LKU-9
Alertreglerne

Fortolkning af Spillerhåndbogens alertregler
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 9 - 6. udgave - marts 2021

Indhold

1. Formål

Dette er en vejledning i fortolkning af DBf's alertregler. Hovedformålene er

Vejledningen beskæftiger sig fortrinsvis med brugen af alert ved almindelige bridgeborde hvor alle fire spillere kan se hinanden. Den dækker kun nødtørftigt de tilpasninger der gøres i forbindelse med spil med skærme eller spil vha. computere.

1.1 Baggrund

Det er et grundlæggende og meget højt prioriteret princip i bridge at makkeraftaler skal være fuldt og frit tilgængelige for modstanderne. På den anden side er makkeraftaler typisk så komplicerede at det ikke er rimeligt at forlange at modstanderne skal kunne sætte sig ind i aftalen i detaljer inden spillet begynder. Der er derfor indført et sæt regler der skal gøre det muligt for modstanderne at følge med i betydningen af makkeraftalen som den udvikler sig under meldeforløbet og spillet. De vigtigste byggesten i disse regler er:

Den ideelle definition af en alert er at man giver et uopfordret signal til modstanderne om at netop denne melding har en anden betydning end modstanderne tror. En alert er altså en opfordring til modstanderne om at se i systemkortet eller spørge til meldingens betydning.

2. Princippet i DBf's alertregler

DBf's alertregler står i turneringsreglementet, § 131-133. § 131B fastlægger at der er fire slags meldinger der skal alertes, nemlig meldinger der ifølge makkeraftalen falder i en af følgende fire kategorier:

  1. Meldinger som ikke er naturlige.
  2. Naturlige meldinger med en særlig betydning som modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på uden en alert.
  3. Svarmeldinger med spring i ny farve - som ikke er krav - oven på en åbningsmelding eller indmelding .
  4. Svarmeldinger i ny farve - som ikke er krav - fra en hånd der ikke har passet først, over for en åbningsmelding på 1 træk i farve.

Der gælder dog visse undtagelser for kravet om alert (§ 131C):

2.1 Naturlig melding

Begrebet naturlig melding er defineret i alertreglerne (§ 131E): 

E. Naturlige meldinger
 

Ved en naturlig melding forstås:
 
  1. Et bud i farve med en af de nedenstående betydninger, når der ikke samtidig loves længde i en anden farve (ud over hvad bridgespillere i almindelighed anser for oplagt):
 
    a. Længde i farven (mindst 3-farve, når farven vises første gang af makkerparret).
 
    b. Forslag om at spille i farven, når man selv eller makker tidligere i meldeforløbet har vist længde i farven.
 
    c. Hold i farven med henblik på sans.
 
  2. Et bud i sans, der er et forslag om at spille i sans.
 
  3. En dobling, der er et ønske om at spille den doblede kontrakt, eller som lover styrke i den doblede farve.
 
  4. En redobling, hvor makker normalt forventes at passe til det redoblede bud.
 
  5. En pas, der udtrykker villighed til at spille den foreslåede kontrakt.

Her er nogle eksempler på klassifikationen af meldinger i naturlige og ikke naturlige.

De efterfølgende eksempler med doblinger har kun praktisk betydning når der spilles med skærme:

Eksempler på alert på 4-trækket eller senere:

2.2 Naturlige meldinger med en særlig betydning

Visse naturlige meldinger skal alligevel alertes. Det gælder de naturlige meldinger hvis betydning modstanderne ved bordet ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på uden en alert. Det afhænger naturligvis af de aktuelle modstandere om en meldings betydning er overraskende i denne forstand, så det må nødvendigvis være en skønssag om en melding skal alertes af denne grund i en given situation.

Hvis man ikke ved noget som helst om sine modstandere, kan det være svært at vurdere hvad modstanderne med rimelighed kan forventes at forstå. I den situation er risikoen for at modstanderne ikke er ordentligt oplyst om ens aftaler, samtidig større end når spillerne kender hinanden. For at sikre at modstanderne bliver gjort opmærksomme på en eventuelt overraskende betydning, bør man altid alerte hvis man er i tvivl (§ 131A).

2.3 Svarmelding i ny farve der ikke er krav

En svarmelding i ny farve der ikke er krav, er naturlig, men den skal alertes under mange omstændigheder:

2.4 Alert af doblinger

Reglerne for alert af doblinger (når man ikke spiller med skærme) står i § 131C:

C. Doblinger
 

Om doblinger gælder følgende:
 
  1. Hvis betydningen er oplysende, straf, udspilsdirigerende af den doblede farve eller alment styrkevisende, skal meldingen alertes, hvis der er tale om en melding i første melderunde og modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på betydningen uden alert. Senere i meldeforløbet må en sådan dobling ikke alertes.
 
  2. Hvis doblingen har en anden betydning end nævnt i § 131C1, skal doblingen alertes, uanset hvornår i meldeforløbet den forekommer (se dog § 131D).

2.4.1 Almindelige doblinger

Doblinger der har en af de fire mest udbredte betydninger, kalder vi her for almindelige doblinger. Det drejer sig om doblinger af en af disse fire typer:

I første melderunde skal en almindelig dobling alertes når den har en overraskende betydning (altså en betydning som modstanderne ikke kan forventes at være opmærksom på uden en alert). Efter første melderunde må en almindelig dobling aldrig alertes.

Her er nogle eksempler på almindelige doblinger, der belyser hvornår betydningen er overraskende:

2.4.2 Eksotiske doblinger

Doblinger der har en anden betydning end almindelige doblinger, kaldes her for eksotiske doblinger. Når man har aftalt en eksotisk betydning af en dobling skal doblingen alertes (men efter første melderunde dog ikke på 4-trækket eller højere).

Her er nogle eksempler på eksotiske doblinger:

Læg mærke til at disse særlige regler for doblinger ikke gælder når der spilles med skærme.

2.4.3 Almindelige råd

De fleste makkerskabsaftaler medfører at der kun er ganske få doblinger der skal alertes. Fast sammenspillede par kan givetvis have glæde af at gennemgå deres aftaler om doblinger for at tjekke om de overhovedet har aftaler om doblinger der medfører en alert.

2.5 Meldinger der skal alertes uanset betydning

Hensynet til at alertreglerne skal være enkle og alligevel bredt anvendelige, har den lidt absurde bivirkning at visse meldinger ofte skal alertes uanset betydningen. Dette sker især i situationer hvor stort set alle spillere bruger systemer hvor meldingen ikke er naturlig. Her er et eksempel:

Det må anses for en finurlighed ved alertreglerne at der forekommer meldinger som skal alertes næsten ligegyldigt hvad de betyder. Det er i hvert fald ikke let at ændre alertreglerne på en sådan måde at denne finurlighed undgås, uden at alertreglerne bliver mere komplicerede.

2.6 Jeg ved ikke hvad meldingen betyder

Spillere der slet ikke er vant til at spille sammen (og heller ikke på anden måde har en vis fælles grundlæggende forståelse af meldestil), risikerer let at komme ud i en meldesekvens hvor de ikke ved hvad makkers melding betyder. I den situation er den forklaring man skal give hvis modstanderne spørger om meldingen betydning: "Det ved jeg ikke - det har vi ikke haft mulighed for at aftale."  Blandt rutinerede spillere opstår denne situation især når en substitut er trådt til med kort varsel. En melding der på denne måde ikke er omfattet af makkeraftalen, skal ikke alertes.

Også spillere der er vant til at spille sammen (eller på anden måde har en vis fælles grundlæggende forståelse af meldestil), risikerer at komme ud i en meldesekvens de ikke har nogen klar aftale om, men for sådanne spillere er den forklaring man skal give hvis modstanderne spørger snarere noget i denne retning: "Det ved jeg ikke - men det må enten være et cue bid, eller også er det en naturlig melding der viser farven."  Hvis den relevante forklaring har denne karakter - altså at der er 2-3 mulige betydninger, og mindst en af de betydninger skal alertes, er den korrekte fremgangsmåde at alerte. Ved et efterfølgende spørgsmål skal man naturligvis forklare meldingens mulige betydninger, men man må ikke supplere med oplysninger af typen: "Jeg tager det som et cue bid".

Det har normalt ikke mening at alerte en dobling som man ikke har aftalt betydningen af.

I disse situationer er det ikke tilladt for modstanderne at spørge "hvad tager du meldingen som?". Det er heller ikke tilladt spørge den der afgav meldingen, hvad vedkommende mente med meldingen.

2.7 Bluffmeldinger

En bluffmelding er en bevidst, markant vildledende melding, hvad angår honnørstyrke og/eller farvelængde. Selve bluffmeldingen er ikke en del af makkeraftalen, og den skal derfor ikke alertes. Det ligger jo også i sagens natur at makkeren til bluffmelderen ikke har mulighed for at vide at en melding er en bluffmelding. Når man spiller med skærme eller på internettet, alerter spillerne deres egne meldinger, men heller ikke her skal bluffmeldinger alertes.

Det er klart at en given bluff i en given situation kan forekomme så ofte at det bliver en del af en underforstået makkeraftale og derved ophører med at være bluff (§ 40C1). Når først det er sket, vil meldingen typisk have en betydning der indebærer at den skal alertes.

3. Uregelmæssigheder

Uregelmæssighederne i forbindelse med alertreglerne handler i sagens natur om alerter der ikke skulle have været afgivet, og omvendt om manglende alerter. En alert der faktisk blev afgivet korrekt, men som en modstander ikke opfattede, er også en uregelmæssighed.

3.1 Skade ved forkert alert

En alert der ikke skulle have været afgivet, behandles ifølge § 132C1 og § 21 som en forkert forklaring. Det har følgende konsekvenser:

3.2 Manglende alert

Også en manglende alert behandles ifølge § 132C1 og § 21B1a som en forkert forklaring. Det har følgende konsekvenser:

3.3 Alt for mange alerter

Hvis man er i tvivl om hvorvidt en meldings betydning er overraskende for modstanderne, skal man alerte den. Det betyder at man nu og da kommer til at afgive en alert som er overflødig. Når der spilles med skærme, kan det også betyde at kun den ene af de to makkere alerter en melding. I almindelighed er sådanne overflødige alerter en normal konsekvens af spillets regler, og der er ingen grund til at turneringslederen skal foretage sig noget i den anledning.

Man kan naturligvis forestille sig spillere der alerter stort set alle meldinger, ud fra en stærkt overdrevet fortolkning af hvornår der kan være tvivl om hvorvidt en meldings betydning kunne virke overraskende. I sådanne situationer bør turneringslederen hjælpe den pågældende spiller til rette, gerne ved at forklare alertreglernes formål.

3.4 Alert der ikke opfattes af modstanderen

En alert der ikke opfattes af modstanderen, behandles som en manglende alert. Det fremgår af bestemmelserne i § 132C1. Det er med andre ord den spiller der afgiver alerten, der er ansvarlig for at modstanderne opfatter alerten. Det har sjældent den store betydning i praksis, men i de sjældne tilfælde hvor en modstander er blevet skadet af at vedkommende ikke opfattede en alert, er skaden den alertende spillers ansvar. Her er nogle appelafgørelser der belyser dette emne: 01-LK-3, 04-LK-2.

Den der afgiver en alert, har mulighed for at sikre sig at alerten er opfattet, fx ved at søge øjenkontakt med modstanderne.

3.5 Ubeføjede oplysninger fra makker

Både når makker alerter en melding, og når makker ikke alerter en melding, er der tale om en ubeføjet oplysning. Når makker gør det modsatte af hvad man havde forventet, er der ofte tale om at den ubeføjede oplysning enten antyder at makker har misforstået meldingen, eller klarlægger at ens egen netop afgivne melding havde en anden betydning end den man selv lagde i den. I en sådan situation foreskriver § 73C at spilleren omhyggeligt skal undlade at drage fordel af den ubeføjede oplysning. Eventuelle overtrædelser håndteres i henhold til vejledningen i sager vedrørende ubeføjede oplysninger fra makker.

4. Ændringer