Spørgsmål og . . . svar om programmet
Nedenfor er det tanken at offentliggøre de spørgsmål, som brugerne har haft i forbindelse med brug af programmet - både store og små ... - og så vidt muligt give et svar.
- Jeg er et nyt medlem af en bridgeklub. Vil det være muligt at anvende faciliteten med print af
systemkort inden jeg får det første eksemplar af Dansk Bridge?
- Så snart du er registreret hos DBF, kan du få dit medlemsnummer oplyst hos din klub eller hos DBF (), hvorefter du kan bruge programmet. Der kan dog godt gå et par dage mellem din registrering og opdateringen på www.bridge.dk.
- Jeg har tidligere været inde og lavet systemkort med succes. Nu vil jeg ind og ændre i det og bliver så nægtet adgang.
- Du har sikkert meldt dig ud af din tidligere klub - og dette er blevet registreret hos DBF. Hvis du har meldt dig ind i en ny klub og denne endnu ikke har fået dig registreret hos DBF, kan du ikke komme ind og ændre i dit systemkort, før din nye klub anmelder dig som medlem hos DBF. Hvis du ikke mere er medlem af en klub under DBF, kan du heller ikke komme ind og ændre i dit systemkort.
- Vi spiller med svage 2-åbninger, og i de tre kolonner under "Konventionelle svar" kan jeg ikke få skrevet "søgem." Jeg vil gerne have skrevet: "2 NT = søgem.", men computeren skriver hver gang "afm.", selvom jeg skriver "søgem."
- Det er fordi du først har skrevet "afm." og derefter lavet pdf-filen. Efterfølgende har du rettet "afm." til "søgem.", men du har ikke indstillet din browser, så den hver gang checker det, du har i din browsers cache, med det, der ligger på www.bridge.dk. Derfor få du stadig den første pdf-fil, du lavede, fordi din browser henter den fra cachen.
Se i øvrigt bemærkningen lige før knapperne på "udskriftssiden".
- Jeg brugte ét kortnummer "<kort1>" til mit første systemkort, og da jeg vil bruge et andet kortnummer "<kort2>" til systemkortet med min anden makker, måtte jeg skrive alt op igen. Jeg kan ikke få computeren til at gemme ændringerne på nr. to systemkort uden at jeg samtidig mister det, jeg tastede ind på det første systemkort.
- Når du vælger også at gemme dine data (med kortnummer "<kort2>"), så er det kun dataene, der bliver gemt. Vil du rette eller ændre i det nye systemkort, kan du begynde forfra og indtaste dit efternavn og dit medlemsnummer. Så kommer det nye systemkort med i oversigten over dine systemkort.
Du kan også gå tilbage til systemkortoversigten og indtaste det nye kortnummer "<kort2>" i kortnummerfeltet og klikke på knappen Hent systemkortet!. De data, du gemte, dukker nu op i skemaet, hvorefter du kan rette i dem og få lavet en ny pdf-fil med dit andet systemkort - uden at der sker noget med det, der er i dit første systemkort.
Hvis du derimod blot går tilbage til skemaet og giver dig til at ændre i det, så er det stadig systemkortet med kortnummer "<kort1>", du ændrer i.
Se i øvrigt svaret på det foregående spørgsmål
- Jeg rendte i det problem, at jeg i nogle felter ikke kan have ret meget tekst i felterne, f. eks. konventionelle svar på 1 klør, før jeg får følgende fejl, når jeg forsøger at gemme systemkortet:
ERROR 414 URI too long.
- Problemet med, at man ikke kan have "ret meget tekst" i felterne, skyldes, at der ikke er "ret meget plads" på det lille systemkort.
Prøv at fylde skemaet ud med den tekst, der giver fejlen. Så kan vi måske finde forklaringen på fejlmeldingen og finde en løsning på, hvorledes den undgås.
- Jeg har forgæves prøvet at lave det lille systemkort, men efter at have trykket på *åbn dit lille systemkort* sker der ikke noget, kun et tomt vindue.
Jeg har Acrobat Reader installeret, men jeg forstår ikke hvad der menes med *som plug-in*.
- *som plug-in* betyder, at din browser er sat op, så pdf-dokumentet åbnes (med Acrobat-Reader) i dit browservindue. Dette er øjemsynligt ikke tilfældet.
Din browser kan også være sat op, så Acrobat-Reader åbnes med pdf-dokumentet i et helt nyt Acrobat-Reader-vindue.
Endelig kan det være, at du slet ikke har din browser sat op, så den ved, hvad den skal gøre med pdf-doumentet. Klik på linket "dit lille systemkort" øverst på siden. Så skulle der dukke et "download-vindue" op.
Hvis der dukker et tomt Acrobat-Reader-vindue op, så ved din browser, at den skal bruge Acrobat-Reader til den slags filer (pdf). Den ved blot ikke, hvad den skal gøre ved filen.
Last modified: Sat Jul 24 14:26:21 CEST 2004