Love for turneringsbridge 2007




§ 41. Spillets begyndelse

A.	Fordækt åbningsudspil

	Når tre passer efter tur har efterfulgt et bud, en dobling eller en redobling, spiller den formodede spilførers MTV ud. Åbningsudspillet foretages fordækt). Det fordækte åbningsudspil må kun tages tilbage efter turneringslederens anvisning efter en uregelmæssighed*) (se § 47E2 (tilbagetagelse af udspil baseret på misinformation)). Det tilbagetagne kort skal tilbage på den pågældende modspillers hånd.

B.	Gentagelse af meldeforløbet og spørgsmål

	Før åbningsudspillet vendes, kan makkeren til den spiller, der spillede ud, og den formodede spilfører (men ikke den formodede blinde) kræve meldeforløbet gentaget eller anmode om en forklaring på en modstanders melding (se § 20F2 og § 20F3). Spilfører*) og begge modspillere kan kræve meldeforløbet gentaget, første gang de skal spille et kort. Denne ret ophører, når den pågældende spiller et kort. Modspillerne (underkastet bestemmelserne i § 16 angående uvedkommende oplysninger fra makker) og spilføreren bevarer gennem hele spilleperioden retten til at anmode om forklaringer, når de selv er i tur**).

C.	Åbningsudspillet vendes

	Efter denne afklaringsperiode vendes åbningsudspillet, spilleperioden begynder uigenkaldeligt, og den blindes kort lægges ned på bordet (se dog § 54A angående et vist åbningsudspil uden for tur). Når det er for sent at få tidligere meldinger gentaget (se § 41B), har spilfører og begge modspillere, når de selv er i tur****), ret til at få oplyst, hvad kontrakten er, og om – men ikke af hvem – den er doblet eller redoblet.

D.	Den blindes kort

	Efter at åbningsudspillet er vendt, anbringer den blinde sin hånd spredt ud på bordet foran sig med billedsiden opad, sorteret i farver og rang med de laveste kort mod spilfører, i kolonner med længderetning mod spilfører. Trumferne lægges til højre, set fra den blinde. Spilfører spiller både sine egne og bordets kort.



*) Den regulerende myndighed kan bestemme, at åbningsudspillet skal foretages med et åbent kort.

**) Ifølge gældende DBF-bestemmelser kan et fordækt åbningsudspil uden for tur tages tilbage uden tilkaldelse af turneringslederen og uden yderligere berigtigelse.

***) Spilførers første tilspil er fra bordet, medmindre spilfører er i færd med at acceptere et udspil uden for tur.

****) Spilfører må spørge, når bordet er i tur, og når spilfører selv er i tur.



§ 42. Den blindes rettigheder

A.	Absolutte rettigheder

	1.	Den blinde har ret til i turneringslederens nærværelse at give oplysninger om, hvad der rent faktisk er sket, og at svare på spørgsmål i forbindelse med disse love.

	2.	Den blinde må holde tal på vundne og tabte stik (se § 65B).

	3.	Den blinde spiller bordets kort som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger (se § 45F, hvis den blinde foreslår et ud- eller tilspil).

B.	Betingede rettigheder

	Den blinde har desuden følgende rettigheder, som dog er underkastet begrænsningerne i § 43:

	1.	Hvis spilfører ikke bekendte, må den blinde spørge spilfører, om denne har et kort i den udspillede farve. Den blinde må derimod ikke spørge en modspiller om det samme.

	2.	Den blinde må forsøge at forhindre spilfører i at begå enhver uregelmæssighed.

	3.	Den blinde må henlede opmærksomheden på enhver uregelmæssighed, men først efter at spillet af kortene er afsluttet.



§ 43. Begrænsninger af den blindes rettigheder

Bortset fra de i § 42 anførte rettigheder gælder følgende begrænsninger af den blindes rettigheder:

A.	Begrænsninger

	1.	a.	Medmindre en anden spiller har henledt opmærksomheden på en uregelmæssighed, bør den blinde ikke tage initiativ til at tilkalde turneringslederen under spillet.

		b.	Den blinde må ikke henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under spillet.

		c.	Den blinde må ikke deltage i spillet eller give spilfører nogen som helst oplysninger, direkte eller indirekte, om spillet.

	2.	a.	Den blinde må ikke bytte hænder med spilfører.

		b.	Den blinde må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille.

		c.	Den blinde må ikke på eget initiativ se billedsiden af et kort på nogen modspillers hånd.

B.	Hvis begrænsningerne overtrædes

	1.	Ved overtrædelse af de i § 43A1 og § 43A2 nævnte begrænsninger udsætter den blinde sig for straf i henhold til § 90 (straffe for fejl i fremgangsmåden).

	2.	Hvis den blinde overtræder en af de i § 43A2 nævnte begrænsninger, gælder følgende:

		a.	Hvis den blinde advarer spilfører mod at spille ud fra forkert hånd, kan en af modspillerne vælge, hvilken hånd spilfører skal spille ud fra.

		b.	Hvis den blinde er den første, der spørger spilfører, om et ud- eller tilspil fra dennes hånd er kulørsvigt, skal spilfører erstatte det spillede kort med et lovligt, hvis spilførers ud- eller tilspil var ulovligt, og bestemmelserne i § 64 (fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt) anvendes, som om kulørsvigten var etableret.

	3.	Hvis den blinde efter at have overtrådt de i § 43A2 nævnte begrænsninger er den første, der henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af en modspiller, sker der ingen berigtigelse. Efter spillet kan § 12B1 (justeret score) benyttes.



§ 44. Spillets gang

A.	Udspil

	Den spiller, der skal spille ud til et stik, må spille et hvilket som helst kort fra sin hånd (medmindre udspilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af udspillerens side).

B.	Tilspil

	Efter udspillet spiller hver af de øvrige spillere efter tur et kort, og de fire således spillede kort udgør et stik. (Se § 45 og § 65 angående måden at spille kortene henholdsvis anbringe stikkene på).

C.	Pligt til at bekende

	Ved tilspil skal alle om muligt bekende. Denne forpligtelse går forud for alle andre krav i disse love.

D.	Ingen mulighed for at bekende

	Hvis en spiller ikke kan bekende, må den pågældende spiller spille et hvilket som helst kort til stikket (medmindre spilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af denne spillers side).

E.	Stik, som indeholder trumf

	Et stik, som indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede den højeste trumf.

F.	Stik, som ikke indeholder trumf

	Et stik, som ikke indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede det højeste kort i den udspillede farve.

G.	Udspil til stikkene efter det første stik

	Udspillet til næste stik sker fra den hånd, der vandt det foregående stik.



§ 45. Et spillet kort

A.	Spil af kort fra en spillers hånd

	Hver spiller bortset fra den blinde spiller et kort ved at tage det fra sin hånd og lægge det med billedsiden opad*) på bordet umiddelbart foran sig.

B.	Spil af kort fra bordet

	Spilfører spiller et kort fra bordet ved at nævne kortet, hvorefter den blinde tager kortet op og lægger det med billedsiden opad på bordet. Ved spil fra bordet må spilfører om nødvendigt selv tage det ønskede kort.

C.	Kort, som skal spilles

	1.	Et kort fra en modspillers hånd skal spilles til det løbende stik, hvis det holdes således, at det er muligt for modspillerens makker at se dets billedside (se § 45E, hvis modspilleren allerede har foretaget et lovligt udspil i eller tilspil til det løbende stik).

	2.	Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, skal spilles, hvis det

		a.	berører eller næsten berører bordet med billedsiden opad; eller

		b.	holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

	3.	Et kort fra bordet skal spilles, hvis spilfører forsætligt har berørt det, medmindre det enten var for at ordne bordets kort eller for at få fat i et kort over eller under de(t) berørte kort.

	4.	a.	Et kort skal spilles, hvis en spiller nævner eller på anden måde angiver det som det kort, spilleren har i sinde at spille.

		b.	En spiller må rette en utilsigtet angivelse, hvis det sker uden tænkepause, og spillerens makker ikke efterfølgende har spillet et kort. Hvis en modstander i tur har spillet et kort, der var lovligt, før angivelsen blev rettet, må denne modstander tage det spillede kort tilbage på sin hånd og erstatte det med et andet (se § 47D og § 16D1).

	5.	Et strafkort, stort eller lille, skal spilles under visse omstændigheder (se § 50).

D.	Kort fejlagtigt spillet af den blinde

	Hvis den blinde placerer et kort som spillet, uden at spilfører har anvist det, skal kortet tages tilbage, hvis opmærksomheden henledes herpå, før begge sider har spillet til det følgende stik. En modspiller må tage et kort tilbage til sin hånd, hvis det er spillet efter fejlen, men før opmærksomheden blev henledt herpå. Hvis spilførers MTH ændrer sit tilspil, kan spilfører tage et kort, som spilfører efterfølgende spillede til stikket, tilbage (se § 16D angående ubeføjede oplysninger fra den ikke-fejlende sides lovligt tilbagetagne tilspil).

E.	Et femte kort spillet til et stik

	1.	Et femte kort spillet til et stik af en modspiller bliver et strafkort underkastet bestemmelserne i § 50, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 53 (godkendt udspil uden for tur) eller § 56 (en modspillers udspil uden for tur, som ikke godkendes).

	2.	Et femte kort spillet til et stik af spilfører fra hånden eller bordet tages tilbage uden yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 55 (spilførers udspil uden for tur).

F.	Den blindes forslag om spil af bordets kort

	Efter at den blindes kort er lagt åbent på bordet, må den blinde ikke røre ved eller foreslå noget kort (bortset fra at ordne kortene) uden anvisning fra spilfører. Hvis den blinde gør det, bør turneringslederen straks tilkaldes og orienteres om den blindes handling. Spillet fortsætter. Efter spillet skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at den blinde foreslog spilfører et ud- eller tilspil, og at modspillerne blev skadet af det foreslåede ud- eller tilspil.

G.	Vending af stikket

	Ingen spiller bør vende sit kort, før alle fire spillere har spillet til stikket.



*) Åbningsudspillet foretages fordækt, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse.



§ 46. Ufuldstændig eller fejlagtig anmodning om kort fra bordet

A.	Korrekt angivelse af kort, der skal spilles fra bordet

	Når spilfører anmoder om, at et kort spilles fra bordet, bør spilfører tydeligt angive det ønskede korts farve og rang.

B.	Ufuldstændig eller fejlagtig anmodning

	I tilfælde af ufuldstændig eller fejlagtig anmodning fra spilfører om det kort, der skal spilles fra bordet, gælder følgende indskrænkninger (medmindre spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort):

	1.	a.	Hvis spilfører anmoder om, at et »stort« kort spilles fra bordet, eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det højeste kort i den pågældende farve.

		b.	Hvis spilfører giver den blinde besked om at vinde stikket, anses spilfører for at have anmodet om det laveste kort, som man ved vil vinde stikket.

		c.	Hvis spilfører anmoder om et »lille« kort eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven.

	2.	Hvis spilfører angiver farven, men ikke kortets rang, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven.

	3.	a.	Hvis bordet skal spille ud, og spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, anses spilfører for at have fortsat i den farve, hvori bordet vandt det foregående stik, forudsat at der er et kort af den angivne rang i farven.

		b.	I alle andre tilfælde, hvor spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, skal spilfører spille et kort af den angivne rang fra bordet, hvis spilfører lovligt kan gøre det. Hvis der er to eller flere kort af den angivne rang, som lovligt kan spilles, skal spilfører angive, hvilket af disse spilfører ønsker at spille.

	4.	Hvis spilfører anmoder om et kort, som ikke findes på bordet, er anmodningen ugyldig, og spilfører kan angive et hvilket som helst lovligt kort.

	5.	Hvis spilfører angiver et ud- eller tilspil uden at angive farve eller rang (som fx ved at sige »det er ligegyldigt« eller anvende lignende udtryk), kan en af modspillerne bestemme, hvad der skal spilles fra bordet.



§ 47. Tilbagetagelse af et spillet kort

A.	For at berigtige en uregelmæssighed

	Et spillet kort kan tages tilbage, når det kræves for at berigtige en uregelmæssighed (men en modspillers tilbagetagne kort kan blive et strafkort, se § 49).

B.	For at rette et ulovligt ud- eller tilspil

	Et spillet kort kan tages tilbage for at rette et ulovligt ud- eller tilspil. (Se § 49 angående kort vist af en modspiller, medmindre denne paragraf bestemmer, at ingen yderligere berigtigelse skal finde sted). Se § 58 i tilfælde af samtidigt ud- eller tilspil.

C.	For at rette en uagtsom angivelse

	Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse efter en rettelse af en angivelse som tilladt efter § 45C4b.

D.	Efter en modstanders ændring af ud- eller tilspil

	Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse og erstattes med et andet kort efter en modstanders ændring af et ud- eller tilspil. Benyttelse af § 16D (ubeføjede oplysninger) og § 62C2 (tilbagetaget kort efter kulørsvigt) kan komme på tale.

E.	Ændring af ud- eller tilspil baseret på misinformation

	1.	Et udspil uden for tur (eller et tilspil) må tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur. MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation.

	2.	a.	En spiller må tage et spillet kort tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet som følge af en fejlagtig forklaring på en modstanders melding, ud- eller tilspil og før en rettet forklaring, men kun hvis intet kort efterfølgende var spillet til stikket. Et åbningsudspil kan ikke tages tilbage, efter at den blinde har vist noget kort.

		b.	Hvis det efter § 47E2a er for sent at ændre et ud- eller tilspil, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

F.	Anden tilbagetagelse

	1.	Et kort kan tages tilbage i henhold til § 53C.

	2.	Et spillet kort må kun tages tilbage, hvis det sker efter bestemmelserne i denne paragraf.



§ 48. Vist kort af spilfører

A.	Spilfører viser et kort

	Spilfører pålægges ikke nogen begrænsninger ved at vise et kort (men se § 45C2 om kort, som skal spilles), og intet af spilførers eller bordets kort kan nogensinde blive et strafkort. Spilfører er ikke tvunget til at spille et kort, der er tabt ved et uheld.

B.	Spilfører viser flere kort

	1.	Når spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes § 54 (vist åbningsudspil uden for tur).

	2.	Når spilfører viser sine kort på noget andet tidspunkt end umiddelbart efter et åbningsudspil uden for tur, kan det medføre, at spilfører anses for at have gjort krav på eller givet afkald på stik (medmindre spilfører påviseligt ikke havde i sinde at gøre krav på stik), hvorefter § 68 (krav på eller afgivelse af stik) anvendes.



§ 49. Vist kort af en modspiller

Bortset fra kort vist i spillets normale gang eller efter pålæg i henhold til disse love (se fx § 47E) gælder, at hvis en modspillers kort befinder sig i en sådan position, at modspillerens makker muligvis kunne have set dets billedside, eller hvis en modspiller angiver et kort på sin hånd, bliver ethvert sådant kort et strafkort (§ 50). Se dog fodnoten til § 68 (krav på eller afgivelse af stik), når en modspiller er fremkommet med en udtalelse om det løbende stik, og se § 68B2, når en modspiller protesterer mod makkers afgivelse af stik.



§ 50. Generelle bestemmelser om strafkort

Et kort vist i utide af en modspiller (men ikke spillet ud i utide (§ 57)) bliver et strafkort, medmindre turneringslederen bestemmer anderledes (se § 49). Benyttelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale.

A.	Strafkort skal ligge åbent på bordet

	Et strafkort skal ligge på bordet med billedsiden opad umiddelbart foran den spiller, det tilhører, indtil en berigtigelse er valgt.

B.	Definition af lille og stort strafkort

	Et enkelt kort, som ikke er en honnør, og som vises uforsætligt (fx ved at man spiller to kort til et stik eller taber et kort ved et uheld), bliver et lille strafkort. Et kort, som er en honnør, eller et kort, som er vist ved bevidst ud- eller tilspil (fx ved udspil uden for tur eller ved en kulørsvigt, som rettes), bliver et stort strafkort. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, bliver alle disse kort store strafkort.

C.	Bestemmelser om lille strafkort

	Hvis en modspiller har et lille strafkort, må modspilleren ikke spille noget andet kort lavere end en honnør i samme farve, før den pågældende har spillet strafkortet; men modspilleren har lov til i stedet at spille et honnørkort i farven. Den fejlendes makker er ikke underkastet begrænsninger i sit udspil, men de oplysninger, makkeren har fået ved at se strafkortet, er ubeføjede oplysninger (se § 50E nedenfor).

D.	Bestemmelser om stort strafkort

	Hvis en modspiller har et stort strafkort, kan både den fejlende og den fejlendes makker blive underkastet begrænsninger – den fejlende, når som helst denne skal spille ud eller til, og den fejlendes makker, når som helst denne skal spille ud.

	1.	a.	Et stort strafkort skal spilles ved første lovlige lejlighed, hvad enten det er ved udspil, ved at bekende, ved afkast eller ved trumfning. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles.

		b.	Pligten til at bekende eller rette sig efter en udspils- eller tilspilsbegrænsning går forud for pligten til at spille et stort strafkort, men strafkortet skal i så fald blive liggende åbent på bordet og spilles ved næste lovlige lejlighed.

	2.	Hvis en modspiller skal spille ud, mens dennes makker har et stort strafkort, må modspilleren ikke spille ud, før spilfører har meddelt, hvilken af nedennævnte muligheder spilfører vælger (hvis modspilleren spiller ud, før dette er sket, berigtiges det udspillede kort i henhold til § 49 (strafkort)):

		a.	Spilfører kan vælge enten at kræve), at modspilleren spiller ud i strafkortets farve, eller at forbyde) modspilleren at spille ud i strafkortets farve. Et forbud gælder, så længe modspilleren bevarer udspillet (se § 51, hvis der er tale om to eller flere strafkort). Hvis spilfører gør brug af en af disse valgmuligheder, er kortet ikke længere et strafkort og tages op på hånden.

		b.	Hvis spilfører ikke bruger sin ret til at kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve, kan modspilleren spille et hvilket som helst kort ud, men strafkortet forbliver et strafkort**), og § 50D gælder fortsat, så længe kortet er et strafkort.

E.	Beføjede og ubeføjede oplysninger ved strafkort

	1.	De krav, der gælder om, hvornår et strafkort skal spilles, er beføjede oplysninger for alle spillere.

	2.	Andre oplysninger, som kan udledes af at se et strafkort, er ubeføjede for makkeren til den spiller, der har strafkortet, men beføjede for spilfører.

	3.	Hvis turneringslederen skønner, at det viste kort gav oplysninger, som har skadet den ikke-fejlende side, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).



*) Hvis den fejlendes makker ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).

**) Hvis makkeren til den modspiller, der har strafkortet, bevarer udspillet, og strafkortet ikke er spillet endnu, gælder alle krav og valgmuligheder i § 50D2 på ny ved udspillet til det næste stik.



§ 51. To eller flere strafkort

A.	Den fejlende skal spille ud eller til

	Hvis det er en modspillers tur, og denne modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles i det pågældende stik.

B.	Den fejlendes makker har udspillet

	1.	a.	Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører kræver*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket.

		b.	Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører forbyder*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.

	2.	a.	Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve (§ 50D2a), og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører kræve*), at makkeren spiller ud i en bestemt af disse farver (hvorefter § 51B1a ovenfor benyttes).

		b.	Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve, og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører forbyde*), at makkeren spiller ud i en eller flere bestemte af disse farver. Kortene i den eller de farver, spilfører forbyder udspil i, er da ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.



*) Hvis spilleren ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).



§ 52. Undladelse af udspil eller tilspil af et strafkort

A.	En modspiller undlader at spille et strafkort

	Hvis en modspiller undlader at spille et strafkort som krævet i § 50 eller § 51, må modspilleren ikke på eget initiativ tage et andet spillet kort tilbage.

B.	En modspiller spiller et andet kort

	1.	a.	Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, kan spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil.

		b.	Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, skal spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil, hvis spilfører efterfølgende har spillet til fra sin egen hånd eller fra bordet.

		c.	Hvis det spillede kort accepteres efter § 52B1a eller § 52B1b, er ethvert ikke-spillet strafkort fortsat et strafkort.

	2.	Hvis spilfører ikke accepterer et ulovligt ud- eller tilspil, skal modspilleren udskifte det ulovligt ud- eller tilspillede kort med strafkortet. Ethvert kort, som modspilleren ulovligt har spillet ud eller til ved at begå uregelmæssigheden, bliver et stort strafkort.



§ 53. Accepteret udspil uden for tur

A.	Udspil uden for tur behandlet som korrekt udspil

	Ethvert udspil uden for tur med et åbent kort kan behandles som et korrekt udspil (se dog § 47E1 (modstanderen oplyste, at man var i tur)). Det bliver et korrekt udspil, hvis spilfører eller en af modspillerne, som tilfældet nu er, accepterer det ved at komme med en udtalelse herom, eller hvis der spilles til det ukorrekte udspil fra hånden til venstre (se dog § 53C). Hvis udspillet uden for tur ikke accepteres ved udtalelse eller tilspil, skal turneringslederen kræve, at der spilles ud fra den rigtige hånd (se § 47B).

B.	Spilførers udspil uden for tur efterfulgt af tilspil fra modspilleren til højre

	Hvis spilfører spiller ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, og modspilleren til højre for det ukorrekte udspil spiller til (se dog § 53C), står udspillet ved magt, og § 57 (en modspillers for tidlige udspil eller tilspil) anvendes.

C.	Udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil

	Hvis en spiller spiller ud uden for tur, og det var en modstander til den fejlende, der var i tur, kan denne modstander foretage sit korrekte udspil til det stik, hvori det ukorrekte udspil forekom, uden at modstanderens kort anses for spillet til det ukorrekte udspil (se § 53A). Hvis dette sker, står det korrekte udspil ved magt, og alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket, tages tilbage. § 16D (ubeføjede oplysninger) anvendes, men der sker ikke yderligere berigtigelse.



§ 54. Åbningsudspil uden for tur med åbent kort

Hvis et åbningsudspil uden for tur foretages med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og den fejlendes makker spiller ud med et fordækt kort, skal turneringslederen kræve, at det fordækte udspil tages tilbage. Derudover gælder følgende:

A.	Spilfører lægger sin hånd ned

	Efter et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, har spilfører lov til at lægge sin hånd ned. Spilfører bliver nu den blinde, og den blinde bliver spilfører. Hvis spilfører begynder at lægge sin hånd ned og derved viser et eller flere af sine kort, skal spilfører lægge hele hånden ned.

B.	Spilfører accepterer udspillet

	Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, kan spilfører acceptere det ukorrekte udspil som anført i § 53, og den blindes kort lægges ned i overensstemmelse med § 41D.

	1.	Det andet kort til stikket spilles fra spilførers hånd.

	2.	Hvis spilfører spiller det andet kort til stikket fra bordet, kan dette kort ikke tages tilbage undtagen for at rette en kulørsvigt.

C.	Spilfører skal acceptere udspillet

	Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og spilfører kunne have set et eller flere af den blindes kort (med undtagelse af kort, som den blinde måtte have vist under meldeforløbet, og som var underkastet bestemmelserne i § 24 (vist kort i meldeperioden)), skal spilfører acceptere udspillet.

D.	Spilfører accepterer ikke udspillet

	Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D skal benyttes.

E.	Åbningsudspil fra den forkerte side

	Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil, benyttes § 24 (vist kort i meldeperioden).



§ 55. Spilførers udspil uden for tur

A.	Spilførers udspil accepteres

	Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, kan en af modspillerne acceptere udspillet – som anført i § 53 – eller kræve, at det tages tilbage (se dog § 47E1, hvis der blev spillet ud som følge af misinformation). Hvis modspillerne ikke er enige om, hvorvidt udspillet skal accepteres, bestemmer den modspiller, der er i tur.

B.	Spilførers udspil accepteres ikke

	1.	Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, hvor det var en modspillers tur til at spille ud, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager et sådant udspil tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage på den korrekte hånd. Der sker ikke yderligere berigtigelse.

	2.	Hvis spilfører har spillet ud fra den forkerte hånd, når det var spilførers tur til at spille ud fra sin egen hånd eller fra bordet, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager udspillet tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage og spiller ud fra den rigtige hånd.

C.	Spilfører kan have fået oplysninger

	Hvis spilfører vælger en spilleplan, der kunne være baseret på oplysninger opnået som følge af spilførers udspil fra forkert hånd, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).



§ 56. En modspillers udspil uden for tur

Se § 54D.



§ 57. For tidlige udspil eller tilspil

A.	For tidligt udspil til næste stik eller for tidligt tilspil

	Hvis en modspiller spiller ud til næste stik eller spiller til uden for tur, før modspillerens makker har spillet til det løbende stik, bliver det således spillede kort et stort strafkort (§ 50). Spilfører har derefter følgende valgmuligheder:

	1.	Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit højeste kort i den udspillede farve; eller

	2.	Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit laveste kort i den udspillede farve; eller

	3.	Spilfører kan forbyde den fejlendes makker at spille et kort i en anden af spilfører valgt farve.

B.	Den fejlendes makker kan ikke efterkomme straffen

	Hvis den fejlendes makker ikke kan efterkomme den berigtigelse, som spilfører valgte, må den fejlendes makker spille et hvilket som helst kort, som anført i § 59.

C.	Spilfører eller den blinde har spillet til

	1.	En modspillers tilspil, før makker efter tur har spillet til det løbende stik, skal ikke berigtiges, hvis spilfører har spillet fra begge hænder, eller hvis den blinde selv har spillet et kort eller ulovligt foreslået det spillet. En singleton eller et af flere kort i ubrudt rangfølge på bordet anses ikke for spillet, før spilfører har bedt om et kort eller tilkendegivet*), at kortet skal spilles.

	2.	Et kort fra spilførers hånd eller bordet, som er spillet til for tidligt, kan ikke tages tilbage.



*) Fx med en gestus eller et nik.



§ 58. Samtidige udspil eller tilspil

A.	Samtidige udspil eller tilspil fra to spillere

	Et ud- eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud- eller tilspil anses for at være sket efter dette.

B.	Samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra samme hånd

	1.	Hvis en spiller samtidigt spiller to eller flere kort ud eller til, og kun ét af disse korts billedside er synlig, er dette kort spillet. Alle øvrige kort tages tilbage på hånden, og der sker ikke yderligere berigtigelse (se § 47F).

	2.	Hvis en spiller samtidigt spiller to eller flere kort ud eller til, og flere end ét korts billedside er synlige, angiver spilleren, hvilket af kortene denne agter at spille. Hvis spilleren er modspiller, bliver ethvert andet vist kort et strafkort (se § 50).

	3.	Efter at en spiller har taget et vist kort tilbage, kan en modstander, som efterfølgende har spillet til dette kort, tage sit kort tilbage og erstatte det med et andet uden yderligere berigtigelse (men se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil).

	4.	Hvis det samtidige ud- eller tilspil ikke opdages, før begge sider har spillet ud eller til i næste stik, anvendes § 67 (ukorrekt stik).



§ 59. Krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes

En spiller må spille ethvert ellers lovligt kort, hvis spilleren ikke er i stand til at foretage et ud- eller tilspil som krævet for at berigtige en uregelmæssighed, hvad enten det skyldes, at spilleren ikke har noget kort i den forlangte farve, eller at spilleren udelukkende har kort i en farve, som spilleren har fået forbud mod at spille ud i, eller at spilleren skal bekende.



§ 60. Spil efter et ulovligt udspil eller tilspil

A.	Spil af kort efter en uregelmæssighed

	1.	Ud- eller tilspil fra en spiller på den ikke-fejlende side, efter at dennes MTH har spillet ud eller til uden for tur eller for tidligt, og før berigtigelsen er fastlagt, medfører, at retten til berigtigelse af denne forseelse mistes.

	2.	Når retten til berigtigelse først er mistet, behandles det ulovlige ud- eller tilspil, som om det blev foretaget i tur (medmindre § 53C (udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil) anvendes).

	3.	Hvis den fejlende side har en tidligere forpligtelse til at spille et strafkort eller til at efterkomme en udspils- eller tilspilsbegrænsning, gælder denne forpligtelse stadig for de følgende stik.

B.	Tilspil fra en modspiller før rettelse af spilførers udspil

	Hvis en modspiller spiller et kort til, efter at spilfører er blevet pålagt at tage sit udspil uden for tur fra en af hænderne tilbage, men før spilfører har spillet ud fra den korrekte hånd, bliver modspillerens kort et stort strafkort (§ 50).

C.	Spil fra den fejlende side før fastsættelse af berigtigelse

	Et ud- eller tilspil fra en spiller på den fejlende side, før berigtigelsen er fastlagt, berører ikke modstandernes rettigheder og kan i sig selv føre til berigtigelse.



§ 61. Undladelse af at bekende – forespørgsler om kulørsvigt

A.	Definition på kulørsvigt

	Det er kulørsvigt at undlade at bekende som krævet i § 44. Det er også kulørsvigt at undlade at overholde en begrænsning i valget af kort eller farve ved ud- eller tilspil, hvis en sådan begrænsning er pålagt af disse love eller af en modstander, der benytter sig af en valgmulighed i forbindelse med berigtigelsen af en uregelmæssighed, forudsat at det var muligt at efterkomme begrænsningen. (Se § 59, når det ikke er muligt at efterkomme en sådan begrænsning).

B.	Retten til forespørgsel om en mulig kulørsvigt

	1.	Spilfører må spørge en modspiller, som ikke bekendte, om denne har et kort i den udspillede farve.

	2.	a.	Den blinde må spørge spilfører (men se § 43B2b, når den blinde har fået begrænset sine rettigheder).

		b.	Den blinde må ikke spørge en modspiller, og § 16B kan komme på tale.

	3.	Modspillerne må spørge spilfører. Medmindre den regulerende myndighed forbyder det, må modspillerne også spørge hinanden (hvorved de risikerer at skabe oplysninger, som er ubeføjede for makker (§ 16B))*).



*) Ifølge gældende DBF-bestemmelser må modspillerne gerne spørge hinanden.



§ 62. Rettelse af en kulørsvigt

A.	Kulørsvigt skal rettes

	En spiller skal rette sin kulørsvigt, hvis spilleren bliver opmærksom på uregelmæssigheden, før kulørsvigten er etableret (se § 63).

B.	Rettelse af kulørsvigt

	For at rette en kulørsvigt tager den fejlende det kort, som den fejlende svigtede kulør med, tilbage og erstatter det med et lovligt kort.

	1.	Et kort, der således tages tilbage, bliver et stort strafkort (§ 50), hvis det blev spillet fra en modspillers fordækte hånd.

	2.	Et kort, der således tages tilbage, kan erstattes med et andet kort uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet fra spilførers hånd (se dog § 43B2b (den blindes betingede rettigheder)) eller fra bordet, eller hvis det var en modspillers viste kort.

C.	Kort spillet efter kulørsvigten

	1.	Hver spiller på den ikke-fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før opmærksomheden blev henledt på den (se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne udspil eller tilspil).

	2.	Når en spiller på den ikke-fejlende side tager et kort tilbage efter § 62C1, må den af spillerne på den fejlende side, som herefter er i tur, tage sit tilspillede kort tilbage, men det bliver i så fald et strafkort (§ 50), hvis den pågældende er modspiller. Se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil.

	3.	En påstand om kulørsvigt berettiger ikke automatisk til eftersyn af tidligere stik (se § 66C).

D.	Kulørsvigt i 12. stik

	1.	I 12. stik skal en kulørsvigt rettes – også selv om den er etableret – hvis den opdages, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

	2.	Hvis en modspiller svigter kulør i 12. stik, før det er den fejlendes makkers tur til at spille til stikket, og hvis den fejlendes makker har kort i to farver, må den fejlendes makker ikke vælge det tilspil, som muligvis kunne være antydet af at se det kort, hvormed den fejlende svigtede kulør.



§ 63. Etablering af en kulørsvigt

A.	Hvornår en kulørsvigt etableres

	1.	En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker spiller ud eller til i det næste stik. (Ethvert sådant spil – lovligt eller ulovligt – etablerer kulørsvigten).

	2.	En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker nævner eller på anden måde angiver et kort som spillet i det næste stik.

	3.	En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker gør krav på eller giver afkald på stik eller indvilger i en modstanders krav på eller afgivelse af stik (mundtligt eller ved at vise sin hånd eller på en hvilken som helst anden måde).

B.	En etableret kulørsvigt må ikke rettes

	Når en kulørsvigt er etableret, må den ikke længere rettes (undtagen som anført i § 62D angående kulørsvigt i 12. stik). Stikket, hvori kulørsvigten skete, forbliver som spillet.



§ 64. Fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt

A.	Berigtigelse af en kulørsvigt

	1.	Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning dette stik samt ét af eventuelle efterfølgende stik vundet af den fejlende side.

	2.	Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) ikke vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning ét stik til den ikke-fejlende side, forudsat at den fejlende side vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller et eller flere efterfølgende stik.

B.	Ingen berigtigelse

	Der skal ikke ske berigtigelse i henhold til § 64A i følgende tilfælde:

	1.	Hvis den fejlende side hverken vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller noget efterfølgende stik.

	2.	Hvis der er tale om en efterfølgende kulørsvigt begået i samme farve af den samme spiller (men § 64C kan komme på tale).

	3.	Hvis kulørsvigten skete ved at undlade at spille et kort, der lå åbent på bordet eller tilhørte en hånd, der var lagt åbent på bordet, heri medregnet den blindes kort.

	4.	Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten, efter at en spiller fra den ikke-fejlende side har afgivet en melding i det følgende spil.

	5.	Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten efter rundens afslutning.

	6.	Hvis kulørsvigten skete i 12. stik.

	7.	Hvis begge sider har svigtet kulør i samme spil.

C.	Turneringslederens ansvar for retfærdighed

	Hvis turneringslederen efter en hvilken som helst etableret kulørsvigt – også en sådan, der ikke skal berigtiges – mener, at den ikke-fejlende side ikke holdes tilstrækkelig skadesløs, når uregelmæssigheden behandles efter denne paragraf, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).



*) I denne forbindelse anses et stik, som bordet vinder, ikke for vundet af spilfører.



§ 65. Placering af stik

A.	Færdigspillet stik

	Når fire kort er spillet til et stik, vender hver spiller sit kort med billedsiden nedad på bordet tæt foran sig.

B.	Orientering af stik

	1.	Hvis spillerens side har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod spillerens makker.

	2.	Hvis modstanderne har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod modstanderne.

	3.	Spilfører kan kræve, at et kort, der vender forkert, bliver vendt rigtigt. Indtil der bliver spillet ud til næste stik, må den blinde og begge modspillere henlede opmærksomheden på et kort, der vender forkert; hvis de gør det senere, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

C.	Velordnet placering

	Hver spiller anbringer sine kort regelmæssigt i en overlappende række i den rækkefølge, de er spillet. Dette muliggør en gennemgang af spillet, når det er afsluttet, hvis det er nødvendigt for at afgøre hver sides antal vundne stik eller den rækkefølge, hvori kortene blev spillet.

D.	Enighed om spillets resultat

	En spiller bør ikke bringe forstyrrelse i rækkefølgen af sine spillede kort, før man er blevet enige om antal vundne stik. En spiller, som undlader at rette sig efter bestemmelserne i denne paragraf, risikerer at miste sin ret til at gøre krav på tvivlsomme stik eller til at rejse eller afvise en påstand om en kulørsvigt.



§ 66. Undersøgelse af stik

A.	Det løbende stik

	Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.

B.	Eget netop spillede kort

	Indtil et kort er spillet ud til næste stik, må spilfører og hver af modspillerne se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort.

C.	Tidligere stik

	Når fristen til at efterse stik efter § 66A og § 66B er udløbet, må tidligere stik ikke undersøges før efter spillets afslutning (undtagen efter særlig anvisning fra turneringslederen, fx hvis det er nødvendigt for at undersøge en påstand om en kulørsvigt).

D.	Efter spillets afslutning

	Når spillet er afsluttet, må spillede og ikke-spillede kort undersøges for at afgøre en påstand om en kulørsvigt eller antal vundne eller tabte stik, men ingen spiller bør berøre andre kort end sine egne. Hvis en spiller, efter at en sådan påstand er fremsat, blander sine kort på en sådan måde, at turneringslederen ikke længere kan konstatere, hvad der er sket, skal turneringslederen dømme til fordel for modparten.



§ 67. Ukorrekt stik

A.	Fejlen opdaget, før begge sider har spillet et kort i næste stik

	Hvis en spiller har undladt at spille til et stik eller har spillet for mange kort til et stik, skal fejlen rettes, hvis opmærksomheden henledes på uregelmæssigheden, før en spiller fra begge sider har spillet et kort i det følgende stik.

	1.	For at berigtige et manglende tilspil bidrager den fejlende med et kort, som denne lovligt kan spille.

	2.	For at berigtige spil af for mange kort til et stik anvendes § 45E (et femte kort spillet til et stik) eller § 58B (samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra den samme hånd).

B.	Fejlen opdaget, efter at begge sider har spillet et kort i næste stik

	Efter at en spiller fra begge sider har spillet et kort i det næste stik, gælder, at hvis opmærksomheden henledes på et ukorrekt stik, eller hvis turneringslederen afgør, at der har været et ukorrekt stik (fordi en spiller har for få eller for mange kort på hånden og et modsvarende ukorrekt antal spillede kort), fastlægger turneringslederen, hvilket stik der var ukorrekt. For at berigtige antallet af kort bør turneringslederen anvende følgende fremgangsmåde:

	1.	Hvis den fejlende har undladt at spille et kort til det ukorrekte stik, skal turneringslederen kræve, at den fejlende straks viser et kort og derpå anbringer det på rette måde mellem sine spillede kort (dette kort ændrer ikke stikkets tilhørsforhold):

		a.	Hvis den fejlende har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, skal den fejlende vælge et sådant kort og anbringe det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

		b.	Hvis den fejlende ikke har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, vælger den fejlende et hvilket som helst kort og anbringer det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

	2.	a.	Hvis den fejlende har spillet flere end ét kort til det ukorrekte stik, undersøger turneringslederen de spillede kort og kræver, at den fejlende tager alle ekstra kort*) op på hånden igen, idet det kort, der var vist ved ud- eller tilspillet til det ukorrekte stik, forbliver blandt de spillede kort (hvis turneringslederen ikke er i stand til at afgøre, hvilket kort der var vist, anses det højeste lovlige kort som spillet til stikket). Stikkets tilhørsforhold ændres ikke.

		b.	Et tilbagetaget kort anses for hele tiden at have siddet på den fejlendes hånd, og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.



*) Turneringslederen bør om muligt undgå at vise en modspillers spillede kort, men hvis et ekstra kort, som tages tilbage på en modspillers hånd, er blevet vist, bliver det et strafkort (se § 50).



§ 68. Krav på eller afgivelse af stik

For at en udtalelse eller en handling skal være ensbetydende med et krav på eller en afgivelse af stik efter disse love, skal den dreje sig om andre stik end det løbende*). Hvis det drejer sig om efterfølgende stik, gælder følgende:

A.	Definition af krav

	Enhver udtalelse om, at en deltager vil vinde et bestemt antal stik, er et krav på disse stik. En deltager gør også krav på stik, hvis denne foreslår, at spillet standser, eller viser sine kort (medmindre deltageren påviseligt ikke havde til hensigt at gøre krav på stik – hvis fx spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, benyttes § 54, og denne paragraf benyttes ikke).

B.	Definition af afgivelse

	1.	Enhver udtalelse om, at en deltager vil tabe et bestemt antal stik, er en afgivelse af disse stik. Et krav på et vist antal stik er en afgivelse af eventuelle øvrige resterende stik. En spiller afgiver alle de resterende stik, hvis spilleren opgiver at spille videre.

	2.	Trods § 68B1 gælder dog, at hvis en modspiller forsøger at afgive et eller flere stik, og modspillerens makker øjeblikkeligt protesterer, er der ikke sket nogen afgivelse. Da der kan være tale om udveksling af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen straks tilkaldes. Spillet fortsætter. Hvis en modspiller har vist et eller flere kort under disse omstændigheder, bliver disse kort ikke strafkort, men § 16D skal benyttes angående oplysningerne fra de(t) viste kort, og modspillerens makker må ikke bruge disse oplysninger.

C.	Nærmere forklaring af kravet påbudt

	Et krav bør straks ledsages af en tydelig udtalelse om den rækkefølge, kortene vil blive spillet i, som forklaring af den spille- eller modspilsplan, som den, der fremsætter kravet, agter at følge for at vinde de krævede stik.

D.	Spillet ophører

	Efter ethvert krav eller enhver afgivelse ophører spillet (men se § 70D3, hvis spillet alligevel fortsætter). Hvis kravet eller afgivelsen accepteres, anvendes § 69. Hvis kravet eller afgivelsen drages i tvivl af nogen spiller (den blinde medregnet), skal turneringslederen straks tilkaldes for at anvende § 70, og der må intet foretages, før turneringslederen er kommet til stede.



*) Hvis udtalelsen eller handlingen kun drejer sig om at vinde eller tabe det løbende stik, fortsætter spillet på normal vis. Kort, som er vist eller på anden måde afsløret af en modspiller, bliver ikke strafkort, men anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale. Se også § 57A angående for tidligt udspil eller tilspil.



§ 69. Accept af krav eller afgivelse

A.	Hvornår accept foreligger

	Der foreligger accept, når en deltager godkender en modstanders krav eller afgivelse og ikke protesterer herimod, før deltagerens side afgiver en melding i et efterfølgende spil – ved sidste spil i en runde dog før rundens afslutning. Spillets score fastsættes, som om de krævede eller afgivne stik var blevet vundet eller tabt ved normalt spil.

B.	Turneringslederen kan ændre scoren

	Accept af en modstanders krav eller afgivelse (se § 69A) kan trækkes tilbage inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat

	1.	at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller

	2.	at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side sandsynligvis ville have vundet, hvis spillet var fortsat.

	Et sådant stik tildeles den side, der trækker sin accept tilbage, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.



§ 70. Krav eller afgivelse, der bestrides

A.	Hovedregel

	Når turneringslederen skal træffe en afgørelse, hvor et krav eller en afgivelse bestrides, skal turneringslederen bedømme resultatet af spillet så retfærdigt som muligt for begge sider, men ethvert tvivlsomt forhold i forbindelse med et krav skal afgøres til fordel for modstanderne til den spiller, der fremsatte kravet. Turneringslederen går frem som følger:

B.	Gentagelse af forklaring

	1.	Turneringslederen kræver, at den spiller, der fremsatte et krav, gentager den forklaring, som spilleren kom med, da kravet blev fremsat.

	2.	Derefter påhører turneringslederen modstandernes indvendinger mod kravet (men turneringslederens overvejelser er ikke begrænset til de forhold, modstanderne har indvendinger mod).

	3.	Turneringslederen kan kræve, at alle spillerne lægger deres resterende kort åbent på bordet.

C.	Udestående trumf

	Hvis der er en udestående trumf, skal turneringslederen tildele modstanderne et eller flere stik, men kun hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

	1.	Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og

	2.	Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og

	3.	Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil.

D.	Turneringslederens overvejelser

	1.	Turneringslederen må ikke acceptere nogen som helst vellykket spilleplan, som ikke var med i spillerens oprindelige forklaring, hvis der er en alternativ normal*) spilleplan, som ville være mindre vellykket.

	2.	Turneringslederen godtager ikke nogen del af en modspillers krav, som afhænger af, at modstanderens makker vælger et bestemt ud- eller tilspil blandt flere mulige normale*) ud- eller tilspil.

	3.	Ifølge § 68D bør spillet være ophørt, men hvis man alligevel har spillet videre, efter at kravet eller afgivelsen blev fremsat, kan de oplysninger, der derved fremkommer, anses for en del af den udtalelse, der blev fremsat i henhold til § 68C. Turneringslederen kan godtage sådanne oplysninger som tegn på, hvordan spillerne ville have spillet, og/eller som grundlag for at vurdere, hvor omhyggeligt kravet er formuleret.

E.	Ingen udtalelse om spilleplan

	1.	Turneringslederen må kun acceptere en spilleplan, som spilleren ikke har forklaret, og hvis succes er afhængig af at finde et bestemt kort hos en bestemt modstander,

		a.	hvis en af modstanderne ikke har bekendt i det pågældende korts farve, før kravet blev fremsat, eller efterfølgende ikke ville kunne bekende ved en hvilken som helst normal spilleplan*); eller

		b.	hvis det ville være irrationelt ikke at følge en sådan spilleplan.

	2.	Den regulerende myndighed kan fastsætte en rækkefølge (fx oppefra), som turneringslederen skal anse en farve for at blive spillet i, hvis spillerens udtalelse ikke nævnte nogen rækkefølge (idet andre bestemmelser i denne paragraf dog altid går forud for en sådan rækkefølge).



*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet »normal« spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.



§ 71. Annullering af afgivelse

En afgivelse gælder, så snart den er fremsat, men den kan annulleres inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat

	1.	at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller

	2.	at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side ikke kunne tabe ved normalt*) spil af resten af kortene.

Et sådant stik tildeles den side, der fejlagtigt havde afgivet det, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.



*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet »normal« spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.