turneringsledere, også FTL'er, laver fejldomme. Tværtimod er B's anstrengelser for at nå frem til en rigtig dom i en tvivlsom situation et eksempel til efterfølgelse.

Turneringsleder appellerer sin egen afgørelse

Turneringsleder C har truffet en tvivlsom afgørelse (som vi ikke skal beskrive nærmere her), som C selv finder egnet til appel. Imidlertid har C ikke overtalt den part, som "burde" appellere, til at gøre det. C appellerer derfor sin egen afgørelse for at være sikker på at finde ud af, hvad der der rigtigt i situationen.

Den lokale appelkomite (som ikke er forbundets) accepterer at behandle appellen og sørger efterfølgende for at orientere de involverede parter. Efterhånden bliver formalia omkring appellen alle opfyldt (omend det sker noget efter fristen i § 79C er udløbet).

Ad omveje når forløbet frem til TUK (som en slags klage over C). TUK er ikke fornøjet med, at C ikke holder sig til den afstukne vej for appelprocedurer. Reglerne for appeller er bl.a. til for at sikre, at man ved, om et resultat er endeligt, og de tåler kun dårligt at blive undergravet. TUK ville have støttet den lokale appelkomite, hvis den afviste appellen (men det påhviler ikke TUK at påtale en lokal appelkomites handlemåde; det kunne nok kun ske ved videre appel).

Turneringslederen kryber udenom en (ubehagelig) stillingtagen

D tilkaldes. Vest har tøvet med en singleton (fastlagt kendsgerning, da Vest forklarer det med, at han ikke havde set udspillet). Spilfører Syd tog en knibning, som kunne tages begge veje, gennem den spiller som ikke havde flere. Syd har tilkaldt D, og forklarer, at han føler sig vildledt af denne tøven. D dømmer, at Vest skal have en advarsel for at tøve med en singleton, og at scoren skal stå ved magt. TUK modtager en beskrivelse af hændelsesforløbet ad andre kanaler end gennem turneringslederen.

Klagen har ingen virkning som appel; men det fortæller indsenderen selv. TUK behandler klagen alene med det formål, at FTL'erne kan lære af hinandens fejl.

Som det her er beskrevet, ligner det en forkert dom af D. Hvis man fastslår, at der foreligger en uregelmæssighed, at den ikke-fejlende side har lidt skade af uregelmæssigheden, og at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, som taler imod det, skal man tildele justeret score for at holde den ikke-fejlende side skadesløs. Som sagen er fremstillet, ville justeret score være på sin plads. Da et af de kriterier som FTL'er især skulle være kendt for, er, at han tør tildele justeret score (bl.a. fordi han faktisk gør det flere gange om året ved almindeligt virke som FTL), ville det være uheldigt at modtage en sådan klage over en FTL. Hvis afgørelsen havde været appelleret, ville AK nok have tildelt justeret score uden forbehold.

Så var der advarslen. Hvis D skønner, at Vest ikke var opmærksom på sin tøven, men tøvede p.g.a. uopmærksomhed bør D vel nøjes med at belære Vest om at han så skal sige "undskyld, jeg havde ikke noget at tænke over", når han opdager fejlen. Hvis D skønner, at Vest "tøvede med vilje", er det overdrevet venligt mod Vest at nøjes med en advarsel; strafpoint er bedre -- så kan appelkomiteen jo nedsætte straffen, hvis den finder sagen undskyldelig.

Men hvad gør man så med spillere, som "tøver ved en fejltagelse" for tit? Man skal indberette dem.

Hvordan? Til hvem? Det kommer der mere om i et senere nummer.

Turneringslederen kommer (for) sent

Turneringsleder E låser spillelokalerne op søndag morgen ca. 20 sekunder før spilletiden starter. Det ser ikke ud til at turneringslederen har været ude for en force majeure-situation. TUK synes ikke, at E tager sin opgave tilstrækkelig alvorligt. Lokalerne skal være tilgængelige i god tid, og en FTL behøver ikke få at vide, hvad "god tid" er. Hvis vi vil håndhæve spilletiderne (og det vil vi), må vi også selv tage dem alvorligt.

Turneringslederen bruger mere end 20 spil til en halvleg

(Denne klage har TUK kun som mundtligt rygte. Hvis F genkender sig selv, vil F sikkert også kunne redegøre for, at beskrivelsen er forvrænget. Det er sikkert rigtigt; alligevel kan vi alle blive klogere af at høre om rygtet).

For at lette kortbytningen, starter turneringsleder F spil 1-40 (ikke bare spil 1-20) i første halvleg af en kamp. Spillere fra hold X ugler en kamp mellem Y og Z i åbent rum. I næste halvleg går de ind som deltagere i kampen og skal spille de kort, de lige har uglet. F præsenterer spillerne for to måder at rette situationen på: (1) F kan forbyde de spillere, der har uglet, at spille, eller (2) F kan bruge håndgivne kort til den næste halvleg. Det endte med løsning (2).

FTL'er forventes at have så megen erfaring i, hvordan kortene bruges i sådanne holdturneringer, at F kun kunne lave den oprindelige planlægningsfejl ved en meget uheldig tanketorsk. Når F derefter skal rette op på brøden, er (2) (som blev valgt) den eneste relevante udvej. En FTL må kunne indse, at man ikke skal overlade til spillerne at træffe valg om turneringens tilrettelæggelse, og at (1) er en uantagelig løsning på problemet, som F ikke burde kunne finde på bare at lufte for spillerne. Hvorfor er den uantagelig? Den lader spillerne lide en skade (manglende frihed til at sætte hold ved en halvleg) pga en fejl, som turneringslederen har begået; og den lader hånt om, at de uglende spillere har haft kontakt med deres holdmakkere under pausen, hvorved de helt uskyldigt kan have givet ubeføjede oplysninger til dem, der kommer til at spille: "Så skulle I se en oplagt 7ut, de brændte inde ved siden af."

Senest ændret 1997-12-28.

Rapporter fra Turneringslederne

Blandt turneringslederens pligter i en forbundsturnering er at indsende en rapport til den turneringsansvarlige, hvori man fortæller om arrangementets forløb. Faste punkter er appeller, klager over arrangementet, ros over arrangementet, og turneringslederens egen vurdering af netop dette arrangement. Et fast punkt er kvaliteten af toiletforholdene (det er helt alvorligt ment!). Vi virker for, at rapporten i nær fremtid bliver støttet af en blanket .

I denne rubrik fortæller vi om hændelser fra rapporterne, som har almen interesse.

33 minutter for sent til 2. halvleg

Det var en kamp med indlagt sovepause (lørdag aften og søndag morgen). Ved spilletids start søndag var kun 3 spillere mødt fra hold M. Holdkaptajnen med makker var mødt og i gang med at spille til tiden, mens den tredje mødte spiller (i lukket rum) var henvist til at forsøge at telefonere til sin makker. Der blev skabt kontakt, og makkeren mødte 33 minutter for sent. Hverken turneringslederen eller spillerne kunne få øje på nogen force majeure-situation. Turneringslederen dømte tabt kamp (udeblivelse) - 0 kp til det fejlende hold. Det vindende hold fik det bedste af 4 mulige erstatningsresultater, som aktuelt var 17 kp.

Opgave 1: Er der virkelig fire mulige erstatningsresultater? (Her må man godt slå op i reglementet).

Opgave 2: Kan man ikke indsætte en substitut? (Prøv igen i reglementet).

Opgave 3: Hvis forsinkelsen havde været under 30 minutter havde der ingen straf været; kunne man ikke være lidt elastisk i tidtagningen? (Den står ikke i reglementet).

Turneringslederen beklagede. Ingen appellerede, men turneringslederen redegjorde i sin rapport til den turneringsansvarlige for den uheldige situation. Den turneringsansvarlige beklagede over for de involverede hold, men støttede turneringslederen. TUK fik sagen efterrettet og diskuterede ånden og bogstavet i substitutreglerne. TUK beklager også, at kampe skal afgøres sådan, men står fast på reglerne.

Foranlediget af denne sag har TUK besluttet at give turneringsreglementet en overhaling, så regler som hører sammen i højere grad står samme sted. Specielt vil substitutreglerne blive redigeret, så de (forhåbentlig) bliver lettere at finde rundt i.

Overhalingen er planlagt til at træde i kraft i sæsonen 1993-94.

Senest ændret 1997-12-28.

Rygereglerne anses for veletablerede

På repræsentantskabsmødet i juni var der ingen følelsesladet debat om rygereglerne. Holdningen er tydeligvis, at vore nuværende rygereglers måde at tage hensyn til rygere og ikke- rygere på, er et holdbart kompromis.

Det henstilles til os som FTL'er at vi ikke reklamerer for rygeperioderne. Vi er altså (af repræsentantskabet) blevet bedt om at vi hverken annoncerer rygeperiodernes begyndelse eller deres afslutning. Det er dog nok stadig i orden at opsummere rygereglerne ved starten af en weekend med spillere, som måske ikke er vant til dem.

Reglerne burde annonceres ved damekvalifikationsturneringens første weekend, men ikke ved en divisions-weekend.

Manglende overholdelse af rygereglerne bør håndteres efter § 91 efter "disciplinstigen":

Første gang så lader vi ham gå (henstilling), anden gang så ligeså (formel advarsel), men tredje gang så giver vi strafpoint (10-15% i parturneringer, og ½ kp i 40-spils holdkampe). Men den typiske FTL har jo så store diplomatiske evner at det kun sjældent kommer til tredje gang.

Senest ændret 1997-12-28.