LKU-18 Kommentarer til 2017-udgaven af bridgelovene
DBf's Lovkommission - Udtalelse nr. 18 - 4. udgave  - februar 2021

DBf's indledning

World Bridge Federation (WBF) står for at udgive Love for Turneringsbridge. WBF's Lovkomite (WBFLC) er ansvarlig for arbejdet med bridgelovene. Ud over selve lovene findes der også et sæt kommentarerer til lovene på WBFLC's WBF's websted. Disse kommentarer gengives her på dansk. De er for det meste uden videre gyldige i DBf-regi. DBf's Lovkommission har dog uddybet enkelte af kommentarerne eller redegjort  for begrænsninger i deres gyldighed i DBf-regi. De tilføjelser, der skyldes DBf's Lovkommission, er markeret med DBf-LK i grøn skrift. I DBf-versionen er der desuden tilføjet links direkte til bridgelovene.

Udgaver

3. udgave udkom i anledning af 2017-udgaven af Love for Turneringsbridge. Der er tale om en oversættelse af WBF's kommentarer til 2017-udgaven fra januar 2019.

4. udgave indeholder et afsnit om fortolkning af § 24, som blev glemt i 3. udgave. Der er også foretaget enkelte smårettelser.

Indhold

• 1. WBF's forord
• 2. WBF's indledning
• 3. Generelle principper
•      Eksempel 1
•      Eksempel 2
•      Eksempel 3
• 4. Ulovlig kommunikation
• 5. § 1 – Kortene
• 6. § 6 – Blanding og kortgivning
• 7. § 7A – Placering af mappen
• 8. § 7B – Eftersyn af en modstanders hånd
• 9. § 7C – Placering af kortene i mappen
• 10. § 9A3 – At gøre opmærksom på en uregelmæssighed
• 11. § 10 og 11 – Berigtigelse og afkald på berigtigelse
•      Eksempel 4
• 12. § 12 – Justeret score
•      Eksempel 5
•      Eksempel 6
•      Eksempel 7
• 13. § 12C2d – Middel plus
• 14. § 12C1c – Vægtet score
•      Eksempel 8
•      Eksempel 9
•      Eksempel 10
• 15. § 12C1 (§ 84D) – Tvivl kommer den ikke-fejlende til gode
•      Eksempel 11
• 16. § 12C1e – Alvorlig fejl
•      Eksempel 12
•      Eksempel 13
• 17. § 13 – Forkert antal kort
• 18. § 13C – Uvedkommende kort
• 19. § 14 – Manglende kort
• 20. § 15A – Kort fra forkert mappe
• 21. § 15B – Spil af forkert mappe
• 22. § 16 – Ubeføjede oplysninger
• 23. § 17D3 – Melding efterfulgt af tre passer
•      Eksempel 14
•      Eksempel 15
• 24. § 20F – Forklaring af meldinger 
•      Eksempel 16
•      Eksempel 17
• 25. § 20F – Anmodning om forklaring
• 26. § 21 – Misinformation
•      Eksempel 18
• 27. § 23 – Tilsvarende melding
• 28. § 24 – Kort vist under meldeforløbet
• 29. § 25 – Ændring af melding
•      Eksempel 19
• 30. § 26 – Udspilsbegrænsinger efter tilbagetaget melding
•      Eksempel 20
•      Eksempel 21
•      Eksempel 22
• 31. § 27B – Utilstrækkeligt bud ikke accepteret
•      Eksempel 23
•      Eksempel 24
•      Eksempel 25
•      Eksempel 26
•      Eksempel 27
•      Eksempel 28
•      Eksempel 29
•      Eksempel 30
•      Eksempel 31
•      Eksempel 32
• 32. § 27 – Fremgangsmåden ved utilstrækkeligt bud
• 33. § 27D – Den ikke-fejlende side skades
•      Eksempel 33
• 34. § 28 – Meldinger der betragtes som afgivet i tur
• 35. § 29 – Kunstig melding uden for tur
• 36. § 30A – Pas uden for tur når MTH er i tur
• 37. § 30B – Pas uden for tur når makker eller MTV er i tur
•      Eksempel 34
• 38. § 31 – Bud uden for tur
• 39. § 31A – Bud uden for tur når MTH er i tur
•      Eksempel 35
• 40. § 31B – Bud uden for tur når makker eller MTV er i tur
•      Eksempel 36
•      Eksempel 37
•      Eksempel 38
•      Eksempel 39
• 41. § 32 – Dobling eller redobling uden for tur
•      Eksempel 40
• 42. § 40 – Makkeraftaler
•      Eksempel 41
• 43. § 41 – Spillets begyndelse
• 44. § 42A3 – Den blindes rettigheder
• 45. § 43 – Begrænsning af den blindes rettigheder
• 46. § 43B2b – Spørgsmål om kulørsvigt
• 47. § 43B3 – Den blinde gør opmærksom på et lovbrud
• 48. § 45 – Et spillet kort
• 49. § 45C1 – En modspillers kort anses for spillet
• 50. § 45C2 – Et kort fra spilførers hånd anses for spillet
• 51. § 45C4b – Utilsigtet angivelse af et kort fra bordet
• 52. § 45D1 – Den blinde tager et forkert kort
• 53. § 45D2 – Den blinde tager et forkert kort - opdaget for sent
• 54. § 45F – Den blindes forslag om spil af bordets kort
• 55. § 46 – Ufuldstændig eller ugyldig angivelse af et kort fra bordet.
•      Eksempel 42
• 56. § 47E2 – Tilbagetagelse af kort på grund af misinformation
• 57. § 50D – Begge modspillere har strafkort
•      Eksempel 43
• 58. § 50E – Beføjede og ubeføjede oplysninger ved strafkort
• 59. § 53 og § 55 – Udspil uden for tur
•      Eksempel 44
• 60. § 57 – For tidlige udspil eller tilspil
• 61. § 58 – Samtidige udspil eller tilspil
• 62. § 61B3 – Spørgsmål om kulørsvigt
•      Eksempel 45
• 63. § 62C2 – Rettelse af kulørsvigt
• 64. § 62C3 – Begge sider svigter kulør i samme stik
• 65. § 62D2 – Kulørsvigt i stik 12
• 66. § 63A – Etablering af kulørsvigt når der gøres krav
• 67. § 64 – Overførsel af stik og berigtigelse af skade
•      Eksempel 46
• 68. § 65B – Orientering af stik
•      Eksempel 47
• 69. § 67 – Ukorrekt stik
• 70. § 68 – Krav eller afkald på stik
•      Eksempel 48
• 71. § 69 – Accept af krav eller afkald
•      Eksempel 49
•      Eksempel 50
• 72. § 70 – Krav eller afkald der bestrides
•      Eksempel 51
• 73. § 79 – Uenighed om vundne stik og scorerettelser
• 74. § 80 – Den regulerende myndighed
• 75. § 81 – Turneringslederen
• 76. § 82C – Turneringslederfejl
• 77. § X86B1 – Enkeltresultat i holdkamp der ikke kan sammenlignes
• 78. § 86B2 – Flere usammenlignelige resultater i holdkamp
• 79. § 86B3 – Særlige regler - holdkamp
• 80. § 87A – Forkert kortfordeling - definition
• 81. § 87C – Forkert kortfordeling - holdkamp
• 82. § 92B – Appelfristen
• 83. § 93 – Fremgangsmåden ved appeller

1. WBF's forord

WBFLC har hermed fornøjelsen at offentliggøre sine kommentarer til 2017-udgaven af Love for turneringsbridge.

Bridge er et indviklet spil, som kræver detaljerede regler for at blive spillet korrekt. Lovene beskriver imidlertid ikke altid i detaljer hvad turneringslederen skal gøre for at varetage sine forpligtelser. Formålet med disse kommentarer er at hjælpe turneringslederen med at anvende lovene korrekt. Lovene beskriver nu og da kun en standardfremgangsmåde, samtidig med at den regulerende myndighed har mulighed for at vælge en anden fremgangsmåde. På samme måde varierer fortolkningen af bridgelovene fra et forbund til et andet, så WBFLC har her udvalgt den fortolkning vi anser for mest hensigtsmæssig. Disse fortolkninger er ikke ristet i runer, og det er tænkeligt at de kan ændres med tiden. Disse kommentarer vil derfor være et dynamisk dokument med regelmæssige opdateringer. WBFLC modtager gerne kommentarer og forslag til forbedringer, ligesom vi gerne besvarer forespørgsler om lovfortolkning.

Vi håber at mange vil få gavn af kommentarerne

Ton Kooijman
(formand for WBFLC)
januar 2019

2. WBF's indledning

Dette dokuments formål er at fremhæve ændringer i forhold til 2007-udgaven af Love for Turneringsbridge og at fokusere WBF's Lovkomites fortolkninger. I den forstand er dokumentet først og fremmest en vejledning for turneringsledere, men ikke en del af lovene.

Dokumentet dækker de relevante paragraffer i numerisk orden, men langtfra alle paragraffer er nævnt. Indholdet afspejler WBFLC's fælles holdning til og fortolkning af lovene. Dokumentet er ikke tænkt som et fastfrosset dokument, men forventes opdateret eller udvidet med tiden ud fra fremtidige erfaringer og diskussioner. Ændringer kan også udløses af behovet for at undgå tvivl om fortolkningen af paragraffer som for tiden ikke er nævnt, eller ud fra et nationalt bridgeforbunds ønske om tydeliggørelse.

3. Generelle principper

Generelt omfatter ental også flertal, medmindre det modsatte udtrykkeligt er fremhævet.

Hvis to forskellige paragraffer synes at dække de samme kendsgerninger, vil en paragraf med specifikt indhold altid gå forud for en paragraf med generelt indhold.

Eksempel 1

• Den blindes rettigheder behandles i § 42 og § 43. Disse bestemmelser går forud for bestemmelserne i § 9.

Eksempel 2

• En modspiller svigter kulør. Den blinde forsøger at forhindre at kulørsvigten bliver etableret, ved at spørge modspilleren. § 9A3 kan fortolkes på den måde at dette spørgsmål er tilladt, men § 61B forbyder udtrykkeligt den blinde at stille spørgsmålet.

Eksempel 3

• En modspiller placerer sit vendte kort som om stikket var spilførers, selv om det var modspillet der vandt stikket. § 43A1a fortæller os at den blinde ikke må gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet, men § 65B tillader udtrykkeligt den blinde at påpege netop denne uregelmæssighed, forudsat at spilfører ikke har spillet noget kort til det næste stik.

4. Ulovlig kommunikation

I 2015 blev det opdaget at visse verdensklassespillere så ud til regelmæssigt og med forsæt at have udvekslet oplysninger på ulovlig vis som led i den måde de spiller bridge på. WBFLC har måttet se denne frygtelige kendsgerning i øjnene. Intet regelsæt kan, isoleret set, forhindre en spiller i at forsøge på at snyde. § 73B2 dækker i forvejen situationen klart: Den alvorligst mulige forseelse er udveksling af oplysninger mellem makkere gennem forudaftalte kommunikationsmetoder ud over dem, der er tilladt efter disse love.

Når det er sagt, bemærker WBFLC at man når man spiller bridge (ved et fysisk bord), udfører mange manuelle handlinger, som alle bør udføres på en ensartet måde. Lovene foreskriver denne ensartethed. Alle supplerende turneringsbestemmelser bør gøre ligeså. Turneringslederens rolle er at håndhæve brugen af sådanne ensartede metoder. Spillerne skal kunne forstå at veldefinerede ensartede metoder er nødvendige for at fremme ærligt spil.

5. § 1 – Kortene

Lovene forlanger nu at bagsiden af kortene skal være symmetriske (§ 1C). Visse ældre spillekort kan derfor nu være ulovlige. Det kan fx dreje sig om et enkeltstående logo som ser forskelligt ud alt efter om det vises retvendt eller på hovedet. (§ 1B) WBFLC anbefaler også brugen af symmetriske billedsider.

6. § 6 – Blanding og kortgivning

Lovene gør det nu klart at to på hinanden følgende kort i det blandede spil kort ikke bør gives til den samme spiller (§ 6B). Det anbefales også at give kortene i fire bunker med uret.

7. § 7A – Placering af mappen

Mappen skal placeres på bordet i den rigtige orientering (§ 7A). Når spillerne har taget deres kort ud af mappen, må mappen derefter ikke flyttes før spillet er forbi. Herved bestemmes den korrekte fremgangsmåde, og det bidrager til at forhindre at kortene bliver lagt forkert tilbage.

DBf-LK: Når der spilles med skærme, kan man have aftalt at fjerne slæden når meldeforløbet er forbi. I givet fald skal mappen placeres på bordet igen efter at slæden er fjernet (§ 124D2).

8. § 7B – Eftersyn af en modstanders hånd

(§ 7B3) Når spillet er forbi, må man se en anden spillers hånd hvis en modspiller eller turneringslederen tillader det (§ 7B3) .

9. § 7C – Placering af kortene i mappen

Efter spillet bør kortene blandes før de lægges tilbage i mappen (§ 7C). Formålet er at undgå at videregive uvedkommende oplysninger om hvilken rækkefølge kortene blev spillet i.

10. § 9A3 – At gøre opmærksom på en uregelmæssighed

Bridgelovene giver nu udtrykkeligt enhver spiller ret til at forsøge at forhindre en anden spiller i at begå et lovbrud eller en uregelmæssighed (§ 9A3). Men når en uregelmæssighed (under spilleperioden) først har fundet sted, har den blinde ikke ret til at gøre opmærksom på den. Et typisk eksempel er når den blinde fortæller at spilfører har spillet ud fra forkert hånd. Før spilfører faktisk spiller kortet fra den forkerte hånd, må den blinde forsøge at forhindre spilfører i at begå fejlen. Men når kortet først er spillet, kan uregelmæssigheden ikke længere forhindres, og den blinde må ikke være den første der gør opmærksom på fejlen og heller ikke kalde på turneringslederen før en anden spiller lovligt har gjort opmærksom på problemet.

11. § 10 og 11 – Berigtigelse og afkald på berigtigelse

§ 10A fortæller at det er turneringslederen og ikke spillerne som træffer afgørelser om berigtigelse. § 10B fortæller at når spillerne selv har fastlagt en berigtigelse, så kan turneringslederen erstatte den med sin egen afgørelse eller lade spillernes afgørelse stå ved magt. Husk at § 12A1 giver turneringslederen mulighed for at justere scoren når der har været en uregelmæssighed som lovene ikke har bestemt nogen berigtigelse for, herunder når en side har haft fordel af at bestemme sin egen berigtigelse.

§ 11 håndterer spillere der ikke kalder på turneringslederen i forbindelse med en uregelmæssighed. Hvis den ikke-fejlende side går videre i stedet for at kalde på turneringslederen, har lovene i årtier bestemt at de kan miste retten til berigtigelse. Turneringslederen er nu beføjet til at træffe en ubalanceret afgørelse (med begge sider som fejlende) når en af siderne har fordel af ikke at kalde på turneringslederen. Tidligere kunne turneringslederen kun fjerne en uretmæssig fordel. Nu skal turneringslederen fjerne den fordel som den side der ikke kaldte på turneringslederen, har opnået (fx ved at forårsage at en modspiller får et ekstra strafkort fordi vedkommende ikke var opmærksom på hvornår det oprindelige strafkort skulle spilles), men turneringslederen træffer stadig en afgørelse efter lovens bogstav hvad angår den side der begik den oprindelige uregelmæssighed.

Eksempel 4

• Her er et eksempel hvor en spiller selv bestemmer hvordan en uregelmæssighed skal berigtiges, men derefter ikke synes om konsekvenserne:
• 
  

• 6 4 8 2 B 2 - 8 7 3 6 3 7 - - K B 5 9 8 6 -   D B 2 - K D 5 -

• 
  
• Syd er spilfører i en ruderkontrakt. Udspillet til stik 8 fra bordet er B. Øst spiller 5, og Syd og Vest bekender. Nu spiller spilfører 2 fra bordet, og Øst opdager sin kulørsvigt og fortæller de andre spillere om den. I stedet for at kalde på turneringslederen fortæller spilfører Øst at spillet fortsætter, og at der skal overføres ét stik efter spillet (selv om det er forkert, for kulørsvigten er ikke er etableret). Syd spiller sin sidste trumf, og Øst vinder de sidste tre stik. Syd indser at det overførte stik stadig fører til færre stik end det normale resultat, og Syd kalder nu på turneringslederen.
• 
  
• NS beholder resultatet "ved bordet": tre af de sidste seks stik. ØV får ikke lov til at nyde godt af den forkerte berigtigelse: Hvis turneringslederen var blevet tilkaldt i tide, ville ØV have fået ét af de sidste seks stik, så det bliver den justerede score for ØV.

12. § 12 – Justeret score

I de fleste situationer hvor turneringslederen skal træffe en afgørelse, bestemmer lovene direkte hvordan sagen skal afgøres. § 12B1 minder os om at formålet med at justere scoren er at fjerne den fordel som en fejlende side har opnået gennem sin uregelmæssighed, og at udbedre den skade som en ikke-fejlende side har lidt. Når den fejlende side opnår et bedre resultat end man ellers skulle forvente uden lovbruddet, kommer § 12C på tale.

Indimellem kommer bestemmelserne i lovene til kort når det gælder om at kompensere en ikke-fejlende side for den skade de er blevet påført. § 12A1 dækker den slags sager. § 12A2 dækker lignende sager hvor lovene godt nok anviser en berigtigelse, men hvor den berigtigelse der kommer på tale, ikke rigtigt har noget med bridge at gøre. Lovene formulerer situationen sådan her: "Ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal gennemførelse af spillet".

Det kan nu og da være vanskeligt at skelne mellem de situationer hvor § 12A1 skal bruges, og dem hvor § 12A2 skal bruges.

Eksempel 5

• I en turnering på højt niveau er meldingerne gået som følger:
• 
  

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	pas	pas	pas
  1ut	pas	pas	pas

• 
  
• Efter at kontrakten 1ut var færdigspillet, indså spillerne hvad der var sket. Hvis de havde set problemet før spillet blev påbegyndt, havde der været tale om almindelig brug af § 39A (alle meldinger efter den tredje pas annulleres, og kontrakten er 1). Men nu giver det ikke mening at lade spillerne spille kortene på ny i kontrakten 1. § 12A1 bemyndiger turneringslederen til at justere scoren når lovene ikke dækker det konkrete lovbrud. Men der er ikke nogen ikke-fejlende side her, så § 12A1 kommer ikke på tale. I stedet bruges § 12A2: Der er ikke nogen berigtigelse der kan føre til et normalt resultat i kontrakten 1, så den korrekte afgørelse er at bruge en kunstig score på middel minus til begge sider.

§ 12A1 er relevant i følgende eksempel: Spilfører beder den blinde om at spille T i stik 3. Den blinde tager kortet, men efterlader det derefter på bordet med billedsiden opad. Det ligger der stadig ved stik 10. Hvis denne situation skaber forvirring og derved forårsager en modspilsfejl, bliver det relevant at justere scoren med baggrund i § 12A1.

Der er mange uregelmæssigheder som ikke kan berigtiges med det samme. De hyppigste eksempler handler om misinformation og ubeføjede oplysninger. Spillerne skal først spille sig til et resultat før turneringslederen kan bedømme om den ikke-fejlende side er blevet skadet. § 12C1e er formuleret om for at gøre det tydeligere for turneringslederen hvad der skal til for at den ikke-fejlende side ikke skal have kompensation for skaden. Den gør det klart at skade som er forårsaget af uregelmæssigheden, skal kompenseres, men at selvforskyldt skade som er opstået efter uregelmæssigheden, ikke skal kompenseres. Den ikke-fejlende side mister kun kompensationen hvis de begår en særdeles alvorlig fejl, fx en kulørsvigt, eller vælger en satsende handling.

I sådanne situationer skal den fejlende sides score justeres så de ikke har tjent på deres lovbrud. Den ikke-fejlende side mister den del af deres scorejustering som repræsenterer den selvforskyldte skade. Skade der skyldes at den ikke-fejlende side har spillet i overensstemmelse med misinformationen (også selv om den kan være svær at tro på), skal anses for at have med lovbruddet at gøre og kan derfor ikke give anledning til at man fratager kompensation.

DBf-LK: Detaljerne i beregningen af den justerede score er uddybet i § X78A4. Selve håndteringen af denne slags sager er behandlet mere udførligt i LKU-16, som også indeholder flere konkrete eksempler.

I næsten alle tilfælde skelner vi mellem det faktiske resultat ved bordet (F) og det normale resultat (J); det svarer til resultatet henholdsvis med og uden lovbrud. Når resultat ved bordet (F) er dårligere for den ikke-fejlende side end det normale resultat (J), foreligger der skade, og turneringslederen justerer scoren til det normale resultat (J) til begge sider. Det er ikke altid muligt at fastlægge et enkelt resultat som det normale, men § 12C1c fortæller at vi så skal udtrykke det normale resultat som en vægtet score

Indimellem er det faktisk resultat (F) ikke det som man ville have opnået ved bordet hvis den ikke-fejlende side havde fortsat med at spille normal bridge. Den ikke-fejlende side har enten begået en særdeles alvorlig fejl som ikke har med lovbruddet at gøre, eller de har foretaget et sats som de, hvis det går galt, kunne forvente at få kompensation for alligevel.

I disse tilfælde skelner vi mellem tre forskellige resultater. J er det normale resultat hvis der ikke havde været noget lovbrud, M er det forventede resultat efter lovbruddet hvis den ikke-fejlende side var fortsat med normalt spil, og F er det faktiske resultat ved bordet efter både lovbruddet og den efterfølgende alvorlige fejl eller satsende handling.

Eksempel 6

• Imp, NS i zonen.
• Nord (hold A) melder 4. Øst (hold B) passer efter en lang tænkepause. Efter Syds pas melder Vest 4. NS fortsætter nu i 5, som bliver doblet og giver 9 stik. Turneringslederen fastslår bagefter at Vests 4 var en overtrædelse af § 16, og tillige at 5  var en satsende handling, langt ud over normal bridge. Turneringslederen skønner at 4 udoblet giver 8 stik, og at det normale resultat i 4 er 9 stik. Ved det andet bord har ØV vundet 8 stik i 3.
• 
  
• Hvis Hold A ikke havde valgt den satsende 5, ville de have holdt 4 i 8 stik og fået et sving på 2 imp (M) på spillet (+100, -50). Hvis 4-meldingen ikke var forekommet ville Hold A have haft et sving på 4 imp (J) mod sig (-100, -50). Det faktiske resultat ved bordet er at hold A taber 11 imp (F) (-500, -50). Hold A's skade skyldes ikke hold B's lovbrud (som faktisk var til hold A's fordel), men derimod hold A's satsende handling. Hold A beholder derfor det faktiske resultat ved bordet (F): 11 imp ud. Hold B må ikke tjene på deres lovbrud, så de får den sædvanlige justerede score der er baseret på den forudsætning at der ikke blev begået noget lovbrud (J): 4 imp ind.

Eksempel 7

• Eksempel 7 er det samme som eksempel 6, dog med den forskel at man nu scorer 10 stik i 4, og at resultatet ved det andet bord er 10 stik i 3
• 
  
• Med normalt spil efter hold B's lovbrud (altså uden Hold A's satsende 5) er det forventede resultat (M) 6 imp ud for hold A (-420, +170)
• 
  
• Det normale resultat uden hold B's lovbrud (J) er 2 imp ind for hold A (-100, +170)
• 
  
• Forskellen mellem disse to resultater er 8 imp. Disse 8 imp er den del af skaden som skyldes hold B's lovbrud. Med det faktiske resultat ved bordet, har hold A (F) tabt 8 imp på spillet (-500, +170). Disse 8 imp går lige op med de 8 imp der skyldes hold B's lovbrud, så hold A får 0 imp på spillet.
• 
  
• Hold B taber 2 imp på spillet, svarende til det normale resultat uden lovbruddet (J).

13. § 12C2d – Middel plus

Den nye § 12C2d giver den regulerende myndighed (fx DBf) ret til at specificere hvad der skal ske hvis der er flere spil der udgår for samme par i samme sektion. WBFLC anbefaler at man ikke giver middel plus for en simpel oversidderrunde, og foreslår at man begrænser antallet af middel-plus-scorer til to spil per sektion for en deltager (et par eller et hold). Hvis der er flere spil der udgår, kan de scores som middel eller (i ekstreme situationer) som om de slet ikke indgik i turneringen.

DBf-LK: DBf har sådanne begrænsninger i holdturneringer. De fremgår af § X12C.

14. § 12C1c – Vægtet score

(§ 12C1c) Når en deltager i en holdkamp får justeret scoren ud fra flere mulige resultater, skal spillets resultat være et vægtet gennemsnit (udtrykt i imp) af de indgående resultater.

Eksempel 8

• Hold A's justerede score i et spil er 2/3 af 4 10 stik (+620) og 1/3 af 4 9 stik (-100). Resultatet ved det andet bord er 3 9 stik (-140).
• 
  
• Hold A's samlede score i spillet er 2/3 af 10 imp (+620, -140) plus 1/3 af -6 imp (-100, -140) = 6 2/3 imp - 2 imp = 4 2/3 imp.

I en parturnering om parpoint skal de resultater der vægtes sammen, indgå i spillets frekvenstavle og beregnes hver for sig i henhold til § 78A. Ideelt set skal alle deltagerne have deres parpoint udregnet efter den vægtedes scores komponenter med de behørige vægte. Det er ikke alle resultatprogrammer der kan håndtere den slags vægtninger; somme tider må turneringslederen i stedet udregne justeringen manuelt, men det kan være meget tidskrævende når der ikke er tale om små turneringer.

DBf-LK: DBf's mere detaljerede regler fremgår af § X78A. BridgeCentral version 3 håndterer den slags vægtet score automatisk.

Eksempel 9

• Her er et eksempel hvor en vægtet score beregnes både for det bord hvor justeringen finder sted, og for alle de andre borde i feltet.
• 
  
• Par A's score for et spil justeres til 1/3 af 3ut 9 stik (+400), 1/3 af 3ut 8 stik (-50), 1/6 af 4 10 stik og 1/6 af 4 9 stik -50).
• 
  
• Bortset fra dette bord er frekvenserne 4 stk. +420, 2 stk. -400, 1 stk. +170, 1 stk. +150 og 3 stk. -50.
• 
  
• Turneringslederens justering ændrer disse frekvenser til 4 1/6 stk. +420, 2 1/3 stk. +400, 1 stk. +170, 1 stk. +150 og 3½ stk. -50. De tilhørende parpoint (middel 11) bliver 18 5/6, 12 1/3, 9, 7 og 2 1/2. Par A's vægtede score opnås nu ved at vægte de relevante scorer sammen: 1/6 * 18 5/6 + 1/3 * 12 1/3 + 1/2 * 2 1/2 = 8 1/2 parpoint.
• 
  
• Alle de andre par skal have parpoint direkte ud fra denne frekvenstavle, således at fx +400 spilpoint giver 12 1/3 parpoint.

Hvis en vægtet score opstår som følge af et lovbrud der er begrundet i ubeføjede oplysninger, må den vægtede score kun indeholde komponenter der kan opstå i et lovligt meldeforløb (§ 12C1c). Hvis et givet resultat kan opnås både ad lovlig vej og ad ulovlig vej, må vægtene kun afspejle hvordan resultatet opnås ad lovlig vej.

Eksempel 10

• Et par melder 6 efter en tøvesituation. Turneringslederen dømmer 6-meldingen ulovlig efter en rundspørge hvor nogle af respondenterne valgte en anden kontrakt end 6. Sådanne alternative meldinger kan indgå i den vægtede score, men kontrakten 6 kan ikke indgå selv om et flertal af respondenterne faktisk valgte den.

15. § 12C1 (§ 84D) – Tvivl kommer den ikke-fejlende til gode

Formålet med en vægtet score er at nå frem til et realistisk resultat som tager højde for sandsynligheder for et antal potentielle resultater. I de fleste situationer går den bedste metode ud på at foranstalte en rundspørge med et antal spillere for at opnå et overblik over de forskellige potentielle resultater. En rundspørge til 5 spillere af en spillestyrke der svarer til spillerne ved bordet, anses for den absolut mindste relevante rundspørge.

Desværre vil enhver rundspørge baseret på et lille udvalg af spillere nødvendigvis udvise stor varians. Det kan illustreres ved at betragte hvad der ville ske hvis 1 af 5 adspurgte spillere ville skifte mening. Dette ville svare til en forandring i de indsamlede data svarende til 20 procent. Usikkerheden ved en sådan rundspørge er altså mindst +/- 0,2.

Når turneringslederne tildeler kunstig score (§ 12C2), er der indarbejdet en kompensation af usikkerhed til fordel for den ikke-fejlende side i definitionen af middel plus. Når turneringslederen i stedet justerer scoren direkte, gælder der tilsvarende principper, udtrykt ved at § 84D fortæller at turneringslederen skal søge at opnå retfærdighed og afgøre eventuelle tvivlstilfælde til fordel for den ikke-fejlende side.

For at afspejle den usikkerhed der ligger i de rå data der opnås ved rundspørgen, bør turneringslederen vælge vægte der i let grad favoriserer den ikke-fejlende side, men de endelige vægte bør aldrig afvige fra de rå data med mere end 20 procent. Det betyder også at i de sjældne situationer hvor der er tale om to ikke-fejlende sider (eller to fejlende sider), kan turneringslederen være nødt til at tildele ubalancerede vægtede scorer.

DBf-LK: I DBf-regi er grænsen for ændringen af vægte til fordel for en ikke-fejlende side 1/6 af de samlede vægte, altså ca. 16,7 procentpoint, og ikke 20 procent af de enkelte vægte. Reglerne fremgår af § X12A.

Eksempel 11

• Efter misinformation ender et par i 3ut med 8 stik, hvor der er 12 stik i 6. Hvis rundspørgen viser at det er let at komme i 6 med korrekt forklaring, bør turneringslederen justere scoren til 100 % 6 12 stik.
• 
  
• Men hvis rundspørgen kun viser ca. 50 % chance for at parret finder 6, bør turneringslederen tildele en vægt til resultatet 6 12 stik sammen med et passende udvalg af udgangskontrakter (hvoraf nogle vinder). Efter at have taget højde for en vis usikkerhed når turneringslederen frem til en vægt på 1,2 * 50 % = 60 %, hvilket altså svarer til at parret opnår 6 12 stik med en sandsynlighed på 60 %.
• 
  
• Lad os nu i stedet antage at 6 afhænger af at spilfører gætter rigtigt hvad angår en udestående dame, og at det drejer sig om et rent gæt. Vi kan ikke afgøre om spilfører ville gætte rigtigt eller ej, så nu bør den vægtede score indeholde både 6 med 12 stik og 6 med 11 stik, igen med passende hensyn til en vis tvivl. Så hvis det virker oplagt at nå 6 og de 12 stik har en sandsynlighed omkring 50 %, bliver den vægtede score til 60 % af 6 12 stik og 40 % af 6 11 stik (de rå 50 % ganges med 1,2).
• 
  
• Hvis turneringslederen når frem til at 50 % af de adspurgte vil melde 6, og at dem der melder 6, faktisk vinder 12 stik 50 % af gangene, vil vi ud fra de rå procenttal nå frem til at 6 meldes og vindes i 25 % af tilfældene. Med en usikkerhed indregnet bruges vægten 1,2 * 25 % = 30 %. De resterende 70 % skal så indeholde de tilfælde hvor 6 går ned, hvor man når 5 (som vinder), og hvor man går ned i 3ut.

16. § 12C1e – Alvorlig fejl

I bridge er det helt normalt at begå fejl; det er en del af spillet. Når man tager stilling til om en skade er selvforskyldt (§ 12C1e), skal man ikke straffe spillerne for at begå en fejl medmindre fejlen tydeligvis er en meget alvorlig fejl.

Eksempel 12

• S/NS  K 8 K E D 6 2 E K T 8 6 3 B 9 7 6 T 8 7 4 B 9 7 5 2

  Meldinger V N Ø S 1 pas 3 pas 3ut pas 4 pas 4 pas 4 pas 4ut pas 5 pas 6 pas 7 pas pas pas

• 
  
• NS spiller med 5-farveåbninger i major og bedste minor.
• 
  
• 5 viser 2 esser og D, og Syd har holdt en pause før 6.
• 
  
• Udspillet er D til bordets K. Spilfører trækker EK og spiller 3. For Øst ser storeslemmen usættelig ud, idet Syd bare kan trumfe over, så Øst lægger en . Men da Syd viser sig at have K84, vil Øst kunne forfremme et stik til T(xx) hos Vest ved at trumfe for med 9 eller B.
• 
  
• Hvis turneringslederen afgør at pas er et logisk alternativ til 7, skal Østs fejlspil anses for en almindelig fejl, og scoren skal justeres til 6 13 stik for begge sider. Østs fejlspil regnes ikke for en særdeles alvorlig fejl.

Eksempel 13

• Spillet foregår på højt niveau
• 
  

  N/Alle K 7 5 3 E 9 6 4 E K B T 2 T 9 6 E 8 4 K D B 7 5 2 D B 5 3 2 B T 7 2 T 3 9 4 2   E D 8 4 K D 9 6 8 8 7 6 5

  Meldinger V N Ø S 1ut pas 2 pas 2 pas 3 pas 3 pas 3 pas 3 pas 4 pas 4 pas 5 pas 6 pas pas pas

• Syd har spurgt efter majorfarver og minorfarver og holdt en længere pause før meldingen 5.

• Vest spiller K ud, som går til E. En lille går til K og E. Vest spiller endnu en , som spilfører trumfer. Spilfører trækker to gange trumf og spiller endnu en fra bordet i håb om at skaffe det 12. stik på den måde. Øst er ikke opmærksom på at det sætter kontrakten at trumfe med 9, så Øst kaster af, og spilfører vinder sin kontrakt.

• Dette skal betragtes som en alvorlig fejl blandt spillere på højt niveau, hvilket indebærer, at forskellen mellem resultatet for 6 11 stik (det forventede resultat efter lovbruddet) og 6 12 stik (resultatet ved bordet) behandles som efterfølgende skade som følge af en særdeles alvorlig fejl.

• Hvis turneringslederen skønner, at pas i stedet for 6 er et logisk alternativ for Nord, skal NS's score justeres til 5 12 stik. Men turneringslederen bør også skønne, at ØV's skade ikke er forårsaget af Nords lovbrud, men at den skyldes Øst, som let kunne have sat kontrakten. Det betyder at forskellen på resultatet for 6 11 stik (M, det forventede resultat efter lovbruddet) og 6 12 stik (F, det faktiske resultat ved bordet) anses for selvforskyldt skade og fratrækkes den kompensation ØV ville få ved den justerede score (J) for 5 12 stik.

• Denne afgørelse afhænger af spillernes styrke. Hvis spillerne ikke er særlig rutinerede, kan man anse Østs fejl for normal bridge og bare justere begge siders score svarende til 5 12 stik.

• DBf-LK: Dette eksempel er gennemgået i detaljer i LKU-16, eksempel 5.

17. § 13 – Forkert antal kort

Hvis én af spillerne har flere end 13 kort og en anden har færre (§ 13), men ingen af spillerne med et forkert antal kort har meldt, skal turneringslederen sørge for at alle fire hænder har de korrekte kort. Herefter lader turneringslederen som regel spillet fortsætte, men hvis oplysningerne fra de(t) fejlplacerede kort har haft indflydelse på spillet, skal scoren efterfølgende justeres. I 2007-udgaven anså man oplysningerne fra flyttede kort for ubeføjede, men nu anses de kun for uvedkommende. Den spiller der har set kort fra en anden spillers hånd, er altså ikke underlagt begrænsningerne i § 16C.

Hvis en spiller med et forkert antal kort har nået at melde, skal turneringslederen tage stilling til om det stadig har mening at gennemføre spillet efter at alle har fået korrekte kort. De meldinger der er afgivet, skal stå ved magt. Turneringslederen har fortsat mulighed for at justere scoren efter at spillet er gennemført.

18. § 13C – Uvedkommende kort

Hvis der er flere end 52 kort på de fire hænder (§ 13C), fjernes overskydende kort, og spillet fortsætter. Hvis det ekstra kort findes blandt de spillede kort, justerer turneringslederen scoren hvis det at kortet er blevet spillet, har haft indflydelse på resultatet.

19. § 14 – Manglende kort

Når et manglende kort (§ 14) gives til den spiller der manglede kortet, er selve det at der manglede et kort på hånden, en ubeføjet oplysning for spillerens makker, som derfor er underlagt begrænsningerne i § 16B. Derudover kan oplysninger om hvilket kort det drejer sig om, føre til at der opstår et strafkort, og hvis det fundne kort kunne have været spillet til et tidligere stik, kan der være tale om kulørsvigt.

Læg mærke til at der her er forskel på behandlingen i forhold til § 13 (hvor oplysningerne er uvedkommende, men ikke ubeføjede).

20. § 15A – Kort fra forkert mappe

En spiller har taget en hånd fra en forkert mappe (§ 15A) og afgivet en melding. Så længe makker ikke også har meldt, får spilleren den rigtige hånd i stedet og afgiver en ny melding med den rigtige hånd; ellers justeres scoren. Hvis MTV har meldt, annulleres den melding, og oplysningerne fra meldingen er ubeføjede for den side der begik fejlen.

Hvis den mappe som spilleren tog den forkerte hånd fra, senere skal spilles af den fejlende (§ 15A3), lader turneringslederen spillet fortsætte uden yderligere berigtigelse hvis den fejlende afgiver en tilsvarende melding (§ 23). Det er en grundlæggende antagelse her at spillet skal spilles mod de samme modstandere. Hvis spillet kun kan spilles mod andre modstandere (eventuelt i en senere runde), har turneringslederen valget mellem at justere scoren eller at lade spillet spille senere.

21. § 15B – Spil af forkert mappe

Når det forkerte par sidder ved bordet, men de ikke har spillet spillet før (§ 15B), lader vi dem nu sidde og spille spillet færdigt. Den irriterende berigtigelse med at sætte det rigtige par ved bordet i stedet og håbe på at meldeforløbet gentages uændret, er nu afskaffet. Den nye fremgangsmåde fungerer ikke hvis det forkerte par slet ikke skal spille det pågældende spil. Hvis det er muligt, spiller det par der nu blev berøvet retten til at spille spillet, mod deres tilfældige modstandere (det andet par som ellers går glip af spillet).

Hvis der er tale om en barometerturnering, anses et par der har siddet ved et forkert bord, for at alligevel at have spillet de rigtige spil. Det indebærer at turneringslederen kan tillade sig at løse problemet på enhver rimelig måde, fx ved at ændre i parrenes vandring.

22. § 16 – Ubeføjede oplysninger

Normalt vil turneringslederen ikke foretage sig noget, når en spiller skaber ubeføjede oplysninger for sin makker, fx gennem en tænkepause eller ved et overraskende svar på et spørgsmål fra en modstander. Sådanne tilfælde vil som hovedregel ikke automatisk være noget lovbrud. Lovbruddet indtræffer (§ 16B), når makkeren blandt logiske alternativer vælger et, som kunne være antydet af tænkepausen eller det overraskende svar. Vi har allerede været inde på at en handling som udgør et lovbrud, ikke kan indgå direkte som komponent i en vægtet score (§ 12C1c).

Det overraskende svar er derudover i sig selv et lovbrud, hvis det ikke afspejler makkerskabets aftaler. Et overraskende svar skaber under alle omstændigheder ubeføjede oplysninger for makkeren til den der forklarer meldingen. Det gælder hvad enten svaret er forkert, eller det afslører at den handling der forklares, er uden for makkeraftalen. En forkert forklaring er altså et lovbrud, mens en melding (eller anden handling) uden for makkeraftalen ikke er et lovbrud. Turneringslederen vil nu og da have svært ved at afgøre om der faktisk foreligger en makkeraftale, og hvad den i givet fald går ud på.

Hvis den spiller der modtager en ubeføjet oplysning fra makker, ikke vælger en handling der påviseligt er antydet af den ubeføjede oplysning, er der ikke sket noget lovbrud efter § 16B, og det kommer derfor ikke på tale at justere scoren i den anledning.

DBf-LK. Håndteringen af sager der handler om ubeføjede oplysninger fra makker, er uddybet i LKU-2.

23. § 17D3 – Melding efterfulgt af tre passer

Eksempel 14

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  pas	pas		pas

• 
  
• Hvis alle 4 hænder er lagt tilbage i mappen, kan der ikke ske nogen berigtigelse (§ 17D2).

• Men hvis turneringslederen bliver tilkaldt inden da (§ 17D3), bør Vest få mulighed for at acceptere passen uden for tur (der har endnu ikke været en melding efterfulgt af tre passer). Hvis Vest accepterer og passer på ny, går turen tilbage til Øst (Syds og Vests meldinger annulleres). Dette bør forklares Vest omhyggeligt. Hvis Vest ikke passer, men fx melder 1, fortsætter meldeforløbet normalt.

Eksempel 15

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  pas	1	pas	pas
  	pas	pas

• 
  
• Her har vi igen tre passer hvoraf en var uden for tur. Østs pas efter Nords pas uden for tur gør ikke Øst til fejlende; Øst har ret til at acceptere en melding uden for tur. Det er kun Nords pas uden for tur der eventuelt skal behandles som en ubeføjet oplysning for makker.

24. § 20F – Forklaring af meldinger 

§ 20F siger, at spillerne er forpligtet til at forklare deres makkeraftaler til modstanderne når modstanderne spørger. Det gælder både de meldinger der er afgivet, og de alternativer der kunne være til rådighed. Det gælder også når spillerens hånd ikke passer til makkeraftalerne. Lad os se på et eksempel:

Eksempel 16

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	3*	pas	3**

  Nord har D6 6 953 EDB8652 og havde i sinde at vise en svag hånd med mange klør. Men ifølge aftalen viser det ruder og spar, så 3 er en fejlmelding. Fejlmeldingen er ikke noget lovbrud. Syd alerter 3 og melder 3. Hvis Nord ikke havde set alerten, ville Nord formentlig fortolke 3 i overensstemmelse med sin egen forståelse af 3, nemlig som en -farve. Men nu hvor Nord har set alerten, indser han sin fejl og ved at 3 viser -præference. Nord skal derfor alerte 3 og forklare det som præference. Nord er nu i den ubekvemme situation at have modtaget ubeføjede oplysninger, hvilket begrænser Nords valgmuligheder i meldeforløbet, men det hjælper også Nord med at forklare makkeraftalen korrekt. Hvad det sidste aspekt angår, anses Nords viden om sin egen fejlmelding ikke for ubeføjet.

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	3*	pas	3**

  Vi ser nu på det samme meldeforløb, men denne gang har Nord KB874 94 EDT83 6, og Syd har tilsyneladende glemt makkeraftalen og alerter ikke 3. Den manglende alert er et lovbrud, men Nord har ikke ret til at gøre udtrykkeligt opmærksom på lovbruddet ved at fortælle modstanderne at makker skulle have alertet 3. Det kan tænkes at Nord ikke kan undgå at gøre Syd opmærksom på Syds fejl, hvilket formentlig fører til at modstanderne også opdager den. (Hvis Syd melder 3, skal Nord alerte 3 og forklare at det viser -præference, hvilket givetvis vil vække Syd, som modtager ubeføjede oplysninger).

Eksempel 17

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	3	3	4*

  Lad os antage at meldeforløbet fortsætter som vist. Da Syd ikke alertede 3, må Nord gå ud fra at Syd ønsker at støtte den -farve Syd tror Nord har, men ifølge aftalen viser 4 en stærk hånd med støtte til enten ruder eller spar. Nord skal derfor alerte 4 og på et evt. spørgsmål svare hvad 4 viser ifølge aftalen. Denne forpligtelse har forrang over det krav der stilles i § 20F5 om ikke på nogen måde at antyde at der er sket en fejltagelse. Den pågældende sætning påbyder spilleren at overholde § 73A1: Kommunikation mellem makkere under meldeforløbet og spillet må kun foregå ved hjælp af meldingerne og spillet af kortene.

  Alerter og svar på spørgsmål anses ikke for kommunikation mellem makkerne, men alene med modstanderne. Men det er ikke tilladt at ryste på hovedet eller give udtryk for overraskelse. Sådan en reaktion ville betyde at begge makkere nu havde ubeføjede oplysninger. Ikke desto mindre hører makker jo forklaringen, og makker bliver dermed forpligtet til at tilkalde turneringslederen og fortælle, at han har forklaret 3 forkert. Herefter skal han glemme alt om, hvad han har hørt. Sagt mere præcist: Herefter skal han undlade at vælge en handling, der kunne være antydet af de ubeføjede oplysninger til fordel for et logisk alternativ.

25. § 20F – Anmodning om forklaring

Der verserer nogle misforståelser om visse begrænsninger i forbindelse med den måde man må bede om forklaringer på. Det turde være klart at sådanne spørgsmål ikke automatisk skal være forbundet med en beslutning man skal træffe, selv om svaret naturligvis kunne have indflydelse på beslutningen. Det kan ikke være rigtigt at fraråde spillerne at stille spørgsmål til meldingerne selv om de på forhånd ved at de agter at passe. En sådan fremgangsmåde ville per definition skabe ubeføjede oplysninger for makker. Men spillerne skal dog være opmærksomme på at deres spørgsmål kan skabe ubeføjede oplysninger selv når spørgsmålene i sig selv er lovlige.

Man må ikke stille et spørgsmål med det formål at fremprovokere en forkert forklaring. Man må heller ikke stille spørgsmål af hensyn til makker. Man bør derfor ikke stille spørgsmål hvis man i forvejen kender det rigtige svar.

26. § 21 – Misinformation

Hvis det opklares at en spiller har forklaret sin makkers melding forkert, og opklaringen sker før meldeperioden er forbi (altså før åbningsudspillet bliver vist), vil den modstander der sidst har meldt, få lov til at ændre sin melding – forudsat at turneringslederen er overbevist om at denne modstander ikke ville have afgivet denne melding med den rigtige forklaring (§ 21B1b).

Her er der sket en væsentlig lovændring. Ifølge 2007-udgaven skulle en spiller der blev opmærksom på sin egen forkerte forklaring (eller manglende alert eller for langsomme alert) straks kalde på turneringslederen og rette fejlen. Nu må spilleren (§ 20F4a) gerne vente indtil den sidste pas i meldeforløbet (hvilket altså er tidligere end meldeperiodens afslutning). Spilleren må også gerne reagere med det samme, uden at vente til den sidste pas er afgivet. Hvis man venter, kan det muligvis mindske risikoen for at løbe ind i en dyr strafdobling.

Eksempel 18

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  2	pas	4	pas
  pas

• 
  
• Nord har spurgt om hvad 2 betyder, og Øst har svaret "stærk". Idet Nord skal til at afslutte meldeforløbet med den tredje pas, retter Øst sin forklaring til at 2 er en svag 2-åbning. Det kræver ikke nogen Sherlock Holmes at gennemskue at Øst, der kun har meldt 4 efter en stærk åbning, ikke har nogen særlige værdier. Når nu Vest også er svag, har Øst en automatisk dobling når han indregner de værdier som Syd nødvendigvis har. Nord kan fx have ED7, 8 KT984 DT52 Turneringslederen behøver ikke at overveje at justere scoren, (§ 21B3), for Nord afgiver sin anden melding vel vidende at ØV har haft en meldemisforståelse.

• Hvis Øst derimod venter med at rette sin forklaring indtil efter Nords afsluttende pas, er det ikke oplagt at Nord skal have mulighed for at ændre sin sidste pas. NS kan kun få kompensation hvis de kan påvise at de ville have meldt anderledes med korrekt forklaring. Det er sværere at argumentere for, da hverken Nord eller Syd har ret til at doble bare fordi de nu ved at ØV har haft en meldemisforståelse.

Det er en af de situationer hvor turneringslederen skal afgøre om en spiller skal have lov til at ændre sin melding (§ 21B1a). Når turneringslederen skønner i den situation, er det vigtigt at undgå at give uvedkommende oplysninger til andre spillere ved bordet, og afgørelsen skal bekendtgøres på en måde der ikke afslører noget om nogen spillers hånd.

Den rigtige fremgangsmåde er først at forklare spilleren betingelserne for at ændre meldingen. Det kan betyde at turneringslederen bliver nødt til at undersøge situationen nærmere før beslutningen om hvorvidt det vil være tilladt at ændre meldingen. Hvis turneringslederen ikke tillader ændringen, kan justeret score (§ 21B3) senere komme på tale.

Betingelserne for at spilleren kan ændre sin melding er ikke nær så restriktive som i forbindelse med ubeføjede oplysninger fra makker. Husk på at den spiller der er tale om, er ikke-fejlende. Spilleren bør få lov til at ændre sin melding hvis den nye melding opfylder betingelserne for et logisk alternativ (§ 16B1b), altså hvis en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje meldingen seriøst, og nogle af dem ville vælge den.

Formuleringen af § 21B2 er ændret så den afspejler de normale betingelser for ubeføjede oplysninger i forbindelse med meldinger der tages tilbage. § 21B3 er uændret; selv om den kun nævner den fejlende sides fordel, skal turneringslederen også huske at berigtige en eventuel skade (§ 12B1).

27. § 23 – Tilsvarende melding

§ 23 er en helt ny paragraf. Den gamle paragraf på dette sted handlede om skade i forbindelse med tvungen pas og om situationer hvor den fejlende kunne have vidst at et lovbrud ville være til deres fordel, selv med efterfølgende berigtigelse. Disse bestemmelser er nu en del af § 72.

I § 23 defineres det nye begreb tilsvarende melding. I 2007-udgaven blev begrebet indført i forbindelse med § 27 (utilstrækkeligt bud), og det er nu blevet generaliseret til brug i flere situationer. Ideen i begrebet er at en melding som erstatter en anden melding, normalt ikke skaber skadelige oplysninger når dens betydning er snævrere end den melding den erstatter. Selv når begrebet bruges, følger det dog ikke nødvendigvis at meldingerne og spillet altid kan fortsætte uændret uden at skade modstanderne. I begrebet tilsvarende melding er der mere fokus på farvelængder end på generel styrke, men hvis den nye melding afviger alt for meget i styrke, kan den ikke anses for en tilsvarende melding.

For at den nye melding kan anses for en tilsvarende melding, skal mindst en af disse tre betingelser være opfyldt:

• Den nye melding skal have samme betydning eller en lignende betydning som den melding den erstatter.
• Den nye meldings betydning skal være en delmængde af betydningen af den melding den erstatter.
• Den nye meldings formål skal (fx et relæ eller en spørgemelding) skal være det samme som for den melding den erstatter.

Hvis meldingen har samme formål, er det ikke afgørende om styrken eller de viste farver er den samme, for i givet fald er meldingen pr. definition en tilsvarende melding. Det betyder også at der ikke er nogen ubeføjede oplysninger når den nye melding er en tilsvarende melding.

Der er eksempler på tilsvarende meldinger og meldinger der ikke anses for tilsvarende i forbindelse med behandlingen af § 27B1b, § 30B1bi, § 31A2a og § 32A2a.

DBf-LK. Håndteringen af sager, der handler om tilsvarende melding, er uddybet i LKU-21.

28. § 24 – Kort vist under meldeforløbet

Denne paragraf er blevet ændret ved at ordet meldeperioden er blevet ændret til meldeforløbet. Det betyder at hvis et kort fra mappen bliver synligt inden den første melding er afgivet, skal § 16D1 anvendes i stedet for § 24. Ethvert kort som vises ved et uheld (ikke et udspil) efter meldeforløbets afslutning (dvs. i afklaringsperioden) af spilførers side, skal håndteres efter reglerne i § 48, og ethvert kort som tilsvarende vises af en modspiller, håndteres efter reglerne i § 49, og det bliver derfor et strafkort.

29. § 25 – Ændring af melding

Det er ikke tilladt at ændre en forsætligt afgivet melding. Hvis en spiller alligevel har ændret sin melding, anvendes § 25B1. Turneringslederen bør ikke give en spiller der har fortrudt sin melding, mulighed for at ændre meldingen.

(§ 25A) Tilbage er blot uagtsomt afgivne meldinger, som er et hyppigt fænomen når man spiller med meldekasser, hvor man ved et fejlgreb i kassen får et forkert meldingskort op af kassen. Så længe makker ikke har meldt efter denne uregelmæssighed, kan det forkerte meldingskort tages tilbage og erstattes med den melding spilleren havde i sinde at afgive. En sådan rettelse kan ikke i sig selv skabe ubeføjede oplysninger eftersom det forkerte meldingskort ikke bærer nogen information. Sagen håndteres som om det forkerte meldingskort aldrig har været fremme. Men hvis MTV har nået at melde oven på fejlgrebet, kan den melding tages tilbage. Oplysningerne fra den melding er ubeføjede for modstanderne men beføjede for makker.

Fire pasmeldinger vil normalt afslutte meldeforløbet, men meldeforløbet er ikke forbi hvis den tredje eller fjerde pas var et fejlgreb. Muligheden for at rette fejlgrebet ophører, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen (§ 17D2).

Det er ikke altid let at afgøre, om en melding er et fejlgreb eller ej. Turneringslederen bør kun erklære en melding for et fejlgreb hvis turneringslederen er overbevist om at spilleren aldrig, end ikke i et splitsekund, havde i sinde at afgive meldingen. Fejlen skal være opstået ved fingrene, ikke i spillerens bevidsthed. Her er et eksempel på en melding, som klart er en stor fejl, men som ikke desto mindre er afgivet forsætligt:

Eksempel 19

• Nord åbner 1. Øst passer. Syd melder 4, som er splinter og viser sleminteresse i hjerter. Vest passer, og Nord overvejer situationen. Nord beslutter ikke at vise sleminteresse, men glemmer, at udgangen endnu ikke er meldt, og passer. Han opdager straks sin fejl og tilkalder turneringslederen.
• 
  
• Nord fortæller turneringslederen, at det aldrig havde været meningen at passe, men turneringslederen bør ikke godtage denne forklaring. En kort overgang troede Nord at pas ville afslutte meldeforløbet med kontrakten 4. Det er rigtigt at Nord ikke havde til hensigt at spille i 4, men det er irrelevant. En anden måde at se det på er at passen var informationsbærende: Den fortæller makker at Nord ikke er sleminteresseret.

Det er et gennemgående tema i 2017-udgaven at sprogbrugen er blevet mere præcis. § 25A2, og også dens makker i spilleperioden (§ 45C4b),  bruger nu formuleringer som manglende koncentration til at hjælpe turneringslederene forklare hvorfor de har godkendt eller forbudt en ændring.

I tidligere udgaver var der desuden en betingelse med at der ikke måtte indgå en tænkepause. Denne betingelse er fjernet fordi den var svær at fortolke. Spørgsmålet om hvorvidt en melding er afgivet forsætligt, har ingen forbindelse til længden af en pause. Det er tænkeligt at en spiller har taget et meldingskort ud af meldekassen uden overhovedet at have besluttet sig for en melding. Hvis en sådan melding også kommer som en overraskelse for spilleren selv, anses den nu for at være en uagtsomt afgivet melding, som kan ændres i henhold til § 25A.

Turneringslederen er ikke tankelæser og kan derfor ikke altid afgøre med sikkerhed om der er tale om et fejlgreb. Alligevel er det en af turneringslederens opgaver at fortolke kendsgerningerne og omstændighederne og beslutte hvordan sagen skal håndteres. Spillere som bruger kunstige meldinger til at beskrive deres værdier, og som bruger mange spørgemeldinger og relæer, kan let begå egentlige meldefejl, og sådanne spillere skal helst ikke kunne slippe ud af en meldefejl ved at hævde at der var tale om et fejlgreb. Men hvis turneringslederen ikke kan finde nogen god begrundelse for hvordan spilleren skulle have valgt den konkrete melding, er det rimeligt nok at dømme den som et fejlgreb.

Turneringslederens fremgangsmåde ved bedømmelsen af en sag efter § 25 er interessant. I forbindelse med misformation og ubeføjede oplysninger fra makker skal turneringslederen være omhyggelig med at undgå af give spillerne uvedkommende oplysninger i forbindelse med sin afgørelse. Det hensyn findes ikke i forbindelse med § 25. Hvis der var tale om et fejlgreb, har den første melding ikke indeholdt nogen brugbar information. Hvis der ikke var tale om et fejlgreb, tillader turneringslederen ikke nogen ændring. Afgørelsen i sig selv vil derfor altid fortælle hvordan turneringslederen har vurderet situationen.

§ 25A3 var tidligere en fodnote; den er nu forfremmet til en paragraf.

DBf-LK: Håndteringen af sager der handler om fejlgreb og ændring af fortrudt melding, er uddybet i LKU-6.

30. § 26 – Udspilsbegrænsinger efter tilbagetaget melding

§ 26 beskriver den berigtigelse der sker i spillet af kortene når en melding tages tilbage og erstattes af en anden melding. Her er der anselige ændringer i 2017-udgaven. Hvis den nye melding er en tilsvarende melding, er der ingen udspilsbegrænsninger. Ellers kan spilfører forbyde udspil i én af de farver som ikke er vist i den lovlige del af meldeforløbet, herunder farver som ingen forbindelse har til den tilbagetagne melding.

For at en farve skal falde uden for udspilsbegrænsningerne, skal den lovlige del af meldeforløbet have givet specifikke oplysninger om den pågældende farve (dvs. information om hvad spilleren har i farven).

Eksempel 20

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  		2
  	1ut	2

• 
  
• Nord er kortgiver, men Øst åbner 2, som viser en svag hånd med 5-farve i og en ukendt minorfarve. Syd accepterer ikke 2-åbningen, og Nord åbner 1ut. Øst indmelder nu 2. ØV spiller med at 2 viser og en minorfarve, hvilket grundlæggende er den sammen betydning som den tilbagetagne melding, selv om den nu kan være stærkere. Indmeldingen 2 anses for en tilsvarende melding, så der er ingen udspilsbegrænsning (§ 26A).

Eksempel 21

• Samme meldinger som i eksempel 20, men denne gang viser indmeldingen kun hjerter.
• 
  
• Meldeforløbet bliver nu
• 
  

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  		2
  	1ut	2	2ut
  pas	3	dbl	3
  pas	pas	pas

   
• 2ut er Lebensohl, og doblingen viser klør.
• 
  
• Her er den sidste 2-melding ikke en tilsvarende melding, så § 26B skal anvendes. Øst har faktisk nået at vise sine to farver lovligt, men der er stadig udspilsbegrænsninger. Spilfører kan vælge mellem at forbyde ruder og at forbyde spar

Eksempel 22

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  	pas	2	3
  dbl	pas	2
  		pas	pas
  pas

   
• 2 viser 4-4-1-4 (single ) med 11-15 honnørpoint.
• 
  
• Når Øst erstatter sit utilstrækkelige bud med pas, skal § 26B anvendes. Denne gang bliver der ingen udspilsbegrænsninger mod Vest fordi Østs åbning i sig selv har vist alle fire farver (længde i , og samt kortfarve i ).

Når en spiller er udsat for udspilsbegrænsninger i forbindelse med en tilbagetaget melding, er spilleren samtidig underkastet bestemmelserne om ubeføjede oplysninger (§ 16C2), også selv om der ikke er nogen eksplicit reference i § 26B. Disse begrænsninger gælder i hele spillet, også efter at spilfører har brugt sin ret til at forbyde udspil i en farve.

31. § 27B – Utilstrækkeligt bud ikke accepteret

§ 27B1 er formuleret lidt anderledes i 2017-udgaven. § 27B1a tillader en rettelse uden yderligere berigtigelse når der rettes til det laveste tilstrækkelige bud i samme benævnelse; denne betingelse er blevet udvidet så den dækker det laveste tilstrækkelige bud der viser den samme benævnelse (eller de samme benævnelser). Derudover er der § 27B1b, som tillader rettelser uden yderligere berigtigelse når der rettes til en tilsvarende melding.

Betingelsen for at en melding viser en benævnelse, er at meldingen indeholder eller bibringer oplysninger om hvad hånden har i den omtalte benævnelse. Det kan fx være en garanteret mindstelængde i en farve eller en kontrol i farven, eller endda at der er tale om en kortfarve. Den melding der rettes til, behøver ikke at være naturlig. For at betingelserne i § 27B1a skal være opfyldt, skal den melding der rettes til, vise den samme type oplysning om den pågældende benævnelse.

Hvis meldingerne går 1 - pas - 3 (splinter), viser 3 både længde i spar og kortfarve i hjerter. En eventuel rettelse af 3 i henhold til § 27B1a ville derfor også skulle vise længde i spar og korthed i hjerter.

Hensigten er at lade meldeforløbet fortsætte hvis det utilstrækkelige bud ikke indeholder forstyrrende ubeføjede oplysninger. § 16 (ubeføjede oplysninger) og § 26 (udspilsbegrænsninger) er ikke i kraft når det utilstrækkelige bud rettes i henhold til § 27B1a eller § 27B1b.

§ 27D minder om den nye § 23C hvad angår formål og anvendelse. Hvis det utilstrækkelige bud har hjulpet den fejlende side med at finde en kontrakt som ellers ikke ville have været nærliggende, skal turneringslederen justere scoren i henhold til § 27D. Overvejelsen er: "Kunne et dårligere resultat (for den fejlende side) være kommet på tale hvis der ikke havde været noget utilstrækkeligt bud?" Hvis det er tilfældet, justeres scoren i henhold til § 27D.

Vi tager nogle eksempler, hvor Vest melder først og det utilstrækkelige bud ikke bliver accepteret.

Eksempel 23

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	1	1

• 
  
• 1 viser mindst 4-farve i og mindst 6 point. En rettelse til en dobling som viser det samme, er til en tilsvarende melding. En rettelse til en dobling som (i visse makkeraftaler) viser både hjerter og ruder, er også en tilsvarende melding, da betydningen er en delmængde af 1-meldingen. En rettelse til 2 opfylder betingelserne i § 27B1a.

Eksempel 24

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	dbl

• 
  
• Nord har overset Vests åbning. En oplysningsdobling viser normalt ikke specifikke farver. Når Vest åbner 1 og Nord har meldt 1, vil en oplysningsdobling normalt ikke være en tilsvarende melding, men en ændring til 2 kan ske under betingelserne i § 27B1a. Hvis NS har aftalt at en oplysningsdobling lover 4-farve i , bliver oplysningsdoblingen til en tilsvarende melding hvis NS spiller med 4-farveåbninger i , men ikke hvis de spiller med 5-farveåbninger.

Eksempel 25

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1ut	1

• 
  
• Nord har overset Vests åbning og forsøger nu at åbne 1, som er kunstig og viser mindst 16 hp. Hvis der rettes til en dobling der viser samme styrke, er der tale om en tilsvarende melding (§ 27B1b).

Eksempel 26

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  2ut	pas	2

• 
  
• Østs 2 ville spørge om majorfarver oven på åbningen 1ut. Nu vil en rettelse til et tilstrækkeligt bud der spørger om majorfarver, være en tilsvarende melding, også selv om rettelsen spørger efter både 4- og 5-farver, hvor 2 kun spurgte efter 4-farver (§ 23A3).

Eksempel 27

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  ...	...	...	4ut
  5	5

• 
  
• Syd spørger om esser med 4ut. Nord overser Vests indmelding og melder 5, som viser 1 eller 4 esser. Hvis der rettes til en dobling og NS har aftalt at doblingen viser 1 es, er der tale om en tilsvarende melding (med snævrere betydning), og § 27B1b anvendes. Begge Syds meldinger viser antallet af esser, og den melding der viser nøjagtig 1 es er den mest præcise. (Hvis man spiller med at 5 viser 0 eller 3 nøglekort, kan doblingen nu på tilsvarende måde være en tilsvarende melding.

• Læg mærke til at det ikke på forhånd er forbudt at vælge at rette til en dobling eller en redobling; den begrænsning blev fjernet i 2007.

Eksempel 28

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1ut	2	2

• 
  
• 2 var tænkt som overføring til . Hvis Øst nu melder 3, fortsætter meldeforløbet normalt i henhold til § 27B1a (3 viser samme benævnelse).

Eksempel 29

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1ut	2	2

• 
  
• 2 var tænkt som overføring til . NS spiller med Lebensohl, så Øst kan vise hjerter ved at melde 2ut, hvortil Vest skal melde 3, og Øst kan derefter melde 3. Kombinationen af de to meldinger (2ut og 3) har en tilsvarende betydning som den oprindelige overføringsmelding, men selve buddet 2ut har ikke en sådan betydning. Derfor kan rettelsen til 2ut ikke udløse at meldeforløbet fortsætter uden yderligere berigtigelse; vi er i stedet i § 27B2, og Vest skal passe under resten af meldeforløbet.

Eksempel 30

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  2ut	2

• 
  
• Nord havde en indmelding oven på 1ut i tankerne. Den indmelding viser nøjagtig 5 og en ukendt minorfarve med mindst 4 kort. Hvis 3 viser samme farvefordelinger ifølge makkeraftalen, vil en rettelse til 3 falde under § 27B1a (samme benævnelser), og meldeforløbet fortsætter normalt. Men hvis 3 kun viser spar, er vi i § 27B2, og Syd skal passe under resten af meldeforløbet.

Eksempel 31

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1ut	pas	2	3
  2

• 
  
• Vest overser indmeldingen og fuldfører overføringen til . Hvis ØV's makkeraftale er at Vest altid automatisk melder 2, indeholder 2-meldingen ikke nogen oplysninger, og den kan derfor uden videre rettes til enhver lovlig melding, også pas. Men hvis 3 i et uforstyrret meldeforløb viser maksimum, mens 2 benægter maksimum, så vil 3 ikke længere være en tilsvarende melding: Vest har vist minimum med 2, men 3 viser noget andet, som slet ikke er en delmængde af betydningen af 2 (§ 23A2 kan ikke anvendes).

Eksempel 32

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	pas	1	pas
  1	2	2

• 
  
• Øst ser ikke indmeldingen, men melder 2 som 4.-farve-krav. Hvis Øst retter til 3, bør meldeforløbet kunne fortsætte normalt. 3 har samme betydning (spørgemelding, krav) som 2. 3 er vel nok stærkere end 2, men det betyder blot at betydningen af 3 er en delmængde af betydningen af 2.

Når den fejlende forsøger at rette sit utilstrækkelige bud uden at turneringslederen er kommet til stede, står rettelsen ved magt hvis der er tale om en lovlig melding, medmindre den fejlendes MTV vil acceptere det utilstrækkelige bud. Derefter tager turneringslederen stilling til om der er tale om en tilsvarende melding, og hvis det ikke er tilfældet, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. Rettelser til doblinger eller redoblinger som ikke er tilsvarende meldinger, annulleres og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet.

DBf-LK: Turneringslederen skal tage stilling til om betingelserne i § 27B1 er opfyldt. Ud over muligheden for en tilsvarende melding (§ 27B1b), er der også muligheden for at der er sket en rettelse til det laveste tilstrækkelige bud der viser samme benævnelse (§ 27B1a).

32. § 27 – Fremgangsmåden ved utilstrækkeligt bud

Alle eksemplerne ovenfor bygger på den antagelse at den fejlendes MTV ikke ville acceptere det utilstrækkelige bud. Imidlertid skal den fejlendes MTV altid tilbydes muligheden for at acceptere det utilstrækkelige bud. Inden MTV træffer sit valg, kan det være relevant at vide om den fejlende overhovedet har mulighed for at rette sin fejl på en måde der tillader meldeforløbet at fortsætte uden yderligere berigtigelse. Før beslutningen må MTV gerne spørge den fejlendes makker om betydningen af forskellige mulige rettelser (§ 20F1).

Turneringslederen kan have brug for at vide hvad den fejlende havde i tankerne i forbindelse med det utilstrækkelige bud. Turneringslederen bør i givet fald tage den fejlende væk fra bordet, så der ikke skabes ubeføjede oplysninger. Hvis den fejlende ønsker at vide om en konkret rettelse opfylder betingelserne i § 27B1, bør turneringslederen svare på spørgsmålet, men også her skal det helst ske uden at de øvrige spillere får at vide hvad der bliver sagt.

33. § 27D – Den ikke-fejlende side skades

§ 27D dækker de situationer hvor oplysninger fra den tilbagetagne utilstrækkelige melding har givet oplysninger som har været til gavn for den fejlende side. Hvis en utilstrækkelige svarmelding på 1ut (fx 1 - 2 - 1ut) rettes til 2ut, er oplysningerne fra 1ut beføjede (§ 27B1a), så den fejlendes makker må gerne benytte sin viden om at svarer har højst 9hp. Men hvis den fejlende side ikke ville kunne lande i kontrakten 2ut i noget meldeforløb uden uregelmæssigheder, og modstander er skadet i situationen, skal scoren justeres.

Hvis et utilstrækkeligt bud medfører at spilfører og bordet kommer på den modsatte led i forhold til et normalt meldeforløb, og det åbningsudspil der nu kommer fra den modsatte modspiller, giver den fejlende side en fordel, skal scoren også her justeres i henhold til § 27D. Den justerede score afspejler den score der ville være forekommet hvis der ikke havde været noget utilstrækkeligt bud.

Eksempel 33

• N/ingen B T 8 9 D B T 6 E B 8 5 4 E K T 7 6 5 8 5 3 T 9 3 2 9 7 2 E K D 3 9 7 2 K D 7   D 6 5 4 3 B 8 4 2 E K 4 6

  Meldinger V N Ø S pas 1 2 1ut 2ut pas pas pas

• 2 viser 5-4 i majorfarverne. Vest havde ikke set 2-meldingen. Vest retter til 2ut, hvorefter der ikke er yderligere berigtigelse (§ 27B1a).

• Turneringslederen holder øje med bordet og noterer at kontrakten 2ut stille og roligt går to ned (6 stik). Er sagen færdig her?

• Turneringslederen skal overveje om man ville have fået samme resultat uden det utilstrækkelige bud. En lovkyndig modspiller ville sagtens kunne bede turneringslederen undersøge om scoren skal justeres her, og andre rutinerede spillere ville kunne føle sig skadet. Mindre rutinerede spillere ville kunne have en fornemmelse af at der er noget galt, men måske ikke være i stand til at formulere det. Lad os se hvad der ville være sket uden uregelmæssigheden: Vest er nødt til at passe, og Nord melder derefter 2, som bliver slutkontrakten. Det ligner 9 stik i 2, så NS er skadet, og scoren skal justeres.

34. § 28 – Meldinger der betragtes som afgivet i tur

(§ 28B) Syd er kortgiver. Vest åbner med 1, hvorefter Syd melder 1. Det er oplagt at Syd ikke har bemærket 1-meldingen, eller at Syd er ligeglad og ønsker at bruge sin ret til at melde først. Meldingen 1 tages tilbage, og det er nu Vests tur til at melde oven på åbningen 1. Oplysninger fra den tilbagetagne melding er ubeføjede for Øst. Men hvis tilsvarende oplysninger senere bliver tilgængelige i det lovlige meldeforløb, fx gennem en indmelding 1, fjernes eller reduceres de ubeføjede oplysninger.

Antag at Syd er kortgiver, og Øst åbner 1, og Syd derefter melder 1. Situationen er nu ikke så oplagt. Det er muligt at Syd har set meldingen uden for tur og meldt ind, og det er også muligt at Syd har ignoreret 1 og afgivet en åbningsmelding. Begge muligheder er lovlige, så turneringslederen må undersøge, hvad Syd havde i sinde. Hvis der er tale om en indmelding, fortsætter meldeforløbet uden videre, men ellers skal 1-meldingen tages tilbage, og der skabes ubeføjede oplysninger for Vest.

Når Syd er kortgiver og Øst som den første melder pas, hvorefter Syd melder 1, er situationen den samme. Hvis turneringslederen bliver tilkaldt, må Syd redegøre for, om 1 var tænkt som første melding i meldeforløbet eller ej, hvilket afgør om passen skal tages tilbage.

Turneringslederen skal forstå, at § 29A ikke har forrang over § 28B.

35. § 29 – Kunstig melding uden for tur

Der står et eksempel på brug af § 29C i kommentaren til § 31A nedenfor.

36. § 30A – Pas uden for tur når MTH er i tur

Hvis MTV ikke accepterer passen uden for tur, skal den fejlende simpelt hen gentage sin pas ved først givne lejlighed.

37. § 30B – Pas uden for tur når makker eller MTV er i tur

§ 30B er væsentlig anderledes end § 30A. I første omgang kan den fejlendes makker melde frit, idet den tilbagetagne pas dog er en ubeføjet oplysning. Den fejlende er heller ikke tvunget til passe i sin tur. Hvis den fejlende afgiver en tilsvarende melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse, men hvis den fejlende afgiver en melding der ikke er en tilsvarende melding, er den fejlendes makker tvunget til at passe som den næste melding (tvungen pas i én runde, men ikke i resten af meldeforløbet).

Eksempel 34

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  	pas
  pas

   
• Hvis Nord ikke accepterer Vests pas, er Østs valgmuligheder begrænset af den ubeføjede oplysning fra Vests tilbagetagne pas, men Øst behøver ikke at tage højde for at meldeforløbet pludselig slutter, idet Vest stadig har mulighed for at afgive en melding der beskriver sin hånd, når bare den melding der afgives, er en tilsvarende melding.
• 
  
• Lad os antage at meldingerne fortsætter sådan her:
• 
  

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  	pas
  pas		1	pas
  ?

• 
  
• Vest har nu mulighed for at vælge meldinger som pas, 2, 1ut, 3, 2ut (afhængig af aftalen) og visse Bergen-støtter. Disse meldinger er tilsvarende meldinger til den tilbagetagne pas, da de viser hænder der er en delmængde af de hænder der ville passe først. Pas anses dog for en tilsvarende melding fordi den har samme betydning. Vest bliver kun pålagt en tvungen pas i næste runde hvis Vest vælger en melding der ikke er en tilsvarende melding.
  
  DBf-LK: Betydningen af den nye pas er her samtidig en delmængde af betydningen af den oprindelige pas (højst ca. 6 point i stedet for højst ca. 11 point).

38. § 31 – Bud uden for tur

Håndteringen af et bud uden for tur følger samme principper som i § 30 (pas uden for tur) og § 32.

I eksemplerne i de næste afsnit er Vest kortgiver, og meldingen uden for tur bliver ikke accepteret. Vi antager desuden at der ikke indgår nogen særlige makkeraftaler.

39. § 31A – Bud uden for tur når MTH er i tur

Hvis den efterfølgende melding i tur er en tilsvarende melding i forhold til buddet uden for tur, fortsætter meldeforløbet uden begrænsninger. Ellers skal den fejlendes makker passe ved første lejlighed (tvungen pas).

Eksempel 35

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1ut		2
  	2	2

• 
  
• Østs 2 er ment som overførsel til . Østs 2 er en tilsvarende melding, da den også viser hjerter. Meldeforløbet fortsætter uden begrænsninger.

40. § 31B – Bud uden for tur når makker eller MTV er i tur

Makker er i første omgang begrænset af at meldingen uden for tur er en ubeføjet oplysning. For den fejlende gælder regler der svarer til § 30A.

Eksempel 36

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  		1
  1	dbl	?

• 
  
• 1 er naturlig, men kan være på en doubleton. Nu vil en redobling der viser 10+ hp være en tilsvarende melding, men 2ut der viser 10-11 jævne, er ikke en tilsvarende melding.
  
  DBf-LK: Se også eksempel 4.12 i LKU-21.

Eksempel 37

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  	1
  1	?

• 
  
• Her vil en dobling ikke være en tilsvarende melding, men det vil 2 være.

Eksempel 38

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  	2
  1	?

• 
  
• 2 er multi. 2 (svag springindmelding) er en tilsvarende melding.

Eksempel 39

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  pas	1ut	pas	2
  	2
  3	?

• 
  
• Nord er helt frit stillet hvis 2 er aftalt som automatisk; i denne situation har alle meldinger en betydning som er en delmængde af betydningen af 2.

41. § 32 – Dobling eller redobling uden for tur

Hvis (re)doblingen uden for tur er utilladelig, anvender turneringslederen § 36B. Ellers ligner fremgangsmåden den fra § 31: Hvis den fejlende kan afgive en tilsvarende melding, fortsætter meldeforløbet uden begrænsninger, men ellers skal den fejlendes makker passe én gang.

Eksempel 40

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  1	pas		dbl

• 
  
• Syd er i den heldige situation at ligegyldigt hvilken melding Øst vælger, vil en dobling stadig være en tilsvarende melding (betydningen er den samme som eller en delmængde af den oprindelige betydning), forudsat at doblingen på det pågældende niveau er aftale som oplysningsdobling.

42. § 40 – Makkeraftaler

Den regulerende myndighed kan lave regler der angår makkeraftaler. Den kan definere hvad man skal forstå ved en særlig makkeraftale og regulere (eller forbyde) brugen af den slags aftaler. Den kan også begrænse brugen af bluffmeldinger.

DBf-LK: De begrænsninger der gælder i DBf-regi, fremgår af spillerhåndbogen: § 101, § 102 og § 103.

Det er en overtrædelse af § 16 at lade makkeraftalen afhænge af om makker har stillet et spørgsmål til modstandernes meldinger eller hvad makker har svaret på modstandernes spørgsmål. Det er også forbudt at have aftalt på forhånd hvad handlinger efter ens egen sides lovbrud betyder.

Den regulerende myndighed kan forbyde aftalevarianter der afhænger af om modstanderne har begået et lovbrud (§ 40B2aiv). men det er altid tilladt at have aftaler der afhænger af modstandernes lovlige meldinger.

Det er ikke korrekt kun at stille spørgsmål når ens egne kort bevirker at man er overrasket. Her er et hyppigt forekommende eksempel:

Eksempel 41

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  pas	1	3

• 
  
• 3 bliver ikke alertet, men Syd har KBT73 og ikke noget særligt i majorfarverne. Syd mistænker at Øst meldte 3 for at vise en tofarvet hånd med majorfarverne og spørger til betydningen af 3. Anden gang Øst spørger på den måde, vil Vest have lært at genkende situationen og forstå at spørgsmålet viser . Det er ikke tilladt at kommunikere på den måde. Der skulle ikke være nogen forudsigelig sammenhæng mellem beslutningen om at spørge og den spørgendes hånd.

Der er tilkommet en ny situation (§ 40B2civ) hvor det er lovligt for en spiller at se på modstandernes systemkort, nemlig når spillerens MTH har stillet spørgsmål om makkers meldings betydning, og denne betydning afhænger af betydningen af en af modstandernes meldinger tidligere i meldeforløbet.

Tidligere kunne den regulerende myndighed tillade at de to makkere ikke på alle punkter spiller samme system. Den slags regler er nu ikke længere tilladt.

§ 40B4 handler om situationer hvor et makkerskab har brugt en makkeraftale som ikke er tilladt. Hvis modstanderne er skadet af dette lovbrud, skal scoren justeres. Turneringslederen skal ikke automatisk give en kunstig score, men lade spillet spille til ende og vurdere om der er sket skade. Uafhængigt af en eventuel justering kan sådanne lovbrud straffes efter § 90.

DBf-LK: Denne fremgangsmåde er uddybet i § X40.

43. § 41 – Spillets begyndelse

Spilførers sidste chance for at få meldeforløbet gentaget er når spilfører spiller et kort fra bordet i stik 1 (når det regelret er MTV der har spillet ud). Herefter kan spilfører stadig spørge om betydningen af konkrete meldinger når spilfører er i tur til at spille et kort fra bordet eller fra sin egen hånd.

§ 41C fortæller at alle spillere (dog ikke den blinde) kan spørge om hvad kontrakten er, og om den er (re)doblet, men ikke om hvem der har (re)doblet.

Når åbningsudspillet er vendt, er det umuligt at genoptage meldeforløbet. Ifølge § 47E er det stadig muligt at tage åbningsudspillet tilbage, men det forudsætter at det er foretaget ud fra misinformation fra spilføreres side, og at den blinde endnu ikke har vist et eller flere af bordets kort. Det gælder både når åbningsudspillet stadig er fordækt, og når det er vendt.

§ 41D fortæller nu i flere detaljer hvordan den blindes kort skal lægges op. De kolonner kortene ligger i, skal være adskilte og sorterede med laveste kort mod spilfører.

Bemærk at det er spilførers side der er ansvarlig for at den blindes kort ligger rigtigt. Modspillet har fx ikke ansvar for at holde øje med om den blinde har for mange eller for få kort, eller om den blinde har spillet et kort som spilfører ikke har forlangt.

44. § 42A3 – Den blindes rettigheder

Den blinde har nu også fået pligt til sikre at bordet bekender (ved at påtale det hvis spilfører beder om et kort som ville være kulørsvigt).

45. § 43 – Begrænsning af den blindes rettigheder

Ifølge § 43A3 må en modspiller ikke vise sin hånd til den blinde, og § 43A2c forbyder den blinde at se på modspillernes kort. Hvis den blinde overtræder § 43A, anvendes berigtigelsen i henhold til § 43B2b og § 43B3.

46. § 43B2b – Spørgsmål om kulørsvigt

Den blinde overtræder en af bestemmelserne i § 43A2 og spilfører undlader senere i spillet at bekende, hvorefter den blinde spørger om spilfører har flere kort i farven. Hvis det nu viser sig at der er tale om en kulørsvigt, skal kulørsvigten rettes, og der skal efter spilles desuden overføres et eller to stik til modspillet, idet det dog kun er stik som spilførers side har vundet fra og med det tidspunkt hvor den blinde spurgte, der kan overføres.

47. § 43B3 – Den blinde gør opmærksom på et lovbrud

Begge sider begår et lovbrud. Først overtræder den blinde en af begrænsningerne i § 43A2, og derefter begår en af modspillerne en uregelmæssighed, fx et udspil uden for tur eller et for tidligt tilspil. Hvis den blinde gør opmærksom på modspillerens uregelmæssighed, fortsætter spillet uden anvendelse af de almindelige berigtigelser (fx anses et udspil uden for tur for accepteret uden videre, og et kort som en modspiller har vist i forbindelse med uregelmæssigheden, tages op på hånden uden hensyn til strafkortreglerne). En ikke-etableret kulørsvigt skal stadig rettes, men oplysningerne fra det tilbagetagne kort er nu beføjede for begge sider.

Hvis en sådan fremgangsmåde viser sig at have været til fordel for modspillet, justerer turneringslederen scoren ubalanceret, således at modspillet ikke tjenere på uregelmæssigheden, men spilførers side beholder den ufordelagtige score der blev opnået ved bordet.

Hvis den blinde gør opmærksom på en uregelmæssighed uden først at have overtrådt begrænsningerne i § 43A, berigtiger turneringslederen uregelmæssigheden på sædvanlig vis, men derudover kan turneringslederen overveje at straffe den blinde (§ 90).

DBf-LK: Se også § X90B4d.

48. § 45 – Et spillet kort

Betingelserne for hvornår et kort anses for spillet, er ret forskellige for henholdsvis modspillet og spilfører.

DBf-LK: Emnet er uddybet i LKU-22.

49. § 45C1 – En modspillers kort anses for spillet

En modspillers kort anses for spillet når det er muligt at makker har set billedsiden (§ 45C1). Det drejer sig ikke om hvorvidt makker faktisk har set det, kun om hvorvidt det var muligt for makker at se det. Hvis både spilfører og den blinde har set kortets billedside, er det næsten sikkert at makker også har haft mulighed for at se den.

50. § 45C2 – Et kort fra spilførers hånd anses for spillet

Når det gælder kort fra spilførers hånd, er det afgørende hvordan billedsiden er blevet synlig. Spilfører har lov til at opdage at det er det forkerte kort som er på vej til at blive spillet, og forsøge at trække det tilbage (§ 45C2). Et sådant kort anses ikke nødvendigvis for spillet selv om begge modspillere har set billedsiden. Hvis spilfører bevæger kortet ned på bordet med billedsiden opad, men trækker det tilbage i samme bevægelse, anses det ikke for spillet. Definitionen går på at kortet først er spillet når det holdes stille.

51. § 45C4b – Utilsigtet angivelse af et kort fra bordet

Muligheden for at ændre angivelsen af et kort fra bordet gælder kun ved mundtlig angivelse (en fortalelse, § 45C4b). Hvis spilfører har spillet kortet ved at berøre det eller flytte det, fanger bordet. Ellers er betingelserne sammenlignelige med § 25A. Spilfører må ikke på noget tidspunkt have overvejet at spille det pågældende kort, og spilførers side må ikke efterfølgende have spillet et kort.

Formuleringen er anderledes end ved meldingerne fordi spillet af kortene – i modsætning til meldingerne – ikke foregår regelmæssigt efter tur. Det er derfor muligt at bordet spiller to kort i træk uden at spilfører har spillet noget kort i mellemtiden.

Hvis en modspiller har nået at spille til efter at spilfører ved en fortalelse har spillet et forkert kort fra den blinde, men inden spilfører har gjort opmærksom på fejlen, kan modspilleren naturligvis tage sit kort tilbage, og oplysningerne om kortet er ubeføjede for spilfører.

52. § 45D1 – Den blinde tager et forkert kort

Når den blinde tager et andet kort fra bordet end det spilfører bad om, kan det komme på tale at tage op til 5 kort tilbage (§ 45D1). Det hænger sammen med at kortet skal rettes hvis der bliver gjort opmærksom på fejlen før begge sider har spillet til det efterfølgende stik. Spilfører spiller ud fra bordet, men den blinde tager et forkert kort; stikket spilles til ende og der spilles ud til næste stik. Hvis spilfører nu opdager fejlen, skal udspillet fra bordet rettes.

Turneringslederen bør være omhyggelig med at fortælle spilførers MTH at hvis MTH ikke ændrer sit tilspil, så må spilfører heller ikke ændre sit tilspil (medmindre det nu vil være kulørsvigt). Spilførers MTV må altid ændre sit tilspil, uanset de to andre spilleres handlinger. Det står ikke udtrykkeligt i lovene, men udspillet til det næste stik tages også tilbage.

Da det er spilføreres side der er fejlende, er alle oplysninger fra tilbagetagne kort ubeføjede for spilfører (§ 16C).

53. § 45D2 – Den blinde tager et forkert kort - opdaget for sent

Lovene fortæller nu også hvordan man skal håndtere den situation hvor den blinde har taget et forkert kort fra bordet, men der først bliver gjort opmærksom på fejlen efter at begge sider har spillet til det næste stik. Stikket står ved magt, og spillet fortsætter; ingen kort tages tilbage. Hvis udspillet var fra bordet, kan misforståelsen have ført til kulørsvigt på en eller flere af de andre tre hænder, typisk ved at spilleren har bekendt til den farve spilfører nævnte, ikke til den farve den blinde faktisk valgte. I givet fald bruger turneringslederen § 64A (automatisk overførsel af stik) til at berigtige spilføreres kulørsvigt, men § 64C1 (ingen automatisk overførsel af stik) til at berigtige modspillets kulørsvigt.

54. § 45F – Den blindes forslag om spil af bordets kort

Når turneringslederen overvejer om modspillet er skadet af den blindes forslag om at spille et konkret kort fra bordet (§ 45F), kommer det ikke på tale at justere scoren hvis spilfører ville have spillet det samme kort alligevel – eller udtrykt mere stringent: hvis spilfører ikke har noget logisk alternativ (§ 16B1b) til at spille det kort den blinde foreslår.

55. § 46 – Ufuldstændig eller ugyldig angivelse af et kort fra bordet.

§ 46 er en af de paragraffer der oftest bliver misforstået eller misbrugt. Det er vigtigt at lægge mærke til og forstå sætningen i parentes i indledningen til § 46B: medmindre spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort.

Eksempel 42

• 	K B 6
  	6 7 3

• 
  
• Spilfører (Syd) er i 4 og har allerede taget 8 stik, senest på sin egen hånd. Hverken E eller D er spillet endnu, og modspillerne har tilsammen 5 klør tilbage. Spilfører spiller en lille klør fra hånden, og Vest bidrager med 8. Spilfører tænker nu et stykke tid, trækker på skuldrene og siger: "Det ved jeg ikke. Spil en af dem." Modspillerne beder turneringslederen om at bruge § 46B5, hvorved de får lov at vælge et kort fra bordet, som i dette tilfælde klart bliver 6. Det vil ikke være en rimelig afgørelse. Det er helt oplagt, at Syd vil spille enten B eller K for at vinde sin kontrakt. Derfor skal turneringslederen give modspillerne mulighed for at vælge mellem de to kort. Spilførers bemærkning er naturligvis dum, da den reducerer vinderchancen fra 50 % til 25 %.

Et hyppigere eksempel er der hvor spilfører siger "spil hvad som helst". Spilførers hensigt er givetvis at spille et vilkårligt lille kort, så hvis der ligger et es på bordet, skal turneringslederen ikke giver modspillerne mulighed for at vælge esset.

56. § 47E2 – Tilbagetagelse af kort på grund af misinformation

Læg mærke til den interessante forskel mellem § 47E2 og § 21B1a. Når det drejer sig om et spillet kort, skal turneringslederen ikke først undersøge om misinformationen har haft indflydelse på valget af kort. Spilleren kan simpelt han tage det spillede kort tilbage hvis det er spillet før den rigtige forklaring blev givet. Retten til at tage kortet tilbage gælder kun indtil det næste kort bliver spillet, men der gælder samme kriterier når det efterfølgende skal besluttes om scoren skal justeres. Dette er i og for sig ikke nogen ændring i 2017-udgaven.

Referencen i parentes til § 16C kan måske virke forvirrende. Husk at referencerne er der for at hjælpe læseren, men de er ikke altid med i de enkelte paragraffer. Der findes udtrykkelige udsagn om hvornår en paragraf ikke finder anvendelse, som fx § 26B (udspilsbegrænsninger) i forbindelse med § 36A eller § 37A. Selv når § 16C ikke er nævnt, gælder det at tilbagetagne handlinger er ubeføjede for den fejlende side, medmindre det modsatte udtrykkeligt er nævnt.

57. § 50D – Begge modspillere har strafkort

Hvis begge modspillere har strafkort, går udspilsbegrænsningerne i anledning af makkers strafkort forud for forpligtelsen til at spille eget strafkort.

Eksempel 43

• Spilførers MTV har B som strafkort og skal spille ud. Spilførers MTH har 7 som stort strafkort. Spilfører forbyder sparudspil. Det indebærer at spilførers MTH tager 7 op på hånden, og at spilføreres MTV ikke må spille sit strafkort, heller ikke hvis han bliver inde efter stikket.

• Hvis spilfører forlanger sparudspil, tager spilførers MTH 7 op på hånden, og spilførers MTV spiller B. Det kan virke underligt at gøre sådan, men det kunne være til spilførers fordel, så spilfører skal have muligheden. Hvis spilfører ikke benytter sig af retten til at forlange eller forbyde sparudspil, skal spilføreres MTV spille B ud, og spilførers MTH skal efterfølgende spille 7. Disse konsekvenser af at begge modspillere har strafkort, er ikke oplagte, heller ikke for erfarne spillere, så turneringslederen må gøre sig umage med at forklare dem.

58. § 50E – Beføjede og ubeføjede oplysninger ved strafkort

Det er en beføjet oplysning for begge sider at et strafkort skal spilles ved første lovlige lejlighed. Det har væsentlig betydning. Spilfører spiller 4. Spilførers MTV har KDB5 og MTH har E som strafkort (i anledning af et åbningsudspil fra forkert hånd), og spilfører forbyder ikke sparudspil. Spilførers MTV har nu lov til at spille 5.

Der er en grundlæggende ændring i forhold til 2007-udgaven: Oplysninger der stammer fra at et strafkort ligger åbent på bordet, er beføjede oplysninger for alle spillerne, så længe kortet fortsat er et strafkort. I eksemplet ovenfor er antagelsen om at det forkerte udspil var fra Ex, beføjet for alle, også for modspillerens makker. Men så snart strafkortet ikke længere ligger som strafkort, enten fordi det er spillet, eller fordi det er taget tilbage i forbindelse med brugen af en udspilsbegrænsning, bliver oplysningerne om E ubeføjede for modspillerens makker.

Spilfører kunne fx forlange sparudspil. E tages tilbage, og det er ubeføjet for udspilleren at makker har E. Det er nu ikke tilladt at spille 5 (§ 16C). Udspillet skal være K eller D, alt efter makkerparrets aftale.

Denne ændring har muligvis større betydning i forbindelse med små strafkort, som er tilbøjelige til at ligge som strafkort i adskillige stik. I al den tid er oplysninger fra strafkortet beføjede for makker.

Vi minder turneringslederen om § 50E4, som fortæller at scoren skal justeres hvis det ender med at være til fordel for modspillet. I vores eksempel betyder det at hvis modspillet får 4 sparstik i kraft af strafkortet, men de ellers kun ville have fået 3 sparstik, så skal scoren justeres.

59. § 53 og § 55 – Udspil uden for tur

Der er kommet en lille ændring i forbindelse med stik 13 i 2017-udgaven. Turneringslederne har i årevis bekendtgjort at "stik 13 spiller sig selv". Nu er det faktisk også tilfældet. Et udspil uden for tur i stik 13 skal tages tilbage. Et udspil uden for tur kan ikke få indflydelse på hvem der vinder stik 13. Alt dette forudsætter naturligvis at der bliver gjort opmærksom på fejlen inden for rettelsesperioden.

Når spilfører spiller ud fra forkert hånd, kan begge modspillere (hver for sig) acceptere udspillet, hvilket sker ved at de siger at de vil acceptere det. Når begge spillere kommer med et udsagn om accept eller ej, retter turneringslederen sig efter den spiller der sidder til venstre for udspillet uden for tur (§ 55A). Når turneringslederen behandler en situation som denne, bør det ske ved samtidig at tilbyde begge spillere muligheden for at acceptere udspillet, således at reglen om håndtering af uenighed kun bruges når det er nødvendigt.

I § 55B og § 55C er det en forudsætning at § 55A har været anvendt uden at modstanderne accepterede udspillet fra forkert hånd.

I § 53B følger turneringslederen samme fremgangsmåde som i forbindelse med § 28B. Hvis Nord spiller ud, men det var Øst der havde udspillet, og Øst derefter spiller et kort, må turneringslederen undersøge om Øst havde i sinde at bekende til Nords udspil eller selv at spille ud. Situationen er lettere at udrede hvis Nord spiller ud uden for tur, og det er Vest der har udspillet; det ville være meget usædvanligt hvis Vest spillede til i forkert omløbsretning.

§ 53 udløser § 57 (for tidligt tilspil) i den sjældne situation hvor spilleren til højre for spilførers udspil uden for tur faktisk spiller et kort til stikket. Denne spiller ville normalt skulle spille til et kort fra den modsatte hånd, men efter uregelmæssigheden er modspilleren ikke længere i tur. Tilspillet accepterer spilførers udspil uden for tur, og den anden modspiller er nu underlagt bestemmelserne i § 57.

Hvis spilfører spiller ud uden for tur når det var en modspiller der skulle spille ud, og begge modspillere samtidig spiller et kort (modspiller 1 som tilspil til spilførers udspil, modspiller 2 som eget udspil), anvendes § 53 ikke. Turneringslederen giver modspiller 2 muligheden for at acceptere spilførers udspil. Hvis modspiller 2 accepterer, bliver modspiller 2's kort til et stort strafkort, og modspiller 1's kort er spillet til stikket. Hvis modspiller 2 ikke accepterer, bliver modspiller 1's kort til et stort strafkort og modspiller 2's kort bliver til det normale udspil.

Her er et eksempel på brug af § 55C

Eksempel 44

• Spilfører spiller 4 med KB84 på bordet og ET72 hjemme. Spilfører vinder stik 2 hjemme og beder om B fra bordet. Spilførers MTH vil ikke acceptere udspillet. Spilfører spiller nu 2 til K, og fortsætter med B og en vellykket knibning af D. Modspillerne er utilfredse og klager til turneringslederen over at udspillet fra gal hånd kunne have afsløret hvor D sad. Da de fleste spillere ville undlade at acceptere et udspil som lægger op til en vellykket knibning, justerer turneringslederen scoren.
• 
  
• Turneringslederen bør også overveje at justere scoren hvis udspillet bliver accepteret og spilfører nu går op på esset og kniber den anden modspiller for D.

60. § 57 – For tidlige udspil eller tilspil

Spilfører kan nu også kræve at den fejlendes makker spiller et kort i en konkret farve (§ 57A4). Det kan fx tvinge en modspiller til at trumfe sin makkers stående kort som er spillet for tidligt ud.

Det er en ændring i 2017-udgaven. I den gamle § 57 fik spilfører en vanskelig opgave når man vidste at makkeren til den der havde spillet ud for tidligt, ikke kunne bekende. Man kunne forbyde en farve, men ikke forlange en farve.

61. § 58 – Samtidige udspil eller tilspil

Spilførers MTV skal spille ud, og taber to små kort på bordet. Turneringslederen undersøger nu hvad modspillerens hensigt var (eventuelt ved at tage spilleren væk fra bordet imens).

1. Hvis modspilleren havde tænkt sig at spille et tredje kort (ikke et af de to som blev tabt på bordet), bliver begge kortene på bordet til store strafkort, og spilfører vælger hvilket af dem der skal spilles.
2. Hvis modspilleren havde i sinde at spille et af de to tabte kort, er det kort modspilleren havde i sinde, det spillede kort, og det andet kort er et lille strafkort.

I praksis bør turneringslederen undgå på forhånd at antage at modspilleren havde i sinde at spille et af de to kort der blev tabt på bordet, så mulighed (1) holdes åben.

Hvis der er tale om en honnør og et lille kort, er situationen anderledes. Nu bør turneringslederen lade spilleren vælge og fortælle at hvis honnøren spilles, bliver det andet kort et lille strafkort, mens hvis det lille kort spilles, så bliver honnøren et stort strafkort. Turneringslederen skal også redegøre for hvilke konsekvenser det har for efterfølgende stik.

62. § 61B3 – Spørgsmål om kulørsvigt

Tidligere kunne den regulerende myndighed forbyde modspillerne at spørge hinanden om en mulig kulørsvigt, hvilket gav anledning til visse stridigheder. Denne mulighed er nu væk. Modspillerne har lov til at spørge hinanden. Lovene minder stadig om at sådanne spørgsmål kan skabe brugbare ubeføjede oplysninger, men det vil dog normalt ikke være tilfældet. Et eksempel hvor ubeføjede oplysninger kommer ind i billedet, er når formålet med spørgsmålet ikke er at undgå en kulørsvigt, men at gøre opmærksom på en overraskende situation hvor en modstander stadig har kort i farven. Hvis spillerne spørger rutinemæssigt, er det vanskeligt at forestille sig at der opstår ubeføjede oplysninger. Hvis de spørger sjældent, eller hvis deres tonefald afslører en overraskelse, vil der snarere være tale om ubeføjede oplysninger.

Eksempel 45

• Meldinger
  V	N	Ø	S
  pas	pas	pas	1ut
  pas	2	pas	2
  pas	3ut	pas	4
  pas	pas	pas

   
• Vest spiller D ud. Bordet har K9873 K9 632 E95. Når MTH kaster en , spørger Vest: "Ingen ruder?", og spilfører har E64 E7 EKT854 B6. Turneringslederen bør anse det for mistænkeligt når modspilleren kun spørger i overraskende situationer, da det fortæller makker at spilfører har flere kort i farven end man skulle forvente.

63. § 62C2 – Rettelse af kulørsvigt

Når en modspiller retter en kulørsvigt der ikke er etableret, må spilfører ændre sit efterfølgende tilspillede kort (hvad enten det er fra bordet eller fra hånden). Hvis spilfører ændrer et tilspil, kan den anden modspiller også ændre sit efterfølgende tilspil, forudsat at det var et tilspil efter tur. Da modspillerne er fejlende i situationen, bliver alle deres tilbagetagne kort til strafkort.

64. § 62C3 – Begge sider svigter kulør i samme stik

Når begge sider har svigtet kulør i samme stik, bliver begge siders kulørsvigt etableret samtidig, nemlig når begge sider har spillet et kort til det næste stik. Ellers rettes kulørsvigtene i det foregående stik, og alle kort der er taget tilbage af en modspiller, bliver til strafkort.

65. § 62D2 – Kulørsvigt i stik 12

Selv om kulørsvigt i stik 12 rettes uden yderligere berigtigelse, medfører det ikke at den anden modspiller får lov til at vælge sit tilspil i stik 12 med kendskab til begge makkers kort. Oplysninger om det tilbagetagne kort er stadig ubeføjede.

66. § 63A – Etablering af kulørsvigt når der gøres krav

I § 63A skelnes der mellem etablering af en kulørsvigt i forbindelse med at der gøres krav på stik, alt efter om det er en krævende side (§ 63A3) eller den anden side (§ 63A4) der har svigtet kulør. Når kulørsvigten er begået af den side der ikke har gjort krav på stik, etableres kulørsvigten først når der er opnået accept af kravet og den fejlende side derefter afgiver en melding i næste spil i runden (eller runden slutter).

Hvis en modspiller svigter kulør og spilfører derefter gør krav, hvorefter en af modspillerne bestrider kravet, er kulørsvigten ikke etableret. Turneringslederen skal rette kulørsvigten og derefter afgøre kravet så retfærdigt som muligt, idet tvivlsspørgsmål afgøres til fordel for spilfører (og altså til ulempe for den modspiller der svigtede kulør).

67. § 64 – Overførsel af stik og berigtigelse af skade

Den eneste sædvanlige måde overførslen af to stik (§ 64A1) kan forekomme på, er ved at den fejlende svigter kulør ved at trumfe og derved vinder stikket. Den eksotiske undtagelse forekommer når en modspiller undlader at efterleve en udspilsbegrænsning (jf. definitionen i § 61A). I begge tilfælde kan antallet af overførte stik ikke overstige antallet af stik som den fejlende side vandt fra og med det stik hvor der blev svigtet kulør.

Hvis det ser ud til at den automatiske overførsel af stik ikke kompensere for de stik som den ikke-fejlende side har mistet i anledning af kulørsvigten, skal turneringslederen anvende § 64C og justere scoren til det sandsynlige antal stik hvis kulørsvigten ikke var forekommet. Der kan her være tale om en vægtet score. I disse tilfælde bortfalder den automatiske overførsel af stik. Visse spillere tror at modstandernes kulørsvigt altid skal bevirke at de får mindst ét ekstra stik ud over hvad de ellers ville have fået. Det er ikke tilfældet. Lovene sikrer kun at man aldrig kan tabe på modstandernes kulørsvigt.

§ 64C kan også komme i spil i situationer hvor der i forvejen ikke er tale om automatisk stikoverførsel, som beskrevet i § 64B. Der er en ny § 64B8, som beskriver den situation hvor begge sider svigter kulør i samme stik, men kun én af siderne har spillet til næste stik, hvorefter begge kulørsvigt rettes. Det er klart at der så ikke er tale om nogen etableret kulørsvigt, og at § 64C derfor ikke kommer på tale.

Et godt eksempel på en kombination af § 64A og § 64C opstår når en spiller svigter kulør i samme farve to gange. § 64A anvendes i forbindelse med den første kulørsvigt, og § 64C anvendes hvis den fejlende tjener et eller flere stik på sin anden kulørsvigt (§ 64C2a).

Eksempel 46

• 	E K D 5
  T 7 4		B 9
  	8 6 3 2

• 
  
• Syd er spilfører i en sanskontrakt. Syd spiller til A, men Øst svigter kulør: automatisk overførsel af ét stik. Spilfører fortsætter med K, og Øst svigter kulør igen. Senere får Øst et stik på B.
• 
  
• Hvis Øst ikke havde svigtet kulør anden gang, ville spilfører have fået 4 sparstik og et ekstra stik som berigtigelse af kulørsvigten. Som følge af den anden kulørsvigt får spilfører nu kun 3 sparstik. Turneringslederen bruger nu § 64C2a til at justere scoren svarende til de stik Syd ville have fået hvis der kun havde været én kulørsvigt (4 plus 1).

68. § 65B – Orientering af stik

Alle fire spillere må gøre opmærksom på et stik der ligger i den forkerte retning indtil spillerens side spiller et kort ud eller til næste stik (§ 65B3). I 2007-udgaven var tidsgrænsen anderledes. Den nye udgave bevirker at tidsgrænsen svarer til grænsen for at gøre opmærksom på en mulig kulørsvigt. Hvis fejlen påpeges senere i spillet, skabes der ubeføjede oplysninger. Det står ikke udtrykkeligt i lovene, men spilfører kan påpege den slags fejl når som helst, da begrebet ubeføjede oplysninger ikke har mening hvad angår den blinde.

Eksempel 47

• Spilfører spiller 3ut og har vundet 7 stik. Der er stadig mulighed for en knibning, der kan give det 9. stik, og den blinde advarer nu spilfører (for sent) om at et af spilførers kort ved en fejl er lagt som vundet. Turneringslederen skal tage i betragtning at spilfører kunne have troet at 8 stik allerede var hjemme, og derfor måske ikke ønskede at risikere kontrakten ved at tage en knibning. I en holdkamp synes dette at være en næsten oplagt afgørelse, men selv i en parturnering vil det typisk være et logisk alternativ for spilfører at indkassere sin vinder.

69. § 67 – Ukorrekt stik

Når man skaber et ukorrekt stik ved ikke at spille noget kort til et stik, og fejlen ikke opdages før begge sider har spillet et kort i det næste stik, berigtiges situationen som kulørsvigt og der overføres ét stik til modstanderne (§ 67B1, § 64A2). Det er underordnet om spilleren faktisk svigtede kulør.

Hvis en spiller har spillet for mange kort til et stik, kan det også udløse en kulørsvigt, nemlig når det kort der sættes tilbage på spillerens hånd, skulle have været brugt til at bekende med i et senere stik (i forhold til fejlen (§ 67B2b).

Endelig er der den nye § 67B3, som dækker den situation hvor spilleren faktisk har spillet et kort, men derefter har fået det tilbage på hånden (eller på bordet). Hvis det opdages under det videre spil, kan kortet lægges blandt de spillede kort. Hvis det samme kort på en eller anden måde bliver spillet til to forskellige stik, skal scoren justeres hvis den ikke-fejlende side er skadet.

70. § 68 – Krav eller afkald på stik

Når man gør krav og/eller giver afkald på stik, er det et initiativ til at standse videre spil. Modstandernes opgave er at acceptere eller bestride kravet eller afgivelsen. Spillet ophører på nær to undtagelser:

1. (§ 68B2) Hvis en modspiller giver afkald på et eller flere stik (og kræver de øvrige stik, hvis der er flere), men makker øjeblikkeligt protesterer, skal turneringslederen lade spillet fortsætte. Turneringslederen gør samtidig den modspiller der gav afkald på stik, opmærksom på at det ikke er tilladt at udnytte oplysningen om at makker tror at modspillet har flere stik på vej. Læg også mærke til at de kort som modspillerne har vist i denne anledning, ikke bliver strafkort, men de skaber ubeføjede oplysninger for modspillet (beføjede for spilfører).
2. (§ 68D) Når et krav bestrides, sker det ofte med bemærkningen "Jeg vil gerne have at vi spiller videre". § 68D fortæller at spillet kan fortsætte i denne situation, forudsat at initiativet kommer fra den side der bestrider kravet, og at alle fire spillere (også den blinde) er enige om at lade spillet fortsætte. Hvis spillet fortsætter, er der ingen ubeføjede oplysninger og ingen strafkort. Hvis en af spillerne ikke er med på at spille videre, tilkaldes turneringslederen, som så behandler sagen på sædvanlig vis (§ 70). Turneringslederen bør ikke foreslå løsningen med at spille videre, men hvis turneringslederen er tilkaldt alene for at afklare om det vil være lovligt at spille videre, kan spillet fortsætte.

I indledningen i § 68 gøres der rede for at en udtalelse om det løbende stik ikke er det samme som at gøre krav på stik. Her er et eksempel:

Eksempel 48

• Bordet har KB8 (og muligvis kort i andre farver). Spilfører spiller 5 mod bordet og sætter sig til at tænke. Hvis MTH nu viser ED, er formålet kun at vise spilfører at modspilleren vil vinde stikket billigst muligt. Disse kort bliver ikke strafkort, men det er sikkert klogt at indkassere både E og D i dette og næste stik, for det er en ubeføjet oplysning for MTV at MTH har disse to kort. Hvis det lykkes spilfører at undgå at afgive sparstik nr. to (MTV får udspillet og har et logisk alternativ til at spille spar), kan turneringslederen være nødt til at justere scoren.

71. § 69 – Accept af krav eller afkald

I 2007-udgaven blev reglerne for at fortryde accept af modstandernes krav gjort mere rummelige, hvorved det ikke længere var helt så let at få et stik man ikke havde fortjent. Her er definitionen af accept vigtig. Accept foreligger først når modstanderne til den side der gjorde krav på stik, har meldt i næste spil. Indtil da må de analysere og diskutere enhver detalje som har med kravet at gøre. Når den grænse er passeret, kan man stadig trække sin accept tilbage, men nu får man kun et eller flere stik hvis det var sandsynligt at man ville have fået det ved videre spil.

Eksempel 49

• 	- 8 6 -
  8 B - -		7 - 8 -
  	9 6 - - -

• 
  
• Syd spiller en sparkontrakt, spiller 8 fra bordet og kræver rest uden at vise sine kort. Syd ved at Vest skal bekende med B og derfor ikke kan trumfe over. Øst antager at Syd har 98 i trumf, så alle er glade, og spillerne går i gang med næste spil.
  
  Efter sektionen, når Øst ser hele fordelingen, går det op for Øst at Syds krav var mangelfuldt. Turneringslederen skal gå ud fra at Øst ville have trumfet og dermed forfremmet Vests trumf. Turneringslederen skal derfor give et stik til ØV.
• 
  
• Hvis spilfører faktisk havde vist sine to sidste kort (hvilket nu er defineret som den korrekte fremgangsmåde (§ 68C)), ville turneringslederen ikke have givet ØV noget stik i henhold til § 69B. De burde nu have opdaget at de havde et stik til gode inden de accepterede.
  

Eksempel 50

• 	K D B 6 - - -
  5 2 3 7 -		E 3 8 - 2
  	7 E E E

• 
  
• Syd er spilfører i en sanskontrakt. Spilfører spiller K fra bordet, viser sine tre esser og kræver tre stik.
  
  
  1. Begge modspillere accepterer kravet. Men før denne side melder i næste spil, går det op for en af dem at hvis Øst falder fra til K, så bliver spilfører skviset. § 70A er stadig i kraft, og modspillerne får tildelt flere stik.
  2. Efter sektionen, men inden for rettelsesfristen, opdager ØV at spilfører ikke automatisk får 3 stik. Turneringslederen bør her afgøre at det er for sent at ændre resultatet. Hvis spillet var fortsat, er det klart at ØV ikke ville have fået ekstra stik medmindre Øst ved bordet havde fundet ud af at falde fra.

72. § 70 – Krav eller afkald der bestrides

(§ 70) Når man vurderer, om et krav er gyldigt, er det vigtigt at leve sig ind i grunden til at der kræves på netop det tidspunkt.

Eksempel 51

• 	T 9 6
  	E K B 8 7

• 
  
• Spilførers eneste problem er her at finde D. Spilfører lader T løbe rundt. MTH bekender, spilfører kaster 7, og MTV bekender ikke. Hvis spilfører nu rækker ud efter 9 og kræver i alt 5 sparstik uden yderligere forklaring, opfører spilfører sig ikke efter bogen, men det bør ikke føre til at modstanderne tildeles et stik. Hvis spilfører derimod ikke spiller 9 og ikke har en indkomst på bordet, er kravet mangelfuldt. Modspillet bør tildeles et sparstik medmindre spilfører har en indgang til bordet eller spilfører fortæller hvordan der med stor sikkerhed opstår et slutspil eller lignende.

§ 70D2 er forhåbentlig overflødig, men skader ikke. En modspillers krav, som forudsætter at makker vælger det rigtige ud- eller tilspil, når valget ikke er oplagt, vil ikke kunne godtages.

73. § 79 – Uenighed om vundne stik og scorerettelser

Hvis spillerne ikke er enige om hvor mange stik hver side har vundet, skal de kalde på turneringslederen. § 79B dækker to forskellige situationer. I situation 1 tilkaldes turneringslederen før der er opstået enighed om antallet af stik. I situation 2 har der været udtrykt enighed, men uenigheden er opstået senere.

I situation 1 indsamler turneringslederen alle tilgængelige relevante kendsgerninger. Turneringslederen anvender derefter relevante paragraffer (fx § 69 hvis der var tale om krav eller afkald). Derefter fastslår turneringslederen hvilket antal stik der skal indføres i scoren. Antallet af stik gælder for begge sider og udsættes ikke for vægtning.

I situation 2 kommer en ændring for begge sider kun på tale hvis turneringslederen er overbevist om at det antal stik man tidligere er blevet enige om, er forkert. Turneringslederen har også mulighed for at gøre scoren ubalanceret, således at antallet af stik reduceres for den ene side uden at stikkene nødvendigvis godskrives den anden side. Ellers opretholdes det antal stik spillerne tidligere var blevet enige om. Turneringslederen skal sikre at rettelsesperioden ikke er udløbet.

En fejl i scoren defineres (§ 79C) som et registreret resultat, der ikke er i overensstemmelse med det resultat spillerne blev enige om ved bordet (som typisk er antallet af vundne stik, evt. doblet eller redoblet). En fejl i scoren kan fx være forkert retning (NS-ØV), forkert zonestilling, forkert kontrakt, forkert scorejustering.

Rettelsesfristen er normalt den samme for både fejl i scoren og fejl i angivelsen af antal vundne stik, nemlig 30 minutter, medmindre en anden frist er fastlagt. Men § 79 tillader, at man skelner og forlænger rettelsesfristen for fejl i scoren. Turneringsbestemmelserne må nærmere redegøre for, hvordan denne mulighed håndteres. Turneringsarrangøren skal i givet fald godkende ændringer. Arrangørerne opfordres til at være imødekommende når det gælder om at opnå et officielt resultat som så nøjagtigt som muligt afspejler hvad der faktisk skete ved bordet, især når fejlen er opstået ved den efterfølgende indrapportering af resultatet. Man skal dog også tage højde for at det kan være ubekvemt at rette scoren efter en kvalifikationsfase eller efter at der er uddelt præmier.

DBf-LK: I officielle turneringer i DBf-regi er fristen for rettelse af fejl i scoren forlænget til en uge (§ X79B2). Håndteringen af rettelser efter en kvalifikationsfase eller efter præmieuddeling er beskrevet i § X79C og § X79D.

74. § 80 – Den regulerende myndighed

Ifølge bridgelovene (§ 80A) skal den regulerende myndighed fastlægge, hvordan bridge spilles inden for dens område. Det betyder, at man skal tage stilling til de valgmuligheder, bridgelovene giver den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed kan delegere eller overdrage disse beføjelser til turneringsarrangøren.

75. § 81 – Turneringslederen

§ 81 handler om turneringslederens rolle.

Ifølge § 81B1 skal turneringslederen træffe alle nødvendige beslutninger for at fremme afviklingen af turneringen i de situationer som arrangøren eller de gældende regler ikke har forudset.

Hvis turneringslederen bliver opmærksom på en uregelmæssighed inden for rettelsesfristen (§ 79, § 92), siger § 81C3 at turneringslederen skal tage sig af situationen. Hvis spillerne selv har berigtiget uregelmæssigheden ved at acceptere den (fx iht. § 27A, § 29A eller § 53A), skal der ikke ske mere i sagen. Men hvis turneringslederen mener at § 11 kommer på tale, skal turneringslederen træde i aktion.

Hvis en tilskuer fortæller turneringslederen om en kulørsvigt, men spillerne ikke har kaldt på turneringslederen, og tilskueren mener at den fejlende side har tjent på kulørsvigten, bør turneringslederen tage affære. Hvis turneringslederen afgør at der var en kulørsvigt og den fejlende side har tjent på det, skal turneringslederen anvende § 64C og justere scoren.

Hvis turneringslederen bliver opmærksom på åbenlys brug af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen tage affære. Hvis der indrapporteres en score som ser meget usandsynlig (eller ligefrem umulig) ud, bør turneringslederen bede spillerne bekræfte scoren.

Muligheden for at frafalde berigtigelse (§ 81C5) bør kun bruges sjældent. De fleste turneringsledere vil aldrig komme ud for at anvende den paragraf. Men der kan opstå situationer mellem erfarne og uerfarne spillere hvor undervisning er vigtigere end berigtigelse.

Nu og da er en uregelmæssighed udløst af modstanderne. Hvis en spiller for eksempel slår to gange i bordet med fingrene mens han er i tur, kan spillerens MTV opfatte det som en afgivet pas og melde uden for tur. Hvis turneringslederen her bliver bedt om at frafalde berigtigelsen (§ 81C5), kunne det godt være en brugbar løsning.

76. § 82C – Turneringslederfejl

Efter en turneringslederfejl der ikke kan rettes med en normal berigtigelse, skal turneringslederen behandle begge sider som ikke-fejlende. Det indebærer ikke nødvendigvis at begge sider skal opnå en god score. Hvis turneringslederens forkerte afgørelse opstår i en situation hvor den ene side spiller i et delregnskab selv om de burde have været i udgang, og slutkontrakten er bestemt uden at det har noget med den oprindelige uregelmæssighed at gøre, kan rettelsen af turneringslederfejlen måske nok medføre at spilfører får et eller flere ekstra stik, men ikke at kontrakten ændres til en udgangskontrakt. Det indebærer at turneringslederen skal stræbe efter en korrigeret score, som muligvis kan være ubalanceret og/eller vægtet.

DBf-LK: Emnet er uddybet i § X12A1.

77. § X86B1 – Enkeltresultat i holdkamp der ikke kan sammenlignes

§ 86B1 anvendes (kun) i de situationer hvor det ene bord i en holdkamp har opnået et resultat, men der er ikke opnået noget resultat på spillet overhovedet ved det andet bord. Det kan fx ske når turneringslederen annullerer et delvist spillet spil på grund af uvedkommende oplysninger (§ 16D), når spillet er spillet til ende med 14 kort på en hånd og 12 på en anden (§ 13D), når det er udgået på grund af langsomt spil, eller når det er udgået fordi en spiller pludselig blev syg.

Denne situation vil ofte føre til en kunstig score (§ 12C2), men hvis det resultat der faktisk blev opnået, er klart fordelagtigt for en af siderne, skal der tildeles en korrigeret score (§ 12C1).

Den foretrukne fremgangsmåde i denne situation er at beregne en vægtet score ud fra de sandsynlige resultater for det pågældende spil, sammenlignet med det faktiske resultat. Hvis udsvinget på spillet derved ser ud til at være større end 3 imp, er resultatet klart fordelagtigt for en af siderne, og scoren skal justeres med en (typisk vægtet) korrigeret score - ellers tildeles +3 imp, -3 imp eller eventuelt 0 imp til de involverede hold, alt efter i hvor høj grad de anses for fejlende.

Visse nationale forbund kan begrænse brugen af korrigeret score i denne situation til overraskende resultater, ikke blot klart fordelagtige resultater. En sådan begrænsning skal så fremgå af det relevante turneringsreglement.

DBf-LK: I DBf-regi bruges kriteriet klart fordelagtig resultat. § X86A2 beskriver nærmere hvordan resultater fra andre holdkampe kan indgå i turneringslederens vurdering.

78. § 86B2 – Flere usammenlignelige resultater i holdkamp

§ 86B2 anvendes når der er mere end ét gyldigt resultat på samme spil, men resultaterne ikke kan sammenlignes. Det kan fx ske når der har været fejl i kortfordelingerne, men også andre uregelmæssigheder kan bevirke at turneringslederen må justeres scoren ved to borde hver for sig.

79. § 86B3 – Særlige regler - holdkamp

WBFLC anbefaler at hver enkelt nationalt bridgeforbund indfører regler svarende til denne paragraf.

DBf-LK: Se § X12C, § X86 og § 215A, .

80. § 87A – Forkert kortfordeling - definition

En mappe indeholder ikke nødvendigvis en forkert kortfordeling bare fordi den ikke passer til udskriften af fordelingerne. Det afgørende er om de deltagere der skal have sammenlignet resultater, har spillet mappen med samme indhold (og samme zonestilling og kortgiver).

81. § 87C – Forkert kortfordeling - holdkamp

Når et spile er spillet til ende ved begge borde i en holdkamp, men under to forskellige sæt betingelser (indhold, zonestilling, kortgiver), foreligger der pr. definition to forskellige resultater på spillet. Disse to resultater har samme gyldighed og vigtighed. Den relevante fremgangsmåde er derfor den der er beskrevet i § 86B2 (ikke § 86B1).

82. § 92B – Appelfristen

§ 92B definerer en standardfrist for hvor sent spillerne kan bede turneringslederen behandle en uregelmæssighed, hvilket samtidig er fristen for at appellere turneringslederens afgørelse.

Appelfristen er ikke nødvendigvis sammenfaldende med rettelsesfristen i henhold til § 79C. Men alle resultater er foreløbige indtil alle turneringsledertilkald og alle potentielle appeller er afviklet. I de tilfælde hvor turneringslederens afgørelse først foreligger efter at sektionen er slut, vil en særlig appelfrist gælde fra det tidspunkt hvor spillerne får afgørelsen at vide.

DBf-LK: De mere detaljerede regler om appelfrister i DBF-regi fremgår af § X92A.

83. § 93 – Fremgangsmåden ved appeller

§ 93 beskriver en standardprocedure for behandlingen af appeller. Denne procedure gælder, medmindre den regulerende myndighed foreskriver en anden fremgangsmåde (se § 80).

DBf-LK: Fremgangsmåden ved appeller i DBf-regi er beskrevet i turneringsbestemmelserne i § X92 og i § 251 - § 256.

§ 93C3b bemyndiger den regulerende myndighed til at fastlægge appelproceduren efter eget ønske. Men muligheden for at appellere en beslutning til chefturneringslederen (§ 93A) er obligatorisk og bør opretholdes.