[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

Lovenes formål

af Hans Folke

En artikel fra FTL-nyt nummer 5, august 1996.

[Med svar af Jesper Dybdal]

De fleste af os læser især de sidste 100 sider af lovbogen, så her er hvad der står på side 11:

Lovenes er udformet for at fastlægge en korrekt fremgangsmåde og være et passende hjælpemiddel, når denne afviges.

...

Lovene er først og fremmest udformet for at afhjælpe en skade, ikke for at straffe uregelmæssigheder.

Den sidste sætning er ganske interessant. Hvordan afvejes denne generelle formålsparagraf med lovenes bestemmelser i øvrigt?

Her er et eksempel fra en holdturnering i Sjællandske Mellemrække; det er fra sæsonen 94-95.

Vest alle	E 6 10 3 2 E K 10 9 10 5 4 2
B 9 4 2 8 6 B 5 2 E K D 8		D 10 8 D 9 7 5 8 7 4 3 9 7
	K 7 5 3 E K B 4 D 4 B 6 3

VEST		NORD		ØST		SYD
	pas		pas		pas		1
	pas		2		pas		2 ut
	pas		3 ut		alle pas

Ved spillets afslutning tilkaldes TUL. Spilfører kan ikke lægge til sidste stik og får derfor kun 8 stik. Ved eftersyn af kortene viser det sig, at

E og

K er tilspillet i ét stik undervejs; ingen har opdaget det. Syd forsikrer, at han talte sine kort inden spillet, og det fremgår af meldingerne, at han må have set begge kort under meldeforløbet (ellers kan han ikke åbne med 1

). Kortene var ret nye, de var hverken klistrede eller fugtige, men havde uheldigt nærmest suget sig fast til hverandre.
Ved enhver normal spilføring vinder syd mindst 9 stik i sans. (Ved det andet bord spilledes 3UT +10)

Jeg dømte +600, men kredsens AK ændrede det til 3UT med 8 stik, -100, idet de henviste til §58B.4 og §67B stk 2., hvor tilspil af flere kort til ét stik er behandlet.

Jeg fremdrager dette gamle spil udelukkende for diskussionens skyld:

Hvis vi skal følge formålsparagraffen kan TUL her dømme, at resultatet er +600 for ni stik. Der er sket et hændeligt, 'mekanisk' uheld, men ingen er blevet skadet, og ingen bør straffes.

Kan formålsparagraffen i lovene bruges til at dømme efter ved bordet? Står den 'over' de enkelte paragraffer, eller viger den for lovteksten?

Svar:

Det vil næppe overraske Hans at det er selve lovteksten der gælder.

Formålsparagraffen fortæller os hvad lovgiverne gerne ville opnå med deres love, og det kan vi bruge dels som hjælp til at fortolke uklare paragraffer, dels til at forstå hvorfor lovene ser ud som de gør.

Lovene har stort set to slags måder at behandle uregelmæssigheder på: enten skal TL justere scoren eller også er der en fast strafbestemmelse. Hvis formålsparagraffen skulle opfyldes 100% behøvede vi ikke andre strafbestemmelser end en regel der sagde at når der har været en uregelmæssighed skal TL justere scoren. Problemerne med det er at TL så ville have alt for travlt med at foretage bridgemæssige analyser, og at ingen uregelmæssigheder overhovedet ville kunne behandles rigtigt uden at have en TL til stede (nok er visse faste strafbestemmelser komplicerede, men de kan dog bruges uden at man behøver uddannelse i §12). Jeg er ikke i tvivl om at det er grunden til at der er indført en række faste straffe, som i langt de fleste tilfælde straffer hårdere end nødvendigt for at opnå retfærdighed - det er prisen for at få en enkel og nem regel. I visse tilfælde er der en regel om at TL skal justere alligevel i de sjældne situationer hvor det viser sig at den faste straf ikke er hård nok til at holde den ikke-fejlende side skadesløs - fx §64C.

Det hænder selvfølgelig ofte at TL nemt kan se at en bestemt anden score ville være mere rimelig i det konkrete tilfælde. Fx er straffen for etableret kulørsvigt meget ofte klart hårdere end nødvendigt for at afhjælpe skaden. Hans' +600/-100 er et andet eksempel. Men det ville ikke være retfærdigt (og er ikke lovligt, se §12B) at tildele +600 her i stedet for den faste straf - en anden TL står måske i samme situation og justerer ikke, og en egenskab vi meget gerne vil have ved lovene er at samme omstændigheder dømmes ens uanset hvem der er TL.

Senest ændret 1998-01-01 (konverteret 2000-04-29).