Love for turneringsbridge 2017

Gyldig fra 1. september 2017
Love for turneringsbridge 2017

Kortenes og farvernes rang

Til turneringsbridge bruges et spil kort, der består af 52 kort, fordelt i fire farver med hver 13 kort. Farvernes rang er med højestgældende farve nævnt først: spar (

), hjerter (

), ruder (

) og klør (

). Kortenes rang i hver farve er fra oven og nedefter: es, konge, dame, bonde, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2.

Kortenes billedside

Den regulerende myndighed kan kræve, at kortenes billedside skal være symmetrisk.

Kortenes bagside

Alle 52 kort bør have samme bagside. Bagsiden kan indeholde tekst, et logo eller et billedmønster, men bagsidebilledet bør være symmetrisk om midtpunktet.

§ 2. Mapperne

Til hvert spil bruges en mappe med et spil kort. Hver mappe er nummereret og forsynet med fire lommer, én til hver af de fire hænder, der betegnes som Nord, Øst, Syd og Vest.

Kortgiver og zonestilling er fastsat på følgende måde:

Kortgiver	Mappe nr.
Nord	1	5	9	13
Øst	2	6	10	14
Syd	3	7	11	15
Vest	4	8	12	16

I farezonen	Mappe nr.
Ingen	1	8	11	14
Nord-Syd	2	5	12	15
Øst-Vest	3	6	9	16
Alle	4	7	10	13

Den samme orden gentages for mapperne 17-32 samt for hver efterfølgende serie a 16 mapper.

En mappe, som ikke opfylder disse betingelser, bør ikke bruges. Hvis en sådan mappe alligevel bruges, gælder de på mappen anførte vilkår for den pågældende sektion.

§ 3. Bordenes opstilling

Fire spillere spiller ved hvert bord, og bordene nummereres i den orden, turneringslederen bestemmer. Turneringslederen fastlægger Nords placering, og de øvrige verdenshjørner retter sig på normal vis efter Nord.

§ 4. Makkere

De fire spillere ved hvert bord udgør to makkerskaber eller sider: Nord-Syd mod Øst-Vest. Til par- eller holdturneringer deltager spillerne som henholdsvis par eller hold uden at skifte makkere inden for en sektion (undtagen når turneringslederen tillader en ændring). Til enkeltmandsturneringer deltager spillerne enkeltvis og skifter makkere inden for en sektion.

§ 5. Spillernes placering

Startplacering

Ved en sektions begyndelse tildeler turneringslederen hver deltager (enkeltperson, par eller hold) en startplacering. Medmindre der gives anden anvisning, kan spillerne på hvert par eller hold efter indbyrdes aftale vælge mellem de pladser, de bliver tildelt. Har en spiller først valgt verdenshjørne, må spilleren kun ændre det i den pågældende sektion efter anvisning eller tilladelse fra turneringslederen.

Ændring af verdenshjørne eller bord

Spillerne ændrer deres oprindelige verdenshjørne eller går til et andet bord efter turneringslederens anvisninger. Turneringslederen er ansvarlig for, at anvisningerne er tydelige. Hver spiller er selv ansvarlig for at skifte plads som anvist, når der gives besked om det, og for at indtage den rigtige plads efter hvert skift.

§ 6. Blanding og kortgivning

Blanding

Før spillet begynder, blandes hvert spil kort grundigt. Der tages af, hvis en af modstanderne anmoder om det.

Kortgivning

Kortene skal gives fordækt med ét kort ad gangen til fire hænder med hver 13 kort. Hver hånd anbringes derpå med billedsiden nedad i hver sin af mappens fire lommer. Man må ikke give to kort i træk til den samme hånd. Den anbefalede fremgangsmåde er, at kortene gives efter tur i rækkefølge med uret.

Tilstedeværelse af begge par

En spiller fra hver side bør være til stede under blanding og kortgivning, medmindre turneringslederen bestemmer andet.

Omgivning

Hvis det konstateres, før det første meldeforløb begynder for et spil, at kortene er givet ukorrekt, eller at en spiller kunne have set billedsiden af et kort, der hører til en anden hånd, mens kortene blev blandet og givet, skal kortene blandes og gives på ny. Når det er for sent at give kortene om, anvendes § 16D, hvis en spiller kommer til at se et kort, der tilhører en anden spiller, før spillet er forbi (se også § 24).

Medmindre formålet med turneringen er at spille tidligere givne kort, er resultatet af et spil ugyldigt, hvis et sorteret*) spil kort gives uden at være blandet, eller hvis spillet har været spillet med samme fordeling i en anden sektion. (Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at mapperne vandrer mellem bordene, når dette ønskes).

Turneringslederen kan kræve, at kortene skal blandes og gives på ny, af en hvilken som helst grund, som er forenelig med disse love (se dog § 22B (spillet er passet rundt) og § 86A (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager)).

Turneringslederens valg af blanding og kortgivning

Turneringslederen kan bestemme, at blanding og kortgivning finder sted ved hvert bord umiddelbart før spillets begyndelse.

Turneringslederen kan selv foretage blanding og kortgivning i forvejen.

Turneringslederen kan lade blanding og kortgivning foretage i forvejen af sine assistenter eller af andre udpegede hjælpere.

Turneringslederen kan kræve kortgivningen eller en forudgående kortgivning foretaget på en anden måde, som bevirker samme fuldstændig tilfældige kortgivning som § 6A og § 6B.

Duplikering

Hvis turneringsformen kræver det, kan de oprindeligt givne spil duplikeres nøjagtigt en eller flere gange efter turneringslederens anvisninger. Duplikerede kort gives normalt ikke om (men turneringslederen kan dog kræve, at duplikerede kort gives om).

*) Et sorteret spil kort er et spil kort, som ikke er blevet korrekt blandet.

§ 7. Håndtering af mapper og kort

Placering af mappen

Når et spil skal spilles, anbringes mappen med spillet midt på bordet, hvor den skal blive liggende i den rigtige retning, til spillet er afsluttet.

Udtagning af kort fra mappen

Hver spiller tager sin hånd fra den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne.

Hver spiller tæller sine kort fordækt for at kontrollere, at der er nøjagtig 13. Derefter skal spilleren se billedsiden af sine kort, før den pågældende melder.

Under spillet tager hver spiller selv vare på sine kort og må ikke tillade, at de blandes sammen med nogen anden spillers. Ingen spiller må berøre andre end sine egne kort under eller efter spillet, medmindre en modstander eller turneringslederen tillader det (men spilfører må dog spille bordets kort i overensstemmelse med § 45).

Placering af kort i mappen efter spillet

Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne. Derefter må ingen hånd tages ud af mappen, medmindre en spiller fra hver side eller turneringslederen er til stede.

Ansvaret for den korrekte fremgangsmåde

Enhver deltager, der er placeret ved et bord gennem en hel sektion, er hovedansvarlig for, at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet.

§ 8. Rundeskift

Flytning af mapper og spillernes vandring

Turneringslederen instruerer spillerne om den korrekte flytning af mapperne og deltagernes vandring.

Medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse, er Nord ved hvert bord ansvarlig for at flytte de ved bordet netop færdigspillede mapper til det rigtige bord for den følgende runde.

Rundens afslutning

En runde er normalt forbi, når turneringslederen giver signal til begyndelse på den følgende runde. Hvis spillet ved et bord ikke er færdigt på dette tidspunkt, fortsætter runden for dette bords vedkommende, indtil spillerne går videre til næste runde.

Når turneringslederen anvender sin ret til at udsætte et spil, er runden først forbi for de involverede spillere, hvad dette spil angår, når spillet er spillet, og den score, der er opnået enighed om, er indført i regnskabet, eller når turneringslederen annullerer det udsatte spil.

Afslutning på sidste runde og på sektionen

Den sidste runde i en sektion – og dermed hele sektionen – slutter ved det enkelte bord, når alle spil bestemt for dette bord er færdigspillet, og alle scorer er indført i regnskabet uden protest.

§ 9. Fremgangsmåden efter en uregelmæssighed

At gøre opmærksom på en uregelmæssighed

Medmindre disse love forbyder det, må enhver spiller gøre opmærksom på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten den pågældende er i tur eller ej.

Medmindre disse love forbyder det, må spilfører og begge modspillere gøre opmærksom på en uregelmæssighed, som indtræffer i spilleperioden. Se § 65B3 angående kort, der lægges i den forkerte retning.

Enhver spiller – også den blinde – må forsøge at forhindre en anden spiller i at begå en uregelmæssighed (men den blinde er underkastet bestemmelserne i § 42 og § 43).

Den blinde må ikke gøre opmærksom på en uregelmæssighed, før spillet af kortene er afsluttet (men se § 20F5 angående spilførers tilsyneladende forkerte forklaring).

En spiller har ikke pligt til at gøre opmærksom på et lovbrud, der er begået af spillerens egen side (men se § 20F5 angående makkers tilsyneladende forkerte forklaring).

Fremgangsmåden, efter at der er gjort opmærksom på en uregelmæssighed

Turneringslederen bør straks tilkaldes, når der bliver gjort opmærksom på en uregelmæssighed.

Enhver spiller – også den blinde – må tilkalde turneringslederen, når der er gjort opmærksom på en uregelmæssighed.

Tilkaldelse af turneringslederen bevirker ikke, at en spiller mister nogen rettighed, som denne ellers er berettiget til.

Det påvirker ikke modstandernes rettigheder, at en spiller gør opmærksom på en uregelmæssighed begået af spillerens egen side.

Ingen spiller må foretage sig videre, før turneringslederen har forklaret alt om berigtigelse af uregelmæssigheden.

Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden

Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden af den fejlende kan udløse yderligere berigtigelse (se udspilsbegrænsningerne i § 26B).

§ 10. Berigtigelse af uregelmæssigheder

Retten til at berigtige uregelmæssigheder

Kun turneringslederen har ret til at bestemme, hvordan uregelmæssigheder skal berigtiges, når dette er aktuelt. Spillerne har ingen ret til at fastsætte (eller give afkald på – se § 81C5) berigtigelse på eget initiativ.

Annullering af berigtigelse eller afkald på berigtigelse

Turneringslederen kan godkende eller annullere enhver berigtigelse eller ethvert afkald på berigtigelse, som spillerne har bestemt uden turneringslederens anvisninger.

Valgmuligheder efter en uregelmæssighed

Når disse love giver mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal turneringslederen forklare alle de foreliggende valgmuligheder.

Hvis en spiller har mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal spilleren gøre det uden at rådføre sig med sin makker.

Når disse love giver den uskyldige side en valgmulighed efter en uregelmæssighed begået af en modstander, er det korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed.

Efter at en uregelmæssighed er blevet berigtiget, er det korrekt af de fejlende at afgive en hvilken som helst melding eller spille på en hvilken som helst måde, som måtte være fordelagtig for deres side, også selv om de derved tilsyneladende drager fordel af deres eget lovbrud. Dog gælder bestemmelserne i § 16C2 (ubeføjede oplysninger). Men se § 27 (utilstrækkeligt bud) og § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

§ 11. Fortabelse af retten til berigtigelse

Handling af den ikke-fejlende side

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke-fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.

Straf, efter at retten til berigtigelse er mistet

Selv efter at retten til berigtigelse er mistet efter denne paragraf, kan turneringslederen fastsætte en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).

§ 12. Turneringslederens bemyndigelse til at skønne

Retten til at justere scoren

Efter henvendelse fra en spiller inden for den frist, der er angivet i § 92B, eller på eget initiativ kan turneringslederen justere scoren, når disse love giver bemyndigelse til det (se § 86B angående holdkampe). Dette omfatter:

Turneringslederen kan justere scoren til fordel for en ikke-fejlende deltager, hvis turneringslederen skønner, at disse love ikke foreskriver nogen berigtigelse for den type overtrædelse, der er begået.

Turneringslederen tildeler en kunstig score, hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal gennemførelse af spillet (se § 12C2 nedenfor).

Turneringslederen kan justere scoren, hvis der er foretaget en forkert berigtigelse af en uregelmæssighed.

Formålet med justeret score

Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke-fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Turneringslederen må ikke justere scoren med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.

Hvordan man justerer scoren

Når der foreligger en uregelmæssighed, som disse love bemyndiger turneringslederen til at berigtige ved at justere scoren, og turneringslederen er i stand til at tildele en korrigeret score, gør turneringslederen dette. Den korrigerede score erstatter den score, som blev opnået ved bordet.

Når turneringslederen tildeler en korrigeret score, skal turneringslederen forsøge at genskabe det sandsynlige resultat af spillet, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

En korrigeret score kan dannes som en vægtet score, der afspejler sandsynligheden for flere mulige resultater. Kun resultater, der kunne være opnået på lovlig vis, må indgå i den vægtede score.

Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score (se § 12C2).

Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke-fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende:

Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet.

ii.

Den ikke-fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt.

Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet (se også § 12C1d), tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:

Middel minus (i parturneringer højst 40 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.

Middel (i parturneringer 50 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.

Middel plus (i parturneringer mindst 60 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.

Når turneringslederen tildeler en kunstig score på middel plus eller middel minus i en turnering med imp-beregning, er den tildelte score +3 imp, henholdsvis -3 imp. Dette kan dog ændres af turneringsarrangøren med den regulerende myndigheds godkendelse, som anført i § 78D, § 86B3 og § 12C2d.

Når en ikke-fejlende deltager opnår et bedre resultat end 60 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), eller når en fejlende deltager opnår et dårligere resultat end 40 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), reguleres middel plus og middel minus til de procentvise resultater, som deltageren faktisk opnåede i de andre spil i den pågældende sektion (eller tilsvarende i imp).

Den regulerende myndighed kan tage højde for situationer, hvor en deltager ikke opnår noget resultat på flere spil i samme sektion. Turneringsbestemmelserne kan under disse omstændigheder foreskrive andre scorer end dem, der fremgår af § 12C2a og § 12C2b.

I enkeltmandsturneringer skal turneringslederen håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse og justeret score ligeligt over for begge spillere på den fejlende side, også selv om kun en af dem måtte være ansvarlig for uregelmæssigheden. Men turneringslederen skal undlade at idømme den fejlendes makker en eventuel straf for fejl i fremgangsmåden, hvis turneringslederen skønner, at makkeren på ingen måde er ansvarlig for lovbruddet.

Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.

§ 13. Forkert antal kort *)

Før spilleren melder

Hvis der ikke er nogen spiller med et forkert antal kort, der har afgivet en melding, gælder følgende:

Turneringslederen skal korrigere fejlen. Hvis ingen spiller efter korrektionen har set noget kort fra en anden spillers hånd, skal turneringslederen kræve spillet gennemført normalt.

Hvis turneringslederen konstaterer, at en eller flere lommer i en mappe indeholdt et forkert antal kort, og en spiller har set et eller flere kort fra en anden spillers hånd, lader turneringslederen spillerne gennemføre spillet, og scoren fastsættes normalt. Hvis turneringslederen derefter skønner, at de uvedkommende oplysninger har haft indflydelse på spillets resultat, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).

Fejlen opdages under meldeforløbet eller spillet

Når turneringslederen fastslår, at en spiller oprindeligt havde en hånd med flere end 13 kort, mens en anden spiller havde færre, og en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, gælder følgende:

Hvis turneringslederen mener, at hænderne kan korrigeres og spillet kan gennemføres med de allerede afgivne meldinger, kan turneringslederen lade dette ske. Efter spillet kan turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

I andre tilfælde, hvor en spiller med et forkert antal kort har afgivet en melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).

Uvedkommende kort

Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse. Justeret score (§ 12C) kommer kun på tale, hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik.

Spillet af kortene gennemført

Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort, skal spillets resultat annulleres, og scoren skal justeres (§ 12C1). § 86B (resultat foreligger ved et andet bord) kan komme på tale. En fejlende deltager kan straffes (§ 90).

*) Denne paragraf anvendes, når en eller flere hænder indeholder flere end 13 kort. Se § 14, når sagen handler om manglende kort.

§ 14. Manglende kort

Ufuldstændig hånd opdaget, før spilleperioden begynder

Hvis det, før åbningsudspillet bliver vendt, viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:

Hvis kortet findes, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd.

Hvis kortet ikke findes, rekonstruerer turneringslederen spillet med et andet spil kort.

Meldeforløbet og spillet fortsætter normalt uden ændring af de meldinger, der er afgivet, idet de kort, der er blevet givet tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd.

Ufuldstændig hånd opdaget på et senere tidspunkt

Hvis det, efter at åbningsudspillet er vendt (inden for rettelsesfristen (§ 79C)), viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:

Hvis kortet findes blandt de spillede kort, anvendes § 67 (ukorrekt stik).

Hvis kortet findes andetsteds, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).

Hvis kortet ikke kan findes, rekonstruerer turneringslederen spillet ved hjælp af et andet spil kort, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).

Et kort, der i henhold til § 14B gives tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. Det kan blive et strafkort (§ 50), og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.

Oplysninger om et kort, der gives tilbage

Når et kort gives tilbage til en spiller, hvis hånd havde et forkert antal kort, er dette en ubeføjet oplysning for spillerens makker.

§ 15. Forkert spil eller hånd

Kort fra forkert mappe

Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).

Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Ellers skal den fejlende afgive en ny melding efter at have set den korrekte hånd, og meldeforløbet fortsætter derefter normalt.

§ 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for alle tilbagetagne meldinger.

Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis den fejlendes melding afviger*) fra den annullerede melding.

En straf (§ 90) kan komme på tale ud over den berigtigelse, der finder sted i henhold til § 15A.

Forkert spil opdaget under meldeperioden eller spilleperioden**)

Hvis turneringslederen opdager, at en deltager er i færd med at spille et spil, som denne deltager ikke skulle spille i den pågældende runde, og meldeperioden er begyndt, gælder følgende:

Hvis en eller flere af spillerne ved bordet har spillet spillet før, uanset om det var med de rigtige modstandere, annulleres spillet for alle fire spillere.

Hvis ingen af de fire spillere har spillet spillet før, skal turneringslederen kræve meldingerne og spillet gennemført på normal vis, og resultatet står ved magt. Turneringslederen kan kræve, at begge par senere spiller det korrekte spil mod hinanden.

Turneringslederen skal tildele en kunstig score (§ 12C2a) til enhver deltager, der har mistet muligheden for at opnå et gyldigt resultat på et spil.

*) Den nye melding afviger fra den annullerede melding, hvis den har en væsentlig anderledes betydning eller er bluff.

**) § 15B gælder kun i par- og enkeltmandsturneringer. I holdkampe gælder § 86B.

§ 16. Beføjede og ubeføjede oplysninger

Spillernes brug af oplysninger

En spiller må bruge oplysninger i meldeforløbet og spillet, når en eller flere af disse betingelser er opfyldt:

Oplysningerne stammer fra lovlige meldinger, ud- og tilspil (herunder ulovlige meldinger, ud- og tilspil, som en modstander har accepteret) uden påvirkning af ubeføjede oplysninger fra en anden kilde.

Oplysningerne er beføjede oplysninger fra en handling, der er taget tilbage (se § 16C).

Det drejer sig om oplysninger, som udtrykkeligt er beføjede i henhold til disse love eller turneringsbestemmelserne, eller som, når det ikke er specificeret nærmere, er forankret i den fremgangsmåde, der er autoriseret af disse love eller turneringsbestemmelserne (se dog § 16B1).

Det drejer sig om oplysninger, som spilleren kendte, før spilleren tog sin hånd ud af mappen (§ 7B), og som disse love ikke forbyder spilleren at bruge.

Spillerne må også bruge deres skøn over deres egen score, deres opfattelse af deres modstandere og ethvert krav, som stilles i turneringsbestemmelserne.

Uvedkommende oplysninger fra makker

Alle uvedkommende oplysninger fra makker, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, er ubeføjede. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.

Når ubeføjede oplysninger påviseligt antyder en melding eller et ud- eller tilspil frem for en anden mulighed, må spilleren ikke vælge den antydede mulighed, hvis den anden mulighed er et logisk alternativ.

Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle ville vælge.

Hvis en spiller mener, at en modstander har givet ubeføjede oplysninger til sin makker, og at dette muligvis kunne skade spillerens side, har spilleren lov til straks at gøre opmærksom på, at spilleren forbeholder sig ret til senere at tilkalde turneringslederen, medmindre den regulerende myndighed forbyder en sådan fremgangsmåde (og i stedet kræver, at turneringslederen skal tilkaldes med det samme). (Hvis modstanderne er uenige i, at der kunne være givet ubeføjede oplysninger, bør de straks tilkalde turneringslederen).

Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en mulighed, som er antydet af ubeføjede oplysninger, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi*). Turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.

Oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil

Når en melding eller et ud- eller tilspil tages tilbage i henhold til bestemmelserne i disse love, gælder følgende:

For en ikke-fejlende side gælder, at den har lov til at bruge alle oplysninger fra en tilbagetaget melding eller et tilbagetaget ud- eller tilspil, hvad enten meldingen henholdsvis ud- eller tilspillet tages tilbage af egen eller modstandernes side.

For en fejlende side gælder, at den ikke har lov til at bruge oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil, hverken fra egen eller den ikke-fejlende side. Når ubeføjede oplysninger påviseligt antyder en melding eller et ud- eller tilspil frem for en anden mulighed, må en spiller fra den fejlende side ikke vælge den antydede mulighed, hvis den anden mulighed er et logisk alternativ.

Turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at en overtrædelse af § 16C2 har skadet den ikke-fejlende side.

Andre uvedkommende oplysninger

Hvis en spiller ved et tilfælde modtager uvedkommende oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst fra den spiller, der har fået oplysningerne. De uvedkommende oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeforløbet begynder (se også § 13A).

Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne sandsynligvis ville have betydning for spillets normale gennemførelse, og ingen har afgivet en melding, kan turneringslederen vælge mellem følgende:

Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd.

Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1).

Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at de uvedkommende oplysninger havde indflydelse på resultatet.

Turneringslederen kan justere scoren (§ 12C1) (se § 86B ved holdkampe).

Hvis sådanne uvedkommende oplysninger modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, anvendes § 16D2c eller § 16D2d.

*) Det er ikke et lovbrud at tilkalde turneringslederen tidligere eller senere.

§ 17. Meldeperioden

Meldeperiodens begyndelse

Meldeperioden i et spil begynder for et par, når en af spillerne i parret tager sine kort ud af mappen.

Første melding

Den spiller, som ifølge mappen er kortgiver, melder først.

Efterfølgende meldinger

Spilleren til venstre for kortgiveren afgiver den anden melding, og derefter melder hver spiller efter tur i rækkefølge med uret.

Meldeperiodens afslutning

Når meldeforløbet slutter som i § 22A, slutter meldeperioden, når en af modstanderne derefter viser åbningsudspillets billedside. (Se § 54, hvis åbningsudspillet er uden for tur). Tidsrummet fra meldeforløbets afslutning til meldeperiodens afslutning kaldes afklaringsperioden.

Når ingen spiller har budt (se § 22B), slutter meldeperioden, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Hvis en melding efterfølges af tre passer, slutter meldeforløbet ikke, hvis en eller flere af disse passer var uden for tur og derved berøvede en spiller retten til at melde. Når dette sker, går meldeforløbet tilbage til den spiller, der mistede sin tur til at melde, alle efterfølgende passer annulleres, og meldeforløbet fortsætter normalt. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for de meldinger, der tages tilbage, idet enhver spiller, som har passet uden for tur, anses for fejlende.

§ 18. Bud

Den korrekte form

Et bud angiver et antal træk (stik ud over seks) fra et til syv samt en benævnelse. (Pas, dobling og redobling er meldinger, men ikke bud).

Buddets størrelse

Et bud er højere end et foregående bud, hvis det enten angiver det samme antal træk i en højere benævnelse eller et højere antal træk i en hvilken som helst benævnelse.

Tilstrækkeligt bud

Et bud er tilstrækkeligt, når det er højere end nærmeste foregående bud.

Utilstrækkeligt bud

Et bud er utilstrækkeligt, når det ikke er højere end nærmeste foregående bud. Et utilstrækkeligt bud er et lovbrud (berigtigelse sker i henhold til § 27).

Benævnelsernes rangfølge

Benævnelsernes rangfølge er i nedadgående orden: sans, spar, hjerter, ruder og klør.

Andre meldemetoder

Den regulerende myndighed kan tillade andre måder at melde på.

§ 19. Doblinger og redoblinger

Doblinger

En spiller må kun doble det nærmeste foregående bud. Buddet skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden.

Når en spiller dobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet »dobler«.

Hvis en spiller dobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have doblet det faktisk afgivne bud. (§ 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale).

Redoblinger

En spiller må kun redoble den nærmeste foregående dobling. Doblingen skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden.

Når en spiller redobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet »redobler«.

Hvis en spiller redobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have redoblet det faktisk afgivne bud. (§ 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale).

Ophævelse af dobling eller redobling

Enhver dobling eller redobling ophæves af et efterfølgende lovligt bud.

Scoreværdien af doblede eller redoblede kontrakter

Hvis et doblet eller redoblet bud ikke efterfølges af et lovligt bud, forhøjes scoreværdien som angivet i § 77.

§ 20. Gentagelse og forklaring af meldinger

Melding, som ikke opfattes tydeligt

En spiller, der er i tvivl om, hvilken melding der er afgivet, kan bede om straks at få dette afklaret.

Gentagelse af meldinger under meldeperioden

Under meldeperioden har en spiller ret til at få alle tidligere meldinger gentaget, når det er spillerens tur til at melde, medmindre denne ifølge disse love er tvunget til at passe. Alert bør omfattes af gentagelsen. En spiller må ikke bede om en delvis gentagelse og må ikke standse gentagelsen, før den er færdig.

Gentagelse efter den afsluttende pas

Efter den afsluttende pas har hver af modspillerne ret til at spørge, om den pågældende har åbningsudspillet (se § 47E og § 41).

Spilfører*) og begge modspillere kan kræve alle tidligere meldinger gentaget, første gang den pågældende skal spille et kort (se § 41B og § 41C). Ligesom i § 20B må spilleren ikke bede om en delvis gentagelse og heller ikke standse gentagelsen, før den er færdig.

Hvem må gentage meldingerne

En anmodning om gentagelse af meldinger må kun besvares af en modstander.

Rettelse af fejl i gentagelsen

Alle spillere, også den blinde eller en spiller, der ifølge disse love er tvunget til at passe, er ansvarlige for øjeblikkelig rettelse af fejl i gentagelsen af meldeforløbet. (Se § 12C1 (justeret score), når en manglende rettelse giver anledning til skade).

Forklaring af meldinger

Under meldeforløbet og før den afsluttende pas kan enhver af spillerne anmode om en forklaring af modstandernes meldinger, men kun når den pågældende er i tur**). Spilleren har ret til oplysninger om de meldinger, der faktisk er afgivet, om relevante alternative meldinger, som ikke blev afgivet, og om slutninger ud fra valget af melding, når disse slutninger er en del af makkeraftalerne. Svaret bør gives af makkeren til den spiller, som afgav den melding, der spørges om, medmindre turneringslederen giver andre anvisninger. Makkeren til en spiller, der stiller et spørgsmål, må ikke stille supplerende spørgsmål, før vedkommende er i tur. § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale. Den regulerende myndighed kan fastsætte bestemmelser om skriftlige forklaringer.

Efter den afsluttende pas og under hele spilleperioden kan en modspiller, der er i tur, anmode om en forklaring af modstandernes meldinger. Spilfører kan anmode om en forklaring af modspillernes meldinger eller modspilsaftaler, når spilfører eller bordet er i tur. Svaret bør gives på samme måde som i § 20F1 og af makkeren til den spiller, hvis handling forklaringen drejer sig om.

Under § 20F1 og § 20F2 har spillerne ret til at stille spørgsmål angående en enkelt melding, men § 16B1 (ubeføjede oplysninger fra makker) kan komme på tale.

Hvis en spiller under meldeforløbet bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren tilkalde turneringslederen, inden afklaringsperioden er forbi, og rette forklaringen. Spilleren kan vælge at tilkalde turneringslederen tidligere, men er ikke forpligtet til det. (Se § 75B2 angående rettelser under spilleperioden).

Efter tilkaldelsen anvendes § 21B (misinformation) eller § 40B3 (fejlagtig forklaring af en makkeraftale).

En spiller, hvis makker har givet en ukorrekt forklaring, må ikke rette fejlen under meldeforløbet. Spilleren må heller ikke på nogen måde antyde, at der er sket en fejltagelse. Begrebet ukorrekt forklaring dækker også en manglende alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne kræver afgivet, såvel som en alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne ikke foreskriver.

Spilleren skal tilkalde turneringslederen og oplyse modstanderne om, at makkerens forklaring efter spillerens opfattelse var fejlagtig (se § 75B), men først på tidligst mulige lovlige tidspunkt, som er:

For en modspiller: når spillet er forbi.

ii.

For spilfører eller den blinde: efter den afsluttende pas.

Hvis turneringslederen skønner, at en spiller har baseret en handling på misinformation fra en modstander, anvendes § 21 (meldinger) eller § 47E (ud- eller tilspil).

Fejl i fremgangsmåden

En spiller må ikke stille et spørgsmål alene med det formål at hjælpe makker.

En spiller må ikke stille et spørgsmål alene med det formål at fremprovokere et forkert svar fra en modstander.

Det er ikke tilladt at se i eget systemkort eller i egne systemnoter under meldeperioden og spilleperioden, medmindre den regulerende myndighed har fastlagt undtagelser (se dog § 40B2b).

*) Første gang spilfører skal spille et kort, er ved første tilspil fra bordet, medmindre spilfører accepterer et åbningsudspil uden for tur.

**) Retten bortfalder, hvis spilleren efter disse love er tvunget til at passe i denne tur.

§ 21. Misinformation

Melding eller spil baseret på spillerens egen misforståelse

En spiller, som handler på grundlag af sin egen misforståelse, har ikke ret til nogen berigtigelse.

Melding baseret på en modstanders misinformation

Indtil meldeperioden er forbi (§ 17D), og under forudsætning af, at spillerens makker ikke efterfølgende har meldt, må en spiller, uden at denne spillers side derved pålægges yderligere berigtigelse, ændre en melding, hvis turneringslederen skønner, at misinformation fra en modstander rimeligvis kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen. Undladelse af omgående alert, hvor en alert kræves af den regulerende myndighed, betragtes som misinformation.

Turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, medmindre der er belæg for det modsatte.

Hvis en spiller vælger at ændre sin melding på grund af misinformation (§ 21B1), kan spillerens MTV derefter ændre en hvilken som helst efterfølgende melding, den pågældende måtte have afgivet. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for tilbagetagne meldinger.

Når det er for sent at ændre en melding, og turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden, justerer turneringslederen scoren (§ 12C1).

§ 22. Meldeforløbets afslutning

Meldeforløbet slutter som følger:

Meldeforløbet slutter, når én eller flere spillere har budt, og der siden afgives tre passer i træk efter tur. Kontrakten er det sidst afgivne bud (men se § 19D angående doblet og redoblet kontrakt).

Meldeforløbet slutter, når alle fire spillere passer (se dog § 25). Kortene lægges tilbage i mappen uden at blive spillet. Der må ikke gives om.

§ 23. Tilsvarende melding

Definition

En melding, som afgives i stedet for en tilbagetaget melding, kaldes en tilsvarende melding, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

Meldingen har samme eller lignende betydning som den tilbagetagne melding.

Meldingens betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den tilbagetagne melding.

Meldingen har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ) som den tilbagetagne melding.

Ingen berigtigelse

Når en melding annulleres (i henhold til § 29B) og den fejlende på det rette tidspunkt vælger at rette uregelmæssigheden til en tilsvarende melding, skal både meldeforløbet og spillet fortsætte uden yderligere berigtigelse. § 16C2 (ubeføjede oplysninger) er ikke i kraft, men se § 23C.

Den ikke-fejlende side er skadet

Når en annulleret melding er rettet til en tilsvarende melding (se § 27B1b, § 30B1bi, § 31A2a og § 32A2a) og turneringslederen efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

§ 24. Kort vist eller spillet ud under meldeforløbet

Hvis turneringslederen konstaterer, at et eller flere kort på en spillers hånd som følge af spillerens egen fejl har været placeret på en sådan måde under meldeforløbet, at spillerens makker kunne se billedsiden, skal turneringslederen kræve, at ethvert sådant kort anbringes åbent på bordet, indtil meldeforløbet er forbi (§ 22). Oplysninger fra sådanne viste kort er beføjede for den ikke-fejlende side, men ubeføjede for den fejlende side (se § 16C).

Et lille kort, som ikke er spillet for tidligt ud

Hvis det er et enkelt kort, som ikke er en honnør, og som ikke blev spillet for tidligt ud, sker der ingen yderligere berigtigelse (men se § 24E).

Et enkelt honnørkort eller et for tidligt udspillet kort

Hvis det er et enkelt honnørkort eller et hvilket som helst for tidligt udspillet kort, skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde. (Se § 72C, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

To eller flere viste kort

Hvis to eller flere kort er vist, skal den fejlendes makker passe, næste gang denne er i tur. (Se § 72C, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Spilførers side

Hvis den fejlende bliver spilfører eller den blinde, tages kortene op på spillerens hånd.

Modspillerne

Hvis den fejlende ved meldeforløbets afslutning skal være modspiller, bliver sådanne kort til strafkort (se § 50 og § 51).

§ 25. Lovlige og ulovlige ændringer af melding

Uagtsomt afgivet melding

Hvis en spiller opdager, at spilleren ikke har afgivet den melding, spilleren havde i sinde, og makker endnu ikke har meldt, må spilleren rette den uagtsomt afgivne melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene. Udspilsbegrænsningerne i § 26 skal ikke anvendes.

Hvis spillerens oprindelige hensigt var at afgive den valgte eller udtalte melding, står den melding ved magt. En ændring kan tillades, når årsagen er en mekanisk fejl eller en fortalelse, men ikke, når årsagen er manglende koncentration om hensigten med meldingen.

En spiller må rette en uagtsomt afgivet melding, hvis betingelserne i § 25A1 er opfyldt, uanset hvordan spilleren måtte have opdaget fejlen.

Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes.

Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (se § 17D).

Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og MTV har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for modstanderne.

Meldingen var tilsigtet

En ændring, som ikke er tilladt i henhold til § 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV forsætligt melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage, ændringen betragtes som en afgivet melding, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).

Når hverken § 25A eller § 25B1 finder anvendelse, annulleres den anden melding. Den første melding står ved magt, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).

§ 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) anvendes for enhver melding, der tages tilbage eller annulleres i henhold til § 25B.

§ 26. Udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding

Ingen udspilsbegrænsninger

Når en fejlende spiller tager sin melding tilbage og i stedet afgiver en tilsvarende melding (se § 23A) og den fejlende siden bliver modspiller, er der ingen udspilsbegrænsninger for modspillet. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) skal ikke anvendes, men se § 23C (den ikke-fejlende side er skadet).

Udspilsbegrænsninger

Når en fejlende spiller tager sin melding tilbage og i stedet afgiver en melding, der ikke er en tilsvarende melding (se § 23A), og den fejlende siden bliver modspiller, kan spilfører vælge en farve, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb, og forbyde den fejlendes makker at spille ud i denne farve, første gang denne skal spille ud (det kan dreje sig om åbningsudspillet). Forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

§ 27. Utilstrækkeligt bud

Utilstrækkeligt bud accepteret

Ethvert utilstrækkeligt bud kan accepteres (behandles som lovligt), hvis MTV vælger det. Det er accepteret, hvis denne spiller melder.

Hvis en spiller afgiver et utilstrækkeligt bud uden for tur, anvendes § 31.

Utilstrækkeligt bud ikke accepteret

Hvis et utilstrækkeligt bud afgivet efter tur ikke accepteres (se § 27A), skal det rettes til en lovlig melding (men se § 27B3). Der gælder så følgende:

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til det laveste tilstrækkelige bud, som viser samme benævnelse(r) som den tilbagetagne melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) og § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) er ikke i kraft, men se § 27D.

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til en tilsvarende melding (se § 23A), uden at rettelsen er omfattet af § 27B1a, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) er ikke i kraft, men se § 27D.

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til et tilstrækkeligt bud eller pas, uden at rettelsen er omfattet af § 27B1, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale. Se også § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Hvis den fejlende forsøger at rette det utilstrækkelige bud til en dobling eller en redobling, uden at rettelsen er omfattet af § 27B1b, skal rettelsen annulleres. Den fejlende skal i stedet rette det utilstrækkelige bud til et tilstrækkeligt bud eller pas. Den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale. Se også § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Hvis den fejlende forsøger at rette sit utilstrækkelige bud til et andet utilstrækkeligt bud, skal turneringslederen dømme som i § 27B3, medmindre MTV accepterer det nye utilstrækkelige bud (§ 27A1).

Buddet rettes i utide

Hvis den fejlende retter sit utilstrækkelige bud, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, og MTV ikke accepterer det utilstrækkelige bud (§ 27A1), står rettelsen ved magt, hvis den er lovlig (men se § 27B3). Turneringslederen berigtiger derefter rettelsen i henhold til § 27B.

Den ikke-fejlende side skades

Hvis turneringslederen har anvendt § 27B1 og efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1). Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet.

§ 28. Meldinger, der betragtes som afgivet efter tur

Tvungen pas fra MTH

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives uden at afvente en pas fra MTH, hvis denne ifølge disse love er tvunget til at passe.

Melding afgivet efter tur annullerer melding uden for tur

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives af den spiller, hvis tur det var til at melde, før berigtigelse er fastsat for en modstanders melding uden for tur. Afgivelse af en sådan melding bevirker, at retten til at få berigtiget meldingen uden for tur mistes, og meldeforløbet fortsætter, som om modstanderen ikke havde meldt i denne tur. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) skal ikke anvendes, men se § 16C2 (ubeføjede oplysninger).

§ 29. Fremgangsmåden efter en melding uden for tur

Fortabelse af retten til berigtigelse

Efter en melding uden for tur kan MTV vælge at melde, hvorved retten til berigtigelse mistes.

Melding uden for tur annulleret

En melding uden for tur annulleres, hvis MTV ikke vælger at melde (§ 29A), og meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Uregelmæssigheden skal berigtiges efter bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur).

Kunstig melding uden for tur

Hvis en melding uden for tur er kunstig, skal bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur) anvendes på den eller de benævnelser, som meldingen henviste til, frem for meldingens benævnelse.

§ 30. Pas uden for tur

Hvis en spiller har passet uden for tur, og passen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende (se § 30C, hvis passen er kunstig):

MTH var i tur

Hvis en spiller har passet uden for tur, hvor det var MTH's tur til at melde, skal den fejlende passe, næste gang det er dennes tur til at melde. § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale.

Makker eller MTV var i tur

Hvis den fejlende har passet i makkers tur, eller hvis den fejlende har passet i MTV's tur og ikke tidligere har meldt, gælder følgende:

Den fejlendes makker må afgive enhver lovlig melding i denne tur, men § 16C2 (ubeføjede oplysninger) anvendes.

Den fejlende må afgive enhver lovlig melding i denne tur. Desuden gælder:

Hvis meldingen er en tilsvarende melding (se § 23A), sker der ingen yderligere berigtigelse. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) skal ikke anvendes, men se § 23C (den ikke-fejlende side er skadet).

ii.

Hvis meldingen ikke er en tilsvarende melding (se § 23A), skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger), § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) og § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale.

Hvis den fejlende tidligere har meldt og passer uden for tur i MTV's tur, behandles denne pas som ændring af melding, og § 25 anvendes.

Når passen er kunstig

Når en pas uden for tur er kunstig eller er en pas til en kunstig melding, anvendes § 31 i stedet for § 30.

§ 31. Bud uden for tur

Hvis en spiller har budt uden for tur, har afgivet en kunstig pas eller har passet til makkers kunstige melding (se § 30C), og meldingen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende:

MTH var i tur

Hvis den fejlende har meldt, hvor det var MTH's tur til at melde, gælder følgende:

Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage meldingen uden for tur, og hvis denne melding er lovlig, er der ingen yderligere berigtigelse.

Hvis MTH lovligt*) byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, og der gælder følgende:

Makker eller MTV var i tur

Hvis den fejlende har meldt i makkers tur, eller hvis den fejlende har meldt i MTV's tur og ikke tidligere har meldt, gælder følgende:

Den fejlendes makker må afgive enhver lovlig melding i denne tur, men § 16C2 (ubeføjede oplysninger) anvendes.

Den fejlende må afgive enhver lovlig melding, og derefter anvendes § 31A2a eller § 31A2b.

Senere meldinger, når MTV er i tur

Senere meldinger, når MTV er i tur, behandles som ændring af melding, og § 25 anvendes.

*) En ulovlig melding af MTH berigtiges på normal vis.

§ 32. Dobling eller redobling uden for tur

En dobling eller redobling uden for tur kan accepteres, hvis MTV vælger det (se § 29A), med den undtagelse, at en utilladelig dobling eller redobling aldrig må accepteres (se § 36). Hvis den ulovlige melding ikke accepteres, annulleres den. Desuden gælder følgende:

MTH var i tur

Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var MTH's tur til at melde, gælder følgende:

Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage sin dobling eller redobling uden for tur, og der sker ingen berigtigelse, medmindre doblingen eller redoblingen er utilladelig, i hvilket tilfælde § 36 anvendes.

Hvis MTH byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, og:

Makker var i tur

Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var den fejlendes makkers tur til at melde, gælder følgende:

Den fejlendes makker må afgive enhver lovlig melding i denne tur, men § 16C2 (ubeføjede oplysninger) gælder.

Den fejlende må afgive enhver lovlig melding i denne tur, og derefter anvendes § 32A2a eller § 32A2b.

Senere meldinger, når MTV er i tur

Senere meldinger, når MTV er i tur, behandles som ændring af melding, og § 25 anvendes.

§ 33. Meldinger afgivet samtidig

En melding, som afgives samtidig med en melding afgivet af spilleren i tur, anses for en efterfølgende melding.

§ 34. Bevarelse af retten til at melde

Når en melding efterfølges af tre passer i træk, og en eller flere af disse passer er uden for tur, anvendes § 17D3.

§ 35. Utilladelige meldinger

Følgende meldinger er utilladelige:

En dobling eller en redobling, som ikke er lovlig i henhold til § 19, er utilladelig (se § 36).

Et bud, en dobling eller en redobling fra en spiller, der er tvunget til at passe, er utilladelig (se § 37).

Et bud over syv træk er utilladeligt (se § 38).

En melding efter den afsluttende pas i meldeforløbet er utilladelig (se § 39).

§ 36. Utilladelig dobling eller redobling

MTV melder, før berigtigelse har fundet sted

Hvis MTV melder, før en utilladelig dobling eller redobling er blevet berigtiget, annulleres den utilladelige melding og alle efterfølgende meldinger. Meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde, og fortsætter, som om ingen uregelmæssighed havde fundet sted. Udspilsbegrænsningerne i § 26B skal ikke anvendes.

MTV melder ikke, før berigtigelse har fundet sted

Når betingelserne for at anvende § 36A ikke er opfyldt, gælder følgende:

Enhver dobling eller redobling, som ikke er tilladt efter § 19, annulleres.

Den fejlende skal i stedet afgive en lovlig melding, meldeforløbet fortsætter, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet.

§ 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme på tale.

Hvis den utilladelige melding var uden for tur, går meldeforløbet tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Den fejlende kan afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme på tale.

Uregelmæssigheden opdages efter meldeperioden

Hvis der først bliver gjort opmærksom på uregelmæssigheden, efter at åbningsudspillet er vendt, fastlægges kontraktens resultat, som om den utilladelige melding ikke var afgivet.

§ 37. Melding i strid med tvungen pas

MTV melder, før berigtigelse har fundet sted

Hvis den utilladelige melding var et bud, en dobling eller redobling af en spiller, som ifølge disse love var tvunget til at passe (men ikke en overtrædelse af § 19A1 (dobling) eller § 19B1 (redobling)), og den fejlendes MTV melder, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, står denne og alle efterfølgende lovlige meldinger ved magt. Hvis den fejlende var tvunget til at passe under resten af meldeforløbet, skal den fejlende stadig passe, hver gang denne senere er i tur. Udspilsbegrænsningerne i § 26B skal ikke anvendes.

MTV melder ikke, før berigtigelse har fundet sted

Når betingelserne for at anvende § 37A ikke er opfyldt, gælder følgende:

Et bud, en dobling eller redobling fra en spiller, som ifølge disse love er tvunget til at passe, annulleres.

Meldingen rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet. Se § 72C, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. Udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme på tale.

§ 38. Bud over syv træk

Spil ikke tilladt

Det er aldrig tilladt at spille en kontrakt højere end syv træk.

Buddet og efterfølgende meldinger annulleres

Et bud over syv træk og enhver efterfølgende melding annulleres.

Den fejlende side skal passe

Buddet rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, hvis det ikke er forbi, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet.

Anvendelse af § 26B og § 72C

§ 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) og udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme på tale; men en eventuel berigtigelse iht. § 72C og § 26B bortfalder, hvis den fejlendes MTV har meldt efter uregelmæssigheden, men før uregelmæssigheden er blevet berigtiget.

§ 39. Melding efter den afsluttende pas

Meldingerne annulleres

Alle meldinger afgivet efter den afsluttende pas i meldeforløbet annulleres.

Pas fra en modspiller eller en melding fra spilfører eller den blinde

Hvis MTV melder, før uregelmæssigheden er blevet berigtiget, eller hvis meldingen var en pas fra en modspiller eller en hvilken som helst melding fra den senere spilfører eller blinde, sker der ingen yderligere berigtigelse.

Andre meldinger fra en modspiller

Hvis MTV ikke har meldt efter uregelmæssigheden, og meldingen var et bud, en dobling eller redobling fra en modspiller, kan udspilsbegrænsningerne i § 26B komme på tale.

§ 40. Makkeraftaler

Spillernes systemaftaler

Makkeraftaler om de metoder, der bruges i makkerskabet, kan opnås ved eksplicit aftale eller være implicit ud fra spillernes fælles erfaring og viden.

Hvert makkerskab er forpligtet til at gøre sine makkeraftaler tilgængelige for modstanderne. Den regulerende myndighed foreskriver nærmere, hvordan dette gøres.

De oplysninger, som makkeraftalerne handler om, skal komme fra meldingerne og spillet samt mappens oplysninger om zonestilling og kortgiver. Enhver spiller har ret til at bruge det lovlige meldeforløb, og – med de begrænsninger, der fremgår af disse love – de kort, spilleren har set. Spilleren har ret til at bruge enhver oplysning, som er beføjet ifølge disse love. (Se § 73C (ubeføjede oplysninger fra makker)).

En spiller må afgive enhver melding eller foretage ethvert ud- eller tilspil uden at oplyse om det på forhånd, forudsat en sådan melding eller et sådant ud- eller tilspil ikke er baseret på en skjult makkeraftale (§ 40C1).

Den aftalte betydning af en melding eller et ud- eller tilspil ikke må afhænge af, hvilken af makkerne der foretager handlingen. (Denne bestemmelse gælder ikke melde- og spillestil og bedømmelse af kortene – kun selve aftalen).

Særlige makkeraftaler

En aftale mellem makkerne udgør en makkeraftale, hvad enten den er eksplicit eller implicit.

Den regulerende myndighed kan, efter eget skøn, betegne visse makkeraftaler som særlige makkeraftaler. En særlig makkeraftale er en, som den regulerende myndighed mener, at en væsentlig del af spillerne i en turnering måske ikke uden videre forstår eller ikke er forberedt på.

Enhver melding med kunstig betydning anses for en særlig makkeraftale, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse.

Den regulerende myndighed er bemyndiget som følger:

Den har ret til uden begrænsning at tillade, forbyde eller stille betingelser for brugen af enhver særlig makkeraftale.

ii.

Den kan foreskrive brug af systemkort, med eller uden bilag, til forudgående oplysning om makkeraftaler og fastsætte bestemmelser om, hvordan systemkortet skal bruges.

iii.

Den kan foreskrive alertregler og/eller andre regler for, hvordan man skal oplyse om sine makkeraftaler.

iv.

Den kan forbyde variationer i makkeraftalerne under meldingerne eller spillet som følge af en uregelmæssighed, som modstanderne har begået.

Den kan begrænse brugen af bluff i forbindelse med kunstige meldinger.

Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller ikke se på sit eget systemkort, fra meldeperioden begynder, og indtil spillet er forbi. Spilførers side (men ikke modspillerne) må dog se på eget systemkort under afklaringsperioden (§ 17D1).

Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller se på modstandernes systemkort på følgende tidspunkter:

Før meldeforløbet begynder (se definitionen af meldeforløb).

ii.

Under afklaringsperioden (§ 17D1).

iii.

Under meldeforløbet og spillet, men kun når spilleren er i tur.

iv.

Efter at en modstander har bedt om en forklaring i henhold til § 20F, når formålet er at kunne forklare makkers meldinger eller spil korrekt.

Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, har en spiller ikke ret til at bruge nogen som helst hjælpemidler til støtte for sin hukommelse, kombinationsevne eller melde- og spilleteknik under melde- og spilleperioden.

Et par, som bliver skadet som følge af, at en modstander ikke har oplyst om betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil som krævet i disse love, har ret til en berigtigelse i form af justeret score (§ 12C1).

Gentagne overtrædelser af kravene om at oplyse om makkeraftaler kan straffes (§ 90).

Når et par er skadet af, at en modstander har brugt en særlig makkeraftale, som ikke overholder de bestemmelser, der er fastlagt for turneringen, skal scoren justeres (§ 12C1). Et par, der overtræder sådanne krav, kan idømmes straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).

Når en spiller forklarer betydningen af sin makkers melding eller ud- eller tilspil som svar på en modstanders forespørgsel (se § 20), skal spilleren meddele alle særlige oplysninger, som denne har fået gennem makkeraftale eller makkerskabserfaring, men spilleren behøver ikke at oplyse om de slutninger, som spilleren kan drage i kraft af det kendskab til og den erfaring om bridge, som bridgespillere i almindelighed har.

Hvis en spiller i en forklaring undlader at medtage oplysninger, som har afgørende betydning for, hvilken handling en modstander vælger, og modstanderne derved lider skade, justerer turneringslederen scoren (§ 12C1).

Afvigelser fra systemet og bluff

En spiller må afvige fra de makkeraftaler, som parret har oplyst om, men altid under den forudsætning, at spillerens makker ikke har større grund til at være klar over afvigelsen, end modstanderne har (se dog § 40B2av). Gentagne afvigelser fører til implicitte makkeraftaler, som derefter indgår i makkerskabets makkeraftaler, og modstanderne skal oplyses om disse i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for turneringen. Hvis turneringslederen skønner, at en skjult makkeraftale har skadet modstanderne, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), og en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) kan komme på tale.

Ud over bestemmelserne i § 40C1 har en spiller ikke pligt til at afsløre over for modstanderne, at spilleren har afveget fra sin makkeraftale.

§ 41. Spillets begyndelse

Fordækt åbningsudspil

Når tre passer efter tur har efterfulgt et bud, en dobling eller en redobling, spiller den formodede spilførers MTV ud. Åbningsudspillet foretages fordækt*). Det fordækte åbningsudspil må kun tages tilbage efter turneringslederens anvisning efter en uregelmæssighed**) (se § 47E (tilbagetagelse af udspil baseret på misinformation) og § 54 (åbningsudspil uden for tur med åbent kort)). Det tilbagetagne kort skal tilbage på den pågældende modspillers hånd.

Gentagelse af meldeforløbet og spørgsmål

Før åbningsudspillet vendes, kan makkeren til den spiller, der spillede ud, og den formodede spilfører (men ikke den formodede blinde) kræve meldeforløbet gentaget eller anmode om en forklaring på en modstanders melding (se § 20F2 og § 20F3). Spilfører***) og begge modspillere kan kræve meldeforløbet gentaget, første gang de skal spille et kort. Denne ret ophører, når den pågældende spiller et kort. Modspillerne (underkastet bestemmelserne i § 16 angående ubeføjede oplysninger fra makker) og spilfører bevarer gennem hele spilleperioden retten til at anmode om forklaringer, når de selv er i tur****).

Åbningsudspillet vendes

Efter denne afklaringsperiode vendes åbningsudspillet, spilleperioden begynder uigenkaldeligt, og den blindes kort lægges ned på bordet (se dog § 54 angående et vist åbningsudspil uden for tur). Når det er for sent at få tidligere meldinger gentaget (se § 41B), har spilfører og begge modspillere, når de selv er i tur****), ret til at få oplyst, hvad kontrakten er, og om – men ikke af hvem – den er doblet eller redoblet.

Den blindes kort

Efter at åbningsudspillet er vendt, anbringer den blinde sin hånd spredt ud på bordet foran sig med billedsiden opad, sorteret i farver og rang med de laveste kort mod spilfører, i adskilte kolonner med længderetning mod spilfører. Trumferne lægges til højre, set fra den blinde. Spilfører spiller både sine egne og bordets kort.

*) Den regulerende myndighed kan bestemme, at åbningsudspillet skal foretages med et åbent kort.

**) Ifølge gældende DBf-bestemmelser kan et fordækt åbningsudspil uden for tur tages tilbage uden tilkaldelse af turneringslederen og uden yderligere berigtigelse.

***) Spilførers første tilspil er fra bordet, medmindre spilfører er i færd med at acceptere et udspil uden for tur.

****) Spilfører må spørge, når bordet er i tur, og når spilfører selv er i tur.

§ 42. Den blindes rettigheder

Absolutte rettigheder

Den blinde har ret til i turneringslederens nærværelse at give oplysninger om, hvad der rent faktisk er sket, og at svare på spørgsmål i forbindelse med disse love.

Den blinde må holde tal på vundne og tabte stik (se § 65B).

Den blinde spiller bordets kort som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger og sikrer, at bordet bekender (se § 45F, hvis den blinde foreslår et ud- eller tilspil).

Betingede rettigheder

Den blinde har desuden følgende rettigheder, som dog er underkastet begrænsningerne i § 43:

Hvis spilfører ikke bekendte, må den blinde spørge spilfører, om denne har et kort i den udspillede farve. Den blinde må derimod ikke spørge en modspiller om det samme.

Den blinde må forsøge at forhindre enhver uregelmæssighed.

Den blinde må gøre opmærksom på enhver uregelmæssighed, men først efter at spillet af kortene er afsluttet.

§ 43. Begrænsninger af den blindes rettigheder

Bortset fra de i § 42 anførte rettigheder gælder følgende begrænsninger af den blindes rettigheder:

Begrænsninger

Den blinde må ikke tage initiativ til at tilkalde turneringslederen under spillet, medmindre en anden spiller har gjort opmærksom på en uregelmæssighed.

Den blinde må ikke gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet.

Den blinde må ikke deltage i spillet eller give spilfører nogen som helst oplysninger, direkte eller indirekte, om spillet.

Den blinde må ikke bytte hænder med spilfører.

Den blinde må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille.

Den blinde må ikke se billedsiden af et kort på en modspillers hånd.

En modspiller må ikke vise den blinde sin hånd.

Hvis begrænsningerne overtrædes

Ved overtrædelse af de begrænsninger, der fremgår af § 43A1 og § 43A2, udsætter den blinde sig for straf i henhold til § 90 (straf for fejl i fremgangsmåden).

Hvis den blinde har overtrådt en af de begrænsninger, der fremgår af § 43A2, gælder følgende:

Hvis den blinde advarer spilfører mod at spille ud fra forkert hånd, kan en af modspillerne vælge, hvilken hånd spilfører skal spille ud fra.

Hvis den blinde er den første, der spørger spilfører, om et ud- eller tilspil fra dennes hånd er kulørsvigt, skal spilfører erstatte det spillede kort med et lovligt, hvis spilførers ud- eller tilspil var ulovligt, og bestemmelserne i § 64 (fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt) anvendes, som om kulørsvigten var etableret.

Hvis den blinde har overtrådt de begrænsninger, der fremgår af § 43A2, og derefter er den første, der gør opmærksom på en uregelmæssighed begået af en modspiller, sker der ikke umiddelbart nogen berigtigelse. Spillet fortsætter, som om uregelmæssigheden ikke havde fundet sted. Hvis det efter spillet viser sig, at modspillerne har tjent på uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren (§ 12C1), men kun for modspillerne; spilførers side beholder den score, som blev opnået ved bordet.

§ 44. Spillets gang

Udspil

Den spiller, der skal spille ud til et stik, må spille et hvilket som helst kort fra sin hånd (medmindre udspilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af udspillerens side).

Tilspil

Efter udspillet spiller hver af de øvrige spillere efter tur et kort, og de fire således spillede kort udgør et stik. (Se § 45 og § 65 angående måden at spille kortene henholdsvis anbringe stikkene på).

Pligt til at bekende

Ved tilspil skal alle om muligt bekende. Denne forpligtelse går forud for alle andre krav i disse love.

Ingen mulighed for at bekende

Hvis en spiller ikke kan bekende, må den pågældende spiller spille et hvilket som helst kort til stikket (medmindre spilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af denne spillers side).

Stik, som indeholder trumf

Et stik, som indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede den højeste trumf.

Stik, som ikke indeholder trumf

Et stik, som ikke indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede det højeste kort i den udspillede farve.

Udspil til stikkene efter det første stik

Udspillet til næste stik sker fra den hånd, der vandt det foregående stik.

§ 45. Et spillet kort

Spil af kort fra en spillers hånd

Hver spiller bortset fra den blinde spiller et kort ved at tage det fra sin hånd og lægge det med billedsiden opad*) på bordet umiddelbart foran sig.

Spil af kort fra bordet

Spilfører spiller et kort fra bordet ved at nævne kortet, hvorefter den blinde tager kortet op og lægger det med billedsiden opad på bordet. Ved spil fra bordet må spilfører om nødvendigt selv tage det ønskede kort.

Kort, som anses for spillet

Et kort fra en modspillers hånd anses for spillet til det løbende stik, hvis det holdes således, at det er muligt for modspillerens makker at se dets billedside (se § 45E, hvis modspilleren allerede har foretaget et lovligt udspil i eller tilspil til det løbende stik).

Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, anses for spillet, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

Kortet berører eller berører næsten bordet med billedsiden opad.

Kortet holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

Et kort fra bordet er spillet, hvis spilfører forsætligt har berørt det, medmindre det enten var for at ordne bordets kort eller for at få fat i et kort over eller under de(t) berørte kort.

Et kort er spillet, hvis en spiller nævner eller på anden måde angiver det som det kort, spilleren har i sinde at spille (se dog § 47 (tilbagetagelse af et spillet kort)).

Spilfører må rette en utilsigtet angivelse af et kort fra bordet, indtil spilfører spiller det næste kort fra sin hånd eller bordet. Rettelsen skal bero på en fortalelse; angivelsen kan ikke rettes, hvis den skyldes manglende koncentration, eller hvis spilfører har fortrudt sit ud- eller tilspil. Hvis en modstander i tur har spillet et kort, der var lovligt, før angivelsen blev rettet, må denne modstander tage det spillede kort tilbage på sin hånd og erstatte det med et andet (se § 47D og § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).

Et strafkort, stort eller lille, skal spilles under visse omstændigheder (se § 50).

Den blinde tager et kort, som spilfører ikke har angivet

Hvis den blinde placerer et kort som spillet, uden at spilfører har anvist det, skal kortet tages tilbage, hvis der bliver gjort opmærksom på fejlen, før begge sider har spillet til det følgende stik. En modspiller må tage et kort tilbage til sin hånd, hvis det er spillet efter fejlen, men før der blev gjort opmærksom på den. Hvis spilførers MTH ændrer sit tilspil, kan spilfører tage et kort, som spilfører efterfølgende spillede til samme stik, tilbage (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).

Når den blinde fejlagtigt har placeret et kort som spillet og det er for sent at tage det tilbage (§ 45D1), fortsætter spillet på normal vis. Der ændres ikke ved de kort, der er spillet i det pågældende stik eller i efterfølgende stik. Hvis bordets forkerte kort var et udspil og en spiller derefter ikke har bekendt til den udspillede farve, kan der være tale om kulørsvigt (se § 64A, § 64B7 og § 64C). Hvis det forkerte kort var et tilspil og bordet derved har svigtet kulør, anvendes § 64B3 og § 64C.

Et femte kort spillet til et stik

Et femte kort spillet til et stik af en modspiller bliver et strafkort og er underkastet bestemmelserne i § 50, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 53 (accepteret udspil uden for tur) eller § 56 (udspil uden for tur).

Et femte kort spillet til et stik af spilfører fra hånden eller bordet tages tilbage uden yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 55 (spilførers udspil uden for tur).

Den blindes forslag om spil af bordets kort

Efter at den blindes kort er lagt åbent på bordet, må den blinde ikke røre ved eller foreslå noget kort (bortset fra at ordne kortene) uden anvisning fra spilfører. Hvis den blinde gør det, bør turneringslederen straks tilkaldes og orienteres om den blindes handling. Spillet fortsætter. Efter spillet skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den blinde foreslog spilfører et ud- eller tilspil, og at modspillerne blev skadet af det foreslåede ud- eller tilspil.

Vending af stikket

Ingen spiller bør vende sit kort, før alle fire spillere har spillet til stikket.

*) Åbningsudspillet foretages fordækt, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse.

§ 46. Ufuldstændig eller ugyldig angivelse af et kort fra bordet

Korrekt angivelse af kort, der skal spilles fra bordet

Når spilfører anmoder om, at et kort spilles fra bordet, bør spilfører tydeligt angive det ønskede korts farve og rang.

Ufuldstændig eller ugyldig angivelse

I tilfælde af ufuldstændig eller ugyldig angivelse gælder følgende regler (medmindre spilfører indiskutabelt havde anden hensigt):

Hvis spilfører anmoder om, at et »stort« kort spilles fra bordet, eller bruger lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det højeste kort i den udspillede farve.

Hvis spilfører giver den blinde besked om at stikke, anses spilfører for at have anmodet om det laveste kort i den udspillede farve, som man ved vil vinde stikket.

Hvis spilfører anmoder om et »lille« kort eller bruger lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i den udspillede farve.

Hvis spilfører angiver farven, men ikke kortets rang, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven.

Hvis bordet skal spille ud, og spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, anses spilfører for at have fortsat i den farve, hvori bordet vandt det foregående stik, forudsat at der er et kort af den angivne rang i farven.

I alle andre tilfælde, hvor spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, skal spilfører spille et kort af den angivne rang fra bordet, hvis spilfører lovligt kan gøre det. Hvis der er to eller flere kort af den angivne rang, som lovligt kan spilles, skal spilfører angive, hvilket af disse spilfører ønsker at spille.

Hvis spilfører anmoder om et kort, som ikke findes på bordet, er anmodningen ugyldig, og spilfører kan angive et hvilket som helst lovligt kort.

Hvis spilfører angiver et ud- eller tilspil uden at angive farve eller rang (som fx ved at sige »det er ligegyldigt« eller bruge lignende udtryk), kan en af modspillerne bestemme, hvad der skal spilles fra bordet.

§ 47. Tilbagetagelse af et spillet kort

For at berigtige en uregelmæssighed

Et spillet kort kan tages tilbage, når det kræves for at berigtige en uregelmæssighed (men en modspillers tilbagetagne kort kan blive et strafkort, se § 49).

For at rette et ulovligt ud- eller tilspil

Et spillet kort kan tages tilbage for at rette et ulovligt ud- eller tilspil. (Se § 49 angående kort vist af en modspiller, medmindre § 47 bestemmer, at ingen yderligere berigtigelse skal finde sted). Se § 58 i tilfælde af samtidige ud- eller tilspil.

For at rette en utilsigtet angivelse

Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse efter en rettelse af en angivelse som tilladt efter § 45C4b.

Efter en modstanders ændring af ud- eller tilspil

Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse og erstattes med et andet kort efter en modstanders ændring af et ud- eller tilspil. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) og § 62C2 (tilbagetaget kort efter kulørsvigt) kan komme på tale.

Ændring af ud- eller tilspil baseret på misinformation

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation, og § 63A1 (etableret kulørsvigt) skal ikke anvendes.

En spiller må tage et spillet kort tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet som følge af en fejlagtig forklaring på en modstanders melding, ud- eller tilspil og før en rettet forklaring, men kun hvis der ikke siden er spillet noget kort (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). Et åbningsudspil må ikke tages tilbage, efter at den blinde har vist noget kort.

Hvis det efter § 47E2a er for sent at ændre et ud- eller tilspil, kan turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Anden tilbagetagelse

Et kort kan tages tilbage i henhold til § 53B.

Et spillet kort må kun tages tilbage, hvis det sker efter bestemmelserne i denne paragraf.

§ 48. Vist kort af spilfører

Spilfører viser et kort

Spilfører pålægges ikke nogen begrænsninger ved at vise et kort (men se § 45C2 om kort, som anses for spillet), og intet af spilførers eller bordets kort kan nogensinde blive et strafkort. Spilfører er ikke tvunget til at spille et kort, der er tabt ved et uheld.

Spilfører viser flere kort

Når spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes § 54 (vist åbningsudspil uden for tur).

Når spilfører viser sine kort på noget andet tidspunkt end umiddelbart efter et åbningsudspil uden for tur, kan det medføre, at spilfører anses for at have gjort krav på eller givet afkald på stik (medmindre spilfører påviseligt ikke havde i sinde at gøre krav på stik), hvorefter § 68 (krav eller afkald på stik) anvendes.

§ 49. Vist kort af en modspiller

Bortset fra kort vist i spillets normale gang eller efter pålæg i henhold til disse love (se fx § 47E) gælder, at hvis en modspillers kort befinder sig i en sådan position, at modspillerens makker muligvis kunne have set dets billedside, eller hvis en modspiller angiver et kort på sin hånd, bliver ethvert sådant kort et strafkort (§ 50). Se dog § 68 (krav eller afkald på stik), når en modspiller er fremkommet med en udtalelse om det løbende stik. Se også § 68B2, når en modspiller protesterer mod makkers afkald på stik.

§ 50. Generelle bestemmelser om strafkort

Et kort vist i utide af en modspiller (men ikke spillet ud i utide (§ 57)) bliver et strafkort, medmindre turneringslederen bestemmer anderledes (se § 49). § 72C (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale.

Strafkort skal ligge åbent på bordet

Et strafkort skal ligge på bordet med billedsiden opad umiddelbart foran den spiller, det tilhører, indtil en berigtigelse er valgt.

Definition af lille og stort strafkort

Et enkelt kort, som ikke er en honnør, og som vises uforsætligt (fx ved at man spiller to kort til et stik eller taber et kort ved et uheld), bliver et lille strafkort. Et kort, som er en honnør, eller et kort, som er vist ved bevidst ud- eller tilspil (fx ved udspil uden for tur eller ved en kulørsvigt, som rettes), bliver et stort strafkort. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, bliver alle disse kort store strafkort.

Bestemmelser om lille strafkort

Hvis en modspiller har et lille strafkort, må modspilleren ikke spille noget andet kort lavere end en honnør i samme farve, før den pågældende har spillet strafkortet; men modspilleren har lov til i stedet at spille et honnørkort i farven. Den fejlendes makker er ikke underkastet begrænsninger i sit udspil, men se § 50E (ubeføjede oplysninger).

Bestemmelser om stort strafkort

Hvis en modspiller har et stort strafkort, kan både den fejlende og den fejlendes makker blive underkastet begrænsninger – den fejlende, når som helst denne skal spille ud eller til, og den fejlendes makker, når som helst denne skal spille ud.

Bortset fra når § 50D1b anvendes, skal et stort strafkort spilles ved første lovlige lejlighed, hvad enten det er ved udspil, ved at bekende, ved afkast eller ved trumfning. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles.

Pligten til at bekende eller rette sig efter en udspils- eller tilspilsbegrænsning går forud for pligten til at spille et stort strafkort, men strafkortet skal i så fald blive liggende åbent på bordet og spilles ved næste lovlige lejlighed.

Hvis en modspiller skal spille ud, mens dennes makker har et stort strafkort, må modspilleren ikke spille ud, før spilfører har meddelt, hvilken af nedennævnte muligheder spilfører vælger (hvis modspilleren spiller ud, før dette er sket, berigtiges det udspillede kort i henhold til § 49 (vist kort)):

Spilfører kan vælge enten at kræve*), at modspilleren spiller ud i strafkortets farve, eller at forbyde*) modspilleren at spille ud i strafkortets farve, hvor forbuddet gælder, så længe modspilleren bevarer udspillet. (Se § 51, hvis der er tale om to eller flere strafkort). Hvis spilfører gør brug af en af disse valgmuligheder, er kortet ikke længere et strafkort og tages op på hånden.

Hvis spilfører ikke bruger sin ret til at kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve, kan modspilleren spille et hvilket som helst kort ud, men strafkortet bliver liggende på bordet som strafkort**), og § 50D gælder fortsat, så længe kortet er et strafkort.

Beføjede og ubeføjede oplysninger ved strafkort

De oplysninger, der kan udledes fra et strafkort, og kravet om, hvornår strafkortet skal spilles, er beføjede oplysninger for alle spillere, så længe strafkortet ligger fremme på bordet.

Når et strafkort er taget op på hånden igen i henhold til § 50D2a, er de oplysninger, der kan udledes fra det tidligere strafkort, ubeføjede for makkeren til den spiller, der havde strafkortet, men beføjede for spilfører (se § 16C).

Når et strafkort er spillet, er de oplysninger, der kan udledes af omstændighederne, der udløste strafkortet, ubeføjede for makkeren til den spiller, der havde strafkortet, men beføjede for spilfører. (Se § 50E1, når strafkortet endnu ikke er spillet).

Hvis § 50E1 har været anvendt og turneringslederen efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1). Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis der ikke havde været nogen strafkort.

*) Hvis den fejlendes makker ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).

**) Hvis makkeren til den modspiller, der har strafkortet, bevarer udspillet, og strafkortet ikke er spillet endnu, gælder alle krav og valgmuligheder i § 50D2 på ny ved udspillet til det næste stik.

§ 51. To eller flere strafkort

Den fejlende skal spille ud eller til

Hvis det er en modspillers tur, og denne modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles i det pågældende stik.

Den fejlendes makker har udspillet

Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører kræver*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket.

Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører forbyder*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.

Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve (se § 50D2a) og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører kræve*), at makkeren spiller ud i en bestemt af disse farver (hvorefter § 51B1a anvendes).

Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører forbyde*), at makkeren spiller ud i en eller flere bestemte af disse farver. Kortene i den eller de farver, spilfører forbyder udspil i, er da ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.

Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører vælge ikke at kræve eller forbyde udspil. I så fald kan modspillerens makker spille et hvilket som helst kort ud, strafkortene bliver liggende på bordet som strafkort**), og § 50 og § 51 gælder fortsat, så længe kortene er strafkort.

*) Hvis spilleren ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).

**) Hvis makkeren til den modspiller, der har strafkortene, bevarer udspillet, gælder alle krav og valgmuligheder i § 51B2 på ny ved udspillet til det næste stik.

§ 52. Undladelse af udspil eller tilspil af et strafkort

En modspiller undlader at spille et strafkort

Hvis en modspiller undlader at spille et strafkort som krævet i § 50 eller § 51, må modspilleren ikke på eget initiativ tage et andet spillet kort tilbage.

En modspiller spiller et andet kort

Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, kan spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil.

Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, skal spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil, hvis spilfører efterfølgende har spillet til fra sin egen hånd eller fra bordet.

Hvis det spillede kort accepteres efter § 52B1a eller § 52B1b, er ethvert ikke-spillet strafkort fortsat et strafkort.

Hvis spilfører ikke accepterer et ulovligt ud- eller tilspil, skal modspilleren udskifte det ulovligt ud- eller tilspillede kort med strafkortet. Ethvert kort, som modspilleren ulovligt har spillet ud eller til ved at begå uregelmæssigheden, bliver et stort strafkort.

§ 53. Accepteret udspil uden for tur

Udspil uden for tur behandlet som korrekt udspil

Før stik 13*) kan ethvert udspil uden for tur med et åbent kort behandles som et korrekt udspil (se dog § 47E1 (modstanderen oplyste, at man var i tur)). Det bliver et korrekt udspil, hvis spilfører eller en af modspillerne, som tilfældet nu er, accepterer det ved at komme med en udtalelse herom, eller hvis der spilles til det ukorrekte udspil fra hånden til venstre (se dog § 53B). Hvis udspillet uden for tur ikke accepteres ved udtalelse eller tilspil, skal turneringslederen kræve, at der spilles ud fra den rigtige hånd (se § 47B).

Udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil

Hvis en spiller spiller ud uden for tur, og det var en modstander til den fejlende, der var i tur, kan denne modstander foretage sit korrekte udspil til det stik, hvori det ukorrekte udspil forekom, uden at modstanderens kort anses for spillet til det ukorrekte udspil (se § 53A). Hvis dette sker, står det korrekte udspil ved magt, og alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket, kan tages tilbage, idet § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) anvendes.

Spilførers udspil uden for tur efterfulgt af tilspil fra modspilleren til højre

Hvis spilfører spiller ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet og modspilleren til højre for det ukorrekte udspil spiller til (se dog § 53B), står udspillet ved magt, og § 57 (en modspillers for tidlige udspil eller tilspil) anvendes.

*) Et udspil uden for tur til stik 13 skal tages tilbage.

§ 54. Åbningsudspil uden for tur med åbent kort

Hvis et åbningsudspil uden for tur foretages med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og den fejlendes makker spiller ud med et fordækt kort, skal turneringslederen kræve, at det fordækte udspil tages tilbage. Derudover gælder følgende:

Spilfører lægger sin hånd ned

Efter et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, har spilfører lov til at lægge sin hånd ned. Spilfører bliver nu den blinde, og den blinde bliver spilfører. Hvis spilfører begynder at lægge sin hånd ned og derved viser et eller flere af sine kort, skal spilfører lægge hele hånden ned.

Spilfører accepterer udspillet

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, kan spilfører acceptere det ukorrekte udspil som anført i § 53, og den blindes kort lægges ned i overensstemmelse med § 41D.

Det andet kort til stikket spilles fra spilførers hånd.

Hvis spilfører spiller det andet kort til stikket fra bordet, kan dette kort ikke tages tilbage undtagen for at rette en kulørsvigt.

Spilfører skal acceptere udspillet

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og spilfører kunne have set et eller flere af den blindes kort (med undtagelse af kort, som den blinde måtte have vist under meldeforløbet, og som var underkastet bestemmelserne i § 24 (vist kort under meldeforløbet)), skal spilfører acceptere udspillet, og den formodede spilfører bliver spilfører.

Spilfører accepterer ikke udspillet

Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D anvendes.

Åbningsudspil fra den forkerte side

Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil, anvendes § 24 (vist kort under meldeforløbet).

§ 55. Spilførers udspil uden for tur

Spilførers udspil accepteres

Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, kan en af modspillerne acceptere udspillet – som anført i § 53 – eller kræve, at det tages tilbage (se dog § 47E1, hvis der blev spillet ud som følge af misinformation). Hvis den ene modspiller ønsker at acceptere udspillet, men den anden kræver, at det tages tilbage, gælder det valg, som modspilleren til venstre for det uregelmæssige udspil har truffet.

Spilførers udspil accepteres ikke

Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, hvor det var en modspillers tur til at spille ud, og modspillerne ikke har accepteret udspillet i henhold til § 55A, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage på den korrekte hånd. Der sker ikke yderligere berigtigelse.

Hvis spilfører har spillet ud fra den forkerte hånd, når det var spilførers tur til at spille ud fra sin egen hånd eller fra bordet, og modspillerne ikke har accepteret udspillet i henhold til § 55A, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage og spiller ud fra den rigtige hånd.

Spilfører kan have fået oplysninger

Hvis spilfører vælger en spilleplan, der kunne være baseret på oplysninger opnået som følge af spilførers lovbrud, anvendes § 16 (ubeføjede oplysninger).

§ 56. En modspillers udspil uden for tur

Efter et udspil uden for tur har spilfører disse muligheder:

Spilfører kan acceptere udspillet i henhold til § 53.

Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit udspil tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D anvendes.

§ 57. For tidlige udspil eller tilspil

For tidligt udspil til næste stik eller for tidligt tilspil

Hvis en modspiller spiller ud til næste stik eller spiller til uden for tur, før modspillerens makker har spillet til det løbende stik, bliver det således spillede kort et stort strafkort (§ 50). Spilfører kan derefter vælge en af følgende muligheder:

Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit højeste kort i den udspillede farve.

Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit laveste kort i den udspillede farve.

Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller et kort i en anden farve, som spilfører vælger.

Spilfører kan forbyde, at den fejlendes makker spiller et kort i en anden farve, som spilfører vælger.

Den fejlendes makker kan ikke efterkomme straffen

Hvis den fejlendes makker ikke kan efterkomme den berigtigelse, som spilfører valgte ifølge § 57A, må den fejlendes makker spille et hvilket som helst kort, som anført i § 59.

Spilfører eller den blinde har spillet til

En modspillers tilspil, før makker efter tur har spillet til det løbende stik, skal ikke berigtiges, hvis spilfører har spillet fra begge hænder. Men et kort fra bordet anses ikke for spillet, før spilfører har bedt om kortet (eller på anden måde har tilkendegivet*), at det skal spilles).

En modspillers tilspil, før makker efter tur har spillet til det løbende stik, skal ikke berigtiges, hvis den blinde af egen kraft har taget et af bordets kort, før den blindes MTH har spillet til stikket, eller ulovligt har foreslået det spillet.

Et kort fra spilførers hånd eller bordet, som er spillet til for tidligt (ikke spillet ud), kan ikke tages tilbage, hvis det er et lovligt tilspil.

For tidligt tilspil, når MTH er i tur

Hvis en modspiller forsøger at spille et kort til (ikke spille det ud), når MTH er i tur, kan § 16 (ubeføjede oplysninger) komme på tale. Hvis det er lovligt, skal kortet spilles i denne tur. Hvis modspilleren i stedet skal bekende, bliver det oprindelige kort til et stort strafkort (§ 50D).

*) Fx med en gestus eller et nik.

§ 58. Samtidige udspil eller tilspil

Samtidige udspil eller tilspil fra to spillere

Et ud- eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud- eller tilspil anses for at være sket efter dette.

Samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra samme hånd

Når en spiller samtidigt spiller to eller flere kort ud eller til, gælder følgende:

Hvis kun ét korts billedside er synlig, er dette kort spillet. Alle øvrige kort tages tilbage på hånden, og der sker ikke yderligere berigtigelse (se § 47F).

Hvis billedsiden af mere end ét kort er synlig, angiver den fejlende, hvilket af kortene denne agter at spille. Hvis spilleren er modspiller, bliver ethvert andet vist kort et strafkort (se § 50).

Efter at den fejlende har taget et vist kort tilbage, kan en modstander, som efterfølgende har spillet til dette stik, tage sit kort tilbage og erstatte det med et andet kort uden yderligere berigtigelse. (Se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).

Hvis det samtidige ud- eller tilspil ikke opdages, før begge sider har spillet ud eller til i næste stik, anvendes § 67 (ukorrekt stik).

§ 59. Krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes

En spiller må spille ethvert ellers lovligt kort, hvis spilleren ikke er i stand til at foretage et ud- eller tilspil som krævet for at berigtige en uregelmæssighed, hvad enten det skyldes, at spilleren ikke har noget kort i den forlangte farve, eller at spilleren udelukkende har kort i en farve, som spilleren har fået forbud mod at spille ud i, eller at spilleren skal bekende.

§ 60. Spil efter et ulovligt udspil eller tilspil

Udspil eller tilspil efter en uregelmæssighed

Ud- eller tilspil fra en spiller på den ikke-fejlende side, efter at dennes MTH har spillet ud eller til uden for tur eller for tidligt, og før berigtigelsen er fastlagt, medfører, at retten til berigtigelse af denne forseelse mistes.

Når retten til berigtigelse først er mistet, behandles det ulovlige ud- eller tilspil, som om det blev foretaget i tur (medmindre § 53B (udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil) anvendes).

Hvis den fejlende side har en tidligere forpligtelse til at spille et strafkort eller til at efterkomme en udspils- eller tilspilsbegrænsning, gælder denne forpligtelse stadig for de følgende stik.

Tilspil fra en modspiller før rettelse af spilførers udspil

Hvis en modspiller spiller et kort til, efter at spilfører er blevet pålagt at tage sit udspil uden for tur fra en af hænderne tilbage, men før spilfører har spillet ud fra den korrekte hånd, bliver modspillerens kort et stort strafkort (§ 50).

Spil fra den fejlende side før fastsættelse af berigtigelse

Et ud- eller tilspil fra en spiller på den fejlende side, før berigtigelsen er fastlagt, berører ikke modstandernes rettigheder og kan i sig selv føre til berigtigelse.

§ 61. Undladelse af at bekende – forespørgsler om kulørsvigt

Definition af kulørsvigt

Det er kulørsvigt at undlade at bekende som krævet i § 44. Det er også kulørsvigt at undlade at overholde en begrænsning i valget af kort eller farve ved ud- eller tilspil, hvis en sådan begrænsning er pålagt af disse love eller af en modstander, der benytter sig af en valgmulighed i forbindelse med berigtigelsen af en uregelmæssighed, forudsat at det var muligt at efterkomme begrænsningen. (Se § 59, når det ikke er muligt at efterkomme en sådan begrænsning).

Retten til forespørgsel om en mulig kulørsvigt

Spilfører må spørge en modspiller, som ikke bekendte, om denne har et kort i den udspillede farve.

Den blinde må spørge spilfører (men se § 43B2b, når den blinde har fået begrænset sine rettigheder).

Den blinde må ikke spørge en modspiller, og § 16B kan komme på tale.

Modspillerne må spørge spilfører og hinanden (hvorved de risikerer at skabe oplysninger, som er ubeføjede for makker (§ 16B)).

Retten til at efterse stik

En påstand om kulørsvigt berettiger ikke automatisk til eftersyn af tidligere stik (se § 66C).

§ 62. Rettelse af en kulørsvigt

Kulørsvigt skal rettes

En spiller skal rette sin kulørsvigt, hvis der bliver gjort opmærksom på uregelmæssigheden, før kulørsvigten er etableret (se § 63).

Rettelse af kulørsvigt

For at rette en kulørsvigt tager den fejlende det kort, som den fejlende svigtede kulør med, tilbage og erstatter det med et lovligt kort.

Et kort, der således tages tilbage, bliver et stort strafkort (§ 50), hvis det blev spillet fra en modspillers fordækte hånd.

Et kort, der således tages tilbage, kan erstattes med et andet kort uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet fra spilførers hånd (se dog § 43B2b (den blindes betingede rettigheder)) eller fra bordet, eller hvis det var en modspillers viste kort.

Kort spillet efter kulørsvigten

Hver spiller på den ikke-fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før der blev gjort opmærksom på den (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).

Når en spiller på den ikke-fejlende side tager et kort tilbage efter § 62C1, må den af spillerne på den fejlende side, som herefter er i tur, tage sit tilspillede kort tilbage, men det bliver i så fald et strafkort (§ 50), hvis den pågældende er modspiller. Se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger).

Hvis begge sider begår kulørsvigt i samme stik og det kun er den ene side, der har spillet ud eller til det næste stik, skal begge kulørsvigt rettes (se § 16C2 (ubeføjede oplysninger)). Alle kort, som tages tilbage af modspillerne, bliver strafkort.

Kulørsvigt i stik 12

I stik 12 skal en kulørsvigt rettes – også selv om den er etableret – hvis den opdages, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Hvis en modspiller svigter kulør i stik 12, før det er den fejlendes makkers tur til at spille til stikket, anvendes § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger).

§ 63. Etablering af en kulørsvigt

Hvornår en kulørsvigt etableres

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker spiller ud eller til i det næste stik. (Ethvert sådant spil – lovligt eller ulovligt – etablerer kulørsvigten).

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker nævner eller på anden måde angiver et kort som spillet i det næste stik.

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker gør krav eller giver afkald på stik, mundtligt eller ved at vise sin hånd eller på en hvilken som helst anden måde.

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker accepterer (se § 69 (accept af krav eller afkald)) en modstanders krav eller afkald på stik, og den fejlende side ikke protesterer herimod, før runden er forbi, eller før de afgiver en melding i et efterfølgende spil.

En etableret kulørsvigt må ikke rettes

Når en kulørsvigt er etableret, må den ikke længere rettes (undtagen som anført i § 62D (kulørsvigt i stik 12) eller § 62C3 (begge sider svigter kulør i samme stik)). Stikket, hvori kulørsvigten skete, forbliver som spillet.

§ 64. Fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt

Automatisk overførsel af stik

Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning dette stik samt ét af eventuelle efterfølgende stik vundet af den fejlende side.

Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) ikke vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning ét stik til den ikke-fejlende side, forudsat at den fejlende side vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller et eller flere efterfølgende stik.

Ingen automatisk overførsel af stik

Efter en etableret kulørsvigt skal der i følgende tilfælde ikke ske automatisk overførsel af stik i henhold til § 64A (men § 64C (berigtigelse af skade) kan komme på tale):

Hvis den fejlende side hverken vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller noget efterfølgende stik.

Hvis der er tale om en efterfølgende kulørsvigt begået i samme farve af den samme spiller, hvor den første kulørsvigt er etableret.

Hvis kulørsvigten skete ved at undlade at spille et strafkort eller et af bordets kort.

Hvis der først bliver gjort opmærksom på kulørsvigten, efter at en spiller fra den ikke-fejlende side har afgivet en melding i det følgende spil.

Hvis der først bliver gjort opmærksom på kulørsvigten efter rundens afslutning.

Hvis kulørsvigten skete i stik 12.

Hvis begge sider har svigtet kulør i samme spil, og begge kulørsvigt er etableret.

Hvis kulørsvigten er blevet rettet i henhold til § 62C3.

Berigtigelse af skade

Hvis turneringslederen efter en hvilken som helst etableret kulørsvigt – også når der ikke sker automatisk overførsel af stik – mener, at den ikke-fejlende side ikke holdes tilstrækkelig skadesløs, når uregelmæssigheden behandles efter § 64A eller § 64B, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Når den samme spiller begår gentagne kulørsvigt i samme farve (§ 64B2), justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), dersom den ikke-fejlende side sandsynligvis ville have fået flere stik, hvis en eller flere af de efterfølgende kulørsvigt ikke havde fundet sted.

Når begge sider har svigtet kulør i det samme spil (§ 64B7) og turneringslederen mener, at en deltager er blevet skadet, justerer turneringslederen scoren (§ 12C1) ud fra det forventede resultat, hvis ingen havde svigtet kulør.

*) I denne forbindelse anses et stik, som bordet vinder, ikke for vundet af spilfører.

§ 65. Placering af stik

Færdigspillet stik

Når fire kort er spillet til et stik, vender hver spiller sit kort med billedsiden nedad på bordet tæt foran sig.

Orientering af stik

Hvis spillerens side har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod spillerens makker.

Hvis modstanderne har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod modstanderne.

Alle spillere må gøre opmærksom på et kort, der vender forkert, men kun indtil det første kort fra deres side bliver spillet ud eller til det næste stik. Hvis de gør det senere, kan § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

Velordnet placering

Hver spiller anbringer sine kort regelmæssigt i en overlappende række i den rækkefølge, de er spillet. Dette muliggør en gennemgang af spillet, når det er afsluttet, hvis det er nødvendigt for at afgøre hver sides antal vundne stik eller den rækkefølge, hvori kortene blev spillet.

Enighed om spillets resultat

En spiller bør ikke bringe forstyrrelse i rækkefølgen af sine spillede kort, før man er blevet enige om antal vundne stik. En spiller, som undlader at rette sig efter bestemmelserne i denne paragraf, risikerer at miste sin ret til at gøre krav på tvivlsomme stik eller til at rejse eller afvise en påstand om en kulørsvigt.

§ 66. Undersøgelse af stik

Det løbende stik

Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.

Eget netop spillede kort

Spilfører og hver af modspillerne må se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik.

Tidligere stik

Når fristen til at efterse stik efter § 66A og § 66B er udløbet, må tidligere stik ikke undersøges før efter spillets afslutning (undtagen efter særlig anvisning fra turneringslederen, fx hvis det er nødvendigt for at undersøge en påstand om en kulørsvigt).

Efter spillets afslutning

Når spillet er afsluttet, må spillede og ikke-spillede kort undersøges for at afgøre en påstand om kulørsvigt eller antal vundne eller tabte stik, men ingen spiller bør berøre andre kort end sine egne. Hvis turneringslederen efter en påstand om kulørsvigt ikke længere kan fastslå, hvad der er sket, og det kun er den ene side, der har blandet sine kort, skal turneringslederen dømme til fordel for den anden side.

§ 67. Ukorrekt stik

Fejlen opdaget, før begge sider har spillet et kort i næste stik

Hvis en spiller har undladt at spille til et stik eller har spillet for mange kort til et stik, skal fejlen rettes, hvis der bliver gjort opmærksom på uregelmæssigheden, før en spiller fra begge sider har spillet et kort i det følgende stik.

For at berigtige et manglende tilspil bidrager den fejlende med et kort, som denne lovligt kan spille.

For at berigtige spil af for mange kort til et stik anvendes § 45E (et femte kort spillet til et stik) eller § 58B (samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra den samme hånd).

Fejlen opdaget, efter at begge sider har spillet et kort i næste stik

Hvis turneringslederen afgør, at der har været et ukorrekt stik (fordi en spiller har for få eller for mange kort på hånden og et modsvarende ukorrekt antal spillede kort), og begge sider har spillet et kort i næste stik, anvendes følgende fremgangsmåde:

Hvis den fejlende har undladt at spille et kort til det ukorrekte stik, skal turneringslederen kræve, at den fejlende straks viser et kort og derpå anbringer det på rette sted blandt sine spillede kort (dette kort ændrer ikke stikkets tilhørsforhold). Kortet vælges som følger:

Hvis den fejlende har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, skal den fejlende vælge et sådant kort og anbringe det blandt sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

Hvis den fejlende ikke har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, vælger den fejlende et hvilket som helst kort og anbringer det blandt sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

Hvis den fejlende har spillet flere end ét kort til det ukorrekte stik, undersøger turneringslederen de spillede kort og kræver, at den fejlende tager alle ekstra kort*) op på hånden igen, idet det kort, der var vist ved ud- eller tilspillet til det ukorrekte stik, forbliver blandt de spillede kort (hvis turneringslederen ikke er i stand til at afgøre, hvilket kort der var vist, anses det højeste lovlige kort for spillet til stikket). Stikkets tilhørsforhold ændres ikke.

Et tilbagetaget kort anses for hele tiden at have siddet på den fejlendes hånd, og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.

Når turneringslederen fastslår, at den fejlende faktisk spillede et kort til stikket, uden at kortet blev placeret blandt de spillede kort, finder turneringslederen kortet og placerer det på rette sted blandt den fejlendes spillede kort. Hvis spilleren har spillet det samme kort til et efterfølgende stik og det er for sent at rette fejlen, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

*) Turneringslederen bør om muligt undgå at vise en modspillers spillede kort, men hvis et ekstra kort, som tages tilbage på en modspillers hånd, er blevet vist, bliver det et strafkort (se § 50).

§ 68. Krav eller afkald på stik

For at en udtalelse eller en handling skal være ensbetydende med et krav eller afkald på stik efter disse love, skal den dreje sig om andre stik end det løbende. Hvis udtalelsen eller handlingen kun drejer sig om at vinde eller tabe det løbende stik, fortsætter spillet på normal vis, og kort, som er vist eller på anden måde afsløret af en modspiller, bliver ikke strafkort, men § 16 (ubeføjede oplysninger) eller § 57A (for tidligt udspil eller tilspil) kan komme på tale.

Definition af krav

Enhver udtalelse fra spilfører eller en modspiller om, at en side vil vinde et bestemt antal stik, er et krav på disse stik. En spiller gør også krav på stik, hvis denne foreslår, at spillet standser, eller viser sine kort (medmindre deltageren påviseligt ikke havde til hensigt at gøre krav på stik – hvis fx spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes i stedet § 54).

Definition af afkald

Enhver udtalelse fra spilfører eller en modspiller om, at en side vil tabe et bestemt antal stik, er et afkald på disse stik. Et krav på et vist antal stik er et afkald på øvrige resterende stik. En spiller giver afkald på alle de resterende stik, hvis spilleren opgiver at spille videre.

Trods § 68B1 gælder dog, at hvis en modspiller forsøger at give afkald på et eller flere stik, og modspillerens makker øjeblikkeligt protesterer, er der hverken sket noget krav eller afkald. Da der kan være tale om udveksling af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen straks tilkaldes. Spillet fortsætter. Hvis en modspiller har vist et eller flere kort under disse omstændigheder, bliver disse kort ikke strafkort, men § 16C anvendes angående oplysningerne fra de(t) viste kort, og modspillerens makker må ikke bruge disse oplysninger.

Nærmere forklaring påbudt

Et krav bør straks ledsages af en tydelig udtalelse om den rækkefølge, kortene vil blive spillet i, som forklaring af den spille- eller modspilsplan, som den, der fremsætter kravet, agter at følge for at vinde de krævede stik. Den spiller, der gør krav på eller giver afkald på stik, viser sin hånd.

Spillet afbrydes

Efter ethvert krav eller afkald afbrydes spillet.

Hvis kravet eller afkaldet accepteres, anvendes § 69.

Hvis kravet eller afkaldet drages i tvivl af nogen spiller (den blinde medregnet), er der to muligheder:

Hvis en af spillerne straks tilkalder turneringslederen, bør ingen af spillerne foretage sig noget, før turneringslederen er kommet til stede. Herefter anvendes § 70.

Hvis den side, der ikke fremsatte kravet eller afkaldet, beder om det, kan spillet fortsætte under følgende betingelser:

Alle fire spillere skal være enige om at spille videre. Er de ikke det, skal turneringslederen tilkaldes som i § 68D2a.

ii.

Kravet eller afkaldet annulleres, og det skal derefter ikke bedømmes. § 16 (ubeføjede oplysninger) og § 50 (strafkort) er ikke i kraft, og den score, der opnås, står ved magt.

§ 69. Accept af krav eller afkald

Hvornår accept foreligger

Der foreligger accept, når en side godkender en modstanders krav eller afkald og ikke protesterer herimod, før en spiller fra denne side afgiver en melding i et efterfølgende spil – ved sidste spil i en runde dog før rundens afslutning. Spillets score fastsættes, som om de stik, der er krævet eller givet afkald på, blev vundet eller tabt ved normalt spil.

Tilbagetrækning af accept

Accept af en modstanders krav eller afkald (se § 69A) kan trækkes tilbage inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

En spiller har accepteret at tabe et stik, som spillerens side faktisk havde vundet.

En spiller har accepteret at tabe et stik, som spillerens side sandsynligvis ville have vundet, hvis spillet var fortsat.

Et sådant stik tildeles den side, der trækker sin accept tilbage, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.

§ 70. Krav eller afkald, der bestrides

Hovedregel

Når turneringslederen skal træffe en afgørelse, hvor et krav eller afkald bestrides, skal turneringslederen bedømme spillets resultat så retfærdigt som muligt for begge sider, men ethvert tvivlsomt forhold i forbindelse med et krav skal afgøres til fordel for modstanderne til den spiller, der fremsatte kravet. Turneringslederen går frem som følger:

Gentagelse af forklaring

Turneringslederen kræver, at den spiller, der fremsatte et krav, gentager den forklaring, som spilleren gav, da kravet blev fremsat.

Derefter påhører turneringslederen modstandernes indvendinger mod kravet (men turneringslederens overvejelser er ikke begrænset til de forhold, modstanderne har indvendinger mod).

Turneringslederen kan kræve, at alle spillerne lægger deres resterende kort åbent på bordet.

Udestående trumf

Hvis der er en udestående trumf på en af modstandernes hænder, skal turneringslederen tildele modstanderne et eller flere stik, men kun hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet.

Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet.

Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil.

Turneringslederens overvejelser

Turneringslederen må ikke acceptere nogen som helst vellykket spilleplan, som ikke var med i spillerens oprindelige forklaring, hvis der er en alternativ normal*) spilleplan, som ville være mindre vellykket.

Turneringslederen godtager ikke nogen del af en modspillers krav, som afhænger af, at modstanderens makker vælger et bestemt ud- eller tilspil blandt flere mulige normale*) ud- eller tilspil.

Ingen udtalelse om spilleplan

Turneringslederen må kun acceptere en spilleplan, som spilleren ikke har forklaret, og hvis succes er afhængig af at finde et bestemt kort hos en bestemt modstander, hvis en af modstanderne ikke har bekendt i det pågældende korts farve, før kravet blev fremsat, eller efterfølgende ikke ville kunne bekende ved en hvilken som helst normal*) spilleplan.

Den regulerende myndighed kan fastsætte en rækkefølge (fx oppefra), som turneringslederen skal anse en farve for at blive spillet i, hvis spillerens udtalelse ikke nævnte nogen rækkefølge (idet andre bestemmelser i denne paragraf dog altid går forud for en sådan rækkefølge).

*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet »normal« spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.

§ 71. Annullering af afkald

Et afkald gælder med det samme, men det kan annulleres inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, hvis en af disse to betingelser er opfyldt:

En spiller har givet afkald på et stik, som spillerens side faktisk havde vundet.

En spiller har givet afkald på et stik, som spillerens side ikke kunne tabe ved noget som helst normalt*) spil af resten af kortene.

Et sådant stik tildeles den side, der fejlagtigt havde givet afkald på det, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.

*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet »normal« spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.

§ 72. Hovedprincipper

Overholdelse af disse love

Bridgeturneringer bør spilles i nøje overensstemmelse med disse love. Deltagernes vigtigste mål er at opnå en bedre score end andre deltagere under iagttagelse af den rette fremgangsmåde og de etiske standarder, som disse love foreskriver.

Overtrædelse af disse love

En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere.

I almindelighed har man ikke pligt til at gøre opmærksom på et lovbrud begået af ens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (antal vundne stik)).

En spiller må ikke forsøge at skjule et lovbrud, fx ved at begå endnu en kulørsvigt, skjule et kort fra en kulørsvigt eller blande kortene sammen for tidligt.

Opmærksomhed på mulig skade

Hvis turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke-fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden.

§ 73. Kommunikation, tempo og vildledning

Korrekt kommunikation mellem makkere

Kommunikation mellem makkere under meldeforløbet og spillet må kun foregå ved hjælp af meldingerne og spillet af kortene, undtagen når disse love udtrykkeligt tillader anden kommunikation.

Når man afgiver en melding eller spiller et kort, bør det ske uden overdrevet eftertryk, manerer eller tonefald og uden overdreven tøven eller hast. Den regulerende myndighed kan dog kræve obligatoriske pauser, fx i første melderunde eller efter »stop« ved en springmelding eller i det første stik*).

Ukorrekt kommunikation mellem makkere

Makkere må ikke kommunikere ved hjælp af den måde, hvorpå meldinger afgives eller ud- eller tilspil foretages, ved hjælp af uvedkommende bemærkninger eller gestus, ved hjælp af stillede og ikke-stillede spørgsmål til modstanderne eller ved hjælp af alert eller forklaringer eller manglende forklaringer.

Den alvorligst mulige forseelse er udveksling af oplysninger mellem makkere gennem forudaftalte kommunikationsmetoder ud over dem, der er tilladt efter disse love.

Modtagne ubeføjede oplysninger fra makker

Hvis en spiller har modtaget ubeføjede oplysninger fra sin makker, som fx ved en bemærkning, et spørgsmål, en forklaring, gestus, manerer, overdrevet eftertryk, tonefald, hast eller tøven, eller en uventet eller manglende alert, skal spilleren omhyggeligt undlade at drage nogen som helst fordel af disse ubeføjede oplysninger (se § 16B1a).

En spiller, der overtræder § 73C1, kan straffes for dette lovbrud, men se også § 16B3 (justeret score), når modstanderne er skadet.

Variationer i tempo eller manerer

Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ensartede manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er beføjet for modstanderne at drage slutninger ud fra en sådan variation, og de må bruge oplysningerne på egen risiko.

En spiller må ikke forsøge at vildlede en modstander ved et spørgsmål, ved en bemærkning eller en gestus, ved hast eller tøven med en melding eller et ud- eller tilspil (fx tøven, før en singleton spilles til), ved den måde, hvorpå meldingen afgives eller ud- eller tilspillet foretages, eller ved forsætligt at afvige fra den rette fremgangsmåde (se § 73E2).

Vildledning

Det er korrekt, hvis en spiller forsøger at vildlede en modstander med en melding eller et ud- eller tilspil (så længe denne vildledning ikke fremhæves ved usædvanlig hast eller tøven og ikke er beskyttet af en skjult makkeraftale eller makkerskabserfaring).

Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

*) Ifølge gældende DBf-bestemmelser bør en spiller holde en pause før sin første melding og efter »stop«. Spilfører bør holde en pause, når bordet lægges ned.

§ 74. Opførsel og etikette

Korrekt opførsel

En spiller bør altid være høflig.

En spiller bør omhyggeligt undlade enhver bemærkning eller uvedkommende handling, der kunne være generende eller pinlig for en anden spiller eller forringe glæden ved spillet.

Enhver spiller bør melde og spille på en ensartet og korrekt måde.

Etikette

Af høflighedsmæssige grunde bør en spiller afholde sig fra:

At ofre spillet utilstrækkelig opmærksomhed.

At komme med uvedkommende bemærkninger under meldeforløbet og spillet.

At tage et kort frem, før det er dennes tur til at spille ud eller til.

At trække spillet unødigt i langdrag for at bringe en modstander ud af fatning (fx ved at fortsætte spillet, selv om spilleren er helt sikker på at have rest).

At tilkalde og tiltale turneringslederen på en for turneringslederen eller andre deltagere uhøflig måde.

Brud på den korrekte fremgangsmåde

Følgende er eksempler på brud på den korrekte fremgangsmåde:

At bruge forskellige udtryk for den samme melding.

At tilkendegive billigelse eller misbilligelse af en melding eller et ud- eller tilspil.

At tilkendegive forventning eller hensigt om at vinde eller tabe et stik, der endnu ikke er færdigspillet.

At komme med kommentarer eller foretage sig noget under meldeforløbet eller spillet for at gøre opmærksom på en betydningsfuld hændelse eller på antallet af stik, der stadig behøves for et godt resultat.

At stirre på en anden spiller under meldeforløbet og spilleperioden eller på en anden spillers hånd, fx for at se spillerens kort eller for at iagttage, hvorfra spilleren tager et kort (men det er korrekt at handle ud fra oplysninger, der er modtaget ved uforsætligt at se en modstanders kort*)).

At vise en tydelig mangel på videre interesse for et igangværende spil (fx ved at folde kortene sammen).

At variere det normale tempo i meldinger eller spil med den hensigt at bringe en modstander ud af fatning.

At forlade bordet unødigt, før der er givet signal til rundens afslutning.

*) Se § 73D2 (forsætlig vildledning), når en spiller kan have vist sine kort forsætligt.

§ 75. Forkert forklaring eller forkert melding

Efter at en spiller har givet en vildledende forklaring til modstanderne, påhviler der spillerne (og turneringslederen) følgende ansvar:

En fejl, som skaber ubeføjede oplysninger

Hvad enten forklaringen er en korrekt redegørelse for makkeraftalerne eller ej, har makker gennem spillerens forklaring fået at vide, at spilleren ikke har opfattet meldingens betydning. Denne viden er en ubeføjet oplysning (se § 16A), så spillerens makker skal være omhyggelig med at undgå at drage nogen fordel af denne viden (se § 73C), og ellers skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Forkert forklaring

Når en spiller har givet en forklaring, der ikke svarer til makkeraftalen, udgør forklaringen et lovbrud. Når den ikke-fejlende side bliver skadet af dette lovbrud, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Hvis spilleren bliver opmærksom på sin egen forkerte forklaring, skal spilleren tilkalde turneringslederen, inden åbningsudspillet vendes (eller under spillet, hvis det opdages senere), og derefter rette den forkerte forklaring. Spilleren må gerne tilkalde turneringslederen, før meldeforløbet er forbi, men er ikke forpligtet til det (se § 20F4).

Spillerens makker må ikke gøre noget for at rette den forkerte forklaring, mens meldeforløbet fortsætter, og hvis spillerens makker siden bliver modspiller, skal turneringslederen først tilkaldes og forklaringen rettes, når spillet er forbi. Hvis spillerens makker skal være spilfører eller den blinde, skal spillerens makker tilkalde turneringslederen og derefter rette forklaringen allerede efter den afsluttende pas.

Forkert melding

Når en spillers forklaring korrekt svarer til makkeraftalen, så fejlen ligger i makkers valg af melding og ikke i forklaringen, er der ikke sket noget lovbrud. Forklaringen må ikke rettes (og turneringslederen må ikke tilkaldes) i forlængelse af forklaringen, og spillerne er ikke forpligtet til at rette forklaringen på et senere tidspunkt. Resultatet står ved magt, uanset om der er sket skade (men se § 21B1b (belæg for, at forklaringen er rigtig)).

Turneringslederens afgørelse

Spillerne forventes at redegøre præcist for deres makkeraftaler (se § 20F1). Hvis spillerne ikke gør dette, er der tale om misinformation.

Det er en forudsætning for, at der foreligger en makkeraftale, at begge spillere har den samme fælles forståelse, og det er et lovbrud at beskrive en makkeraftale, hvis der ikke er fælles forståelse. Hvis turneringslederen beslutter, at den vildledende forklaring ikke var baseret på en makkeraftale, anvendes § 21B.

Når der er sket et lovbrud i henhold til § 75B1 og § 75D2 og der er tilstrækkeligt belæg for, hvad aftalen om meldingens betydning er, justerer turneringslederen scoren ud fra det sandsynlige resultat, hvis modstanderne havde fået den korrekte forklaring rettidigt. Hvis turneringslederen bestemmer, at der ikke foreligger nogen aftale om meldingens betydning, justerer turneringslederen scoren ud fra det sandsynlige resultat, hvis modstanderne havde fået dette at vide.

§ 76. Tilskuere

Opsyn

Tilskuere på spillestedet*) er underkastet turneringslederens myndighed i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne.

Hvis den regulerende myndighed og turneringsarrangøren tillader direkte elektronisk transmission af spillet, kan de regulere betingelserne for at følge sådanne transmissioner og fastlægge regler for, hvordan tilskuerne forventes at opføre sig. (En tilskuer må ikke kommunikere med en spiller i løbet af en sektion, som spilleren spiller i).

Ved bordet

En tilskuer må ikke se på mere end én spillers hånd, medmindre der er fastlagt regler, der tillader det.

En tilskuer skal afholde sig fra at udvise nogen som helst form for reaktion på meldingerne eller spillet, mens et spil er i gang.

Under en runde skal en tilskuer afholde sig fra enhver form for manerer eller bemærkninger, og tilskueren må ikke tale med nogen spiller.

En tilskuer må ikke forstyrre en spiller.

En tilskuer ved bordet må ikke gøre opmærksom på noget som helst, der vedrører spillet.

Deltagelse i spillet

En tilskuer på spillestedet*) må udtale sig om hændelsesforløbet eller om disse love, men kun efter anmodning fra turneringslederen.

Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan fastlægge, hvordan man skal håndtere uregelmæssigheder, som skyldes tilskuere.

Status

Enhver person på spillestedet*), som ikke er spiller eller official, har status som tilskuer, medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse.

*) Spillestedet udgøres af det område, hvor en spiller må opholde sig under en sektion, som denne spiller i. Det kan defineres nærmere i turneringsbestemmelserne.

§ 77. Turneringsregnskab

Trækværdi

Scoret af spilførers side, hvis kontrakten opfyldes. For hvert meldt og vundet træk:

Trumfkontrakter
	udoblet	20	20		30		30
	doblet	40	40		60		60
	redoblet	80	80		120		120

Sanskontrakter		udoblet		D		RD
	første meldte og vundne træk	40		80		160
	hvert følgende træk	30		60		120

En trækværdi på 100 spilpoint eller mere i et enkelt spil giver udgang. En trækværdi på mindre end 100 spilpoint giver delkontrakt.

Bonuspoint for slem

Scoret af spilførers side for meldt og vundet slem:

	uden for farezonen	i farezonen
lilleslem (12 stik)	500	750
storeslem (13 stik)	1000	1500

Bonuspoint for overtræk

Stik vundet ud over kontrakten. For hvert overtræk:

	uden for farezonen	i farezonen
udoblet	trækværdi	trækværdi
doblet	100	200
redoblet	200	400

Bonuspoint for udgang, delkontrakt og vundet kontrakt

	vundet udgang i farezonen	500
	vundet udgang uden for farezonen	300
	vundet delkontrakt	50
	vundet doblet kontrakt	50
	vundet redoblet kontrakt	100

Straf for undertræk

Stik, som spilfører mangler i at vinde sin kontrakt. Scoret af modspillerne, hvis kontrakten går ned:

Uden for farezonen		udoblet	D	RD
	første undertræk	50	100	200
	2. og 3. undertræk	50	200	400
	4. og flg. undertræk	50	300	600

I farezonen		udoblet	D	RD
	første undertræk	100	200	400
	2. og 3. undertræk	100	300	600
	4. og flg. undertræk	100	300	600

Passpil

Hvis alle fire spillere passer (se § 22), får begge sider en score på nul spilpoint.

§ 78. Udregningsmetoder og propositioner

Parpointberegning

Ved parpointberegning tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, to enheder (parpoint eller halve parpoint) for hver dårligere score, én enhed for hver identisk score og nul enheder for hver bedre score.

Imp-beregning

Ved beregning i internationale matchpoint omsættes differencen for hvert spil i spilpoint mellem de to sammenlignede scorer til imp efter følgende skala:

Difference	Imp
0 - 10	0
20 - 40	1
50 - 80	2
90 - 120	3
130 - 160	4
170 - 210	5
220 - 260	6
270 - 310	7
320 - 360	8

Difference	Imp
370 - 420	9
430 - 490	10
500 - 590	11
600 - 740	12
750 - 890	13
900 - 1090	14
1100 - 1290	15
1300 - 1490	16

Difference	Imp
1500 - 1740	17
1750 - 1990	18
2000 - 2240	19
2250 - 2490	20
2500 - 2990	21
3000 - 3490	22
3500 - 3990	23
4000+	24

Totalpointberegning

Ved totalpointberegning udgør det samlede antal spilpoint i alle spillene hver deltagers score.

Propositioner

Med den regulerende myndigheds godkendelse kan andre udregningsmetoder (fx kamppoint) anvendes. Forud for hver turnering bør turneringsarrangøren offentliggøre propositioner for turneringen, som bør fastlægge detaljerede tilmeldingsbetingelser, udregningsmetoder, bestemmelser for udpegning af vindere, bestemmelser for ophævelse af lige stilling og lignende. Propositionerne må ikke være i strid med disse love eller turneringsbestemmelserne, og de skal medtage alle oplysninger, som kræves af den regulerende myndighed. De bør være tilgængelige for deltagerne.

§ 79. Vundne stik

Enighed om antal vundne stik

Der skal være enighed om antal vundne stik, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

En spiller må ikke bevidst acceptere scoren for et stik, som spillerens side ikke vandt, eller acceptere modstandernes afkald på et stik, de ikke kunne tabe.

Uenighed om antal vundne stik

Hvis der opstår uenighed, skal turneringslederen tilkaldes.

Turneringslederen afgør, om der har været tale om krav eller afkald. I givet fald anvendes § 69B eller § 71.

Hvis betingelserne i § 79B1 ikke er opfyldt, bestemmer turneringslederen, hvilket resultat der skal indføres i regnskabet.

Hvis turneringslederen først tilkaldes, efter at runden er forbi, må resultatet kun ændres for begge sider, hvis turneringslederen er helt overbevist om, hvilket resultat der blev opnået ved bordet. Ellers skal turneringslederen enten lade det oprindeligt fastlagte resultat stå ved magt eller forværre resultatet for den ene side uden at forbedre den anden sides resultat.

Fejl i scoren

En fejl i indføring eller udregning af den score, som man er blevet enige om, hvad enten fejlen er begået af en spiller eller en official, kan rettes inden for de(n) rettelsesperiode(r), turneringsarrangøren har fastsat. Medmindre turneringsarrangøren fastsætter en længere*) frist, udløber denne rettelsesperiode, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn.

Med turneringsarrangørens godkendelse er det tilladt at rette en fejl i scoren efter rettelsesperiodens udløb, forudsat at turneringslederen anser det hævet over rimelig tvivl, at regnskabets oplysninger er forkerte.

*) En kortere frist kan komme på tale, hvis det er nødvendigt på grund af særlige forhold ved turneringen.

§ 80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren

Den regulerende myndighed

Den regulerende myndighed for disse love er:

World Bridge Federation, for så vidt angår denne organisations egne turneringer på verdensplan.

De respektive zoneforbund, for så vidt angår turneringer, der afholdes i disse organisationers regi.

Det nationale bridgeforbund, for så vidt angår alle andre turneringer, der afholdes i denne organisations regi.

Den regulerende myndighed er pålagt det ansvar og tildelt de beføjelser, som fremgår af disse love.

Den regulerende myndighed kan uddelegere sine beføjelser (hvorved den bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves) eller overdrage sine beføjelser til andre (hvorved den ikke har yderligere ansvar for, hvordan de udøves).

Turneringsarrangøren

Den regulerende myndighed kan anerkende en enhed benævnt »turneringsarrangøren«, som er ansvarlig for at arrangere og forberede en turnering under iagttagelse af den regulerende myndigheds krav og disse love. Turneringsarrangørens beføjelser og pligter kan uddelegeres, men turneringsarrangøren bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan være en og samme organisation.

Turneringsarrangørens beføjelser og pligter omfatter bl.a.:

At udpege turneringslederen. Hvis ingen turneringsleder er udpeget, bør spillerne udpege en person til at udøve turneringslederens funktioner.

At træffe forudgående arrangementer for turneringen, heri indbefattet spillelokaler med det fornødne udstyr samt opfyldelse af alle andre logistiske krav.

At fastsætte dato og tid for hver sektion.

At fastsætte betingelserne for deltagelse.

At fastsætte betingelser for meldinger og spil i overensstemmelse med disse love, herunder særlige betingelser (som fx spil med skærme – bestemmelser for berigtigelse af handlinger, der ikke kommunikeres til den anden side af skærmen, kan i så fald tilpasses).

At bekendtgøre turneringsbestemmelser, der supplerer, men ikke er i strid med disse love.

At sørge for*) at udpege de assistenter, turneringslederen måtte have brug for.

ii.

At udpege andre officials og bestemme deres ansvar og beføjelser.

At sørge for*), at tilmeldingerne til turneringen bliver modtaget og registreret.

At sørge for passende spilleforhold og meddele dem til deltagerne.

At sørge for*) indsamling og registrering af resultater samt for udarbejdelse af et officielt regnskab.

At sørge for passende foranstaltninger, så appeller kan behandles i henhold til § 93.

Alle andre beføjelser og pligter, som disse love pålægger turneringsarrangøren.

*) Visse steder er det sædvane, at turneringslederen påtager sig nogle eller alle pligter, som her er pålagt turneringsarrangøren.

§ 81. Turneringslederen

Officiel status

Turneringslederen er turneringsarrangørens officielle repræsentant.

Begrænsninger og ansvar

Turneringslederen er ansvarlig for den tekniske ledelse af turneringen på spillestedet. Turneringslederen er bemyndiget til at afhjælpe forhold, turneringsarrangøren har undladt at forberede.

Turneringslederen udøver og er bundet af disse love samt de turneringsbestemmelser, der er bekendtgjort efter de beføjelser, disse love giver.

Pligter og beføjelser

Turneringslederen (ikke spillerne) er ansvarlig for at berigtige uregelmæssigheder og afhjælpe skade. Turneringslederens pligter og beføjelser omfatter derudover som regel bl.a.:

At opretholde ro og orden og sikre en velordnet afvikling af spillet.

At håndhæve og fortolke disse love og oplyse spillerne om deres rettigheder og ansvar i henhold hertil.

At berigtige en fejl eller uregelmæssighed, som turneringslederen bliver opmærksom på inden for de frister, der er fastsat i overensstemmelse med § 79C og § 92B.

At bestemme, hvordan berigtigelse skal finde sted, og at udøve de beføjelser, som turneringslederen har i henhold til § 90 (straf for fejl i fremgangsmåden) og § 91 (orden og disciplin).

At frafalde berigtigelse – efter eget skøn – efter anmodning fra den ikke-fejlende side, når turneringslederen mener, der er grund til det.

At bilægge stridigheder.

At henvise en sag til en behørig komite.

At meddele resultater til officiel registrering, hvis turneringsarrangøren kræver det, og at håndtere alle andre opgaver, som turneringsarrangøren har uddelegeret til turneringslederen.

Uddelegering af pligter

Turneringslederen kan uddelegere enhver af sine pligter til medhjælpere, men fritages ikke derved for ansvaret for, at de bliver udført korrekt.

§ 82. Berigtigelse af fejl i fremgangsmåden

Turneringslederens pligt

Det er turneringslederens ansvar at berigtige fejl i fremgangsmåden og sørge for, at spillet gennemføres på en måde, der ikke er i strid med disse love.

Berigtigelse af fejl

For at berigtige en fejl i fremgangsmåden kan turneringslederen gøre følgende:

Turneringslederen kan justere scoren som tilladt efter disse love (§ 12A).

Turneringslederen kan kræve, udsætte eller annullere gennemførelsen af et spil.

Turneringslederen kan udøve alle sine øvrige beføjelser i henhold til disse love.

Fejlagtig afgørelse

Hvis turneringslederen opdager, at en tidligere afgørelse var ukorrekt, og hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal fastsættelse af spillets score, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), idet turneringslederen i denne forbindelse anser begge sider for ikke-fejlende.

§ 83. Oplysning om retten til appel

Hvis turneringslederen mener, at en fornyet bedømmelse af turneringslederens afgørelse angående kendsgerningerne eller turneringslederens anvendelse af sin bemyndigelse til at skønne kunne være rimelig, skal turneringslederen underrette vedkommende deltager om retten til appel eller henvise sagen til en behørig komite.

§ 84. Afgørelser ved enighed om kendsgerningerne

Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er enighed om kendsgerningerne, dømmer turneringslederen på følgende måde:

Ingen berigtigelse

Hvis disse love ikke foreskriver nogen berigtigelse, og der ikke er grundlag for, at turneringslederen bruger sin bemyndigelse til at skønne, lader turneringslederen spillerne fortsætte med meldeforløbet eller spillet.

Lovmæssig berigtigelse

Hvis tilfældet klart dækkes af en lovparagraf, som angiver, hvordan uregelmæssigheden skal berigtiges, fastsætter turneringslederen denne berigtigelse og påser, at den opfyldes.

En spillers valgmuligheder

Hvis en lovparagraf giver en spiller et valg mellem flere mulige måder at berigtige uregelmæssigheden på, redegør turneringslederen for mulighederne og påser, at valget bliver truffet og opfyldt.

Turneringslederens valgmuligheder

Turneringslederen afgør alle tvivlsomme forhold til fordel for den ikke-fejlende side. Turneringslederen forsøger at træffe en retfærdig afgørelse. Hvis der er sket en uregelmæssighed, hvor turneringslederen skønner, at det er sandsynligt, at en ikke-fejlende side er blevet skadet, men hvor disse love ikke redegør for, hvordan berigtigelse skal finde sted, justerer turneringslederen scoren (§ 12C1).

§ 85. Afgørelser ved uenighed om kendsgerningerne

Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er uenighed om kendsgerningerne, skal turneringslederen dømme på følgende måde:

Turneringslederens vurdering

Når turneringslederen fastlægger kendsgerninger, skal turneringslederen skønne ud fra en afbalanceret sandsynlighedsbetragtning, dvs. ved at indsamle alle tilgængelige oplysninger og vurdere, hvor overbevisende de virker.

Hvis turneringslederen derved er overbevist om at have fastslået kendsgerningerne, træffer turneringslederen en afgørelse efter retningslinjerne i § 84 (enighed om kendsgerningerne).

Kendsgerningerne ikke fastslået

Hvis turneringslederen ikke er i stand til at fastslå kendsgerningerne tilfredsstillende, træffer turneringslederen en afgørelse, der tillader spillet at fortsætte.

§ 86. Holdkampe

Erstatningsspil

Turneringslederen må ikke udøve sine beføjelser efter § 6 til at kræve ét spil spillet om, hvis det endelige resultat af en kamp uden dette spil kunne være kendt af en deltager. Turneringslederen justerer i stedet scoren.

Resultat opnået ved et andet bord

Der er opnået ét resultat

Når turneringslederen justerer scoren i en holdkamp og det opnåede resultat mellem de samme deltagere ved det andet bord er klart fordelagtigt for en af siderne, skal turneringslederen tildele en korrigeret score (§ 12C1c). Se dog § 86B2, når der er opnået et resultat ved to eller flere borde i samme kamp.

Der er opnået to eller flere resultater ved ét eller flere borde*)

Når turneringslederen justerer scoren i en holdkamp og der er opnået to eller flere usammenlignelige resultater mellem de samme deltagere, eller når disse love i øvrigt kræver, at turneringslederen justerer mere end én score i det samme spil, gælder følgende:

Hvis ingen af deltagerne er fejlende, skal turneringslederen annullere spillet (eller spillene) og tildele kunstig justeret score (§ 12C2). Hvis der er tid til det, kan turneringslederen i stedet lade deltagerne spille et eller flere erstatningsspil (se dog § 86A).

Hvis kun den ene af deltagerne er fejlende, skal turneringslederen for hvert enkelt spil justere scoren for den ikke-fejlende side. For hvert enkelt spil tildeles enten middel plus som kunstig score (§ 12C2b) eller korrigeret score (§ 12C1), idet den mest fordelagtige mulighed vælges. Den fejlende side tildeles den modsvarende justerede score.

Hvis begge deltagere er fejlende, skal turneringslederen annullere spillet (eller spillene) og tildele kunstig score i de berørte spil (§ 12C2).

Den regulerende myndighed kan tage højde for situationer, hvor der er flere spil, der kun er spillet ved ét af bordene mellem de samme to eller flere deltagere. I sådanne tilfælde kan reglerne afvige fra fremgangsmåden i § 86B2. Hvis den regulerende myndighed ikke har defineret sådanne regler, anvendes fremgangsmåden i § 86B2.

*) Fx på grund af mapper med forkert kortfordeling.

§ 87. Mapper med forkert kortfordeling

Definition

En mappe anses for at indeholde en forkert kortfordeling, hvis turneringslederen afgør, at et eller flere kort var forkert placeret i mappen, eller at kortgiveren eller zonestillingen ikke var ens på alle eksemplarer af et spil, og at de deltagere, hvis score skulle sammenlignes direkte, derved ikke spillede det pågældende spil i identisk form.

Parturnering og enkeltmandsturnering

Når der skal fastlægges scorer i tilfælde med forkert kortfordeling i en mappe, fastslår turneringslederen så nøjagtigt som muligt, hvilke scorer der blev opnået på spillet med dets korrekte form, og hvilke i de(n) forkerte. På dette grundlag opdeler turneringslederen scorerne i to (eller flere) grupper og udregner hver gruppe for sig som foreskrevet i turneringsbestemmelserne. (Hvis turneringsbestemmelserne ikke dækker situationen, vælger og bekendtgør turneringslederen en fremgangsmåde).

Holdkampe

Se § 86B2.

§ 88. Tildeling af erstatningspoint

Se § 12C2.

§ 89. Berigtigelse i enkeltmandsturneringer

Se § 12C3.

§ 90. Straffe for fejl i fremgangsmåden

Turneringslederens myndighed

Ud over at håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse af uregelmæssigheder kan turneringslederen idømme straffe for fejl i fremgangsmåden for enhver forseelse, der sinker eller generer spillet urimeligt, besværer andre deltagere, er en overtrædelse af korrekt fremgangsmåde eller nødvendiggør justeret score.

Strafbare forseelser

Forseelserne nedenfor er eksempler på strafbare forseelser (men listen er ikke fuldstændig).

En deltagers ankomst efter det fastsatte starttidspunkt.

Urimelig langsomt spil af en deltager.

Diskussion af meldingerne, spillet eller resultatet af et spil, som kunne høres ved et andet bord.

Ubeføjet sammenligning af scorer med en anden deltager.

Berøring af kort, der tilhører en anden spiller (se § 7).

Anbringelse af et eller flere kort i en forkert lomme i mappen.

Fejl i fremgangsmåden (som fx undladelse af at tælle sine kort, spil af forkert spil osv.), der nødvendiggør justeret score til en deltager.

Undladelse af straks at rette sig efter turneringsbestemmelserne eller efter turneringslederens anvisninger.

§ 91. Straf eller bortvisning

Turneringslederens bemyndigelse

For at turneringslederen kan opfylde sin pligt til at opretholde orden og disciplin, er turneringslederen bemyndiget til at idømme disciplinære straffe i form af fradrag af point eller til at bortvise en spiller eller en deltager fra den igangværende sektion eller en del heraf. Turneringslederens afgørelse efter dette punkt er endelig (se § 93B3).

Ret til diskvalifikation

Turneringslederen er bemyndiget til, når dette er velbegrundet, at diskvalificere en spiller eller en deltager under forudsætning af turneringsarrangørens godkendelse.

§ 92. Retten til appel

Deltagerens ret

En deltager eller dennes kaptajn kan appellere enhver kendelse, som turneringslederen har afsagt ved deltagerens bord, til fornyet gennemgang. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver sådan anmodning, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion.

Tidsfrist

Retten til at anmode om en turneringsleders afgørelse eller appellere en sådan udløber, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn, medmindre turneringsarrangøren har fastlagt en anden tidsfrist.

Fremgangsmåde

Alle appeller om fornyet gennemgang af en afgørelse skal indgives gennem turneringslederen.

Enighed mellem appellanter

For at en appel kan behandles, kræves følgende:

I en parturnering skal begge spillere i parret være enige om at appellere. (I en enkeltmandsturnering kan man dog appellere uden makkerens godkendelse).

I en holdturnering skal holdkaptajnen være enig i at appellere.

§ 93. Fremgangsmåden ved appel

Appelkomite ikke til rådighed

Chefturneringslederen skal behandle og afgøre alle appeller, hvis der ikke er nogen appelkomite (og der heller ikke er fastlagt en alternativ appelinstans i henhold til § 80B2k), eller hvis en sådan instans ikke kan fungere uden at forstyrre en velordnet afvikling af turneringen.

Appelkomite til rådighed

Selv om der er en appelinstans til rådighed, skal chefturneringslederen behandle og afgøre sådanne dele af appellen, som udelukkende har med disse love eller turneringsbestemmelserne at gøre. Chefturneringslederens afgørelse kan appelleres til appelinstansen.

Hvis der er en appelinstans til rådighed, skal chefturneringslederen henvise alle andre appeller til afgørelse i denne instans.

Hvis der er en appelinstans til rådighed, kan den ved afgørelse af appeller udøve alle beføjelser, som disse love giver turneringslederen. Appelinstansen kan dog ikke underkende chefturneringslederen i spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne eller i spørgsmål vedrørende turneringslederens udøvelse af sine disciplinære beføjelser (§ 91). (Appelinstansen kan henstille, at chefturneringslederen ændrer en sådan afgørelse).

Mulighed for at appellere videre

Den regulerende myndighed kan fastsætte en fremgangsmåde for, hvordan en appel, der har været igennem ovennævnte instanser, kan appelleres videre. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver videre appel, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion.

Chefturneringslederen eller appelinstansen kan henvise en sag til efterfølgende behandling af den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed er bemyndiget til at træffe en endelig afgørelse.

Når det er af afgørende betydning for afviklingen af en turnering, har den regulerende myndighed ret til at overlade turneringens appelinstans ansvaret for at træffe den endelige afgørelse i alle appeller. Sådanne afgørelser er bindende for den regulerende myndighed og for sagens parter.

Hvis det er bekendtgjort for deltagerne på forhånd, kan den regulerende myndighed godkende en ændring eller udeladelse af ethvert trin i den fremgangsmåde for appeller, som er defineret i disse love.*)

*) Den regulerende myndighed er ansvarlig for at overholde enhver national lovgivning, som har betydning for dens beslutninger.