Gyldig fra 1. juli 2016
Forside Indhold Forord Om
   
 
 
 
Forord
 
»DBf's turneringsbestemmelser – håndbog for turneringsledere«, også kaldet Turneringslederhåndbogen, er en del af DBf's turneringsbestemmelser, som er et sæt bestemmelser, der er nødvendige for at afvikle en bridgeturnering, men som ikke fremgår – og i mange tilfælde heller ikke bør fremgå – af bridgelovene. Turneringsbestemmelser omfatter regler for bl.a. anvendelse af kunstige systemer, anvendelse af Stop og Alert, beregning af resultater og stillinger samt strafpoint ved diverse standardforseelser. For den enkelte turnering fastlægger turneringsarrangøren desuden propositioner, der bl.a. definerer turneringsformat, tilmeldingsbetingelser, substitutregler samt evt. særlige systembegrænsninger.
 
Spillerhåndbogen indeholder den del af turneringsbestemmelserne, som har daglig interesse for spillere, og som alle spillere derfor bør have kendskab til. Turneringslederhåndbogen indeholder den del af turneringsbestemmelserne, som primært er af interesse for turneringsledere, herunder bl.a. regnskabstekniske regler, regler for strafpoint, substitutregler samt appelprocedurer.
 
Turneringsarrangøren har frihed til at tilpasse bestemmelserne til den konkrete turnering. For mange bestemmelser i Turneringslederhåndbogen vil det måske være relevant – især i klubberne – at definere løsere regler; fx kan man vælge at anlægge en mildere linje angående strafpoint, og måske en meget fri linje angående substitutregler. Dog kan reglerne om appelinstanser ikke fraviges.
 
DBf's turneringsbestemmelser udformes af Turneringskomiteen og Lovkommissionen. Turneringsbestemmelserne kan rekvireres i papirudgave ved henvendelse til DBf's sekretariat, de kan downloades fra DBf's website, eller de kan studeres i en online-udgave på DBf's website.
 
2016-udgaven af Turneringslederhåndbogen indeholder ingen større ændringer i forhold til den tidligere version.
 
Danmarks Bridgeforbund
 
 
 
§ X6. Blanding og kortgivning
 
A. Duplikeringsfejl i holdturnering [2016]
 
I tilfælde af duplikeringsfejl, når de to borde i en holdkamp spiller med hver sit sæt kort, gives kortene om, hvis det er praktisk muligt (men se § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager)). I modsat fald udgår spillene af kampen, og kampresultatet opgøres efter KP-skalaen for det reducerede antal spil (jf. § 202B2).
 
 
 
§ X8. Rundeskift [2009]
 
A. En turnerings faser
 
En fase er en afgrænset del af en turnering, på basis af hvilken det afgøres, hvilke deltagere der kvalificerer sig videre i turneringen (eller evt. til hvilke dele af turneringen); den sidste fase af turneringen fastlægger slutstillingen. Mange turneringer består kun af én fase. I en cupturnering udgør hver omgang i turneringen normalt en fase.
 
 
 
§ X12. Turneringslederens beføjelse til at skønne
 
A. Brug af vægtet score [2014]
 
Når turneringslederen*) skal tildele en justeret score og vurderer, at flere resultater ville have været sandsynlige, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted, gælder følgende:
 
  1. Muligheden for at vælge, at § 12C1e (traditionel justeret score) skal anvendes i stedet for § 12C1c (vægtet score), uddelegeres til turneringsarrangøren. Valget kan træffes for hver enkelt turnering og er gældende for alle afgørelser i turneringen, hvad enten disse træffes af turneringslederen eller af en appelinstans. Medmindre turneringsarrangøren har bestemt andet, gælder følgende:
 
    a. Hvis turneringen er udskrevet af en klub, benyttes § 12C1e (traditionel justeret score).**) § 12C1c (vægtet score) er ikke i kraft.
 
    b. Hvis turneringen er udskrevet af DBf, en kreds eller et distrikt, benyttes § 12C1c (vægtet score). § 12C1e (traditionel justeret score) er ikke i kraft.
 
  2. Ved tildeling af en vægtet score bør sandsynlighederne for de enkelte resultater i tvivlstilfælde fastsættes til fordel for den ikke-fejlende side. Dette kan gøres ved at tage udgangspunkt i en neutral vurdering og derefter ændre sandsynlighederne i den ikke-fejlende sides favør, dog ikke med mere end 1/6 (ud af de samlede 100%).
 
  3. Muligheden for at tildele en kunstig score, når betingelserne i § 12C1d er opfyldt, er uafhængig af det valg, turneringsarrangøren har truffet jf. § X12A1.
 
  4. Når den ene side er fejlende, og den anden side er ikke-fejlende, skal scorerne for de to sider balancere, medmindre § 12C1b (selvforskyldt skade) eller § 12C1eii (ubalanceret traditionel justeret score) anvendes.
 
B. Korrektion af middel plus og middel minus [2009]
 
Når det skal afgøres, om en kunstig score i henhold til § 12C2c skal beregnes som mere end 60% eller mindre end 40% (eller tilsvarende i imp), defineres en sektion på følgende måde:
 
  1. I holdturnering: Hver kamp udgør en sektion.
 
  2. I parturnering: Hver spilledag i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) udgør en sektion, medmindre andet fremgår af propositionerne for turneringen.
 
 
*) Eller en appelinstans.
 
**) Hvis klubben plejer at anvende vægtet score, kan dette jf. § X80A2 regnes for at have dannet præcedens for at vælge § 12C1c.
 
 
 
§ X16. Beføjede og ubeføjede oplysninger [2009]
 
A. Uvedkommende oplysninger udefra
 
Hvis § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) anvendes, og de ubeføjede oplysninger modtages, før den første melding er afgivet,*) og det på nogen måde er tænkeligt, at oplysningerne kan influere på spillet, bør turneringslederen berigtige uregelmæssigheden ved at vælge mellem de relevante muligheder i § 16C2 i følgende orden (og se desuden § 214 angående straf for sådanne uregelmæssigheder):
 
  1. Mappen drejes 90 eller 180 grader (eller to makkere bytter plads) jf. § 16C2a, hvis ingen spiller derefter har fået oplysninger om andre hænder end den, spilleren nu skal spille.
 
    a. I en parturnering er dette oftest en mulighed.
 
    b. I en holdkamp må mappen kun drejes 90 grader, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra den pågældende mappe. Mappen drejes i så fald 90 grader ved begge borde.
 
  2. Kortene gives om jf. § 16C2b, medmindre turneringens propositioner forbyder dette.
 
    a. I en parturnering er omgivning normalt kun en mulighed, hvis meldeforløbet ikke er påbegyndt ved noget bord for den pågældende mappe, og der ikke spilles med duplikerede kort.
 
    b. I en holdkamp må kortene kun gives om, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra mappen. Se dog § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager).
 
  3. Spillet forsøges gennemført jf. § 16C2c, hvis turneringslederen skønner, at der vil være en rimelig sandsynlighed for, at oplysningerne ikke vil influere på spillet. Turneringslederen skønner efter spillet, om de uvedkommende oplysninger alligevel har influeret på resultatet, og der derfor skal gives justeret score (§ 12C).
 
  4. Hvis betingelserne ikke er til stede for nogen af de øvrige muligheder, tildeler turneringslederen kunstig score (§ 12C2) jf. § 16C2d.
 
 
*) Hvis oplysningerne modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, gælder § 16C3.
 
 
 
§ X40. Makkeraftaler [2010]
 
A. Ulovlige makkeraftaler
 
  1. Hvis et par anvender en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen (herunder højkunstige systemer eller åbent forsvar-aftaler, der ikke er oplyst på forhånd ifølge bestemmelserne for turneringen), lader turneringslederen spillet fortsætte.
 
  2. Hvis turneringslederen efter spillets afslutning mener, at et par er skadet af, at modstanderne har anvendt en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen, fastsættes scoren som den af de følgende scorer, der er mest fordelagtig for den ikke-fejlende side:
 
    a. Den ved bordet opnåede score.
 
    b. Kunstig score (§ 12C1d).
 
    c. Vægtet score (§ 12C1c) eller korrigeret score (§ 12C1e), dog kun hvis turneringslederen mener, at den ikke-fejlende side sandsynligvis ville have opnået en bedre score end den opnåede score eller en kunstig score, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted.
 
 
 
§ X70. Krav eller afgivelse, der bestrides [2013]
 
A. Standardrækkefølge for spillet af en farve
 
Hvis en spiller fremsætter et krav uden at redegøre for den rækkefølge, kortene i en farve spilles i, gælder nedenstående, jf. § 70E2. Dog går de øvrige bestemmelser i § 70 forud (fx § 70E1b om irrationelle spilleplaner).
 
  1. En farve spilles fra oven, hvis forklaringen eksplicit eller implicit indebærer at indkassere en farve, som spilleren anser for stående. Det gælder både for trumffarven og for andre farver.
 
  2. Der trumfes med laveste trumf, hvis forklaringen eksplicit eller implicit indebærer en trumfning.
 
 
 
§ X78. Udregningsmetoder og propositioner [2010]
 
Metoden beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C skal anvendes, når dette er muligt; se dog § X78D.
 
A. Udregning af særlige scorer
 
  1. Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score. I parturnering medfører dette normalt, at frekvenserne i frekvenstavlen skal angives som decimaltal, og de fleste af deltagernes scorer vil normalt være decimalbrøker.
 
  2. Hvis der er tildelt en ubalanceret score ved hjælp af § 12C1e (traditionel justeret score), sammenlignes N/S-scorerne og Ø/V-scorerne uafhængigt af hinanden. I holdturnering fører dette normalt til ubalancerede imp. I parturnering dannes separate frekvenstavler for N/S og Ø/V. (Se § X78A4, hvis den ubalancerede score er opstået som følge af, at den ikke-fejlende side er frataget en del af kompensationen jf. § 12C1b.)
 
  3. Hvis der er tildelt en kunstig score (§ 12C1d eller § 12C2), sammenlignes i en parturnering de øvrige resultater på samme led ikke med den kunstige score. I stedet beregnes point på sædvanlig vis for gruppen af borde, hvor der ikke er tildelt kunstig score, hvorefter disse point omregnes til det samlede antal borde ved hjælp af principperne i § X78B.
 
  4. Hvis der er tildelt en justeret score, men en ikke-fejlende side fratages kompensation i henhold til § 12C1b, påvirker denne korrektion kun scoren for den pågældende deltager og ingen andre.
 
    a. Først beregnes det hypotetiske resultat M (i imp eller parpoint) for den score, som deltageren forventeligt ville have opnået uden den vildt satsende handling eller den alvorlige fejl. En sådan score kan evt. være en vægtet score eller en kunstig score.
 
    b. Dernæst beregnes det hypotetiske resultat F (i imp eller parpoint) for den score, som deltageren ville have fået for det resultat, der faktisk blev opnået ved bordet. En sådan scoren kan evt. være en justeret score.
 
    c. Den justerede score (i imp eller parpoint) betegnes J.
 
    d. Hvis M >= J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til F (hele skaden er selvforskyldt). Scoren for øvrige deltagere på samme led skal beregnes ved sammenligning med den justerede score og ikke med den ikke-fejlende sides korrigerede score.
 
    e. Hvis M < J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til J - M + F.
 
    f. For enhver anden deltager beregnes sammenligningen mod den ikke-fejlende sides score i forhold til den justerede score J.
 
  5. Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, noteres parret for en score svarende til den opnåede gennemsnitsscore i den pågældende sektion (se § X12B).*)
 
B. Omregning af parpoint til et større antal borde
 
Hvis de opnåede parpoint på et spil i en parturnering skal omregnes til et større antal borde, fx hvis der er tildelt kunstig score (§ 12C2), ved opgørelse i flere grupper som følge af spil med forkert kortfordeling (§ 87), eller hvis alle spil i turneringen ikke skal spilles lige mange gange, anvendes følgende principper:
 
  1. Hvis gruppen kun indeholder ét resultat, opnår det pågældende par 60% på spillet.
 
  2. Hvis gruppen indeholder to resultater, opnår det bedst scorende par 65% på spillet, mens det dårligst scorende par opnår 55% (hvis de to resultater er identiske, opnår begge par 60%).
 
  3. Hvis gruppen indeholder tre resultater, tildeles parrene hhv. 70%, 60% og 50% (ved identiske resultater deler de pågældende par pointene svarende til de angivne procenter).
 
  4. Hvis gruppen indeholder mindst fire resultater, benyttes Neubergs formel:**) Hvert par tildeles scoren A / G * (P + 1) - 1, hvor P er det antal parpoint, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
C. Afrunding
 
  1. Ved imp-beregning i holdkampe med KP-opgørelse (herunder multiholdberegning) samt i butlerberegning afrundes decimalbrøker til nærmest hele antal imp på hvert enkelt spil; halve imp afrundes væk fra middel.
 
  2. I øvrige tilfælde anvendes decimalbrøker uden afrunding.
 
D. Manuel udregning af særlige scorer
 
Medmindre turneringsarrangøren har bestemt andet, anvendes følgende forenklede metode, hvis der ikke er adgang til regnskabsprogrammel, som håndterer reglerne beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C.
 
  1. Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:
 
    a. For en deltager, der har fået tildelt den vægtede score, beregnes resultatet som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score.
 
    b. For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)
 
  2. Resultatet af en sammenligning, hvor en ubalanceret score jf. § 12C1e (traditionel justeret score) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:
 
    a. For en deltager, der har fået tildelt den ene side af den ubalancerede score, beregnes resultatet på sædvanlig vis med denne score.
 
    b. For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)
 
  3. Resultatet af en sammenligning med en kunstig score (§ 12C2) beregnes som middel.***)
 
  4. Når en ikke-fejlende side fratages kompensation jf. § 12C1b, benyttes § X78A4 til udregningen for den pågældende deltager, mens modstanderens resultat beregnes på sædvanlig vis. For øvrige deltagere beregnes resultatet af sammenligningen som middel.***)
 
  5. Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, tildeles parret middel plus.
 
  6. Bestemmelserne i § X78B (Neubergs formel m.v.) benyttes ikke i forbindelse med den forenklede udregningsmetode. Men hvis en gruppe af resultater indeholder højst 15% af det samlede antal borde, skal hvert par i en sådan gruppe have tillagt 10% af en top til deres opnåede parpoint.
 
  7. Antallet af opnåede point afrundes til et heltal, medmindre en anden bestemmelse er fastlagt for den anvendte udregningsform.
 
    a. For en ikke-fejlende side afrundes scoren i positiv retning.
 
    b. For en fejlende side afrundes scoren i negativ retning.
 
    c. Normalt foretages afrundingen for hvert enkelt spil. Hvis en enkelt uregelmæssighed eller en oversidderrunde resulterer i tildeling af kunstig score til det samme par for mere end ét spil, foretages en eventuel afrunding dog samlet for alle spillene.
 
 
*) Den samlede score bør løbende samt i slutstillingen opgøres i procent. Hvis en oversidderrunde skyldes udeblivelse, benyttes § 216. [2014]
 
**) De omregnede parpoint fremkommer ved at betragte en frekvenstavle, hvor samtlige frekvenser er ganget med A / G. Ved omregning af point efter andre udregningsformer anvendes en tilsvarende betragtning.
 
***) Ved opgørelse i parpoint betyder dette populært sagt, at toppen sænkes med 1 og bunden hæves med 1.
 
 
 
§ X79. Rettelse af fejl i scoren
 
A. Almindelig frist
 
Fristen for rettelse af fejl i scoren (§ 79C1) fastsættes på følgende måde:
 
  1. Hvis en del af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) afvikles næste dag, udløber fristen ved spilletids start næste dag. [2010]
 
  2. I øvrige tilfælde udløber fristen, 30 minutter efter at resultatet af den sidste sektion af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) på spilledagen er offentliggjort.
 
  3. I forbindelse med afslutningen af en turnering (eller en fase af turneringen jf. § X8A) kan turneringslederen af hensyn til præmieoverrækkelse (eller forberedelse af næste fase) afkorte fristen. Fristen bør dog altid være mindst 5 minutter.
 
  4. Når ændringer til et resultat offentliggøres, fastsætter turneringslederen eller turneringsarrangøren en særskilt frist for rettelse af fejl i dette resultat i overensstemmelse med ovenstående principper. [2010]
 
    a. Den således fastsatte frist gælder kun for fejl, der ikke allerede fremgik af det oprindeligt offentliggjorte resultat.
 
    b. Fristen for rettelse af fejl i det oprindelige resultat påvirkes ikke af, at ændringer til resultatet offentliggøres.
 
B. Ændring af resultat efter fristens udløb
 
Når fristen defineret i § X79A er udløbet, kan et resultat kun ændres i følgende tilfælde:
 
  1. Hvis der før udløbet af appelfristen (jf. § X92A) er taget initiativ til en turneringsleders og/eller en appelkomites behandling af en uregelmæssighed, og denne behandling (eller efterfølgende appelbehandlinger af samme sag) fører til ændringen, indføres den pågældende ændring.
 
  2. Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på en fejl i udregning eller indføring af scoren senest 1 uge efter offentliggørelse af kampens resultat i holdturnering hhv. sektionens resultat i parturnering, og turneringslederen og turneringsarrangøren begge finder det hævet over rimelig tvivl, at der er sket en sådan fejl (jf. § 79C2), rettes den pågældende fejl.
 
  3. Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på anvendelsen af en ulovlig spiller eller substitut (jf. § 241 og § 242) efter udløbet af appelfristen for turneringens sidste kamp eller sektion (jf. § X92A3), men inden for en særlig forlænget frist, som turneringsarrangøren har fastlagt for berigtigelse af sådanne forhold, gælder følgende: [2009]
 
    a. Scoren for den fejlende side rettes til udeblivelsesscoren jf. § 241D (brug af ulovlige spillere).
 
    b. Hvis deltageren jf. § 216E1 herefter betragtes som udgået, diskvalificeres deltageren.
 
    c. Scoren for den ikke-fejlende side rettes ikke – heller ikke, hvis den fejlende side diskvalificeres.
 
C. Påvirkning af senere faser i turneringen
 
Hvis en scoreændring har indflydelse på afviklingen af en senere fase i turneringen (jf. § X8A), og denne senere fase allerede er påbegyndt, eller det ikke er praktisk muligt at tage hensyn til det ændrede resultat i afviklingen af den senere fase, gælder følgende:
 
  1. Den senere fase afvikles på grundlag af det resultat, der gjaldt inden rettelsen.
 
  2. Såfremt scoreændringen skyldes brug af en ulovlig spiller, og scoreændringen medfører, at den pågældende deltager mister sin ret til deltagelse i den senere fase, diskvalificeres deltageren fra den senere fase (og evt. efterfølgende allerede påbegyndte faser), og turneringsarrangøren kan indsætte en reserve, hvis dette skønnes rimeligt. [2009]
 
D. Fornyet fordeling af præmier ved scoreændring [2009]
 
Turneringsarrangøren kan i propositionerne for turneringen bestemme, hvorvidt uddelte præmier påvirkes af en scoreændring, der er indført efter uddeling af præmier.
 
 
 
§ X80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren
 
A. Regelgrundlag
 
  1. Ud over lovene gælder DBf's særlige turneringsbestemmelser med de ændringer og tilføjelser, turneringsarrangøren på forhånd har bekendtgjort, jf. § 80B2f.
 
  2. I klubturneringer har turneringsarrangørens sædvanlige praksis – fastlagt ved præcedensgivende fortilfælde – virkning som gyldige ændringer eller tilføjelser til turneringsbestemmelserne.
 
  3. DBf's lovkommission udgiver officielle udtalelser om lovfortolkning. Disse er tilgængelige på internettet på adressen http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/udg.htm.
 
B. Turneringen kan ikke afvikles efter planen [2012]
 
  1. Hvis det ikke er muligt at afvikle turneringen efter planen, og forholdet ikke er dækket af § 212-215, skal turneringsarrangøren eller turneringslederen træffe en afgørelse, der medfører, at turneringen som helhed betragtet afvikles så retfærdigt som muligt under hensyntagen til de foreliggende praktiske begrænsninger, fx ved at ændre tidsskemaet, reducere antallet af spil pr. runde (evt. kun i en del af runderne), ved at reducere antallet af runder, eller ved at ændre turneringsformatet på anden måde.
 
  2. Såfremt et stort antal deltagere er forsinkede eller ude af stand til at gennemføre dele af turneringen efter planen, kan turneringslederen eller turneringsarrangøren anvende principperne nævnt i § X80B1.
 
 
 
§ X86. Uregelmæssigheder i holdkampe og lignende
 
A. Resultat opnået ved det andet bord [2014]
 
Når turneringslederen tildeler kunstig score i en holdturnering, og der er opnået et resultat på spillet mellem de samme deltagere ved et andet bord, gælder følgende i forbindelse med anvendelsen af § 86D:
 
  1. Turneringslederen skal fastlægge det »normale« resultat på spillet. Det normale resultat er den justerede score, turneringslederen ville give, hvis turneringslederen skulle give en vægtet score*) på spillet og ikke havde mulighed for at give kunstig score. I forbindelse med vurderingen af det normale resultat kan turneringslederen medtage i overvejelserne, hvilke resultater der er opnået af deltagere i andre holdkampe, hvor der er spillet med samme fordeling.
 
  2. Omregningen af den kunstige score sker på følgende måde:
 
    a. En ikke-fejlende side får den score, der fremkommer ved sammenligning af det opnåede resultat med det normale resultat, dog mindst +3 imp (eller tilsvarende ved en anden beregningsform).
 
    b. En delvis fejlende side får 0 imp (det normale resultat har ingen indflydelse på scoren).
 
    c. En fejlende side får den score, der fremkommer ved sammenligning af det opnåede resultat med det normale resultat, dog højst -3 imp (eller tilsvarende ved en anden beregningsform).
 
  3. Hvis det er klart, at det normale resultat ikke vil påvirke scoren efter bestemmelserne i § X86A2, kan turneringslederen undlade at fastlægge et normalt resultat på spillet og i stedet tildele den kunstige score på sædvanlig vis.
 
B. Begrænsning på antal middel plus og middel minus [2014]
 
Når turneringslederen tildeler kunstig score til samme hold i flere spil i samme holdkamp, gælder følgende begrænsninger:
 
  1. Hvert hold kan højst tildeles middel plus i 3 spil pr. kamp. Yderligere annullerede spil udgår af kampen (KP-skalaen for det reducerede spilantal benyttes).
 
  2. Hvert hold kan højst tildeles middel minus i 3 spil pr. kamp. Yderligere annullerede spil udgår af kampen (KP-skalaen for det reducerede spilantal benyttes).
 
  3. En kunstig score, der forhøjes eller forringes for en deltager jf. § X86A, medregnes i forhold til begrænsningen på 3 spil pr. kamp. Hvis middel plus er relevant i mere end 3 spil, udvælges de 3 spil, der resulterer i en så gunstig score som muligt for deltageren; tilsvarende udvælges spil så ugunstigt som muligt i tilfælde af middel minus.
 
 
*) En vægtet score skal benyttes, uanset om turneringsarrangøren har valgt at benytte § 12C1c (vægtet score) eller § 12C1e (traditionel justeret score) som grundprincip for justerede scorer (jf. den valgmulighed, som turneringsarrangøren har ifølge § X12A1).
 
 
 
§ X90. Straffe for fejl i fremgangsmåden
 
Når turneringslederen udøver sin myndighed ved at idømme straffe for fejl i fremgangsmåden iht. § 90, gælder følgende:
 
A. Automatiske straffe
 
Hvis der er fastlagt en straf i turneringens propositioner eller turneringsbestemmelser, idømmer turneringslederen som regel den foreskrevne straf. Automatiske straffe kan være udformet, så de reduceres eller bortfalder, når uregelmæssigheden på anden måde berigtiges til ulempe for den fejlende side (se derimod § X90B2).
 
B. Straffe for særlige uregelmæssigheder
 
  1. Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden i forbindelse med en uregelmæssighed, såfremt følgende betingelser begge er opfyldt:
 
    a. Spilleren udviste ikke den påpasselighed, der forventes af en spiller af den pågældende styrke, og
 
    b. Spilleren burde kunne indse, at uregelmæssigheden var tilbøjelig til at skade modstanderne.
 
  2. Når betingelserne i § X90B1 er opfyldt, og turneringslederen overvejer at idømme straf, bør vurderingen ikke afhænge af, hvorvidt der som følge af uregelmæssigheden tildeles justeret score (§ 12C) eller sker en anden berigtigelse, der i sig selv er til fordel for den ikke-fejlende side.
 
  3. Når § X90B benyttes til at idømme straf for fejl i fremgangsmåden, er straffen normalt 1-5 gange standardfradraget (§ 211B) afhængigt af uregelmæssighedens karakter.
 
  4. Eksempler, hvor der kan idømmes straf efter § X90B:
 
    a. Valg af en melding eller et ud- eller tilspil i forbindelse med ubeføjede oplysninger, når en spiller af den pågældende styrke burde kunne indse, at den valgte handling var ulovlig pga. § 16B (ubeføjede oplysninger), og der efter turneringslederens skøn ikke er tvivl om, at handlingen er ulovlig.
 
    b. Væsentligt mangelfuld udfyldelse af systemkort.
 
    c. Uregelmæssigheder, hvor turneringslederen anvender § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).
 
    d. Den blinde henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed under spillet (jf. § 43A). [2012]
 
  5. Eksempler, hvor der normalt ikke idømmes straf efter § X90B:
 
    a. Utilstrækkeligt bud (§ 27).
 
    b. Melding uden for tur (§ 29).
 
    c. Kulørsvigt (§ 62 og § 64).
 
C. Advarsler og strafpoint
 
  1. Når turneringslederen har tildelt en deltager en advarsel for en bestemt forseelse, straffes deltageren med et standardfradrag (§ 211B), hvis deltageren gør sig skyldig i samme type forseelse inden for den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A). [2013]
 
  2. Se § 211 vedrørende generelle retningslinjer for strafpoint.
 
 
 
§ X91. Straf eller bortvisning
 
Jf. DBf's vedtægter, § 14, stk. 5.1, skal DBf's Hovedbestyrelse underrettes, når turneringslederen har benyttet § 91 (straf eller bortvisning) til at idømme straf.
 
 
 
§ X92. Retten til appel
 
A. Appelfrist [2009]
 
  1. Fristen for tilkaldelse af turneringsleder (§ 92B) udløber 30 minutter efter afslutningen af den halvleg/sektion, som tilkaldet vedrører, men: [2010]
 
    a. Hvis næste halvleg/sektion i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) påbegyndes samme dag eller næste dag, og den planlagte pause er mere end 30 minutter, udvides fristen dog til starttidspunktet for næste halvleg/sektion.
 
    b. Hvis flere halvlege/sektioner afvikles med mindre end 30 minutters planlagt pause imellem hver, gælder appelfristen for den sidste af disse som appelfrist for alle de pågældende halvlege/sektioner.
 
    c. I almindelige klubturneringer udløber fristen for en deltager, når deltageren forlader spillestedet efter afslutningen af den sidste halvleg/sektion, hvis dette sker inden den ovenfor definerede frist. [2016]
 
  2. Fristen for appel af en turneringsleders afgørelse (§ 92B) udløber samtidig med fristen for tilkaldelse af turneringsleder i den sektion, hvor spillerne modtog afgørelsen. Såfremt spillerne modtager afgørelsen uden for spilletid, fastsættes fristen efter ovenstående principper svarende til, at sektionen sluttede på det tidspunkt, hvor spillerne modtog afgørelsen. [2010]
 
  3. I forbindelse med afslutningen af en turnering (eller en fase af turneringen jf. § X8A) kan turneringslederen af hensyn til præmieoverrækkelse (eller forberedelse af næste fase) afkorte fristen. Fristen bør dog altid være mindst 5 minutter.
 
  4. I tilfælde, der drejer sig om ulovlige spillere (§ 241D), gælder den appelfrist, der er defineret ovenfor for turneringens sidste kamp eller sektion, som appelfrist for hele turneringen. (Se § X79B3, hvis der appelleres senere end denne frist).
 
B. Depositum
 
  1. Enhver appel på distriktsniveau og højere skal vedlægges et depositum på kr. 200, som fortabes, hvis appellen findes urimelig, jf. § 92A og § 93C1 (appellen anses for unødig trætte).
 
  2. For deltagere, der alene består af juniorspillere, er beløbet dog kr. 100.
 
  3. For at en appelinstans kan beslutte, at depositum skal fortabes, skal følgende betingelser være opfyldt: [2010]
 
    a. Den besluttende komite skal enstemmigt have besluttet, at appellen ikke skal tages til følge*).
 
    b. Selve beslutningen om, at depositum skal fortabes, skal også være enstemmig.
 
    c. Hvis appellen drejer sig om et bridgemæssigt skøn, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville skønne anderledes end den foregående instans.
 
    d. Hvis appellen drejer sig om fastlæggelse af kendsgerninger, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville kunne fastlægge kendsgerningerne anderledes end den foregående instans.
 
    e. Hvis appellen drejer sig om fortolkning eller brug af bridgelovene eller turneringsbestemmelserne, skal den besluttende komite angive som grund, at den foregående instans omhyggeligt har forklaret spillerne baggrunden for sin fortolkning og brug af bridgelovene, og at en spiller i en turnering på det pågældende niveau ikke burde have grund til at tvivle på, at fortolkningen er korrekt.
 
    f. Hvis appellen behandles af DBf's Appelkomite som fjerde eller senere instans, er det dog tilstrækkelig grund til at inddrage depositum, at de to seneste instanser på overbevisende måde har truffet samme afgørelse.
 
  4. Ved appel til en højere instans kræves fornyet depositum.
 
  5. En højere instans kan omstøde en beslutning om fortabelse af depositum uden i øvrigt at omstøde selve appelafgørelsen.
 
C. Annullering af appel [2010]
 
Hvis det efter indgivelsen af en appel bliver klart, at udfaldet af appellen ikke kan få indflydelse på præmier eller kvalifikationsspørgsmål for nogen deltager, kan deltageren annullere appellen under følgende forudsætninger:
 
  1. Ved mundtlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteens møde (§ 253C) ikke er påbegyndt.
 
  2. Ved skriftlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteen ikke har meddelt sin afgørelse til turneringslederen.
 
 
*) Depositum skal returneres, hvis komiteen har besluttet at ændre resultatet, også selv om det drejer sig om en forringelse af resultatet for en deltager, der har appelleret.
 
 
 
§ X93. Fremgangsmåden ved appel
 
A. Sidste instans
 
  1. Afgørelser truffet af chefturneringsledere, appelkomiteer, turneringsarrangører og lovfortolkende komiteer kan appelleres videre efter de bestemmelser, der fremgår af §§ 251-256. DBf's Appelkomite fungerer som sidste appelinstans.
 
  2. DBf's Appelkomite afgør sager, der indbringes for den regulerende myndighed i henhold til § 93C2.
 
  3. Afgørelser truffet af DBf's Appelkomite er endelige og kan hverken omstødes eller appelleres videre.
 
B. Dispensation
 
I særlige situationer kan man – med DBf's Appelkomites forudgående godkendelse – tilrettelægge turneringer uden mulighed for videre appel til DBf's Appelkomite, således at de afgørelser, der træffes af en mundtlig appelkomite, er endelige (se § 93C3a).
 
 
 
§ 201. Udregningsmetoder
 
A. Anvendt udregningsmetode
 
Medmindre turneringsarrangøren har fastlagt andre bestemmelser i turneringens propositioner, benyttes følgende udregningsmetode:
 
  1. Holdturnering: imp-opgørelse (§ 78B). Medmindre der er tale om enkeltkampe (cupkampe), benyttes WBF's KP-skala (§ 202) til opgørelse af resultatet for hver enkelt kamp. [2014]
 
  2. Parturnering: Parpointberegning (§ 78A).
 
 
 
§ 202. WBF's KP-skala [2013]
 
Denne paragraf beskriver anvendelsen af »The WBF Victory Point Scales«, som er offentliggjort af WBF i 2013.
 
A. KP-skalaer
 
Ved beregning af KP omsættes den samlede imp-difference for kampen til KP efter de af WBF offentliggjorte tabeller. Skalaerne findes i en version med to decimaler og en version med hele tal. Medmindre andet anføres, anvendes versionen med to decimaler.
 
B. Andre spilantal
 
  1. Når der ikke er offentliggjort en tabel for det relevante antal spil, skal en sådan konstrueres i overensstemmelse med den af WBF offentliggjorte algoritme.
 
  2. Når et eller flere spil annulleres uden tildeling af score, skal kampresultatet opgøres efter skalaen for det reducerede antal spil.
 
C. Annullerede kampe
 
Et hold, som møder et andet hold, der udebliver, eller som er udgået eller mangler i turneringen, vinder denne kamp.
 
  1. Scoren for et udeblevet hold fastsættes på følgende måde:
 
    a. Hvis forsinkelsen var strafbar, tildeles holdet det laveste resultat af følgende muligheder: [2016]
 
  i. 0 KP, eller
 
  ii. hvis en eller flere runder af kampen er afviklet inden udeblivelsen: det antal KP, det tabende hold ville have fået på basis af de afviklede spil ved anvendelse af KP-skalaen for det antal spil, der faktisk er afviklet, minus 5 KP.
 
    b. Hvis forsinkelsen var straffri, tildeles holdet 10 KP.
 
  2. Det vindende hold tildeles det højeste resultat af de nedenstående muligheder:*)
 
    a. 13 KP, eller
 
    b. gennemsnittet**) af de øvrige holds KP-scorer mod det udeblevne hold, eller
 
    c. gennemsnittet**) af holdets egen KP-score i samtlige øvrige kampe, eller
 
    d. hvis en eller flere runder af kampen er afviklet inden udeblivelsen: det antal KP, det vindende hold ville have fået på basis af de afviklede spil ved anvendelse af KP-skalaen for det antal spil, der faktisk er afviklet.
 
  3. Imp-scoren for kampen fastsættes til 0 for det tabende hold. Det vindende hold får det laveste antal imp, der giver mindst det tildelte antal kamppoint. For et hold udeblevet pga. en straffri forsinkelse fastsættes imp-scoren dog til 0-0.
 
 
*) Dette resultat kan først udregnes, når turneringen er færdigspillet; af hensyn til den løbende stilling anbefales det at tildele 13 KP indledningsvis og justere til sidst.
 
**) Det beregnede gennemsnit afrundes til nærmeste hele enhed (0,01 KP ved anvendelse af skalaen med to decimaler, 1 KP ved anvendelse af heltalsskalaen). Halve enheder afrundes væk fra middel (10 KP).
 
 
 
§ 203. Imps across the Field
 
Ved beregning af »imps across the field« tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, et positivt eller negativt antal imp i henhold til § 78B (imp-skalaen).
 
A. Kunstig score
 
Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus, for hver sammenligning, der skal foretages for parret.
 
B. Omregning til et større antal borde [2010]
 
Hvis § X78A anvendes til udregning af særlige scorer, og de opnåede point i en gruppe skal omregnes til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)), beregnes scoren for hvert par i gruppen som A / G * P, hvor P er det antal imp, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
 
 
§ 204. Butlerberegning
 
Ved en butlerberegning udregnes en datumscore for hvert spil, hvorefter der tildeles imp til hvert par ved sammenligning med datumscoren.
 
A. Beregning af datumscoren
 
  1. Den højeste og den laveste score borttages,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.
 
  2. Hvis metoden i § X78A benyttes til udregning af særlige scorer, har sådanne særlige scorer har følgende betydning for datumscoren: [2010]
 
    a. Frekvenstavler dannes som angivet i § X78A for vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).
 
    b. Ved omregning til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)) ganges frekvenserne i frekvenstavlen for en gruppe med A / G, hvor G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.
 
    c. Efter disse operationer borttages den højeste og den laveste score som sædvanligt,*) før datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.**)
 
  3. Hvis metoden i § X78D benyttes til udregning af særlige scorer, beregnes datumscoren på følgende måde:
 
    a. Først borttages først kunstige scorer (§ 12C2), vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).
 
    b. Hvis der er to scorer tilbage, beregnes datumscoren som gennemsnittet af disse to scorer. [2010]
 
    c. Hvis der er mere end to scorer tilbage, borttages den højeste og den laveste af disse scorer,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.
 
B. Tildeling af imp
 
Hvert par tildeles et antal imp efter følgende princip:
 
  1. Forskellen mellem parrets opnåede spilpoint og datumscoren beregnes.
 
  2. Den beregnede forskel afrundes til nærmeste hele tal deleligt med 10 (ved afrunding af en forskel, der er delelig med 5, foretages afrundingen væk fra 0).
 
  3. Den afrundede forskel omsættes til imp efter den sædvanlige imp-tabel (§ 78B).
 
C. Kunstig score
 
Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus.
 
 
*) Turneringsarrangøren kan i propositionerne fastlægge, at der i stedet borttages fx de to bedste og dårligste scorer.
 
**) Hvis den højeste score har en frekvens på under 1, betyder dette, at denne score borttages helt, mens en brøkdel af den næstbedste score også borttages, således at der samlet er fjernet 1,0 forekomst fra frekvenstavlen (og tilsvarende for den laveste score).
 
 
 
§ 205. Multiholdberegning
 
Ved multiholdberegning tildeles hvert par den gennemsnitlige KP-score opnået mod modstandere, der har spillet de samme spil i runden.
 
A. Multiholdberegning i holdturnering
 
Multiholdberegning er et vejledende udtryk for hvert pars præstation i holdturnering, som beregnes på følgende måde:
 
  1. I hver runde (halvleg) opgøres det enkelte pars resultater mod hvert af de øvrige borde som en imaginær holdkamp efter KP-skalaen for antallet af spil i runden; dog gøres ikke op mod det bord, der indgår i den faktiske holdkamp.
 
  2. Parrets multiholdscore for runden beregnes herefter som KP-gennemsnittet for de imaginære holdkampe.
 
  3. Strafpoint (jf. § 90) tildelt for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes ikke.
 
B. Resultat opnået ved det andet bord
 
Hvis der i en holdkamp er tildelt en justeret score jf. § 86D (resultat opnået ved det andet bord), gælder følgende vedrørende sammenligninger med andre deltageres resultater:
 
  1. Hvis metoden i § X78A anvendes: [2010]
 
    a. Sammenligninger med det bord, hvor et resultat blev opnået, foretages med udgangspunkt i det opnåede resultat.
 
    b. Sammenligninger med det bord, hvor den justerede score blev tildelt, foretages, som om der var tildelt kunstig score, undtagen i sammenligningen mod den faktiske modstander.
 
  2. Hvis metoden i § X78D anvendes, beregnes alle sammenligninger med andre deltageres resultater som middel.
 
C. Multiholdberegning som parturneringsform
 
Multiholdberegning kan anvendes som en egentlig parturneringsform ved at anvende bestemmelserne i denne paragraf med følgende ændringer:
 
  1. For hvert par gøres op mod samtlige øvrige borde i turneringen.
 
  2. Kunstige scorer og strafpoint for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes på sædvanlig måde. Hvis mange spil udgår på grund af samme uregelmæssighed, vil spillene typisk udgå helt af alle de sammenligninger, der er tale om, og der udregnes strafpoint og erstatningspoint direkte i kamppoint.
 
 
 
§ 206. Board-a-Match
 
I holdkampe efter board-a-match-princippet giver hvert enkelt spil 2-0, 1-1 eller 0-2, alt efter hvilket hold der har opnået flest spilpoint.
 
A. Kunstig score
 
Ved tildeling af kunstig score (§ 12C2) er den tildelte score 1,2 point for middel plus, henholdsvis 0,8 point for middel minus. Disse scorer benyttes uden afrunding.
 
 
 
§ 207. Overførsel af score [2009]
 
I turneringer, der er opdelt i flere faser (jf. § X8A), kan turneringsarrangøren i turneringens propositioner bestemme, at en del af scoren fra én fase af turneringen overføres til senere faser.*)
 
A. Holdkampe med imp-opgørelse efter en alle-mod-alle-fase
 
Når en indledende fase af en holdturnering er afviklet som en alle-mod-alle-turnering i én stor gruppe, kan der benyttes overførsel af score til kampe i efterfølgende faser, fx cupkampe. Følgende fremgangsmåde benyttes.
 
  1. Imp-differencen fra det indbyrdes opgør danner udgangspunkt for den overførte score.
 
  2. Eventuelle strafpoint givet i den indbyrdes kamp indregnes i imp-differencen ved først at omregne til standardfradrag ifølge § 211B1 og derefter omregne disse til imp ifølge § 211B1d. [2012]
 
  3. Halvdelen af imp-differencen overføres, hvis holdet med positiv imp-difference opnåede den højeste slutplacering af de to hold; en tredjedel af imp-differencen overføres, hvis holdet med positiv imp-difference opnåede den laveste slutplacering af de to hold. De overførte imp anvendes uden afrunding.
 
  4. Der kan ikke overføres en imp-score større end en grænse, der afhænger af antallet af spil i den kamp, der skal spilles:
 
    a. 8 imp for kampe berammet til højst 32 spil.
 
    b. 12 imp for kampe berammet til 33-64 spil.
 
    c. 16 imp for kampe berammet til 65-96 spil.
 
    d. 20 imp for kampe berammet til 97-128 spil.
 
    e. 24 imp for kampe berammet til mere end 128 spil.
 
 
*) Dette princip kan fx benyttes for at belønne en god præstation i en kvalifikationsfase, eller for at reducere deltagernes incitament til under visse omstændigheder at spille bevidst på at opnå et dårligt resultat.
 
 
 
§ 211. Retningslinjer for strafpoint
 
Denne paragraf indeholder generelle retningslinjer for straffe for fejl i fremgangsmåden jf. § 90, som udmåles i form af strafpoint.
 
A. Udmåling af strafpoint
 
  1. Når der tildeles en straf i form af strafpoint, skal straffen altid udmåles i den pointenhed, som stillingen i turneringen opgøres efter. For en holdturnering med KP-opgørelse skal strafpoint således udmåles som en KP-straf og ikke en imp-straf.
 
  2. Strafpointene påvirker kun scoren for den deltager, der straffes, mens modstandernes score er uændret.
 
  3. Se desuden § X78 angående afrunding.
 
B. Standardfradrag
 
Strafpointenes størrelse defineres normalt med udgangspunkt i begrebet »standardfradrag«. Et standardfradrag har følgende størrelse:
 
  1. Holdturnering:
 
    a. KP-opgørelse i en kamp planlagt til mindst 13 spil: ½ KP (afrundes ikke). [2016]
 
    b. KP-opgørelse i en kamp planlagt til højst 12 spil: 1 KP. [2016]
 
    c. Board-a-match (§ 206): 0,2 point (afrundes ikke).
 
    d. Enkeltkamp (cupkamp): 1½ imp, som fradrages i den fejlendes imp-score i kampen (afrundes ikke; § 86B (gennemsnitsberegning ved ubalancerede scorer i cupturneringer) benyttes ikke).
 
  2. Parturnering:
 
    a. Almindelig parpointopgørelse: 10% af forskellen mellem en top og en bund i et spil.
 
    b. Imps across the Field (§ 203): 2 imp for hvert andet bord, hvor spillet skulle spilles.
 
    c. Butlerberegning (§ 204): 2 imp.
 
  3. For opgørelsesformer, der ikke er nævnt ovenfor, bør der i turneringens propositioner fastsættes et standardfradrag, som svarer til forskellen mellem middel og middel minus i et spil.*)
 
 
*) Se dog § 205 angående multiholdberegning i holdturnering.
 
 
 
§ 212. For sen ankomst
 
A. Holdkamp
 
Hvis et hold ikke er klar til at spille på det planlagte starttidspunkt, beregnes en eventuel straf i forhold til det planlagte starttidspunkt, selvom sektionen forsinkes af meddelelser fra turneringslederen, praktiske problemer eller andet.
 
  1. Ved en strafbar forsinkelse på mindre end 30 minutter gennemføres sektionen i sin fulde længde. Hvis forsinkelsen er mindst 5 minutter, gælder desuden følgende:
 
    a. Det forsinkede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)
 
  i. 1 KP ved en forsinkelse på mindst 5, men under 10 minutter.
 
  ii. 2 KP ved en forsinkelse på mindst 10, men under 15 minutter.
 
  iii. 3 KP ved en forsinkelse på mindst 15, men under 20 minutter.
 
  iv. 4 KP ved en forsinkelse på mindst 20, men under 25 minutter.
 
  v. 5 KP ved en forsinkelse på mindst 25, men under 30 minutter.
 
    b. Spilletiden for runden forlænges for de implicerede hold i kampen.
 
  i. Hvis runden er på højst 15 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen.
 
  ii. Hvis runden er på mindst 16 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen minus 5 minutter.
 
  2. Ved en strafbar forsinkelse på mindst 30 minutter gælder følgende: [2012]
 
    a. Holdene kan med turneringslederens godkendelse enes om at afvikle kampen med et reduceret spilantal (dog mindst halvdelen af det oprindeligt fastsatte og altid mindst 8 spil) eller på et andet tidspunkt. Det forsinkede hold straffes med et fradrag på 8 KP.
 
    b. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis det fremmødte hold ikke ønsker at afvikle kampen, opgøres kampens resultat ved hjælp af § 202C.
 
  3. Ved en straffri forsinkelse (§ 244) skal det forsinkede hold meddele forsinkelsen til turneringsarrangøren eller turneringslederen hurtigst muligt. [2012]
 
    a. Turneringsarrangøren eller turneringslederen forsøger at få kampen afviklet på en måde, der er så retfærdig som muligt over for begge hold, ved at forlænge spilletiden svarende til forsinkelsen, afvikle kampen enten med et reduceret spilantal (dog mindst halvdelen af det oprindeligt fastsatte og altid mindst 8 spil), eller fastsætte et andet spilletidspunkt.
 
    b. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, opgøres kampens resultat ved hjælp af § 202C. I en enkeltkamp udråbes det fremmødte hold dog som vinder.
 
    c. Det forsinkede hold er ikke forpligtet til at indsætte substitutter. Hvis holdet har andre spillere til rådighed, er holdet heller ikke forpligtet til at indsætte disse.
 
    d. Såfremt en spiller rammes af sygdom e.lign. under en kamp, har holdet ret til at indsætte en substitut eller et substitutpar i næste spil. Hvis et påbegyndt spil ikke kan gennemføres, tildeler turneringslederen justeret score (§ 12C) i dette spil. Hvis det ikke kan lade sig gøre at indsætte en substitut, benyttes de samme principper som ved straffri udeblivelse.
 
B. Parturnering
 
  1. Hvis et par ikke har taget plads ved bordet senest 5 minutter efter sektionens officielle starttidspunkt, kan turneringslederen indsætte reserver (se § 243).
 
  2. Hvis det således erstattede par kommer senere end starttidspunktet for sektionens 2. runde, bestemmer turneringslederen, om
 
    a. Det erstattede par genindtræder i turneringen, eller
 
    b. Reserverne spiller resten af sektionen, eller
 
    c. Reserverne spiller resten af turneringen.
 
  3. Hvis et par ikke har taget plads ved starten af en runde, herunder første runde i en sektion, kan turneringslederen efter eget skøn tildele advarsel eller strafpoint. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge nærmere bestemmelser for sådanne straffe.
 
  4. Hvis parrets forsinkede ankomst er straffri (§ 244), tillader turneringslederen normalt, at parret genindtræder fra og med næste runde i turneringen.
 
 
*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.
 
 
 
§ 213. Tidsoverskridelse
 
A. Holdkamp
 
Ved turneringsformer, hvor kampene spilles i mere eller mindre ubrudt rækkefølge, skal afslutningstidspunktet for kampen eller runden (halvlegen) være fastlagt.
 
  1. Hvis afslutningstidspunktet ændres, skal turneringslederen før runden meddele det nye afslutningstidspunkt, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.
 
  2. Turneringslederen bør advare hold, der er i fare for at blive straffet for langsomt spil, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.
 
  3. En tidsoverskridelse på under 5 minutter straffes ikke.
 
  4. Ved en tidsoverskridelse på mindst 5 minutter gælder følgende:
 
    a. De implicerede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)
 
  i. 1 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 5, men under 10 minutter.
 
  ii. 2 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 10, men under 15 minutter.
 
  iii. 3 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 15, men under 20 minutter.
 
  iv. 5 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 20, men under 25 minutter.
 
  v. 8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 25, men under 30 minutter.
 
  vi. Mindst 8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 30 minutter. Straffen fastsættes efter turneringslederens skøn.
 
    b. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene hold, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet hold.
 
    c. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen helt eller delvis skyldes forhold, som spillerne ikke havde indflydelse på, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen tilsvarende.
 
    d. I tilfælde af tidsoverskridelse ved begge borde tildeles for hvert af holdene den største af de to straffe jf. ovenstående bestemmelser.
 
  5. Ud over den automatiske straf nævnt i § 213A4 kan turneringslederen tildele straf for langsomt spil (§ 90B2) efter følgende regler:
 
    a. Der kan kun ske fradrag af KP, hvis turneringslederen tidligere i samme kamp har tildelt en advarsel for langsomt spil.
 
    b. Straffen kan efter turneringslederens skøn tildeles det ene eller begge hold og behøver ikke være ens for begge hold.
 
    c. Straffen består i mindst ét standardfradrag (se § 211B).
 
  6. Til hjælp ved vurdering af forsinkelser kan turneringslederen udpege en observatør, som skal tage tid på hvert spil samt vurdere, omtrent hvor meget af denne tid hver side har brugt.
 
    a. Turneringslederen kan indsætte observatøren på eget initiativ eller på anmodning fra en spiller (en spiller kan dog ikke kræve, at der indsættes en observatør).
 
    b. Observatøren indsættes sjældent fra en rundes start, men bliver normalt ved bordet til rundens afslutning fra det tidspunkt, hvor observationerne påbegyndes.
 
    c. For hvert spil noterer observatøren:
 
  i. Antallet af minutter, der blev forbrugt til spillet.
 
  ii. Om tidsforbruget var ca. ligeligt fordelt mellem de to sider, eller om en af siderne var hovedansvarlig for tidsforbruget (en pause på op til 1 minut for spilfører ved det første tilspil fra bordet medregnes dog ikke).
 
  iii. Evt. særlige hændelser, som havde indflydelse på tidsforbruget, inkl. hændelser mellem spillene.
 
    d. Der tages ikke tid på hver enkelt melding eller spil af et kort. Observatøren foretager en overordnet vurdering på hvert spil.
 
    e. Spillerne må ikke på nogen måde forsøge at påvirke observatøren i dennes vurderinger eller få adgang til observatørens notater inden rundens afslutning.
 
B. Parturnering
 
  1. Ved overskridelse af spilletiden for en runde tildeler turneringslederen straf efter følgende principper:
 
    a. Første tidsoverskridelse straffes med en advarsel (se § X90C).
 
    b. Hver efterfølgende tidsoverskridelse straffes med et standardfradrag (§ 211B).
 
    c. Hvis den første tidsoverskridelse er på mindst 3 minutter, straffes den efter § 213B1b uden forudgående advarsel.
 
  2. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene par, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet par. Dette gælder især, når det ene par ikke var klar til at spille ved rundens start.
 
  3. Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen helt eller delvis skyldes forhold, som spillerne ikke havde indflydelse på, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen tilsvarende. Et par regnes ikke for ansvarlig for den del af en tidsoverskridelse, der skyldes parrets egen tidsoverskridelse i den foregående runde.
 
  4. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser, der tillader turneringslederen at annullere et spil, hvis afvikling af spillet medfører risiko for at forstyrre den generelle afvikling af turneringen, fordi spillerne risikerer at overskride tidsfristen for runden betragteligt. Sådanne bestemmelser bør foreskrive en frist, inden hvilken et spil skal påbegyndes, og bestemmelserne skal foreskrive den kunstige score (jf. § 12C2), der skal tildeles på således annullerede spil.**)
 
 
*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.
 
**) Hvis tidsoverskridelsen kun skyldes det ene par, bør bestemmelserne foreskrive tildeling af middel plus til det uskyldige par og middel minus til det skyldige par. Hvis begge par er skyld i tidsoverskridelsen, bør bestemmelserne enten foreskrive tildeling af middel minus til begge par eller middel til begge par. Der bør ikke gives strafpoint på spil, der annulleres efter denne bestemmelse.
 
 
 
§ 214. Forkert kortfordeling o.l. [2009]
 
A. Uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf
 
Denne paragraf omhandler tilfælde, hvor turneringslederen anvender § 13 (forkert antal kort), § 14 (manglende kort), § 15 (spil af forkert spil), § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) eller § 17D (kort fra forkert mappe). Dette gælder bl.a. følgende tilfælde:
 
  1. En eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (§ 13 eller § 14).
 
  2. Spillerne spiller et spil, de ikke skulle spille i den pågældende runde (§ 15).
 
  3. En spiller ser et eller flere kort fra en anden hånd end den, spilleren skal spille (§ 16C), fx hvis:
 
    a. Mappen indeholder forkert kortfordeling.
 
    b. Mappen indeholder kort med billedsiden opad.
 
    c. Mappen er drejet 90 grader.*)
 
    d. Spilleren tager en forkert hånd fra mappen.
 
  4. En spiller hører meldinger, resultater eller bemærkninger om spillet (§ 16C).
 
  5. En spiller tager kort fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort i stedet for den hånd, spilleren skal spille i det igangværende spil (§ 17D).
 
B. Fejlende sider og straffe
 
For hver fejlende side – både ved det bord, hvor uregelmæssigheden skulle berigtiges, og ved tidligere borde – fastsættes en straf efter bestemmelserne i denne paragraf. En spiller er i denne forbindelse fejlende, hvis spilleren ved overtrædelse af den korrekte fremgangsmåde er skyld i, at turneringslederen skal anvende en af de i § 214A nævnte paragraffer ved spillerens eget bord eller ved et senere bord.
 
C. Ingen straf
 
Den fejlende side straffes ikke, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
 
  1. Uregelmæssigheden berigtiges med justeret score (§ 12C) for den fejlende side.
 
  2. Uregelmæssigheden berigtiges ved at dreje mappen 180 grader eller ved at lade to makkere bytte plads.
 
D. Advarsel
 
  1. En fejlende side straffes med advarsel (§ X90C), hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
 
    a. Uregelmæssigheden berigtiges ikke med omgivning (§ 16C2b) eller justeret score (§ 12C) ved noget bord, der er berørt af uregelmæssigheden, eller
 
    b. Uregelmæssigheden består udelukkende i, at den fejlende side er skyld i, at mappen indeholder en eller flere hænder med forkert antal kort (således at problemet kan løses ved, at spillerne ved det næste bord tæller deres kort).
 
  2. Hvis der er tale om forkert vendte mapper i flere spil i samme runde, og tilfældet er dækket af § 214D1, straffes en fejlende side kun med én advarsel for de pågældende spil.
 
E. Strafpoint
 
  1. I tilfælde, der ikke er dækket af § 214C eller § 214D, straffes en fejlende side med et standardfradrag (§ 211B).
 
  2. Selvom spillerne i et par eller på et hold i samme spil begår flere uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf, kan parret eller holdet højst straffes med ét standardfradrag på spillet.
 
F. Eksempler
 
Den følgende liste viser nogle eksempler på anvendelse af § 214.
 
  1. En spiller har flere end 13 kort og ser sine kort:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 13.
 
    b. Spilleren tildeles en advarsel, medmindre turneringslederen tildeler justeret score som følge af uregelmæssigheden (§ 214C1 og § 214D1a).
 
    c. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt flere end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel, uanset om fejlen medførte tildeling af justeret score (§ 214D1b).
 
  2. En spiller har færre end 13 kort og ser sine kort:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 14.
 
    b. Spilleren tildeles en advarsel (§ 214D1a).
 
    c. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt færre end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel (§ 214D1b).
 
  3. Spillerne spiller et spil, der ikke skal spilles i den igangværende runde:
 
    a. Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 15.
 
    b. En spiller regnes som fejlende, hvis spilleren har udtaget en hånd fra mappen og set et eller flere kort (turneringslederen kan efter omstændighederne vælge også at betragte en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt den forkerte mappe frem uden selv at udtage en hånd).
 
    c. Hvis spillet afsluttes, og ingen af spillerne tidligere har spillet spillet, står scoren normalt ved magt, men hver fejlende side straffes med et standardfradrag, hvis fejlen medfører, at andre par ikke kan spille spillet (§ 214E1). Hvis spillerne spiller flere spil fra den forkerte runde, straffes med et standardfradrag pr. gennemført spil. Spillerne gennemfører om muligt de rigtige spil og tildeles i modsat fald en kunstig score på de rigtige spil jf. turneringens propositioner.**)
 
  4. Mappen indeholder kort med billedsiden opad:
 
    a. Turneringslederen benytter § X16A for at forsøge at gennemføre spillet. Kan det ikke lade sig gøre at gennemføre spillet, tildeles begge sider kunstig score i form af middel plus (dog middel minus til den fejlende side, hvis fejlen skyldes en spiller ved det andet bord i en holdkamp).
 
    b. Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for uregelmæssigheden, straffes denne spiller med et standardfradrag, hvis fejlen medførte omgivning eller tildeling af justeret score (§ 214D1b), medmindre der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214C). Hvis fejlen ikke medførte tildeling af justeret score, straffes spilleren med en advarsel, også hvis der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214D1a).
 
  5. En spiller tager en forkert hånd fra mappen (fx fordi mappen ligger forkert) og ser derved billedsiden af et eller flere kort, der tilhører en modstanders hånd:
 
    a. Hvis der er tale om en holdkamp, og en eller flere spillere ved det andet bord har set et eller flere kort fra den pågældende mappe, gælder følgende: Hvis det kan lade sig gøre at gennemføre spillet (§ X16A3) uden efterfølgende tildeling af justeret score, tildeles hver fejlende side en advarsel (§ 214D1a); ellers tildeler turneringslederen middel minus til hver fejlende side og middel plus til en evt. ikke-fejlende side (jf. § X16A4) og overvejer desuden, om § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) skal benyttes, men der tildeles ingen straf (§ 214C1). Se § 215, hvis holdene sad forkert ved halvlegens begyndelse.
 
    b. I øvrige tilfælde drejes mappen 90 grader, og spillet afvikles uden yderligere berigtigelse (§ X16A1). Hver fejlende side tildeles en advarsel (§ 214D1a) – hvis flere spil i samme runde er vendt 90 grader, tildeles kun én advarsel til hver fejlende side (§ 214D2).
 
    c. Hvis fejlen skyldes, at mappen lå forkert på bordet, regnes en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt mappen forkert og/eller spilleren har udtaget en forkert hånd fra mappen.
 
 
*) Hvis spillerne har sat sig forkert eller vendt mapperne forkert fra rundens begyndelse, og der er tale om en holdkamp, benyttes § 215 i stedet for denne paragraf.
 
**) I dette tilfælde anbefales det, at den kunstige score er middel, idet parrene samtidig straffes med et standardfradrag for hvert af de fejlagtigt afviklede spil.
 
 
 
§ 215. Holdmakkerne sidder på samme led
 
Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når holdmakkerne sidder på samme led ved begge borde fra starten af en runde (halvleg), således at resultaterne ikke kan sammenlignes. Hvis spil senere i runden er vendt forkert, anvendes § 214 (forkert kortfordeling o.l.).
 
A. Ingen spil spillet ved begge borde
 
Hvis ingen spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, gælder følgende:
 
  1. De berørte spil vendes efter behov ved det andet bord, så de alle bliver spillet med hvert hold én gang N-S og én gang Ø-V.
 
  2. Begge hold tildeles en advarsel (§ X90C).
 
B. Mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde
 
Hvis mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde, gælder følgende:*)
 
  1. De berørte spil gives om, og spilletiden for runden forlænges tilsvarende. Hvis turneringslederen afgør, at det af hensyn til turneringens praktiske afvikling ikke er muligt at forlænge spilletiden tilstrækkeligt, bestemmer turneringslederen, hvor mange spil der skal gives om og spilles inden for den afsatte tid. [2016]
 
  2. Kampens resultat omsættes til KP efter skalaen for det faktisk spillede antal spil (se også § 202B (andre spilantal)).
 
  3. Hvert hold straffes med et standardfradrag (se § 211B) for hvert spil, der er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, dog højst 2 KP for en runde (uanset størrelsen af standardfradraget).
 
C. Mindst halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde
 
Hvis mindst halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, annulleres runden. Desuden gælder følgende:
 
  1. Turneringslederen og turneringsarrangøren kan bestemme, at runden skal spilles om.
 
  2. Hvis runden ikke spilles om, gælder følgende:
 
    a. Hvis kampen består af to runder (halvlege), og fejlen skete i 1. halvleg, kan turneringslederen bestemme, at der skal skiftes halvvejs i 2. halvleg.
 
    b. Kampen opgøres efter KP-skalaen for det faktisk afviklede antal spil (se også § 202B (andre spilantal)).
 
  3. Hvert hold straffes med fradrag af 2 KP (standardfradragsbegrebet i § 211B benyttes ikke). Såfremt kampen kun består af én runde, som blev annulleret, og runden ikke spilles om, tildeles hvert hold KP-scoren for en uafgjort kamp minus 2 KP.
 
 
*) Eksempel: I en 20-spils halvleg er spil 1-9 spillet ved begge borde med forkert placering, og turneringslederen beslutter, at runden kan forlænges med 21 min., uden at turneringens afvikling generes væsentligt. Der lægges 21 min. til rundetiden, spil 10-20 spilles normalt (om nødvendigt drejet for at sikre, at hvert hold spiller dem én gang som N-S og én som Ø-V), og spillerne får at vide, at de med den forlængede tid desuden skal nå at spille spil 1-3 om. En eventuel overskridelse af den forlængede spilletid straffes som normal tidsoverskridelse (§ 213A). Begge hold idømmes desuden 2 KP straf (da 9x½ KP er mere end 2 KP), og 34-spils KP-skalaen bruges (med spil 1-3 er der i alt spillet 34 spil i kampen).
 
 
 
§ 216. Spil, der ikke påbegyndes
 
Bestemmelserne i denne paragraf fastsætter scoren for spil, der annulleres uden at være påbegyndt, når tilfældet ikke dækkes af § 212 (for sen ankomst), § 213 (tidsoverskridelse), § 214 (forkert kortfordeling o.l.) eller § 215 (holdmakkerne sidder på samme led).
 
A. Oversidderrunder [2010]
 
Hvis et par pga. turneringsformen er oversidder, udregnes scoren i overensstemmelse med § X78 (særlige scorer).
 
B. Strafbar udeblivelse
 
Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet, og udeblivelsen er strafbar (§ 244), gælder følgende:
 
  1. Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Til det par, der er udeblevet, gives middel minus (se § X78 angående afrunding).
 
  3. For det udeblevne par kan yderligere fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) komme på tale.
 
C. Straffri udeblivelse
 
Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet, og udeblivelsen er straffri (§ 244), gælder følgende:
 
  1. Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Til det par, der er udeblevet, gives middel.
 
  3. Fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) kommer normalt ikke på tale.
 
D. Reserver
 
Hvis et par er indsat som reserve i en turnering og derfor ikke har spillet de første spil, gælder følgende for de spil, der således ikke er afviklet:
 
  1. Til det par, som reserveparret skulle have spillet mod, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).
 
  2. Reserveparret tildeles middel.
 
E. Deltageren udgår
 
  1. En deltager (jf. definitionen i lovene) skal betragtes som udgået af turneringen i følgende tilfælde:
 
    a. For en tilmeldt deltager, hvis deltageren ikke har spillet mindst halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).
 
    b. For en indsat reserve, hvis reserven ikke har spillet mere end halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).
 
  2. Når en deltager er udgået jf. § 216E1, skal samtlige deltagerens resultater annulleres. Modstandernes resultater fastsættes på følgende måde:
 
    a. I holdturnering: Modstandernes resultater i de pågældende kampe fastsættes i overensstemmelse med § 202C.
 
    b. I parturnering: Modstandernes resultater i de pågældende spil beregnes som ved oversidderrunder (§ 216A).
 
  3. Bestemmelserne i § 216E1 og § 216E2 gælder også ved straffri udeblivelser (§ 244).
 
 
 
§ 221. Pointlighed i turneringer med KP-opgørelse
 
A. Alle-mod-alle
 
Hvis turneringsformen er alle-mod-alle i ét eller flere gennemløb, placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:
 
  1. Flest KP i samtlige indbyrdes kampe.
 
  2. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige indbyrdes kampe.
 
  3. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.
 
  4. Hvis anvendelsen af et af de ovenstående kriterier fører til, at en mindre gruppe af hold fortsat står lige, anvendes § 221A forfra på en sådan gruppe af hold.
 
  5. Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.
 
B. Andre turneringsformer [2010]
 
Hvis alle hold i turneringen ikke har mødt hinanden lige mange gange (fx i en Monrad-turnering), placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:
 
  1. Det samlede antal KP opnået af holdets modstandere.
 
  2. Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.
 
  3. Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.
 
 
 
§ 222. Afgørelse af uafgjort enkeltkamp med imp-opgørelse
 
Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når en enkeltkamp (fx i en cupturnering) ender uafgjort i imp.
 
A. Overført score
 
Hvis § 207A har været anvendt for at bestemme en overført score, gælder følgende:
 
  1. Det hold, der scorede flest imp i kampen (uden overførsel), vinder kampen.
 
  2. Hvis den overførte score er 0 imp, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).
 
B. Ingen overført score
 
Hvis § 207A ikke har været anvendt, beregnes det totale antal spilpoint (§ 78C) for hvert af holdene.
 
  1. Det hold, der scorede flest spilpoint, vinder kampen.
 
  2. Hvis holdene står lige i spilpoint, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).
 
C. Omspil
 
Når en kamp skal afgøres ved omspil, benyttes følgende fremgangsmåde:
 
  1. Hver omspilsrunde består af 4 spil. Resultatet af omspilsrunden indregnes i kampens samlede resultat. Ved fortsat imp-lighed anvendes § 222A eller § 222B på det nye resultat.
 
  2. Se § 231D vedrørende holdenes opstilling.
 
 
 
§ 223. Pointlighed i parturnering
 
A. Om entydige placeringer skal fastlægges
 
  1. Entydige placeringer skal fastlægges, når det drejer sig om udelelige præmie- eller kvalifikationsgivende placeringer.
 
  2. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om, hvornår entydige placeringer skal fastlægges, herunder om delelige præmier skal deles ved pointlighed, selvom entydige placeringer er fastlagt.
 
B. Fremgangsmåde
 
Hvis entydige placeringer skal fastlægges, benyttes følgende kriterier i prioriteret orden.
 
  1. Flest parpoint i indbyrdes opgør. Hvis flere end 2 par har samme samlede parpointscore, gælder følgende:
 
    a. Samtlige indbyrdes opgør summeres (med 0 som middel).
 
    b. Hvis 2 eller flere par har samme score i indbyrdes opgør, gentages proceduren for disse par.
 
  2. Flest runder med en score over middel.
 
  3. Sammenligning af antallet af forekomster af dårligste parpointscore for et spil, subsidiært næstdårligste osv., indtil en forskel findes. Det par, som har den bedste score i sammenligningen, slutter forrest.*)
 
 
*) Den overordnede ide er at belønne det par, som har færrest bunde. I en turnering over 20 borde slutter således det af parrene forrest, som har færrest noteringer med -19. Har parrene lige mange sådanne noteringer, sammenlignes antallet af noteringer med -18 osv.
 
 
 
§ 231. Holdenes placering
 
A. Hjemmehold og udehold
 
  1. I hver kamp spiller et hjemmehold mod et udehold. Turneringslederen tildeler om nødvendigt de respektive betegnelser. Er intet andet anført, betragtes det i startlisten først nævnte hold som hjemmehold.
 
  2. Hjemmeholdet sidder under hele kampen N-S i åbent rum og Ø-V i lukket rum.
 
B. Udskiftning
 
Udskiftning af et par eller en spiller i et par må kun ske efter en runde. Turneringslederen kan dog dispensere herfor i tilfælde af en spillers pludseligt opståede sygdom e.lign. (§ 244A3).
 
C. Holdopstilling [2010]
 
Medmindre andet fremgår af turneringens propositioner, gælder følgende begrænsninger for holdenes valg af, hvilke af dets deltagere der skal spille hver runde (halvleg) af en kamp, og i hvilken opstilling de placerer sig (hvis der på det ene hold, men ikke begge, er par, der anvender et højkunstigt system, benyttes § 103C2 dog i stedet for nedenstående i enhver runde (halvleg), hvor et højkunstigt system anvendes).
 
  1. Hvis kampen afvikles med 1 runde (halvleg), har hjemmeholdet ret til at sætte sig sidst.
 
  2. Hvis kampen afvikles med 2 runder (halvlege), gælder følgende:
 
    a. Hjemmeholdet har ret til at sætte sig sidst i 1. halvleg.
 
    b. Udeholdet har ret til at sætte sig sidst i 2. halvleg.
 
    c. Ethvert uændret par på hjemmeholdet skal i 2. halvleg forblive i det rum, hvor de spillede 1. halvleg.
 
    d. To uændrede par må ikke møde hinanden i begge halvlege.
 
  3. Hvis kampen afvikles med et ulige antal runder (halvlege; mindst tre), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:
 
    a. Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*)
 
    b. Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder.
 
    c. Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.
 
    d. Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.
 
  4. Hvis kampen afvikles med et lige antal runder (halvlege; mindst fire), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:
 
    a. Kampen inddeles i sektioner a to runder.
 
    b. Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*) Udeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.
 
    c. Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder. Hjemmeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.
 
    d. Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.
 
    e. Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.
 
D. Omspil
 
I omspilsrunder (se § 222C) gælder følgende:
 
  1. I første omspilsrunde skal holdene anvende samme placering og opstilling som i sidste runde af den ordinære kamp.
 
  2. Medmindre § 103C2 (højkunstige systemer) er i kraft, bytter udeholdets par plads for hver runde i efterfølgende omspilsrunder, mens hjemmeholdets par bliver siddende.
 
  3. Intet af holdene må foretage udskiftning af spillere efter afslutning af den ordinære kamp.
 
 
*) Hjemmeholdet kan bestemme, at udeholdet skal foretage det første valg.
 
 
 
§ 232. Tilskuer til egen kamp
 
A. Ikke-spillende holdkaptajn
 
  1. En ikke-spillende holdkaptajn har lov til at være tilskuer, også til sit eget hold, efter samme regler som gælder for andre tilskuere (§ 76).
 
  2. Bortset fra som angivet i § 232A1 har kaptajnen ingen særlige rettigheder under spillet.
 
B. Andre spillere
 
Med undtagelse for § 232A må en spiller ikke være tilskuer ved et bord, hvor spillerens holdkammerater spiller.
 
 
 
§ 241. Betingelser for deltagelse
 
For hver turnering fastsætter turneringsarrangøren betingelser for deltagelse. Eksempler på sådanne betingelser gives nedenfor.
 
A. Krav til køn og alder
 
Propositionerne kan fastsætte krav til køn og alder. Eksempler:
 
  1. Turneringer for damespillere.
 
  2. Turneringer for mixed-par eller mixed-hold (som består af mixed-par).
 
  3. Turneringer for juniorspillere, dvs. spillere, der ikke er fyldt 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.
 
  4. Turneringer for seniorer, dvs. spillere, der er fyldt 60 år inden den 1. januar i den pågældende sæson.
 
B. Begrænsninger på spillestyrke
 
Propositionerne kan fastsætte begrænsninger på spillestyrken af de tilmeldte spillere.*) Eksempler:
 
  1. Spillere, der ikke deltager i divisionsturneringen.
 
  2. Spillere, der ikke har opnået kredsmestertitlen.
 
C. Krav til medlemskab
 
Propositionerne kan fastsætte krav om medlemskab. Eksempler:
 
  1. I turneringer arrangeret af DBf eller af en kreds eller et distrikt under DBf kan DBf-medlemskab være påkrævet for hver spiller.
 
  2. I en turnering arrangeret af en kreds eller et distrikt under DBf kan der i turneringens propositioner være bestemmelser, der kræver, at et vist antal af holdets eller parrets spillere skal være medlem af den pågældende kreds eller det pågældende distrikt.
 
  3. I en klubturnering kræves som regel medlemskab af klubben for deltagelse i turneringen.
 
D. Brug af ulovlige spillere
 
  1. Hvis det efter turneringens start fastslås, at der anvendes spillere, som ikke opfylder betingelserne for deltagelse, eller substitutter, som ikke opfylder reglerne for anvendelse heraf (se § 242), anses parret eller holdet for at være udeblevet i de runder, hvor sådanne spillere anvendes, og scoren fastsættes på følgende måde:
 
    a. I holdturnering benyttes § 202C.
 
    b. I parturnering benyttes § 216.
 
    c. Se desuden § 216E (deltageren udgår).
 
  2. Hvis der er anvendt en ulovlig substitut, hvis deltagelse turneringsarrangøren eller turneringslederen har godkendt, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen), hvis fejlen skyldes, at turneringsarrangøren eller turneringslederen har fortolket substitutreglerne forkert på basis af korrekte oplysninger om substitutten.**)
 
 
*) Vurdering af spillestyrke vil altid være et subjektivt skøn, og det er vanskeligt at fastlægge objektive kriterier, der føles rimelige. Turneringsarrangøren bør derfor gøre opmærksom på, om der foretages skøn i forbindelse med vurderingen af begrænsningerne.
 
**) Eksempel: Hvis et hold beder turneringslederen om tilladelse til at anvende en substitut og fejlagtigt oplyser, at substitutten er medlem af DBf, regnes holdet for udeblevet jf. § 241D1. Hvis holdet derimod har givet korrekte oplysninger, men turneringslederen på basis heraf fejlagtigt afgør, at substitutten er lovlig, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen).
 
 
 
§ 242. Substitutter
 
En substitut er en spiller, som ikke er tilmeldt holdet eller parret, men som alligevel spiller for holdet eller parret i en del af turneringen.
 
A. Regler for anvendelse af substitutter
 
Ved anvendelse af en substitut skal følgende betingelser være opfyldt:
 
  1. Substitutten skal opfylde samme betingelser for deltagelse som tilmeldte spillere (se § 241), medmindre undtagelser fremgår af propositionerne for turneringen.*)
 
  2. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge særlige betingelser for anvendelse af substitutter, fx:
 
    a. Bestemmelser om, at turneringsarrangøren eller turneringslederen skal informeres om og evt. godkende anvendelse af substitutten, inden substitutten påbegynder spillet.
 
    b. Bestemmelser om, at der kræves en særlig begrundelse for den tilmeldte spillers afbud.
 
    c. Regler for, at en substitut ikke må optræde på flere hold eller par i samme turnering.
 
    d. Regler for, at en substitut ikke forstærker holdet eller parret væsentligt. Tvivlsspørgsmål afgøres af turneringsarrangøren.
 
    e. Begrænsninger i antallet af anvendte substitutter i alt pr. deltagende hold eller par, eller mindstekrav til antallet af tilmeldte spillere, der faktisk spiller.
 
B. Straffri forsinkelse eller udeblivelse
 
Når en spiller ikke kan møde frem i tide, og forsinkelsen er straffri (§ 244), og det ikke kan lade sig gøre at indsætte en substitut, der overholder kravene i § 242A, kan en substitut, der ikke overholder disse krav, anvendes under følgende forudsætninger:
 
  1. Turneringsarrangøren eller turneringslederen skal godkende, at en sådan substitut anvendes.
 
  2. Medmindre turneringens propositioner forbyder dette, behøver substitutten ikke overholde kravene til køn og alder (§ 241A) eller spillestyrke (§ 241B), men modstanderne kan frit vælge mellem følgende muligheder: [2012]
 
    a. Runden aflyses, og scoren fastlægges i henhold til § 202C (holdturnering) eller § 216 (parturnering).**)
 
    b. Runden afvikles som normalt.
 
C. Substitutten spiller resten af runden
 
Når en substitut er indsat, deltager substitutten i resten af runden (halvlegen).
 
D. Resultater opnået af substitutter
 
  1. Resultater opnået ved brug af substitutter indgår i den samlede stilling, som om de var opnået af en tilmeldt spiller.
 
  2. Præmier vundet ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.
 
  3. Kvalifikation til videre deltagelse opnået ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.
 
  4. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge mindstekrav for antallet af spil, som de oprindeligt tilmeldte spillere skal spille for at bevare deres rettigheder, samt omstændigheder under hvilke en substitut overtager den erstattede spillers rettigheder.
 
E. Substitutters systemer
 
Et par med substitut(ter) må spille et hvilket som helst system, der i øvrigt er tilladt i turneringen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:***)
 
  1. Modstanderne har haft mindst den samme tid til at sætte sig ind i systemet, som kræves for ordinære pars systemer i turneringen, eller
 
  2. Modstanderne accepterer, at systemet anvendes, eller
 
  3. Systemet er tilladt i parturneringer (se § 101B), eller.
 
  4. De dele af substitutparrets system, som ikke er tilladt i parturneringer, var også en del af det oprindelige pars system (således at modstandernes muligheder for at forberede sig på systemet ikke er blevet forringet af, at substitutter er blevet indsat).
 
 
*) I de fleste klubturneringer er det sædvane, at der for substitutter ikke stilles krav om medlemskab af klubben (jf. § 241C).
 
**) Det skal understreges, at der er tale om helt korrekt og sportslig optræden af modparten, hvis de forlanger at få runden aflyst under disse omstændigheder. Muligheden i § 242B2b skal således opfattes som et særligt tilbud til modparten.
 
***) Turneringslederen kan vælge at give parrets modstandere nogle minutter til at forberede sig på systemet, ved at runden udskydes nogle minutter ved det pågældende bord.
 
 
 
§ 243. Reserver
 
En reserve er et par eller et hold, der indsættes i en turnering for at udfylde en ledig plads, fx hvis et par er udeblevet i en parturnering. I modsætning til substitutter (§ 242) spiller reserver på egne vegne.
 
A. Udvælgelse af reserver
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvordan reserver udvælges på basis af fx opnåede resultater i en kvalifikationsturnering eller tilmeldingsrækkefølge.
 
  2. Turneringsarrangøren eller turneringslederen er bemyndiget til at indsætte reserver i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne.
 
B. Reserven overtager pladsen
 
  1. Når en reserve er indsat i en turnering, har reserven de samme rettigheder, som reserven ville have haft ved direkte kvalifikation eller tilmelding til turneringen.
 
  2. Den erstattede deltager udgår af turneringen.
 
  3. Reserven overtager ikke de resultater, som den erstattede deltager har opnået. § 216D (score for spil, som reserven ikke har spillet) anvendes i stedet.
 
C. Annullering af indsættelse af reserve
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastsætte bestemmelser, der tillader genindsættelse af den erstattede deltager under visse omstændigheder (se også § 212B2 (for sen ankomst i parturnering)).
 
  2. Hvis den erstattede deltagers udeblivelse er straffri (§ 244), kan turneringsarrangøren eller turneringslederen efter omstændighederne annullere indsættelsen af reserven (se også § 212B4 (genindtræden efter for sen ankomst ved straffri forsinkelse eller udeblivelse)).
 
  3. Se § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil), hvis reserven højst spiller halvdelen af turneringens kampe (holdturnering), hhv. spil (parturnering).
 
 
 
§ 244. Strafbar og straffri forsinkelse eller udeblivelse
 
En forsinkelse eller en udeblivelse kan være strafbar eller straffri. Forhold dækket af § 244A nedenfor betegnes som straffri. Forhold, der ikke er dækket af § 244A, betegnes som strafbare.
 
A. Straffri forsinkelse eller udeblivelse [2009]
 
  1. Forøgelse af transporttiden med mere end en halv time som følge af en pludselig hændelse, som deltageren var uden indflydelse på og ikke kunne have forudset, er normalt straffri for den del af forøgelsen af transporttiden, der overstiger en halv time. Eksempler: [2016]
 
    a. Kødannelse efter en trafikulykke kan gøre en forsinkelse straffri.
 
    b. Forøget transporttid som følge af almindelige trafikale forhold som tæt trafik og kødannelse gør ikke en forsinkelse straffri, heller ikke ved vejarbejde o.lign. [2016]
 
    c. Uvarslet aflysning af tog (eller bus, fly osv.) kan gøre en forsinkelse straffri.
 
    d. Forsinkelse som følge af fejl på eget køretøj er strafbar.
 
    e. Forsinkelse som følge af forkerte oplysninger fra en ruteplanlægger er strafbar. [2016]
 
  2. Forsinkelse som følge af, at transport til spillestedet er umulig, er straffri, medmindre problemet var varslet og forsinkelsen kunne være undgået ved tidligere afrejse samme dag. Eksempler:
 
    a. Uvarslet lukning af Storebæltsbroen kan gøre en forsinkelse straffri. Derimod er en forsinkelse strafbar, hvis forsinkelsen skyldes, at en varslet lukning slutter senere end forventet.
 
    b. Hvis politiet fraråder unødvendig udkørsel, og det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler som alternativ, vil en forsinkelse som følge heraf være straffri.
 
  3. Sygdom eller andre forhold, som forhindrer spilleren i med rimelighed at gennemføre en spilledag, er straffri, forudsat at situationen er opstået
 
    a. efter det planlagte starttidspunkt på den pågældende spilledag, eller
 
    b. med så kort varsel, at det ikke med rimelighed var muligt at erstatte spilleren med en anden spiller fra holdet (i holdturnering) eller med en substitut.
 
B. Reduktion eller bortfald af straf
 
  1. I tilfælde af straffri forsinkelse eller udeblivelse reducerer eller annullerer turneringslederen den straf, der under normale omstændigheder ville være konsekvensen af en sådan forsinkelse eller udeblivelse (se dog § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil)).
 
  2. Når en deltager forventer en forsinkelse eller udeblivelse, skal forhold, der gør forsinkelsen eller udeblivelsen straffri, meddeles turneringslederen eller turneringsarrangøren hurtigst muligt.
 
 
 
§ 251. Mundtlig appelbehandling
 
A. Hovedregel
 
  1. Appeller i henhold til § 93B behandles på spillestedet af en mundtlig appelkomite (§ 252), som er nedsat til formålet. Sagsbehandlingen foregår mundtligt. Afgørelserne træffes i forbindelse med afviklingen af selve turneringen.
 
  2. Parterne i en appel forventes at give møde til appelbehandlingen.
 
B. Undtagelser
 
  1. Mundtlig appelbehandling kan ikke finde sted, hvis en af parterne ikke er gjort bekendt med appellen, fx fordi spillerne har forladt spillestedet inden appelfristens udløb uden at have hørt om appellen.
 
  2. Mundtlig appelbehandling kan heller ikke finde sted, hvis en af parterne over for turneringslederen angiver en rimelig grund til ikke at kunne være til stede, fx hensynet til spillerens hjemrejse.
 
  3. Når mundtlig appelbehandling ikke er mulig, sørger turneringslederen for, at appellen behandles skriftligt (§ 254) af næste appelinstans (§ 256).
 
 
 
§ 252. Mundtlige appelkomiteer
 
En mundtlig appelkomite har til opgave at behandle appeller på spillestedet i forbindelse med afviklingen af en turnering.
 
A. Appelkomiteens medlemmer
 
  1. En mundtlig appelkomite består af mindst 3 medlemmer, og mindst 3 medlemmer skal være habile, for at komiteen er beslutningsdygtig.
 
  2. I særlige tilfælde, hvor det vil være forbundet med store vanskeligheder at stille en mundtlig appelkomite på 3 medlemmer til rådighed, kan turneringsarrangøren udpege en enkelt person til at fungere som mundtlig appelkomite med alle tilhørende beføjelser.
 
B. Fremgangsmåde ved beslutninger
 
  1. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal.
 
  2. Jf. § 93B3 (appelkomiteens beføjelser) kan appelkomiteerne ikke underkende turneringslederen i spørgsmål vedrørende fortolkning af lovene eller disse turneringsbestemmelser eller i udøvelsen af disciplinære beføjelser, men appelkomiteen kan henstille, at turneringslederen ændrer sin afgørelse.
 
  3. Appelkomiteens afgørelser kan indbringes for en højere instans af appelkomiteen selv eller turneringslederen, eller ved at en af de berørte parter appellerer videre (§ 256). Appelkomiteen skal indbringe sagen for en højere instans, hvis et mindretal større end 30 % ønsker dette.
 
C. Udpegning af medlemmer
 
  1. Turneringsarrangøren træffer afgørelse om, hvordan der udpeges medlemmer til mundtlige appelkomiteer (jf. § 80B2k).
 
  2. En mundtlig appelkomite bør som hovedregel bestå af spillere, der spiller på spillestedet.
 
    a. En appel bør bedømmes af spillere af omtrent tilsvarende spillestyrke som parterne eller bedre.
 
    b. Den mundtlige appelkomite bør bestå af spillere fra forskellige deltagere (hold eller par).
 
    c. I turneringer, hvor deltagerne repræsenterer organisationer (klubber, distrikter, forbund eller lignende), bør den mundtlige appelkomite bestå af medlemmer, der repræsenterer flere forskellige af disse organisationer.
 
  3. Når der er få deltagere på et spillested (fx ved et slutspil blandt 4 hold), bør turneringsarrangøren sørge for en mundtlig appelkomite, der består af andre kvalificerede bridgespillere.
 
  4. Når turneringsarrangørens retningslinjer ikke fører til en mundtlig appelkomite med 3 habile medlemmer, kan turneringslederen på stedet udpege det fornødne antal yderligere medlemmer, som turneringslederen anser for kvalificerede.
 
D. Habilitetshensyn
 
  1. En spiller på et par eller hold, som er direkte part i sagen, er altid inhabil som medlem af en appelkomite, men andre spillere fra samme række, klub, distrikt eller lignende er ikke uden videre inhabile.
 
  2. Et medlem kan til enhver tid erklære sig selv inhabil som følge af særlig tilknytning til en person, der er part i sagen.
 
 
 
§ 253. Fremgangsmåden ved mundtlige appeller
 
Se tillige Lovkommissionens Håndbog for mundtlige appelkomiteer (http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/lku-1.htm).
 
A. Komiteens formand
 
Formanden for den mundtlige appelkomite kan være udpeget på forhånd af turneringsarrangøren, men vælges ellers af komiteen selv. Formanden er ordstyrer ved appelbehandlingen.
 
B. Før mødet
 
  1. Appellen indgives gennem turneringslederen (jf. § 93C). Appellen skal indgives inden for den frist, der er fastlagt i turneringens propositioner eller § X92A, medmindre turneringslederen har meddelt begge parter en anden frist for den konkrete sag.
 
  2. Turneringslederen sikrer, at den appellerendes modpart er bekendt med, at der indgivet appel.
 
  3. Turneringslederen aftaler med parterne og komiteens formand, hvor og hvornår appellen skal behandles.
 
  4. På DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) redegør turneringslederen for sin afgørelse, herunder de kendsgerninger, der er fastlagt, og begrundelsen for afgørelsen.
 
C. På mødet
 
  1. Sagen forelægges først af turneringslederen.
 
  2. Derefter høres den appellerende part, og til sidst høres modparten.
 
  3. Når appelkomiteen har hørt disse parter og fået besvaret sine evt. uddybende spørgsmål, træffer appelkomiteen sin afgørelse, uden at parterne er til stede. Turneringslederen bør være til stede for at kunne fungere som vejleder vedrørende fortolkning af love og bestemmelser, men turneringslederen må ikke have indflydelse på appelkomiteens fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn.
 
D. Efter mødet
 
  1. Turneringslederen påfører afgørelsen og dens begrundelse på appelformularen. Formanden bekræfter afgørelsen med sin underskrift. Afgørelsen offentliggøres med det samme.
 
  2. Turneringslederen sikrer, at sagens parter er bekendt med afgørelsen, fx ved at give parterne en kopi af appelformularen.
 
  3. Når afgørelsen herefter er meddelt parterne, kan den ikke ændres, men begge parter kan – inden for en frist, der er 30 minutter, hvis intet andet er fastlagt – vælge at appellere sagen til skriftlig behandling i en højere instans.
 
 
 
§ 254. Skriftlig appelbehandling
 
Skriftlig appelbehandling benyttes ved sager, der behandles af DBf's Appelkomite, af kredsenes og distrikternes komiteer og evt. af tilsvarende komiteer på klubniveau.
 
A. Fremsendelse af appellen
 
Turneringslederen eller den instans, hvis afgørelse er appelleret, fremsender uden unødigt ophold sagen til den instans, der skal behandle appellen.
 
  1. Fremsendelsen sker elektronisk, eller undtagelsesvis på papir. [2010]
 
  2. DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) bør anvendes.
 
  3. Fremsendelsen bør ikke afvente indlæg fra parterne.
 
B. Partsindlæg
 
  1. Parterne skal instrueres om, at de har mulighed for at fremsætte deres kommentar til appellen over for den dømmende instans.
 
  2. Kommentarerne indgives normalt pr. e-mail til den dømmende instans med kopi til modparten.
 
  3. Fristen for indsendelse af kommentarer er normalt 48 timer, men den kan ændres af turneringslederen, når særlige hensyn gør sig gældende.
 
  4. Parterne meddeler med deres underskrift, at de er bekendt med, at appellen er indgivet til skriftlig behandling, og at de er instrueret om, hvordan kommentarer skal indsendes. Hvis en part ikke er til stede, kan underskriften erstattes af en erklæring fra turneringslederen om, at den relevante part er gjort bekendt med appellen.
 
C. Sagens behandling
 
  1. Den dømmende instans kan på eget initiativ indhente yderligere oplysninger hos parterne, hos turneringslederen og hos tidligere instanser.
 
  2. Afgørelsen offentliggøres, når den foreligger, og meddeles skriftligt pr. e-mail til de parter, der har opgivet en e-mail-adresse.
 
 
 
§ 255. Andre appeller
 
A. Protester og klager
 
  1. Protester eller klager over hændelser i afviklede turneringer indgives gennem turneringslederen eller sendes til turneringsarrangøren. For forbundsturneringer rettes henvendelsen til DBf's Turneringskomite.
 
  2. Kun egentlige appeller, indgivet gennem turneringslederen inden for appelfristen jf. § X92A, kan føre til ændring af en score eller de deraf følgende resultatberegninger (jf. § 78 og § 79). Under særlige omstændigheder kan det derudover komme på tale at rette en fejl i scoren (jf. § X79B).
 
B. Etisk alvorlige, ærerørige sager
 
Sager af etisk alvorlig, ærerørig karakter behandles, jf. DBf's vedtægters § 14, af DBf's Hovedbestyrelse. En afgørelse af Hovedbestyrelsen kan i sådanne sager appelleres til Bridgenævnet. Hovedbestyrelsen kan dog beslutte at forelægge sagen for Bridgenævnet til endelig afgørelse.
 
C. Administrative afgørelser og skriftlige appelafgørelser
 
  1. Administrative afgørelser truffet af en turneringsarrangør og appelafgørelser truffet ved skriftlig sagsbehandling af en lavere instans end DBf's Appelkomite kan appelleres af de(n) turneringsdeltager(e), som er direkte part i sagen.
 
  2. Enhver skriftlig meddelelse af en afgørelse, som kan appelleres, bør eksplicit nævne en appelfrist. Hvis en appelfrist ikke er nævnt, er fristen 48 timer efter modtagelsen af meddelelsen. En part i sagen, som har et velbegrundet ønske om at få forlænget appelfristen, kan få forlænget fristen ved henvendelse til den instans, der har meddelt afgørelsen.
 
  3. Den instans, hvis afgørelse bliver appelleret, er ansvarlig for at indgive appellen som beskrevet i § 254A og § 254B.
 
 
 
§ 256. Appelinstanser
 
A. Fastlæggelse af kendsgerninger, bridgemæssige skøn
 
Sager, der vedrører fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:
 
  1. Turneringslederen.
 
  2. Evt. chefturneringsleder.
 
  3. Evt. mundtlig appelkomite. Appelbehandling i klubregi kan ske skriftligt, hvis klubben bestemmer det. [2013]
 
  4. Distrikts- eller kredskomite.
 
  5. DBf's Appelkomite.
 
B. Fortolkning af love og bestemmelser
 
Sager, der vedrører fortolkning af love og bestemmelser, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:
 
  1. Turneringslederen (eller turneringsarrangøren, hvis sagen ikke rejses i forbindelse med spillet).
 
  2. Evt. chefturneringsleder.
 
  3. Evt. mundtlig appelkomite (som kan indstille til turneringslederen, at turneringslederen ændrer sin afgørelse).
 
  4. Evt. lovfortolkende komite på klubplan.
 
  5. Evt. lovfortolkende komite på distrikts- eller kredsplan.
 
  6. DBf's Appelkomite.
 
C. Distrikts- og kredskomiteer
 
En appel kan kun behandles af én appelkomite på distrikts- eller kredsniveau. Afhængigt af omstændighederne drejer det sig om en mundtlig appelkomite, en distriktskomite eller en kredskomite.
 
  1. Appeller fra klubber behandles af distriktskomiteen. Når en sag allerede har været behandlet af to instanser i en klub, kan distriktskomiteen dog vælge at sende sagen videre til endelig behandling i DBf's Appelkomite. Distriktskomiteen kan træffe sådanne beslutninger fra sag til sag eller vedtage at følge en fast procedure. [2013]
 
  2. Appeller fra distriktsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af distriktskomiteen.
 
  3. Appeller fra kredsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af kredskomiteen.
 
  4. Et distrikt kan vælge at overdrage distriktskomiteens opgaver til en kredskomite, som så behandler alle de sager, der ellers ville være henvist til distriktskomiteen.
 
D. DBf's Appelkomite
 
DBf's Appelkomite kan som regel ikke være første appelinstans.
 
  1. Særlige turneringer kan efter aftale med DBf's Appelkomite tilrettelægges, så DBf's Appelkomite fungerer som eneste appelinstans.
 
  2. DBf's Appelkomite kan fungere som eneste appelinstans, når det ikke har været muligt at behandle sagen ved en tidligere instans.
 
 
 
§ 261. Aflevering af resultat
 
A. Holdturnering
 
  1. Efter hver runde har hvert hold pligt til straks at udregne rundens resultat (efter sidste runde også kampens resultat) og kontrollere det med modstanderne.
 
  2. Det påhviler hjemmeholdet at aflevere kampens resultat til turneringslederen. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om aflevering af resultatet.
 
  3. Foretages der multiholdberegning eller lignende i turneringen, er N-S ved hvert bord ansvarlig for at føre samt aflevere et regnskab, der er korrekt udfyldt med følgende oplysninger:
 
    a. Spillernes navne, rundenummer, halvleg, og bordnummer.
 
    b. For hvert spil: Kontrakten (herunder om den var doblet eller redoblet), antal stik taget af spilførers side, de scorede spilpoint (ført til den side, der vandt dem) samt spillets imp-score.
 
    c. Den samlede imp-score for halvlegen.
 
  4. Overtrædelse af bestemmelserne ovenfor straffes med et standardfradrag (se § 211B).*)
 
B. Parturnering
 
  1. Ved afslutning af hvert spil udregner en spiller fra den ene side, typisk Nord, scoren og indfører den på regnskabsblanketten sammen med følgende oplysninger:
 
    a. nummer på spillet, retning og nummer for hvert par,
 
    b. kontrakten, herunder om den var doblet eller redoblet,
 
    c. antal stik taget af spilførers side,
 
    d. de scorede spilpoint ført til den side, der vandt dem, samt
 
    e. enhver anden oplysning, der kræves opgivet.
 
  2. En spiller fra den anden side kontrollerer regnskabet for at sikre sig, at det er korrekt.
 
  3. Turneringslederen kan bestemme, at Nord eller Syd skal føre regnskabet, og at Øst eller Vest skal kvittere med sine initialer på den eventuelt dertil afsatte plads.
 
  4. Hvis der er uoverensstemmelser i regnskabsføringen for det enkelte spil, som ikke kan verificeres uden for stort besvær, gælder det tal, der angiver de opnåede spilpoint, medmindre dette tal helt klart er fejlagtigt.
 
  5. Som udgangspunkt bør regnskabsfejl rettes uden straf. Hvis antallet af fejl er særlig stort, eller fejlene besværliggør den almindelige afvikling af turneringen, kan turneringslederen efter eget skøn straffe sådanne fejl med et standardfradrag (se § 211B), men altid kun efter forudgående advarsel (se § X90C).
 
 
*) Turneringslederen bør dog ved modtagelsen af et regnskab så vidt muligt sikre sig, at regnskabet er udfyldt komplet, men undladelse heraf fritager ikke spillerne for straf.
 
 
 
§ 262. Elektronisk resultatopsamling
 
Når der benyttes elektronisk resultatopsamling i stedet for papirregnskaber til udregning af holdresultater, til multiholdberegning eller til parregnskab, erstattes bestemmelserne i § 261 af bestemmelserne i denne paragraf.
 
A. Rundens begyndelse
 
Ved rundens begyndelse bør spillerne benytte indtastningsenhedens oplysninger til at bekræfte, at de sidder rigtigt.
 
B. Hvert enkelt spil
 
  1. En spiller fra den ene side, typisk Nord, indtaster resultatet af hvert spil, typisk i forbindelse med spillets afslutning. Det drejer sig om:
 
    a. nummer på spillet,
 
    b. kontrakten, herunder spilfører og om kontrakten var doblet eller redoblet,
 
    c. antal vundne stik,
 
    d. enhver anden oplysning, der kræves opgivet.
 
  2. En spiller fra den anden side, typisk Øst, bekræfter rigtigheden af de indtastede oplysninger.
 
  3. Som udgangspunkt bør regnskabsfejl rettes uden straf. Hvis antallet af fejl er særlig stort, eller fejlene besværliggør den almindelige afvikling af turneringen, kan turneringslederen efter eget skøn straffe sådanne fejl med et standardfradrag (se § 211B), men altid kun efter forudgående advarsel (se § X90C).
 
C. Rundens afslutning
 
  1. Når rundens sidste spil er indtastet, skal begge sider forvisse sig om, at der ikke mangler indtastninger, inden de forlader bordet.
 
  2. Overtrædelse af § 262C1 straffes med advarsel (se § X90C); ved gentagelsestilfælde et standardfradrag (se § 211B). Hvis der er tale om den sidste runde i en sektion, kan der dog straffes med et standardfradrag uden forudgående advarsel, hvis spilleren forlader spillelokalet, inden resultatet er registreret.