[ FTL-nyt oversigt ]
[ Danmarks Bridgeforbund ]
[ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]
DBF's lovkommission har for nylig udgivet fire udtalelser om regelfortolkning.
Disse udtalelser/vejledninger er officielle og præcedensskabende,
og de skal derfor følges af turneringsledere og appelkomiteer i
DBF-turneringer.
De fire nye udtalelser er:
-
Vægtet score,
http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/p12c3.htm.
En vejledning i brugen af
§12C3,
samt en dispensation der under visse
omstændigheder tillader TL at bruge den direkte. Se også artiklen
Turneringslederens brug af vægtet score (§12C3)
i dette nummer af FTL-nyt.
- Ubeføjede oplysninger fra makker,
http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/logalt.htm.
En vejledning i at dømme sager om ubeføjede oplysninger fra makker
(§16A),
herunder først og fremmest retningslinier for vurdering af om en handling bør
betragtes som "en logisk alternativ mulighed".
- Oversigt over begrebet justeret score,
http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/justering.htm.
En vejledning i brug af
§12C.
Bl.a. fastlægges en terminologi for de
forskellige varianter af justeret score, så vi med lidt held kan slippe af med
den nuværende forvirring hvor den samme betegnelse bruges om vidt
forskellige ting.
- Håndbog for mundtlige appelkomiteer, 2. udgave,
http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/appguide.htm.
Dette er en ny udgave af den kendte vejledning. De væsentligste ændringer
er (citeret fra Jens Brix Christiansens annoncering af vejledningen):
- Det anbefales at turneringslederen er til stede eller i det
mindste let tilgængelig under appelbehandlingen, således at AK
lettere kan støtte sig til turneringslederen når de ønsker
lovspørgsmål eller procedurespørgsmål belyst.
- Det nævnes at turneringslederen i visse forbundsturneringer har
fået ret til at idømme vægtet score iht. de regler i
§12C3
som ellers kun gælder for appelkomiteer.
Alle FTL'er bør læse disse skrifter. Specielt er det vigtigt at læse
Vægtet score inden man første gang i denne sæson optræder som TL
i en forbundsturnering.
Man kan også finde AK's udtalelser ved at gå til
http://www.bridge.dk og vælge
"Lovstof" og derefter "DBF's appelkomite". Der kommer sikkert flere af den
slags udtalelser fra lovkommissionen, og de vil blive offentliggjort dér.
Senest ændret 2000-10-23.