Love for turneringsbridge 2007
Forside Indhold Stikord Om Rettelser
   
 
 
 
§ 72. Hovedprincipper
 
A. Overholdelse af disse love
 
Bridgeturneringer bør spilles i nøje overensstemmelse med disse love. Deltagernes vigtigste mål er at opnå en bedre score end andre deltagere under iagttagelse af den rette fremgangsmåde og de etiske standarder, som disse love foreskriver.
 
B. Overtrædelse af disse love
 
  1. En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere.
 
  2. En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (fejl i regnskabet)).
 
  3. En spiller må ikke forsøge at skjule et lovbrud, fx ved at begå endnu en kulørsvigt, skjule et kort fra en kulørsvigt eller blande kortene sammen for tidligt.
 
 
 
§ 73. Kommunikation
 
A. Korrekt kommunikation mellem makkere
 
  1. Kommunikation mellem makkere under meldeforløbet og spillet må kun foregå ved hjælp af meldingerne og spillet af kortene.
 
  2. Når man afgiver en melding eller spiller et kort, bør det ske uden overdrevet eftertryk, manerer eller tonefald og uden overdreven tøven eller hast. Den regulerende myndighed kan dog kræve obligatoriske pauser, fx i første melderunde eller efter »stop« ved en springmelding eller i det første stik*).
 
B. Ukorrekt kommunikation mellem makkere
 
  1. Makkere må ikke kommunikere ved hjælp af den måde, hvorpå meldinger afgives eller spil foretages, ved hjælp af uvedkommende bemærkninger eller gestus, ved hjælp af stillede og ikke-stillede spørgsmål til modstanderne eller ved hjælp af alert og forklaringer eller manglende forklaringer herpå.
 
  2. Den alvorligst mulige forseelse er udveksling af oplysninger mellem makkere gennem forudaftalte kommunikationsmetoder ud over dem, der er tilladt efter disse love.
 
C. Modtagne ubeføjede oplysninger fra makker
 
Hvis en spiller har modtaget ubeføjede oplysninger fra sin makker, som fx ved en bemærkning, et spørgsmål, en forklaring, gestus, manerer, overdrevet eftertryk, tonefald, hast eller tøven, eller en uventet**) eller manglende alert, skal spilleren omhyggeligt undlade at drage nogen som helst fordel af disse ubeføjede oplysninger.
 
D. Variationer i tempo eller manerer
 
  1. Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ensartede manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke i sig selv et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er korrekt, men kun for en modstander, at drage slutninger ud fra en sådan variation, og det sker på egen risiko.
 
  2. En spiller må ikke forsøge at vildlede en modstander ved en bemærkning eller en gestus, ved hast eller tøven med en melding eller et spil (fx tøven, før en singleton spilles til), ved den måde, hvorpå meldingen afgives eller spillet foretages, eller ved forsætligt at afvige fra den rette fremgangsmåde.
 
E. Vildledning
 
Det er korrekt, hvis en spiller forsøger at vildlede en modstander med en melding eller et ud- eller tilspil (så længe denne vildledning ikke er beskyttet af en skjult makkeraftale eller makkerskabserfaring).
 
F. Overtrædelse af etikken
 
Når en overtrædelse af de etiske regler, der beskrives i denne paragraf, bevirker, at en uskyldig modstander bliver skadet, gælder følgende: Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling og på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen tildele en justeret score (se § 12C).
 
 
*) Ifølge gældende DBF-bestemmelser bør en spiller holde en pause før sin første melding og efter »stop«. Spilfører bør holde en pause, når bordet lægges ned.
 
**) Dvs. uventet i forhold til baggrunden for makkerens handling.
 
 
 
§ 74. Opførsel og etikette
 
A. Korrekt opførsel
 
  1. En spiller bør altid være høflig.
 
  2. En spiller bør omhyggeligt undlade enhver bemærkning eller handling, der kunne være generende eller pinlig for en anden spiller eller forringe glæden ved spillet.
 
  3. Enhver spiller bør melde og spille på en ensartet og korrekt måde.
 
B. Etikette
 
Af høflighedsmæssige grunde bør en spiller afholde sig fra:
 
  1. At ofre spillet utilstrækkelig opmærksomhed.
 
  2. At komme med uvedkommende bemærkninger under meldeforløbet og spillet.
 
  3. At tage et kort frem, før det er dennes tur til at spille ud eller til.
 
  4. At trække spillet unødigt i langdrag for at bringe en modstander ud af fatning (fx ved at fortsætte spillet, selv om spilleren er helt sikker på at have rest).
 
  5. At tilkalde og tiltale turneringslederen på en for turneringslederen eller andre deltagere uhøflig måde.
 
C. Brud på den korrekte fremgangsmåde
 
Følgende er eksempler på brud på den korrekte fremgangsmåde:
 
  1. At anvende forskellige udtryk for den samme melding.
 
  2. At tilkendegive billigelse eller misbilligelse af en melding eller et ud- eller tilspil.
 
  3. At tilkendegive forventning eller hensigt om at vinde eller tabe et stik, der endnu ikke er færdigspillet.
 
  4. At komme med kommentarer eller foretage sig noget under meldeforløbet eller spillet for at henlede opmærksomheden på en betydningsfuld hændelse eller på antallet af stik, der stadig behøves for et godt resultat.
 
  5. At stirre på en anden spiller under meldeforløbet og spilleperioden eller på en anden spillers hånd, fx for at se spillerens kort eller for at iagttage, hvorfra spilleren tager et kort (men det er korrekt at handle ud fra oplysninger, der er modtaget ved uforsætligt at se en modstanders kort*)).
 
  6. At vise en tydelig mangel på videre interesse for et igangværende spil (fx ved at folde kortene sammen).
 
  7. At variere det normale tempo i meldinger eller spil med den hensigt at bringe en modstander ud af fatning.
 
  8. At forlade bordet unødigt, før der er givet signal til rundens afslutning.
 
 
*) Se § 73D2 (forsætlig vildledning), når en spiller kan have vist sine kort forsætligt.
 
 
 
§ 75. Forkert forklaring eller forkert melding
 
Det ansvar, der påhviler spillerne (og turneringslederen), efter at der er givet en vildledende forklaring til modstanderne, belyses ved konsekvenserne af følgende eksempel:
 
Nord har åbnet med 1ut, og Syd, der har en svag hånd med langfarve i ruder, har meldt 2D som afmelding. Nord forklarer imidlertid som svar på Vests forespørgsel, at Syds bud er stærkt, kunstigt, og spørger om majorfarver.
 
A. En fejl, som skaber ubeføjede oplysninger
 
Hvad enten Nords forklaring er korrekt eller ej, har Syd gennem Nords forklaring fået at vide, at Nord ikke har forstået Syds 2D. Denne viden udgør »ubeføjede oplysninger« (se § 16A), så Syd skal være omhyggelig med at undgå at drage nogen fordel af denne viden (se § 73C). (Hvis Syd drager fordel af denne viden, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C)). Hvis Nord fx melder 2ut, har Syd fået den ubeføjede oplysning, at Nord blot benægter firfarve i major; men Syd har pligt til at handle, som om Nord har vist maksimumværdier og afgivet en kraftig opfordring til udgang over for en svag svarhånd.
 
B. Forkert forklaring
 
Makkeraftalen i dette eksempel er, at 2D er en naturlig afmelding; fejlen ligger i Nords forklaring. Denne forklaring er et lovbrud, idet Øst-Vest er berettiget til en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds makkeraftale (når dette lovbrud bevirker, at Øst-Vest lider skade, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C)). Hvis Nord senere bliver klar over sin fejltagelse, skal Nord øjeblikkeligt underrette turneringslederen. Syd må ikke gøre noget for at rette den forkerte forklaring under meldeforløbet; efter den afsluttende pas bør Syd, hvis Syd bliver spilfører eller den blinde, tilkalde turneringslederen og skal frivilligt rette forklaringen; hvis Syd bliver modspiller, tilkalder Syd turneringslederen efter spillet og retter forklaringen.
 
C. Forkert melding
 
Makkeraftalen i dette eksempel er som forklaret: 2D er stærk og kunstig; fejlen lå i Syds melding. Her er der ikke tale om et lovbrud, idet Øst-Vest har fået en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds makkeraftale; de har ikke krav på en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds hænder. (Uanset om der er sket skade eller ej, skal turneringslederen lade resultatet stå ved magt; men turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, hvis der ikke er belæg for det modsatte (§ 21B1b)). Syd må ikke straks rette Nords forklaring (eller underrette turneringslederen), og Syd har ikke pligt til at gøre det efterfølgende.
 
 
 
§ 76. Tilskuere
 
A. Opsyn
 
  1. Tilskuere på spillestedet*) er underkastet turneringslederens myndighed i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne.
 
  2. Hvis den regulerende myndighed og turneringsarrangøren tillader direkte elektronisk transmission af spillet, kan de regulere betingelserne for at følge sådanne transmissioner og fastlægge regler for, hvordan tilskuerne forventes at opføre sig. (En tilskuer må ikke kommunikere med en spiller i løbet af en sektion, som spilleren spiller i).
 
B. Ved bordet
 
  1. En tilskuer må ikke se på mere end én spillers hånd, medmindre der er fastlagt regler, der tillader det.
 
  2. En tilskuer skal afholde sig fra at udvise nogen som helst form for reaktion på meldingerne eller spillet, mens et spil er i gang.
 
  3. Under en runde skal en tilskuer afholde sig fra enhver form for manerer eller bemærkninger, og tilskueren må ikke tale med nogen spiller.
 
  4. En tilskuer må ikke forstyrre en spiller.
 
  5. En tilskuer ved bordet må ikke henlede opmærksomheden på noget som helst, der vedrører spillet.
 
C. Deltagelse i spillet
 
  1. En tilskuer på spillestedet*) må udtale sig om hændelsesforløbet eller om disse love, men kun efter anmodning fra turneringslederen.
 
  2. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan fastlægge, hvordan man skal håndtere uregelmæssigheder, som skyldes tilskuere.
 
D. Status
 
Enhver person på spillestedet*), som ikke er spiller eller official, har status som tilskuer, medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse.
 
 
*) Spillestedet udgøres af det område, hvor en spiller må opholde sig under en sektion, som denne spiller i. Det kan defineres nærmere i turneringsbestemmelserne.
 
 
 
§ 77. Turneringsregnskab
 
Trækværdi
 
Scoret af spilførers side, hvis kontrakten opfyldes.
For hvert meldt og vundet træk:
 
Trumfkontrakter C D H S
  udoblet 20 20 30 30
 doblet 40 40 60 60
  redoblet 80 80 120 120
 
Sanskontrakter udoblet D RD
første meldte og vundne træk 40 80 160
hvert følgende træk 30 60 120
 
En trækværdi på 100 spilpoint eller mere i et enkelt spil giver udgang. En trækværdi på mindre end 100 spilpoint giver delkontrakt.
 
Bonuspoint for slem
 
Scoret af spilførers side for meldt og vundet slem:
 
uden for farezonen i farezonen
lilleslem (12 stik) 500 750
storeslem (13 stik) 1000 1500
 
Bonuspoint for overtræk
 
Stik vundet ud over kontrakten. For hvert overtræk:
 
uden for farezonen i farezonen
udoblet trækværdi trækværdi
doblet 100 200
redoblet 200 400
 
Bonuspoint for udgang, delkontrakt og vundet kontrakt
 
udgang i farezonen 500
udgang uden for farezonen 300
delkontrakt  50
vundet doblet kontrakt  50
vundet redoblet kontrakt 100
 
Straf for undertræk
 
Stik, som spilfører mangler i at vinde sin kontrakt.
Scoret af modspillerne, hvis kontrakten går ned:
 
Uden for farezonen udoblet D RD
første undertræk 50 100 200
2. og 3. undertræk 50 200 400
4. og flg. undertræk 50 300 600
 
I farezonen udoblet D RD
første undertræk 100 200 400
2. og 3. undertræk 100 300 600
4. og flg. undertræk 100 300 600
 
Passpil
 
Hvis alle fire spillere passer (se § 22), får begge sider en score på nul spilpoint.
 
 
 
§ 78. Udregningsmetoder og propositioner
 
A. Parpointberegning
 
Ved parpointberegning tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, to enheder (parpoint eller halve parpoint) for hver dårligere score, én enhed for hver identisk score og nul enheder for hver bedre score.
 
B. Imp-beregning
 
Ved beregning i internationale matchpoint omsættes differencen for hvert spil i spilpoint mellem de to sammenlignede scorer til imp efter følgende skala:
 
Difference Imp
20 - 40 1
50 - 80 2
90 - 120 3
130 - 160 4
170 - 210 5
220 - 260 6
270 - 310 7
320 - 360 8
Difference Imp
370 - 420 9
430 - 490 10
500 - 590 11
600 - 740 12
750 - 890 13
900 - 1090 14
1100 - 1290 15
1300 - 1490 16
Difference Imp
1500 - 1740 17
1750 - 1990 18
2000 - 2240 19
2250 - 2490 20
2500 - 2990 21
3000 - 3490 22
3500 - 3990 23
4000 - 24
 
C. Totalpointberegning
 
Ved totalpointberegning udgør det samlede antal spilpoint i alle spillene hver deltagers score.
 
D. Propositioner
 
Med den regulerende myndigheds godkendelse kan andre udregningsmetoder (fx kamppoint) anvendes. Forud for hver turnering bør turneringsarrangøren offentliggøre propositioner for turneringen, som bør fastlægge detaljerede tilmeldingsbetingelser, udregningsmetoder, bestemmelser for udpegning af vindere, bestemmelser for ophævelse af lige stilling og lignende. Propositionerne må ikke være i strid med disse love eller turneringsbestemmelserne, og de skal medtage alle oplysninger, som kræves af den regulerende myndighed. De bør være tilgængelige for deltagerne.
 
 
 
§ 79. Vundne stik
 
A. Enighed om antal vundne stik
 
  1. Der skal være enighed om antal vundne stik, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.
 
  2. En spiller må ikke bevidst acceptere scoren for et stik, som spillerens side ikke vandt, eller acceptere modstandernes afgivelse af et stik, de ikke kunne tabe.
 
B. Uenighed om antal vundne stik
 
Hvis der senere opstår uenighed om antal vundne stik, skal turneringslederen tilkaldes.
 
  1. Turneringslederen afgør, om der har været tale om krav eller afgivelse, og benytter i givet fald § 69.
 
  2. Hvis betingelserne i § 79B1 ikke er opfyldt, bestemmer turneringslederen, hvilken score der skal indføres i regnskabet. Hvis turneringslederen først tilkaldes, efter at runden er forbi, benytter turneringslederen § 79C eller § 87 (forkert kortfordeling), men turneringslederen er ikke forpligtet til at forhøje scoren for nogen af siderne.
 
C. Fejl i scoren
 
  1. En fejl i udregning eller indføring af den score, som man er blevet enige om, hvad enten fejlen er begået af en spiller eller en regnskabsfører, kan rettes inden for den rettelsesfrist, turneringsarrangøren har fastsat. Medmindre turneringsarrangøren fastsætter en længere*) frist, udløber denne rettelsesperiode, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn.
 
  2. Turneringsbestemmelserne kan fastlægge særlige omstændigheder, under hvilke det er tilladt at rette en fejl i scoren efter rettelsesfristens udløb, forudsat at turneringslederen og turneringsarrangøren begge finder det hævet over rimelig tvivl, at regnskabets oplysninger er forkerte.
 
 
*) En kortere frist kan komme på tale, hvis det er nødvendigt for afviklingen af en særlig turnering.
 
 
 
§ 80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren
 
A. Den regulerende myndighed
 
  1. Den regulerende myndighed for disse love er:
 
    a. World Bridge Federation, for så vidt angår denne organisations egne turneringer på verdensplan.
 
    b. De respektive zoneorganisationer, for så vidt angår turneringer, der afholdes i disse organisationers regi.
 
    c. Det nationale bridgeforbund, for så vidt angår alle andre turneringer, der afholdes inden for denne organisations geografiske område.
 
  2. Den regulerende myndighed er pålagt det ansvar og tildelt de beføjelser, som fremgår af disse love.
 
  3. Den regulerende myndighed kan uddelegere sine beføjelser (hvorved den bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves) eller overdrage sine beføjelser til andre (hvorved den ikke har yderligere ansvar for, hvordan de udøves).
 
B. Turneringsarrangøren
 
  1. Den regulerende myndighed kan anerkende en enhed benævnt »turneringsarrangøren«, som er ansvarlig for at arrangere og forberede en turnering under iagttagelse af den regulerende myndigheds krav og disse love. Turneringsarrangørens beføjelser og pligter kan uddelegeres, men turneringsarrangøren bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan være en og samme organisation.
 
  2. Turneringsarrangørens beføjelser og pligter omfatter bl.a.:
 
    a. At udpege turneringslederen. Hvis ingen turneringsleder er udpeget, bør spillerne udpege en person til at udøve turneringslederens funktioner.
 
    b. At træffe forudgående arrangementer for turneringen, heri indbefattet spillelokaler med det fornødne udstyr, samt opfyldelse af alle andre logistiske krav.
 
    c. At fastsætte dato og tid for hver sektion.
 
    d. At fastsætte betingelserne for deltagelse.
 
    e. At fastsætte betingelser for meldinger og spil i overensstemmelse med disse love, herunder særlige betingelser (som fx spil med skærme – bestemmelser for berigtigelse af handlinger, der ikke kommunikeres til den anden side af skærmen, kan i så fald tilpasses).
 
    f. At bekendtgøre turneringsbestemmelser, der supplerer, men ikke er i strid med disse love.
 
  g. i. At sørge for*) at udpege de assistenter, turneringslederen måtte have brug for.
 
  ii. At udpege andre officials og bestemme deres ansvar og beføjelser.
 
    h. At sørge for*), at tilmeldingerne til turneringen bliver modtaget og registreret.
 
    i. At sørge for passende spilleforhold og meddele dem til deltagerne.
 
    j. At sørge for*) indsamling og registrering af resultater samt for udarbejdelse af et officielt regnskab.
 
    k. At sørge for passende foranstaltninger, så appeller kan behandles i henhold til § 93.
 
    l. Alle andre beføjelser og pligter, som disse love pålægger turneringsarrangøren.
 
 
*) Visse steder er det sædvane, at turneringslederen påtager sig nogle eller alle pligter, som her er pålagt turneringsarrangøren.
 
 
 
§ 81. Turneringslederen
 
A. Officiel status
 
Turneringslederen er turneringsarrangørens officielle repræsentant.
 
B. Begrænsninger og ansvar
 
  1. Turneringslederen er ansvarlig for den tekniske ledelse af turneringen på spillestedet. Turneringslederen er bemyndiget til at afhjælpe forhold, turneringsarrangøren har undladt at forberede.
 
  2. Turneringslederen udøver og er bundet af disse love samt de turneringsbestemmelser, der er bekendtgjort efter de beføjelser, disse love giver.
 
C. Pligter og beføjelser
 
Turneringslederen (ikke spillerne) er ansvarlig for at berigtige uregelmæssigheder og afhjælpe skader. Turneringslederens pligter og beføjelser omfatter derudover som regel bl.a.:
 
  1. At opretholde ro og orden og sikre en velordnet afvikling af spillet.
 
  2. At håndhæve og fortolke disse love og oplyse spillerne om deres rettigheder og ansvar i henhold hertil.
 
  3. At berigtige en fejl eller uregelmæssighed, som turneringslederen bliver opmærksom på inden for den rettelsesfrist, der er fastsat i overensstemmelse med § 79C.
 
  4. At bestemme, hvordan berigtigelse skal finde sted, og at udøve de beføjelser, som turneringslederen har i henhold til § 90 (straffe) og § 91 (orden og disciplin).
 
  5. At frafalde berigtigelse – efter eget skøn – efter anmodning fra den ikke-fejlende side, når turneringslederen mener, der er grund til det.
 
  6. At bilægge stridigheder.
 
  7. At henvise en sag til en behørig komite.
 
  8. At meddele resultater til officiel registrering, hvis turneringsarrangøren kræver det, og at håndtere alle andre opgaver, som turneringsarrangøren har uddelegeret til turneringslederen.
 
D. Uddelegering af pligter
 
Turneringslederen kan uddelegere enhver af sine pligter til medhjælpere, men fritages ikke derved for ansvaret for, at de bliver udført korrekt.
 
 
 
§ 82. Berigtigelse af fejl i fremgangsmåden
 
A. Turneringslederens pligt
 
Det er turneringslederens ansvar at berigtige fejl i fremgangsmåden og sørge for, at spillet gennemføres på en måde, der ikke er i strid med disse love.
 
B. Berigtigelse af fejl
 
For at berigtige en fejl i fremgangsmåden kan turneringslederen gøre følgende:
 
  1. Turneringslederen kan tildele en justeret score som tilladt efter disse love.
 
  2. Turneringslederen kan kræve, udsætte eller annullere gennemførelsen af et spil.
 
  3. Turneringslederen kan udøve alle sine øvrige beføjelser i henhold til disse love.
 
C. Fejlagtig afgørelse
 
Hvis turneringslederen afgør, at en afsagt dom var ukorrekt, og hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal fastsættelse af spillets score, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), idet turneringslederen i denne forbindelse anser begge sider for ikke-fejlende.
 
 
 
§ 83. Oplysning om retten til appel
 
Hvis turneringslederen mener, at en fornyet bedømmelse af turneringslederens afgørelse angående kendsgerningerne eller turneringslederens udøvelse af sin beføjelse til at skønne kunne være rimelig, skal turneringslederen underrette vedkommende deltager om retten til appel eller henvise sagen til en behørig komite.
 
 
 
§ 84. Afgørelser ved enighed om kendsgerningerne
 
Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er enighed om kendsgerningerne, dømmer turneringslederen på følgende måde:
 
A. Ingen berigtigelse
 
Hvis disse love ikke foreskriver nogen berigtigelse, og der ikke er grundlag for, at turneringslederen benytter sin beføjelse til at skønne, lader turneringslederen spillerne fortsætte med meldeforløbet eller spillet.
 
B. Lovmæssig berigtigelse
 
Hvis tilfældet klart dækkes af en lovparagraf, som angiver, hvordan uregelmæssigheden skal berigtiges, fastsætter turneringslederen denne berigtigelse og påser, at den opfyldes.
 
C. En spillers valgmuligheder
 
Hvis en lovparagraf giver en spiller et valg mellem flere mulige måder at berigtige uregelmæssigheden på, redegør turneringslederen for mulighederne og påser, at valget bliver truffet og opfyldt.
 
D. Turneringslederens valgmuligheder
 
Turneringslederen afgør alle tvivlsomme forhold til fordel for den ikke-fejlende side. Turneringslederen forsøger at træffe en retfærdig afgørelse. Hvis der er sket en uregelmæssighed, hvor turneringslederen skønner, at det er sandsynligt, at en ikke-fejlende side er blevet skadet, men hvor disse love ikke redegør for, hvordan berigtigelse skal finde sted, tildeler turneringslederen justeret score (se § 12).
 
 
 
§ 85. Afgørelser ved uenighed om kendsgerningerne
 
Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er uenighed om kendsgerningerne, skal turneringslederen dømme på følgende måde:
 
A. Turneringslederens vurdering
 
  1. Når turneringslederen fastlægger kendsgerninger, skal turneringslederen skønne ud fra en afbalanceret sandsynlighedsbetragtning, dvs. ved at indsamle alle tilgængelige oplysninger og vurdere, hvor overbevisende de virker.
 
  2. Hvis turneringslederen derved er overbevist om at have fastslået kendsgerningerne, træffer turneringslederen en afgørelse efter retningslinjerne i § 84 (enighed om kendsgerningerne).
 
B. Kendsgerningerne ikke fastslået
 
Hvis turneringslederen ikke er i stand til at fastslå kendsgerningerne tilfredsstillende, træffer turneringslederen en afgørelse, der tillader spillet at fortsætte.
 
 
 
§ 86. Uregelmæssigheder i holdkampe og lignende
 
A. Middelscore i turneringer med imp-beregning
 
Hvis turneringslederen vælger at tildele en kunstig score på middel plus eller middel minus (§ 12C2) i en turnering med imp-beregning, er scoren +3 imp, henholdsvis -3 imp. Turneringsarrangøren kan ændre denne bestemmelse med den regulerende myndigheds godkendelse.
 
B. Ubalancerede scorer i cupturneringer
 
Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer (se § 12C) i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig. Gennemsnittet af de to scorer tildeles derpå begge deltagere.
 
C. Nyt spil
 
Turneringslederen må ikke udøve sine beføjelser efter § 6 til at kræve ét spil spillet om, hvis det endelige resultat af en kamp uden dette spil kunne være kendt af en deltager. Turneringslederen tildeler i stedet en justeret score.
 
D. Resultat opnået ved det andet bord
 
Når turneringslederen tildeler justeret score i holdturneringer (bortset fra tilfælde, hvor § 6D2 (omgivning af sorteret spil) benyttes), og der er opnået*) et resultat på spillet mellem de samme deltagere ved et andet bord, kan turneringslederen tildele en justeret score i imp eller totalpoint (og turneringslederen bør gøre dette, når resultatet ved det andet bord synes fordelagtigt for den ikke-fejlende side).
 
 
*) Det er tilladt at lade et spil, der er påbegyndt mellem de samme to deltagere ved et andet bord, spille færdigt.
 
 
 
§ 87. Mapper med forkert kortfordeling
 
A. Definition
 
En mappe anses for at indeholde en forkert kortfordeling, hvis turneringslederen afgør, at et eller flere kort var forkert placeret i mappen, eller at kortgiveren eller zonestillingen ikke var ens på alle eksemplarer af et spil, og at de deltagere, hvis score skulle sammenlignes direkte, derved ikke spillede det pågældende spil i identisk form.
 
B. Regnskabet
 
Når der skal fastlægges scorer i tilfælde med forkert kortfordeling i en mappe, fastslår turneringslederen så nøjagtigt som muligt, hvilke scorer der blev opnået på spillet med dets korrekte form, og hvilke i de(n) forkerte. På dette grundlag opdeler turneringslederen scorerne i to (eller flere) grupper og udregner hver gruppe for sig som foreskrevet i turneringsbestemmelserne. (Hvis turneringsbestemmelserne ikke dækker situationen, vælger og bekendtgør turneringslederen en fremgangsmåde).
 
 
 
§ 88. Tildeling af erstatningspoint
 
Se § 12C2.
 
 
 
§ 89. Berigtigelse i enkeltmandsturneringer
 
Se § 12C3.
 
 
 
§ 90. Straffe for fejl i fremgangsmåden
 
A. Turneringslederens myndighed
 
Ud over at håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse af uregelmæssigheder kan turneringslederen idømme straffe for fejl i fremgangsmåden for enhver forseelse, der sinker eller generer spillet urimeligt, besværer andre deltagere, er overtrædelse af korrekt fremgangsmåde eller nødvendiggør tildeling af en justeret score ved et andet bord.
 
B. Strafbare forseelser
 
Forseelserne nedenfor er eksempler på strafbare forseelser (men listen er ikke fuldstændig).
 
  1. En deltagers ankomst efter det fastsatte starttidspunkt.
 
  2. Urimeligt langsomt spil af en deltager.
 
  3. Diskussion af meldingerne, spillet eller resultatet i et spil, som kunne høres ved et andet bord.
 
  4. Ubeføjet sammenligning af scorer med en anden deltager.
 
  5. Berøring af kort, der tilhører en anden spiller (se § 7).
 
  6. Anbringelse af et eller flere kort i en forkert lomme i mappen.
 
  7. Fejl i fremgangsmåden (som fx undladelse af at tælle sine kort, spil af forkert spil osv.), der nødvendiggør en justeret score til en deltager.
 
  8. Undladelse af straks at rette sig efter turneringsbestemmelserne eller efter turneringslederens anvisninger.
 
 
 
§ 91. Straf eller bortvisning
 
A. Turneringslederens bemyndigelse
 
For at turneringslederen kan opfylde sin pligt til at opretholde orden og disciplin, er turneringslederen bemyndiget til at idømme disciplinære straffe i form af fradrag af point eller til at bortvise en deltager fra den igangværende sektion eller en del heraf. Turneringslederens afgørelse efter dette punkt er endelig og kan ikke omstødes af en appelkomite (se § 93B3).
 
B. Ret til diskvalifikation
 
Turneringslederen er bemyndiget til, når dette er velbegrundet, at diskvalificere en deltager under forudsætning af turneringsarrangørens godkendelse.
 
 
 
§ 92. Retten til appel
 
A. Deltagerens ret
 
En deltager eller dennes kaptajn kan appellere enhver kendelse, som turneringslederen har afsagt ved deltagerens bord, til en fornyet behandling. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver appel, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion.
 
B. Tidsfrist
 
Retten til at anmode om en turneringsleders afgørelse eller appellere en sådan udløber, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn, medmindre turneringsarrangøren har fastlagt en anden tidsfrist.
 
C. Fremgangsmåde
 
Alle appeller skal indgives gennem turneringslederen.
 
D. Enighed mellem appellanter
 
For at en appel kan behandles, kræves følgende:
 
  1. I en parturnering skal begge spillere i parret være enige om at appellere. (I en enkeltmandsturnering kan man dog appellere uden makkerens godkendelse).
 
  2. I en holdturnering skal holdkaptajnen være enig i at appellere.
 
 
 
§ 93. Fremgangsmåden ved appel
 
A. Appelkomite ikke til rådighed
 
Chefturneringslederen skal behandle og afgøre alle appeller, hvis der ikke er nogen appelkomite (eller anden appelinstans i henhold til § 80B2k), eller hvis en sådan instans ikke kan fungere uden at forstyrre en velordnet afvikling af turneringen.
 
B. Appelkomite til rådighed
 
  1. Selv om en appelkomite er til rådighed, skal chefturneringslederen behandle og afgøre sådanne dele af appellen, som udelukkende har med disse love eller turneringsbestemmelserne at gøre. Chefturneringslederens afgørelse kan appelleres til komiteen.
 
  2. Hvis en appelkomite er til rådighed, skal chefturneringslederen henvise alle andre appeller til afgørelse i komiteen.
 
  3. Hvis en appelkomite er til rådighed, kan den ved afgørelse af appeller udøve alle beføjelser, som disse love giver turneringslederen. Appelkomiteen kan dog ikke underkende chefturneringslederen i spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne eller i spørgsmål vedrørende turneringslederens udøvelse af sine disciplinære beføjelser (§ 91). (Appelkomiteen kan henstille, at chefturneringslederen ændrer en sådan afgørelse).
 
C. Mulighed for at appellere videre
 
  1. Den regulerende myndighed kan fastsætte en fremgangsmåde for, hvordan en appel, der har været igennem ovennævnte instanser, kan appelleres videre. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver videre appel, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion.
 
  2. Chefturneringslederen eller appelkomiteen kan henvise en sag til efterfølgende behandling af den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed er bemyndiget til at træffe en endelig afgørelse.
 
  3. a. Når det er af afgørende betydning for afviklingen af en turnering, har den regulerende myndighed ret til, uagtet § 93C1 og § 93C2 ovenfor, at overlade turneringens appelkomite ansvaret for at træffe den endelige afgørelse i alle appeller. Sådanne afgørelser er bindende for den regulerende myndighed og for sagens parter.
 
    b. Hvis det er bekendtgjort for deltagerne på forhånd, kan den regulerende myndighed godkende en ændring eller udeladelse af ethvert trin i den fremgangsmåde for appeller, som er defineret i disse love.*)
 
 
*) Den regulerende myndighed er ansvarlig for at overholde enhver national lovgivning, som har betydning for dens beslutninger.